En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det er blevet hårdere at være kriminel i Sverige, og det kan være med til at udløse angrebene på det svenske politi.
Det siger Daniel Vesterhav, enhedschef på det nationale svenske kriminalpræventive råd, Brottsförebyggande rådet (Brå).

På det seneste har det svenske politi øget tilstedeværelsen i udsatte områder. Der er på samme måde blevet slået hårdere ned på stofsalg på gaden.
- Når politiet reagerer hårdt mod de kriminelle, kan den samme logik opstå den anden vej. Kriminelle føler, at de skal gøre sig bemærket imod politiet.

Den svenske forsker mener også, at angrebene kan skyldes, at de kriminelle vil sætte sig i respekt over for hinanden.
- Vi taler normalt om fordelen ved at have en høj "skræmmekapital". Det betyder, at hvis folk er bange for dig, og ved at du er i stand til at udøve alvorlig vold, så vil du blive ladt i fred af andre kriminelle.

Og ifølge Sophia Willander (chef for Polisforbundet, red) er det ikke kun, når betjentene er på arbejde, at deres sikkerhed er i fare.
- Vores betjente bliver angrebet, hvor de arbejder, og flere beretter ligeledes om, at de bliver chikaneret i deres private hjem. Det er enorm psykisk belastning, siger fagforeningsbossen.
- Det er mennesker med familier, og hvis de ikke føler sig sikre, så finder de noget andet at lave. Der er behov for, at der kommer nogle tiltag, så vores politi kan færdes trygt.

Men heller ikke de lokale beboere føler sig trygge:

Det er 11 år siden, den 38-årige Faridah Amiri kom til Sverige, efter at hun flygtede fra krigen i Afghanistan. Til at starte med var hun glad, men sådan er det ikke længere.
- Det er blevet meget, meget værre de seneste år. Jeg er flygtet fra krig, og nu er der udbrudt krig her, hvor jeg bor. I sikre Sverige. Det er forfærdeligt, siger kvinden.
- Det var et trygt sted, da jeg kom her til. Det var meget bedre, men det er virkelig gået ned af bakke, og Rosengården er ikke længere et trygt område – det kan være et rigtigt farligt sted, og det er ikke altid, at jeg tør gå ude.

Ekstra Bladet møder ikke mange, der har lyst til at stå frem med navn og billede, men flere stopper os, for at spørge, hvad vi laver her – undrende, fordi de ikke er vant til se kamerafolk derude. Ikke uden politibeskyttelse i hvert fald.

Selv Josef, der har boet der i 50 år, er utryg, selv om han først forsøgte at overbevise os om noget andet.
- Jeg kan sagtens gå herude i fred. Det gør jeg hver eneste dag – også efter mørkets frembrud. Det er et fåtal, der ødelægger det for hovedparten af beboerne.
Den 75-årige mand giver heller ikke meget for politiets hårde tilgang. Den skal nemlig være langt hårdere, hvis det stod til ham.
- De (politiet red.) kører på og kører på, men det bliver kun værre, bare se, hvad der skete onsdag aften. De idiotiske unger oplever ingen konsekvenser og aner ikke, hvordan man skal opføre sig.
- Integrationen har totalt fejlet, og der er efterhånden behov for, at man sætter militæret ind – politiet har i hvert fald ingen chance.

Kilder:
Forsker: Derfor angribes svensk politi
Krig i Malmø: - Jeg tør ikke gå ude

Om aftenen den 24. maj sidste år tog bogholderen ind til Aldersrogade på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. Her havde han sin egen virksomhed i et kontorfællesskab. Da hans hustru senere på aftenen kom til kontoret, blev hun mødt af et frygteligt syn. På gulvet lå hendes mand dræbt af adskillige knivstik.

To uger efter drabet anholdt politiet en nu 31-årig mand for drabet. I grundlovsforhøret dagen efter nægtede han sig skyldig. Her kom det desuden frem, at bogholderen var blevet dræbt med mindst 54 knivstik.

På offerets mobiltelefon fandt politiet optagelser, hvor gerningsmanden havde filmet den 70-årige mand, mens han lå på gulvet, hårdt såret og døende af adskillige knivstik på kroppen, i ansigtet og i halsen.
– Jeg tager hen til din familie nu. Der er så… Har du noget, du vil fortælle dem? Sig nu noget. Jeg har ringet op. Kom nu, kom nu, kom nu, siger gerningsmanden på engelsk til sit forsvarsløse offer.
Derefter stak gerningsmanden den ældre mand mindst fire gange mere i halsen, så han afgik ved døden, fremgår det af anklageskriftet.

Foruden fængselsstraf vil anklagemyndigheden kræve, at den 31-årige, der kommer fra Cameroun, bliver udvist for bestandigt, hvis han kendes skyldig.

De mange skyderier og den øgede utryghed satte sit præg på en årets første partilederdebat i den svenske Rigsdag.
- Det er tydeligt, at der er tale om en samfundsproblem. Sidste år skete der 300 skyderier. 40 personer er blevet dræbt. Det nye år er også indledt med skdyerier. Vi ser kriminelle med total mangel på (respekt for, red) menneskeliv.

Den svenske statsminister Stefan Löfven (S) afviser ikke, at svensk militær i fremtiden kan blive indsat på svensk jord i kampen mod den voldsomme bandekriminalitet.
Lederen af partiet Moderaterna, Ulf Kristersson, adresserede også de mange skyderier, som han beskrev 'som om der var krig'.

En kun 16-årig teenage-dreng er ved den svenske hovret dømt for voldtægt mod en kun 13-årig pige, der blev begået på et toilet under en idrætsdag den 17. oktober sidste år.

I forbindelse med idrætsdagen, hvor ca. 200 elever var til stede, lykkedes det for den 16-årige dreng at tvinge en kun 13-årig pige ud på et toilet. Ifølge pigens forklaring begyndte drengen at berøre hendes krop både uden på tøjet og inden for tøjet, og den 16-årige førte også sine fingre op i pigens vagina.
Det seksuelle overgreb blev kun standset, fordi det lykkedes for en ansat på idrætsanlægget at åbne døren til toilettet, så han kunne stoppe drengens seksuelle overgreb mod den 13-årige pige. Drengen har erkendt, at han har rørt ved pigen, men han hævder, at hun frivilligt lod ham gøre det.

Allerede i november måned blev den 16-årige dreng af den svenske tingsret dømt for seksuelt overgreb mod den 13-årige pige. Og han blev idømt til ophold på et ungdomshjem for kriminelle.
Men nu har hovretten altså skærpet dommen til voldtægt. Strafudmålingen blev den samme bortset fra, at den 16-årige dreng nu skal betale 100.000 svenske kroner i erstatning til pigen i stedet for 21.800.

Den 16-årige dreng er tidligere dømt for hele tre seksuelle overgreb mod tre andre piger på skolen. Og ved alle tre tilfælde var pigerne under 15 år.

En eksplosion ramte onsdag aften tæt ved en politistation i Rosengård i den svenske by Malmø. Det sker, mindre end tre uger efter at et andet angreb ramte byens politi.

Svensk politi skriver på sin hjemmeside, at eksplosionen var rettet direkte mod politiet. Samtidig oplyser Anna Göransson fra svensk politi i region Syd, at man har pågrebet to personer sent onsdag aften.

Ifølge Aftonbladet kan der være tale om en håndgranat, der er eksploderet, men det kan politiet ikke bekræfte. Eksplosionen fandt sted klokken 21.06.

Politiet i Malmø blev 30. december udsat for et andet angreb. Her blev en politibil udsat for en eksplosion.
I november eksploderede en håndgranat tæt på politistationen i Uppsala. Her blev otte biler skadet, men ingen mennesker kom noget til.
I oktober registrerede den svenske ordensmagt i alt tre formodede angreb mod politiet rundt om i landet.

En usædvanlig aftale er indgået mellem de ellers to uvenner Nordkorea og Sydkorea. Ved det forestående vinter-OL har de to lande således bestemt at gå ind til åbningsceremonien under samme flag. Det oplyser værtsnationen, Sydkorea.

Det er dog ikke kun til åbningen af de kommende vinterlege, at de to lande har valgt at slå pjalterne sammen. Også i kvinde-ishockey vil de sætte et fælles hold.

På 2017's sidste dag antydede Nordkoreas leder, Kim Jong-Un, at Nordkorea muligvis ville stille op ved vinter-OL i Pyeongchang. Det fik den sydkoreanske foreningsminister, Cho Myoung-gyon, til at række hånden ud, og siden kom der altså skred i sagerne.

De forestående vinterlege i Pyeongchang begynder 9. februar.

Tre politibetjente er blevet fragtet med ambulance til hospitalet, efter en varevogn onsdag eftermiddag er kørt ind i en politibil i den svenske by Alby i Botkyrka Kommune syd for Stockholm.

Kollisionen mellem varevognen og politibilen fandt sted i forbindelse med en standsning af et køretøj, fortæller Carina Skagerlind til (den svenske avis, red) Expressen.
Politiet har over for avisen bekræftet at have fanget én person, og ifølge avisens oplysninger er man stadig på jagt efter en anden gerningsmand, der skulle være flygtet fra stedet. Det ønsker politiet dog ikke at bekræfte.

Ifølge den svenske avis var påkørslen en bevidst handling, og føreren er derfor mistænkt for forsøg på mord eller grov mishandling, skriver mediet. De tre betjente har ifølge Stockholms Politi ikke pådraget sig livstruende skader.

Regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil gøre det sværere for visse grupper i Danmark at få familiesammenføring. Samtidig skal blandt andre udlandsdanskere have lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark.

Tilknytningskravet har – siden den såkaldte 26-årsregel blev underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2016 – gjort det svært for mange udlandsdanskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle.

Det nye integrationskrav består af seks konkrete betingelser, hvoraf mindst fire skal opfyldes, før en person kan få familiesammenføring.
Alle, der søger om at få en ægtefælle til Danmark, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau. Samtidig skal de selv og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav om bl.a. beskæftigelse og uddannelse.

Ud over det nye integrationskrav foreslår regeringen andre stramninger. For eksempel skal det være umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et »udsat boligområde« – hvor en lav beboerandel har et arbejde.

Forslaget til stramninger omfatter ikke flygtninge eller EU-borgere. Men DF vil i forhandlingerne kræve, at krav som selvforsørgelse og lignende skal gælde alle.

Mens flere og flere udenlandske studerende optager SU-lån i Danmark, er regeringen ikke kommet nærmere et svar på, hvordan den vil sikre, at deres danske studiegæld rent faktisk bliver betalt tilbage til den danske stat.

Problemet er der ellers enighed om blandt både jurister og politikere:
Hvis du som EU-borger tager til Danmark for at læse, har du ret til at få et SU-lån, mens du er her. Men du kan uden videre problemer rejse retur til dit hjemland og ignorere de girokort, der sidenhen måtte komme fra Danmark.

»Det er hævet over enhver tvivl, at det er uacceptabelt, at der er nogen, der kan komme til Danmark, få skatteyderbetalt SU og et lån af den danske stat og så bare tage til et andet EU-land og lade være med at betale de penge tilbage«, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Han har sammen med uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sendt et brev til EU-Kommissionen og bedt om hjælp. I svaret fra EU, som Politiken har set, er der dog ikke meget at komme efter.

EU gør det eksempelvis ikke klart, om inddrivelse af SU-gæld kan betegnes som et civilretligt anliggende. Det kan gøre en stor forskel for Danmarks muligheder, for hvis det er tilfældet, kan der oprettes et civilt søgsmål, som falder under Bruxellesforordningen.
»Fidusen ved Bruxellesforordningen er, at man kan komme efter aktiver rundt omkring i hele EU«, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen (lektor og ph.d. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, red).

Hvis en dommer i København har sagt god for et krav fra de danske myndigheder, kan en kreditor gå direkte til en domstol i Madrid og sige, at der eksempelvis skal gennemføres en tvangsauktion over de aktiver, som skyldner måtte have. Vel at mærke uden at kravet på ny skal godkendes af en spansk dommer.
Hvis et SU-lån ikke er civilretligt, ser han kun to alternativer. Enten må Danmark fortsat opfordre EU til at lave nye, specifikke regler for SU-lån, eller også må vi vente til 2022, når Bruxellesforordningen skal opdateres.

Sri Lankas præsident genindførte søndag et forbud mod, at kvinder kan købe alkohol - kun få timer efter, at myndighederne havde meddelt, at en 39 år gammel lov var blevet ændret for at skabe mere ligestilling.
Loven, som er fra 1979, er længe blevet kritiseret for at være kvindeundertrykkende og skulle fjernes for at skabe mere ligestilling i landet med 21 millioner indbyggere.
Forbuddet menes i sin tid at være indført af hensyn til konservative buddhister.

Iagttagere havde advaret om, at den lempede lovgivning kunne føre til voldsomme reaktioner i nogle områder i den overvejende buddhistiske nation.
Sri Lankas finansminister, Mangala Samaraweera, er blevet skarpt kritiseret af landets Nationale Bevægelse for Forbrugerbeskyttelse, som beskylder ham for at ville opfordre befolkningen til at drikke alkohol.
Samaraweera har sagt, at en streng lovgivning om alkohol kun styrker det sorte marked for spiritus, hvorved staten mister store indtægter fra afgifter.

Præsident Maithripala Sirisena siger, at han har givet finansministeren ordre til at tilbagekalde en lovændring, som ville gøre det muligt for kvinder at arbejde steder, hvor der sælges alkohol.