Habsburgerne var et meget indflydelsesrigt dynasti i Europa gennem århundreder. Men i forsøget på at fastholde magten internt mellem spanske og østrigske konger og deres hustruer, blev ægteskaber arrangeret mellem familiemedlemmer. Og det førte til sidst til fyrsteslægtens fald i 1701, skriver The Independent.

Mens indavlen førte til alvorlige problemer som manglende fertilitet, bevirkede den også den berømte fremskudte Habsburgske hage, der karakteriserede en række af medlemmerne af slægten.

»Vi kan nu for første gang konkludere, at der er en sammenhæng,« udtaler professor Roman Vilas fra universitetet i Santiago de Compostela i Spanien.

I forbindelse med studiet, publiceret i Annals of Human Biology, lod forskerne 10 anerkendte ansigtskirurger gennemgå 66 malede portrætter af Habsburgere, der hænger på en række verdens mest berømte museer. Kirurgerne forsøgte at finde tegn på to ansigtskarakteristika: En fremskudt hage og en kombination af dominerende underlæbe samt markant næse.

Den mest fremtrædende Habsburgske hage blev fundet hos Philip IV, der var konge i Spanien til 1665. En dominerende underlæbe og markant næse sås blandt andet hos den britiske Charles II.

Omfanget af indavl indbefattede i alt flere end 6000 individer gennem mere end 20 generationer.

Habsburgerne var et af de mest indflydelsesrige kongehuse i Europa. Sidste medlem af den mandlige gren af dynastiet døde i 1740.

Forskerne bag undersøgelsen gør opmærksom på, at indavl stadig er et problem i moderne tid. Det gælder blandt andet nogle geografiske områder og blandt visse religiøse og etniske grupper.

»Habsburgdynastiet fungerer som en slags menneskeligt laboratorium på grund af den høje grad af indavl,« pointerer professor Roman Vilas fra universitetet i Santiago de Compostela.

Hvor langt vil du gå for at finde en kæreste? Det udtryk er netop blevet sat i perspektiv.

I hvert fald har en tiger i Indien vandret cirka 1.300 kilometer de seneste 5 måneder, bare for at få mad og finde én at parre sig med.

Det er den længste rejse for en tiger, som nogensinde er blevet sporet. Tigeren fik sat en tracker på i februar måned, men fra juni begyndte den at vandre.

»Tigeren er formentlig på udkig efter et territorie, mad og en partner. De fleste af de potentielle områder for tigre i Indien er optagede, og nye tigre bliver nødt til at udforske mere,« udtaler seniorforsker Bilal Habib fra Wildlife Institute of India til BBC.

Tigeren, som kaldes C1, er blevet sporet til både at krydse gårde, floder og endda motorveje på sin lange færd.

Indtil videre er kun et menneske kommet til skade efter at have været i kontakt med tigeren, da en gruppe mennesker gik forbi et krat, hvor den lå og sov.

Ifølge BBC er den store udfordring for tigrene, at antallet af dyrene er steget i Indien, men deres levesteder er svundet ind, og der er ikke altid byttedyr.

Hver tiger kræver cirka en population på 500 byttedyr for at sikre en ordentlig opsparing i 'mad-banken' i dens territorie. Derfor må nogle søge andre levesteder i jagten på et bedre liv.

Elbiler undgår stort prishop

Hærværk: Juletræet på Brønshøj Torv fik lov at stå i fred knapt 24 timer!

Opdatering: Ny udvikling: Brønshøj Torvs juletræ lyser igen takket være hjælp fra lokale firmaer!

Fire mænd erkender at have voldtaget og brændt kvinde levende

En gravplads og syv huse fra Jernalderen har ikke bare sat en stopper for en jysk landmands byggeri af drømmelandejendommen, men fundet sender nu potentielt set også en kæmperegning i landmandens retning. Det skriver TV2 MidtVest.

Landmand Jonas Balleby købte i foråret en byggegrund ved Stoholm lidt uden for Viborg. Her gik han i gang med byggeriet af, hvad der skulle blive til et stort landbrug, men han nåede slet ikke så langt.

Under udgravningen af det område på grunden, hvor kostalden ifølge planen skulle stå, blev der i stedet fundet en forhistorisk gravsted og i alt syv huse fra Jernalderen.

Ifølge museumsloven er det lodsejeren, altså Jonas Balleby, som skal finansiere udgravningen. Og den regning lyder nu på 250.000 kroner, fortæller landmanden til TV2 MidtVest. Et beløb, han ikke har råd til at betale.

»Det er penge, jeg ikke kan låne. De kommer til at gå af den sparegris, som jeg allerede har brugt af. Vi havde sat lidt penge af, fordi vi havde hørt om, at sådan nogle situationer kunne opstå, men slet ikke i den størrelsesorden,« siger Jonas Balleby til mediet.

Han mener, at loven, som den er indrettet i dag, stiller lodsejerne i en uretfærdig situation, og at lovgivningen bør ændres.

Det synspunkt kan afdelingsleder ved Viborg Museum Kamilla Fiedler Terkildsen godt tilslutte sig. Hun henviser dog til den gældende lovgivning.

»Det er en politisk beslutning, der er blevet taget. Så det er den, vi administrerer efter. Det er selvfølgelig ikke det sjoveste i verden, men så er vores rolle jo så at gøre det hele så gnidningsfrit som muligt,« siger afdelingslederen.

Hidtil har man været af den overbevisning, at et sort hul skabt af en stjerne højst kunne have en bestemt masse.

Men den opfattelse skal nu til revurdering efter en ny opdagelse.

Indtil nu har man ment, at et sort hul, der opstår efter en stor stjernes kollaps i Mælkevejen, højst kan have en masse, der er 20 gange større end Solens. Og man mener, at der er omkring 100 millioner af slagsen i galaksen.

Men forskerne bag det nye studie mener nu, at de har opdaget et sort hul, der har en masse, der er mere end 70 gange så stor som Solens.

Det gigantiske rumfænomen har fået navnet LB-1 og befinder sig ifølge forskerne 15.000 lysår fra Jorden.

Ifølge pressemeddelelsen er forskerne selv overraskede over fundet.

-Sorte huller på sådan en størrelse burde slet ikke eksistere i vores glase ifølge de nuværende modeller af stjerners udvikling. Vi troede, at meget massive stjerner med den typiske kemiske opbygning i vores galakse ville sprede det meste af deres gas i stjernevinde efterhånden som de nærmer sig enden på deres liv.

-Derfor burde de ikke efterlade sådan en massiv rest. LB-1 er dobbelt så massiv, som vi troede, det var muligt. Nu må teoretikerne tage udfordringen op og forklare dens oprindelse, lyder det fra professor Liu Jifeng fra det nationale atronomiske observatorium i Kina.

Et sort hul er karakteriseret ved et rumfangsmæssigt relativt lille omfang, som har så stor masse og tyngdekraft, at intet kan undslippe - ikke engang lys. Sorte huller er ofte opstået efter en stjernes kollaps.

Selvom man mener, der er omkring 100 millioner sorte huller i vores galakse, har man kun observeret et fåtal, idet man typisk kun kan registrere et sort hul, når det opsuger gas fra en anden stjerne og dermed udsender en kraftig røntgenstråle, som er mulig at måle fra jorden.

Men ved den nye opdagelse har forskerne ved hjælp af et avanceret teleskop kaldet 'Large Sky Area Multi-Object Fiber Spectroscopic Telescope' (LAMOST) været i stand til at identificere stjerner, som er i kredsløb omkring et usynligt objekt, fordi stjernen er tiltrukket af objektets tyngdekraft. Det er dog stadig svært at finde sådanne stjerner, idet det kun er én ud af 1000 stjerner, man mener er i kredsløb om et sort hul.

Netop den metode blev brugt til at finde LB-1, idet man fandt en stjerne otte gange større end Solen, som kredsede rundt om det sorte hul af den nyopdagede størrelse.

Forskerne mener, at de seneste opdagelser betyder, at man skal undersøge de foreløbige modeller for sorte huller på ny, og at man er i færd med en 'renæssance' af forståelse af sorte hullers astrofysik.

Tusindvis af inaktive satellitter svæver rundt i rummet og udgør en trussel af katastrofale dimensioner.

Det mener formanden for Den Europæiske Rumfarts Organisation, Jan Wörner, som på et møde i Sevilla netop har betonet vigtigheden af at få ryddet op i rummet.

-Der er omkring 4500 satellitter i kredsløb om jorden. Kun de 1500 er aktive. Vi arbejder sammen med en række firmaer - blandt andet Airbus - på at få satellitterne fjernet. Rum-harpuner og net er blandt de redskaber, som skal bruges, forklarede Jan Wörner.

Videnskabsmænd har i årevis frygtet, at udtjente satellitter vil ramme aktive satellitter, som blandt andet kan betyde, at livsvigtig telekommunikation i hele verden kan bryde sammen. Hver gang, der sker et sammenstød i rummet, vil der blive spredt yderligere vragdele, som vil forøge risikoen for flere kollissioner.

-Vi har alle mulige vragdele flyvende rundt, og de udgør en meget stor fare, fastslog Jan Wörner.

Formanden efterlyste også rum-missioner, som skal indøve procedurer til at ødelægge eller afvise meteoritter. En proces som formanden sammenlignede med at spille billiard i rummet.

-Dinosauerne døde formentligt på grund af en meteorit. Vi ønsker ikke at uddø på grund af en meteorit, sagde Jan Wörner.