En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

-God jul!
Det var en 44-årig fynsk mands høflige afskedshilsen til dommeren og politiets anklager, da han i går (tirsdag, red) i retten blev varetægtsfængslet efter at have erkendt fire indbrudstyverier i Odense.

Manden fik det ifølge Fyens Stiftstidende elendigt før de to tyverier. Han ringede derfor selv 112 og bad Falck-redderne om at få kørelejlighed, så han kunne blive indlagt på en psykiatrisk afdeling 'et par dage'.
Det kunne desværre ikke lade sig gøre, og derefter så han ingen anden udvej end at transformere sig til indbrudstyv og stjæle penge til en bybus.

I retten optrådte manden høfligt og med en høj grad af umiddelbar selverkendelse. Han nåede også at gøre detaljeret rede for, hvorfor han juleaftensdag igen fik en trang til at berige sig. Normalt får manden en dosis metadon fra det værested, hvor han har sin daglig gang. Men i forbindelse med højtiden var han nød til at nøjes med sit sidemisbrug af kokain, hash og stoffet Rivotril, som efter hans eget udsagn har en uheldig bivirkning:
-Når jeg tager Rivotril, tror jeg, at jeg bliver usynlig og derfor kan stjæle, refererer Fyens Stiftstidende hans forklaring.

Grundlovsforhøret endte med, at han blev varetægtsfængslet i fire uger, selv om han argumenterede med, at han havde behov for at besøge sin syge mor. Den kvindelige dommer mente dog, at han var for ustabil at have gående.

Første juledag er nu en officiel helligdag i Irak. Det sker efter, at den irakiske regering har godkendt en lov, der markerer fødslen af Jesus Christus, skriver flere medier inklusiv CNN og Tagesspiegel.

En samling af fremstående medlemmer af den irakiske regering stemte for at tilføje første juledag som en national helligdag for alle irakere og ikke kun for det kristne samfund, som det har været tilfælde i årtier.

I et tweet annoncerer den irakiske regering vedtagelsen og ønsker god jul til deres kristne medborgere, alle irakere og dem der fejrer jul rundt om i verden.

En sydkoreansk delegation er onsdag rejst til Nordkorea for at deltage i en ceremoni, der skal markere en aftale om en historisk jernbane- og vejforbindelse mellem de to nabolande.

Et specialtog med ni vogne forlod togstationen i Seoul tidligt onsdag morgen. Om bord var omkring 100 sydkoreanere, inklusive embedsmænd og fem personer, der er født i Nordkorea.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, blev enige om at afholde en ceremoni for det fælles projekt, da de mødtes i Pyongyang i september. De to ledere har holdt fast i aftalen, selv om forhandlingerne om en planlagt atomafrustning af Den Koreanske Halvø er gået i stå.

Projektet er endnu et tegn på et diplomatisk tøbrud mellem de to nabolande. Nord- og Sydkorea må dog foreløbig nøjes med forundersøgelser og ceremonier. Således kan man ikke påbegynde arbejdet med at genetablere den fælles infrastruktur uden først at ophæve sanktioner mod Nordkorea.

I Kina er to byer i området omkring Shanghai i forhandlinger om at få lov til at lave en kopi af Randers centrum i fuld størrelse. Hele byen forventes at stå færdig inden udgangen af 2020.

Den lidt utraditionelle eksportopgave med at lave en kinesisk kopi af midtbyen i Randers tog sin begyndelse tidligere i år, da det kinesiske firma "Andersen Paradise" meddelte, at man syntes så godt om bymidten i den jyske by, at man ville kopiere den.

I løbet af året er man kommet så vidt, at konkrakten nu er ved at blive underskrevet, og herefter kan forarbejdet med at tage billeder af hele midtbyen fra alle tænkelige vinkler, så arkitekterne kan gå i gang med at kopiere Randers og bygge byen op igen i Kina.

Håbet er, at den tro kopi af Randers' bymidte, der skal bo et sted i Kina, kan skaffe mere turisme, styrke byens image og skubbe erhvervssamarbejdet med det store land i den rigtige retning.

Firmaet bag Randers-kopien har indgået aftaler med flere kinesiske byer om at lave oplevelsesbyer under navnet "Danish Town Project". Projekterne bliver finansieret af den kinesiske regering og "Andersen Paradise".

Også en del af Venedig, London samt landsbyer fra bl.a. Østrig, Schweiz, Sverige og Holland er blevet kopieret af kineserne. Uden for Shanghai kan man bl.a. finde byen Luodian, som ligner den svenske by Sigtuna.

Søndervangskolen i Aarhus-forstaden Viby har i år brugt 100.000 kr. på at pynte skolen op til jul. 97 pct. af eleverne er af anden etnisk herkomst end dansk, og 20 forskellige nationaliteter er repræsenteret. Netop derfor er det ifølge skoleleder Rani Hørlyck vigtigt at markere den danske højtid.
»Med så mange etniciteter har vi også et særligt ansvar for at sige, at vi bor i Danmark, og i Danmark betyder december rigtig meget.«

Skolen har købt et omkring 10 m højt juletræ med lyskæde, som er placeret på en nyetableret juletræsplads foran skolen. Desuden har skolen købt julepynt af samme høje kvalitet, som anvendes i butikker og byrum. Opsætningen med permanente ophæng har kostet ekstra, men skolelederen ser det som en engangsinvestering.
»Al pynten kan genbruges og benyttes mange år fremover. Vi forventer en holdbarhed på ca. 10 år. Denne gang har opsætningen krævet lidt længere tid, fordi der skulle sættes kroge op, og guirlanderne skulle skæres til efter mål, men fremover kan vores teknisk service bare sætte det op,« fortæller Rani Hørlyck.

Selv om de færreste folkeskoler har et julebudget på 100.000 kr., henter initiativet fuld opbakning hos Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand, Thomas Medom (SF).
»Jeg vil gå igennem ild og vand for at forsvare skolernes ret til selv at bestemme over deres budgetter. Man skal gøre, hvad man selv synes er fornuftigt, men jeg synes så også, at det her er rigtig fornuftigt.«
»Det at insistere på, at Søndervangskolen er en dansk folkeskole, og at man har traditioner, som skaber fællesskab, er et rigtigt stærkt signal til lokalområdet,« fastslår Thomas Medom.

Da krænkelseskulturen for nogle år tilbage for alvor slog igennem, var det blandt andet en stående vittighed, at det såmænd nok skal ende med, at ”Den danske sang er en ung blond pige” på et eller andet tidspunkt bliver forbudt.

Nu er vittigheden blevet til virkelighed. I hvert fald på Copenhagen Business School (CBS), som tidligere slet og ret blot hed Handelshøjskolen i København.
Her følte en kvindelig ansat med brun hud sig krænket og ikke-inkluderet, da sangen blev sunget som morgensang i forbindelse med et internt møde.

Det er godt et år siden, den famøse sang blev afsunget til åbenbart stor skade for den multikulturelle samhørighed, og i dag er viceinstitutleder Mads Mordhorst glad for, at den kvindelige ansatte med den brune hud protesterede.
”Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter. Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau,” siger Mads Mordhorst til Kristeligt Dagblad og fortsætter:
”Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover.”

Det er dog (heldigvis!) ikke alle, der ser sådan på det...

Professor emeritus ved CBS Ole Thyssen var til stede, da den åbenbart racistiske sang blev afsunget.
”Den ansatte påtalte efterfølgende, at hun følte sig holdt udenfor. Jeg må sige, at jeg synes, der var tale om en overreaktion. Den var, undskyld udtrykket, helt ude i hampen. Men de nye principper er jo, at hvis man subjektivt føler sig krænket, så er man krænket,” siger Ole Thyssen

Igennem et årti har 'X Factor'-dommeren Thomas Blachman knoklet for at udfolde landets musikalske talenter i bedste sendetid, og da Ekstra Bladet fortæller ham om sagen, udbryder han.
- Hun følte sig krænket på grund af hvad?
Han kan simpelthen ikke forstå det.
- Jeg synes ikke, at det er en demokratisk krænkelse, at vi alle sammen har en historie og en sangbog og alt muligt andet. Vi skal ikke gå rundt og blive så stødt af sådan nogle ting, siger Thomas Blachman.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, er blot en af de mange politikere, der onsdag formiddag lægger afstand til sagen fra CBS, hvor en forsker følte sig krænket over, at der blev sunget Carl Nielsen-sangen 'Den danske sang er en ung blond pige'.
'Så nu må vi ikke synge en højskoleklassiker mere? Hvad er der for noget? Vi skaber ikke bedre integration ved at fornægte vores ophav og danske kultur. Og man bliver aldrig rigtig integreret, hvis man føler sig oprigtigt krænket over sådan en sang! Pjatværk, ærligt talt,' skriver Mette Abildgaard, der i sit Facebook-opslag underskriver sig som en mørkhåret pige, der ikke føler sig krænket.

Venstres indfødsrets- og EU-ordfører og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen, anlægger en satirisk tone på Twitter.
'Nu er det ikke sjovt længere - som midaldrende, mørkhåret mand føler jeg mig krænket og ekskluderet af sangvalget på CBS. Den danske sang er en “ung blond pige” er aldersfascisme, racisme og sexisme, når det er værst - eller hvad,' spørger han.

Formanden for Højskolesangbogsudvalget og tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen ser med alvor på, at viceinstitutleder på CBS Mads Mordhorst har givet en undskyldning til en såkaldt 'brun' kvindelig forsker, der følte sig krænket af en højskolesang. Og dét krænker formanden.
- Den her sang er en kernesang i den danske sangtraditition. Tredje vers begynder endda 'så syng da, Danmark, lad hjertet tale' og står på ryggen af Højskolesangbogen.
- Ung. Hvad med alle de ældre? Blond. Hvad med alle dem, der ikke er det? Pige. Hvad med alle dem, der har et andet køn? For slet ikke at tale om queers og alle mulige andre, siger Jørgen Carlsen til det.
- I de næsten 100 år, hvor den her sang er blevet sunget, der har jeg ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor nogen er blevet krænket eller følt sig ikke-inkluderet, selvom de ikke er unge, blonde piger. Men i kølvandet på identitetspolitikken, der er begyndt at sænke sig som en giftsky over samfundet, så kan man føle sig krænket over hvad som helst, siger han.

Det kommer under ingen omstændigheder på tale, at 'Den danske sang er en ung blond pige' bliver taget ud af Højskolesangbogen, siger formanden.
- Det kan du helt sikkert regne med, at det gør vi ikke. Og da slet ikke nu. Ikke at vi ellers ville havde gjort det, men jeg kan da lige se, hvilket ramaskrig der ville lyde, at man i den nye udgave ikke kan finde den sang, lyder det fra Jørgen Carlsen.

Kilder:
Nu er ”Den danske sang er en ung blond pige” blevet racistisk og må ikke længere synges på en højere læreanstalt
Blachman om undskyldning: Ej, nu må det sgu holde op
Formand for Højskolesangbogsudvalg: Jeg er krænket over undskyldning til krænket
Politikere om 'krænkende' dansk sang: 'Dybt forkert' og 'helt absurd'

Indonesiens forfatningsdomstol har givet landets lovgivende forsamling ordre om at hæve minimumsalderen for piger for at indgå ægteskab.

Ifølge domstolen kan den nuværende minimumsalder på 16 år være potentielt skadelig for pigerne. Samtidig siger dommer Anwar Usman, at loven er i strid med en anden lov om beskyttelse af børn, der definerer et barn som en person under 18 år.

Hvert år bliver en ud af syv indonesiske piger gift, før de er fyldt 18 år. Det viser tal fra FN's børneorganisation, Unicef. Ifølge den nuværende lovgivning kan piger under 16 år gifte sig, hvis deres forældre søger om dispensation ved en religiøs domstol.
Mænd i Indonesien må først blive gift, når de er 19 år.

Sagen er bragt for retten af en sammenslutning af tidligere barnebrude og ligestillingsaktivister. Torsdagens afgørelse ses som et skridt på vejen mod at gøre en ende på børneægteskaber i Indonesien.

Tidligere forsøg på at hæve den ægteskabelige minimumsalder for piger til 18 år i Indonesien har fejlet. Det er sket på grund af modstand fra religiøse konservative i landet, der har verdens største overvejende muslimske befolkning.

'Jul, jul, jul, jul, jul, jul - rør blot ikke ved min gamle jul', lyder det i Peter Fabers klassiske julesang 'Sikken voldsom trængsel og alarm' fra 1848.
Men gik man og troede, at den langskæggede og buttede julemand trods alt ville være fredet - selv i disse tider, hvor kønsroller, diskrimination og identitet diskuteres som aldrig før - kan man godt tro om igen.

Diskussionen om julemandens køn er nemlig blusset op i kølvandet på en undersøgelse, hvor 4.000 personer i USA og Storbritannien blev spurgt, om de ville foretrække en mandlig, en kvindelig eller en kønsneutral udgave, hvis man forestillede sig, at julemanden skulle genopfindes.
10,6 procent svarede, at de ville foretrække en kvinde, mens 17,15 procent svarede, at de ønskede sig en kønsneutral julemand.

Den danske kønsdebattør Henrik Marstal, der blandt andet har skrevet bogen 'Breve fra en kønsforræder', finder debatten vigtig og ser den som led i et større opgør med de etablerede kønsstereotyper i samfundet. Selvom han hilser debatten velkommen, er han dog tvivlende i forhold til, om opgøret med den mandlige julemand vil blive ført ud i livet.
- Det er et opgør, som medfører en masse praktiske problemer. Det er måske ikke helt så festligt, når 'julemanden' ikke afbilledes med hvidt fuldskæg, og kan man så overhovedet genkende 'ham'?, spørger Henrik Marstal og påpeger den åbenlyse udfordring med at finde et nyt, passende navn til den gavmilde fantasifigur.

Falske robotprofiler på Facebook kan have været med til at sprede vildledende informationer, som skulle skabe modstand mod den danske tilslutning til FN's migrationspagt.

Udenrigsministeriet har set »klare indikationer« på, at flere opslag er blevet spredt af automatiserede robotprofiler i forbindelse med, at den omdiskuterede pagt skulle underskrives. I en screening har ministeriet fundet mindst 16 profiler, som i mistænkelig grad ligner automatiserede robotter.

Disse profiler poster ofte 8-13 opslag indenfor samme minuttal, og de deler altid indhold fra samme kilde. En af profilerne postede 100 opslag indenfor en time. Flere af profilerne har op mod 5.000 venner på Facebook - det maksimale antal for en profil. De har ingen personlige billeder og ingen personlige informationer på deres profil.

På Facebook har der eksempelvis været budskaber om, at aftalen åbner for masseindvandring fra Afrika. En påstand, som regeringens jurister blankt har afvist.

Det vælter frem med nye dyrearter i Mekong-regionen, der samler Myanmar, Laos, Cambodia, Thailand og Vietnam. Forskere fra hele verden har fundet 157 nye arter i regionen siden 2017. Det viser en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden.

En stor del af de nye dyrearter er allerede på listen over truede dyrearter, og organisationen frygter, at man aldrig når at finde alle dyr i området, inden de bliver udryddet.

WWF's største udfordring er, at områderne har været eller er præget af konflikt, skovene bliver fældet eller udtyndet, og krybskytter slår dyrene ihjel.

Siden 1997 har man fundet 2681 nye arter i Mekong-regionen.