En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

BSNyt bringer i år, en julekalender. Den er lavet som et samarbejde mellem BurningShadow og VibeFM.


Gamle afsnit:
Det indledende afsnit - Afsnit 1 - Afsnit 2 - Afsnit 3 - Afsnit 4 - Afsnit 5 - Afsnit 6 - Afsnit 7 - Afsnit 8 - Afsnit 9 - Afsnit 10 - Afsnit 11 - Afsnit 12 - Afsnit 13 - Afsnit 14 - Afsnit 15

Israels nye pengesedler skaber vrede i den ortodokse del af befolkningen. Årsagen er, at det er to kvindelige digtere, Rachel Bluwstein Sela og Leah Goldberg, der pryder de nye 20 og 100 shekel-sedler. Den nye 50 shekel-seddel bærer et portræt af en mand, poeten Shaul Tchernichowsky, der giftede sig med en ikke-jøde.

I øjeblikket nægter mange ortodokse at hæve penge i automater, fordi disse udbetaler nye sedler. I stedet går ortodokse så i bankerne og beder om at få gamle sedler udbetalt.

Pengesedlerne har udløst et nyt fænomen, især i Jerusalems Meah Shearim-kvarter, for her overstreger ortodokse jøder i protest mod de nye pengesedler portrætterne af Leah, Rachel og Shaul med sort tusch.
I Jerusalem har overstregningen af de mange sedler skabt et reelt problem, idet butiksindehavere uden for de religiøse nabolag nægter at tage imod de overstregede pengesedler som betaling.

Dele af Israels ortodokse befolkning, der udgør rundt regnet ti procent af den samlede befolkning på i alt otte millioner, følger ortodokse rabbineres strenge forbud, når det gælder adskillelse mellem kønnene.

Dommer Zantke havde en dybt kriminel afrikansk flygtning i retten. Manden er 29 år og omtales som Mohamed F. Han er fra Libyen.

Mohamed F. havde smadret løs på det asylcenter, hvor han boede. Skaderne beløb sig til meget store summer. Han havde også angrebet en medarbejder på centeret med en kniv. Videre havde han kastet en ølflaske mod et syvårigt barn i et supermarked. Desuden havde han spyttet på politibetjente og svinet tyske kvinder til. De blev kaldt ”nazi-luder” og ”lorte-tysker”.

Dommer Zantke siger: ”Da han så også i retssalen sagde ’lorte-tyskere’ og ’lorte-Tyskland’, fik jeg nok.”
Så faldt den berømte sætning fra dommeren: ”Hvis det er sådan noget lort hos os, hvorfor er du her så?”
”Vores skattepenge betaler for, at du har tag over hovedet – og så må vi nu oven i købt betale for de skader, som du har forårsaget.”
Han kaldte libyeren kvindefjendsk og hensynsløs over for børn. Og så spurgte han den anklagede: ”Hvad ville der ske, hvis man begik den slags lovovertrædelser i Libyen? Så ville man vist ikke overleve …”

Den 54-årige Zantke gav også afrikaneren en hård straf. Anklageren havde krævet 15 måneders betinget fængsel. Men dommen lød på to et halvt års ubetinget fængsel.

Regningen i supermarkedet bliver hurtigt over 200 kroner, og så kan man ikke betale kontaktløst med sit dankort uden at indtaste sin pinkode.

Efter to et halvt år med kontaktløse betalinger har bankerne, detailhandlen og Nets, der driver dankortet, nu valgt at hæve grænsen fra 200 kroner. Det oplyser Nets i en pressemeddelelse. Fra 1. februar skal man kun indtaste sin kode, når man betaler kontaktløst med dankortet for indkøb over 350 kroner.

Antallet af kontaktløse betalinger med dankort er vokset eksplosivt siden starten af 2016. De er gået fra 1,5 procent, til at næsten hver anden betaling nu er kontaktløs.
70 procent af alle dankort er kontaktløse. Mere end 40 procent af alle transaktioner i fysisk handel er under 200 kroner. Omkring 85 procent er under 350 kroner.

I den engelske by Birmingham faldt der så meget sne, at hospitalspersonale havde problemer med at komme til og fra arbejde. Og hvad gør man så?

Ja, via den lokale avis Birmingham Updates profiler på de sociale medier udsendte Birmingham Children's Hospital bud efter hjælp fra ejere af firehjulstrækkere, som de håbede på ville hjælpe med at køre personalet til og fra arbejde.

Missionen om at få hjælp lykkedes, for fire timer efter, at Birmingham Updates havde udsendt det første råb om hjælp til ejere af firehjulstrækkere, kunne de på twitter opdatere, at der ikke længere var behov for hjælp fra flere biler.

En større mængde ammunition er søndag aften fundet i nærheden af et julemarked i Berlin, skriver avisen Bild.

Ifølge Bilds oplysninger drejer det sig om 200 patroner, som en mand har fundet i et underjordisk parkeringsanlæg på gaden Spandauer Damm.
Manden alarmerede politiet, som ifølge avisen har udløst alarm.

I et notat fra politiet, som Bild har set, hedder det, at der er tale om en "farlig situation", fordi ammunitionen blev fundet i nærheden af julemarkedet. Desuden ligger parkeringsanlægget under en moské.

Der er ikke umiddelbart mistanke om en terrorhandling, oplyser en talsmand for tysk politi til nyhedsbureauet Reuters.

Hvis du som forbruger går med tanker om at skifte plasticposerne ud med en mulepose af bomuld, skal du være opmærksom på, at den ikke nødvendigvis er mere økonomisk i miljøregnskabet, end poserne af plastic er det.

Ifølge Sine Beuse Fauerby, der er energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, er det dog værd at huske på, at det også koster i miljøregnskabet, når der skal fremstilles nye muleposer.
»Man skal bruge stof-muleposen 130 gange, før det kan betale sig i forhold plasticposen. Men ellers kan man jo også genbruge plasticposerne. Det vigtigste er, at man bruger dem mange gange til indkøb og ikke bare bruger dem som skraldepose, når man er kommet hjem,« siger hun til DR

Danskerne bruger ifølge Miljøstyrelsen omkring 460 mio. plasticposer om året, hvoraf omkring 350 mio. af dem købes i supermarkeder.

Når sne og is lander på veje og fortov landet over, er det også ensbetydende med, at landets omkring 1,5 millioner husejere skal tidligt ud af fjerene for at salte fortovet.
Husejerne er nemlig forpligtet til både at salte og rydde fortovet for sne, så postbuddet eller naboen ikke falder og brækker armen. Dette skal ske i tidsrummet mellem klokken 7.00 og 22.00 på hverdage og lørdage mellem 8.00 og 22.00 på søndage.

Men får du det ikke lige gjort, og glider fru Jensen på det glatte fortov, så er ansvaret dit, og så kan du risikere at skulle betale en erstatning.
Derfor er det vigtigt at være forsikret. Og i situationer som disse, vil du automatisk være det gennem din husforsikring. Sådan lyder det fra Susanne Noer, der er forsikringsmægler hos forsikringsselskabet Contea.

Det betyder dog ikke, at man bare skal vælge at sove længe og helt droppe snerydning og saltning vinteren igennem.
- Selvfølgelig er det klart, at hvis vedkommende glemmer at salte mange gange på en vintersæson, så smider forsikringsselskabet nok personen ud.
- Men forsikringen er simpelthen lavet for at beskytte den svage part, som i dette tilfælde er personen, der er faldet. For han eller hun skal selvfølgelig have en erstatning, siger Susanne Noer.

Det kniber lidt med kønslivet blandt nogle af Nordsøen Oceanariums mest populære dyr, nemlig søhestene.
Akvariet i Hirtshals plejer at være selvforsynende med nye dyr idet individerne gerne formerer sig. Det har dog været lidt knebent med familieforøgelsen det sidste stykke tid, og det har fået akvarieassistenterne til at lægge hovederne i blød for en løsning.

Der er meget nøje blevet udvalgt tre søhestepar. Søhestene er flyttet til et akvarium i karantæneområdet, da man der både kan regulere vandtemperaturen og bedre holde øje med hvor meget de spiser. Når vandtemperaturen skrues i vejret, fra ca. 17 til 20 grader, tror søhestene at det er sommer og dermed yngletid.

Det er i øvrigt hannen, der "bliver gravid" og bærer de befrugtede æg i sin pung på maven i ca. fire uger, før æggene klækker og ungerne fødes.

Udenlandske arbejdstagere bryder loven, hvis de arbejder gratis i danske foreninger, for eksempel som træner i børnenes fodboldklub. Straffen er bøde og en karantæne på 15 år, hvor de ikke må søge om permanent opholdstilladelse i Danmark.

»Hvis en udlænding er træner, underviser eller på anden måde tilrettelægger, assisterer eller i kraft af sin adfærd indgår i en virksomhed eller organisations arbejdsrelaterede aktiviteter, vil dette være at betragte som arbejde i udlændingelovens forstand«, skriver Siri (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, red) og tilføjer:
»Det betyder, at en udlænding som udgangspunkt skal søge tilladelse om bibeskæftigelse som fodboldtræner«.

Problemet er bare, at Siri kun godkender bibeskæftigelse, der har en »naturlig sammenhæng med udlændingens hovedbeskæftigelse«. Og hvis man arbejder som forsker eller it-ingeniør, har det intet at gøre med at øve indersideafleveringer med lilleputholdet.

Dermed er udlændingene afskåret fra at bidrage med arbejdskraft til det, der kaldes Foreningsdanmark – de knap 12.000 foreninger med over 2,5 millioner medlemmer.
Loven er specifikt målrettet midlertidige arbejdstagere fra tredjelande. Statsborgere fra EU/EØS-lande, Schweiz og Norden er undtaget loven. Det samme er flygtninge og folk på humanitært ophold.