En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Elbiler undgår stort prishop

Fire mænd erkender at have voldtaget og brændt kvinde levende

En gravplads og syv huse fra Jernalderen har ikke bare sat en stopper for en jysk landmands byggeri af drømmelandejendommen, men fundet sender nu potentielt set også en kæmperegning i landmandens retning. Det skriver TV2 MidtVest.

Landmand Jonas Balleby købte i foråret en byggegrund ved Stoholm lidt uden for Viborg. Her gik han i gang med byggeriet af, hvad der skulle blive til et stort landbrug, men han nåede slet ikke så langt.

Under udgravningen af det område på grunden, hvor kostalden ifølge planen skulle stå, blev der i stedet fundet en forhistorisk gravsted og i alt syv huse fra Jernalderen.

Ifølge museumsloven er det lodsejeren, altså Jonas Balleby, som skal finansiere udgravningen. Og den regning lyder nu på 250.000 kroner, fortæller landmanden til TV2 MidtVest. Et beløb, han ikke har råd til at betale.

»Det er penge, jeg ikke kan låne. De kommer til at gå af den sparegris, som jeg allerede har brugt af. Vi havde sat lidt penge af, fordi vi havde hørt om, at sådan nogle situationer kunne opstå, men slet ikke i den størrelsesorden,« siger Jonas Balleby til mediet.

Han mener, at loven, som den er indrettet i dag, stiller lodsejerne i en uretfærdig situation, og at lovgivningen bør ændres.

Det synspunkt kan afdelingsleder ved Viborg Museum Kamilla Fiedler Terkildsen godt tilslutte sig. Hun henviser dog til den gældende lovgivning.

»Det er en politisk beslutning, der er blevet taget. Så det er den, vi administrerer efter. Det er selvfølgelig ikke det sjoveste i verden, men så er vores rolle jo så at gøre det hele så gnidningsfrit som muligt,« siger afdelingslederen.

Hidtil har man været af den overbevisning, at et sort hul skabt af en stjerne højst kunne have en bestemt masse.

Men den opfattelse skal nu til revurdering efter en ny opdagelse.

Indtil nu har man ment, at et sort hul, der opstår efter en stor stjernes kollaps i Mælkevejen, højst kan have en masse, der er 20 gange større end Solens. Og man mener, at der er omkring 100 millioner af slagsen i galaksen.

Men forskerne bag det nye studie mener nu, at de har opdaget et sort hul, der har en masse, der er mere end 70 gange så stor som Solens.

Det gigantiske rumfænomen har fået navnet LB-1 og befinder sig ifølge forskerne 15.000 lysår fra Jorden.

Ifølge pressemeddelelsen er forskerne selv overraskede over fundet.

-Sorte huller på sådan en størrelse burde slet ikke eksistere i vores glase ifølge de nuværende modeller af stjerners udvikling. Vi troede, at meget massive stjerner med den typiske kemiske opbygning i vores galakse ville sprede det meste af deres gas i stjernevinde efterhånden som de nærmer sig enden på deres liv.

-Derfor burde de ikke efterlade sådan en massiv rest. LB-1 er dobbelt så massiv, som vi troede, det var muligt. Nu må teoretikerne tage udfordringen op og forklare dens oprindelse, lyder det fra professor Liu Jifeng fra det nationale atronomiske observatorium i Kina.

Et sort hul er karakteriseret ved et rumfangsmæssigt relativt lille omfang, som har så stor masse og tyngdekraft, at intet kan undslippe - ikke engang lys. Sorte huller er ofte opstået efter en stjernes kollaps.

Selvom man mener, der er omkring 100 millioner sorte huller i vores galakse, har man kun observeret et fåtal, idet man typisk kun kan registrere et sort hul, når det opsuger gas fra en anden stjerne og dermed udsender en kraftig røntgenstråle, som er mulig at måle fra jorden.

Men ved den nye opdagelse har forskerne ved hjælp af et avanceret teleskop kaldet 'Large Sky Area Multi-Object Fiber Spectroscopic Telescope' (LAMOST) været i stand til at identificere stjerner, som er i kredsløb omkring et usynligt objekt, fordi stjernen er tiltrukket af objektets tyngdekraft. Det er dog stadig svært at finde sådanne stjerner, idet det kun er én ud af 1000 stjerner, man mener er i kredsløb om et sort hul.

Netop den metode blev brugt til at finde LB-1, idet man fandt en stjerne otte gange større end Solen, som kredsede rundt om det sorte hul af den nyopdagede størrelse.

Forskerne mener, at de seneste opdagelser betyder, at man skal undersøge de foreløbige modeller for sorte huller på ny, og at man er i færd med en 'renæssance' af forståelse af sorte hullers astrofysik.

Tusindvis af inaktive satellitter svæver rundt i rummet og udgør en trussel af katastrofale dimensioner.

Det mener formanden for Den Europæiske Rumfarts Organisation, Jan Wörner, som på et møde i Sevilla netop har betonet vigtigheden af at få ryddet op i rummet.

-Der er omkring 4500 satellitter i kredsløb om jorden. Kun de 1500 er aktive. Vi arbejder sammen med en række firmaer - blandt andet Airbus - på at få satellitterne fjernet. Rum-harpuner og net er blandt de redskaber, som skal bruges, forklarede Jan Wörner.

Videnskabsmænd har i årevis frygtet, at udtjente satellitter vil ramme aktive satellitter, som blandt andet kan betyde, at livsvigtig telekommunikation i hele verden kan bryde sammen. Hver gang, der sker et sammenstød i rummet, vil der blive spredt yderligere vragdele, som vil forøge risikoen for flere kollissioner.

-Vi har alle mulige vragdele flyvende rundt, og de udgør en meget stor fare, fastslog Jan Wörner.

Formanden efterlyste også rum-missioner, som skal indøve procedurer til at ødelægge eller afvise meteoritter. En proces som formanden sammenlignede med at spille billiard i rummet.

-Dinosauerne døde formentligt på grund af en meteorit. Vi ønsker ikke at uddø på grund af en meteorit, sagde Jan Wörner.

Mette har et opråb til alle mænd

En hjort er fundet død i Thailand med syv kilo plastikposer og andet skrald i maven.

Det oplyser en kilde fra myndighederne, som samtidig advarer om skrald, der flyder i landets vand- og skovarealer.

Det sydasiatiske land er en af verdens største forbrugere af plastik, da thailændere ifølge nyhedsbureauet AFP gennemsnitligt bruger op mod 3000 engangsplastikposer hvert år.

Plastposerne kan være til at pakke street food ind, til takeaway-kaffe eller til at bære indkøb fra supermarkeder.

Ifølge kilder fra myndighederne blev den tiårige hjort fundet død i en nationalpark i Nan-provinsen - omkring 630 kilometer nord fra hovedstaden Bangkok.

En obduktion har afsløret "plastikposer i maven, hvilket er en af årsagerne til dens død", fortæller Kriangsak Thanompun, der er chef for det beskyttede område i Khun Sathan National Park.

Poserne i hjorten indeholdt kaffegrums, indpakning til kopnudler, skrald, håndklæder og undertøj ifølge billeder fra nationalparken.

Tabet af hjorten er "endnu en tragedie", siger chefen for nationalparken.

-Det viser, at vi er nødt til at tage det seriøst og begrænse (...) engangsplastik, siger Kriangsak Thanompun og opfordrer til, at der i stedet bruges naturvenlige produkter.

Fundet af hjorten sker, måneder efter at en syg dygong-unge, som er en søko-art, smeltede hjerter i Thailand, da den kæmpede for at komme sig, men døde af en infektion forværret af plastikstykker i dens mave.

Flere store butikskæder har bebudet, at de stopper med at uddele engangsplastikposer.

Svensk forsvarsekspert advarer: Den enorme indvandring betyder, at Sverige nu befinder sig i en gråzone mellem krig og fred

Hvis du nogensinde har været vild med ridning, så er der en vis sandsynlighed for, at dit værelse på et tidspunkt i din opvækst har været tilplastret med plakater af heste.

Det har du ikke nødvendigvis fra fremmede. Et nyt studie viser ifølge ScienceAlert, at hesten var stærkt overrepræsenteret, når vores forfædre skulle udsmykke deres vægge.

Og det har skabt undren.

For hvor din fascination for heste kan forklares med, at du måske selv har gået til ridning, så er hulemalerierne faktisk lavet tusindvis af år, før mennesket formåede at tæmme hesten og ride selv - noget, som ifølge tidligere forskning skete for omkring 5.500 år siden.

Hesten var heller ikke det dyr, som vores forfædre foretrak at jage, så hvad der helt præcist har skabt menneskets fascination for heste, det er svært at sige.

Georges Sauvet, der forsker i forhistorisk kunst ved Toulouse Universitet, har baseret sit studie på 4.700 tegninger fra hulemalerier i Spanien og Frankrig, som er mellem 12.000 og 30.000 år gamle.

Tegningerne afslører, at næsten 30 procent af alle de dyr, som optræder på de forhistoriske hulemalerier i Europa, er heste, mens der i mere end tre fjerdedele af de steder, hvor der findes hulemalerier, også er tegnet mindst én hest.

Georges Sauvet pointerer, at afbildningerne af hestene for det meste er blevet tildelt meget prominente pladser.

Sauvet vurderer, at hesten kan have fungeret som en slags mytisk figur for vores forfædre.

April Nowell, der er arkæolog ved University of Victoria i Canada, og som ikke har taget del i forskningen, mener dog ifølge ScienceAlert, at Sauvet med denne vurdering går lidt for langt.

Hun medgiver dog, at forskningen påviser en interessant tendens, selvom det på nuværende tidspunkt er svært at forklare, hvorfor vores forfædre har tegnet så mange heste.