En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Ved et rent tilfælde er et palads, der kan dateres så langt tilbage som til år 1800 f.kr., blevet fundet i Irak. Fundet er blevet gjort ved Tigris-floden i den kurdiske del af Irak, hvor paladset, der er blevet navngivet Kemune, er dukket op.

Paladset er blevet dateret tilbage til 15. og 14. århundrede f.kr., hvor Mittani-riget dominerede store dele af Mesopotamien og Syrien. Det er imidlertid begrænset, hvor meget man ved om Mittani-riget, og man håber derfor, at det nye fund kan bidrage til ny viden om riget.

Fundet blev gjort, da der i forbindelse med lavvande sidste efterår helt uventet dukkede rester af en oldtidsby op. Arkæologer arrangerede derfor på kort tid en spontan 'redningsudgravning' af de ruiner, der dukkede op.

På stedet har man fundet en omhyggeligt designet bygning med indvendige murstens-vægge på op mod to meter i tykkelse. Nogle vægge er mere end to meter høje.
- Vi har også fundet rester af vægmalerier i lyse nuancer af rød og blå. I det andet årtusinde før vor tidsregning var vægmalerier formentlig en typisk detalje i paladser i det antikke Nærøsten, men vi finder dem sjældent bevaret. Så at opdage vægmalerier i Kemune er en arkæologisk sensation, siger Ivana Puljiz fra Tübingen Universitet.

Det fundne palads er op til syv meter i højden og med adskillige rum, og forskerne vurderer, at paladset har været i brug meget længe. Inde i paladset har man blandt andet fundet nogle stentavler, som skal studeres og oversættes. En af tavlerne antyder, at Kemune var oldbyen Zakhiku, som bliver nævnt i en kilde, der er dateret tilbage til bronzealderen omkring år 1800 f.kr. Man vurderer derfor, at byen har eksisteret i mindst 400 år.

Under paladsets storhedstid lå det omkring 20 meter fra Tigris' daværende flodbred, hvor det stod hævet over dalen. Området med paladset blev oversvømmet i midten af 1980'erne i forbindelse med bygningen af Mosul-dæmningen, men det er siden dukket op i forbindelse med lavvande i området. I første omgang dukkede det op i 2010, men det er først nu, man har haft mulighed for at lave en udgravning.

Fra mandag er det blevet ulovligt for den almene dansker at passe og pleje et tilskadekomment pindsvin eller en vildfaren pindsvineunge, hvis man finder det i naturen.

Man skal nu have en officiel tilladelse fra Miljøstyrelsen for at tage opgaven på sig. Har man ikke det, er eneste lovlige mulighed for at hjælpe nu at tilkalde hjælp fra nogen, der har sådan en tilladelse.

Det nye forbud blev vedtaget i fjor, men træder først i kraft nu. Overtræder man det, kan man se frem til en bødestraf.

Hvis man finder et pindsvin i nød er Dyrenes Beskyttelse samt foreningerne "Pindsvinevennerne i Danmark" og "Pindsvineplejerne" blandt de, man kan kontakte.

Man må fortsat godt stille vand ud i haven til pindsvin. Dette anbefales især om sommeren. Du skal afholde dig fra at give pindsvin mælk. Dette kan de ikke tåle.

Det gælder dog ikke kun pindsvin, du kan se den komplette liste over dyr du skal have tilladelse til at pleje, ved at klikke på overskrifte.

Først var elbiler skidt nyt for bilentusiaster. Her er ingen motorlyd og dermed amputeres køreoplevelsen, har kritikken ofte lydt. Nu er nye elbiler imidlertid skidt nyt for elbilsentusiaster. Eller rettere, nye EU-regler er.

Den manglende motorstøj ved elbiler bliver nemlig oftest fremhævet som en stor fordel, men mandag træder nye EU-regler i kraft, der pålægger bilproducenter at udstyre nye elbiler med støjsystemer.

Støjen skal udsendes ved hastigheder op til 20 km/t, og når der bakkes. Lyden skal have en styrke af minimum 56 decibel og skal tjene til at advare bløde trafikanter om, at en bil er i nærheden.

Reglerne gælder på nuværende tidspunkt kun nye elbiler. Det vil sige, at modeller, der allerede er på markedet, først skal udstyres med et støjsystem fra 1. juli 2021.

Der er fra EU opstillet nogle overordnede krav til lyden, for eksempel dens styrke, men den er ikke som sådan standardiseret. Det ser Martin Messer Thomsen også som et stort problem.
- En Renault Zoe har for eksempel en meget tydelig, ufo-agtig lyd, når den kører langsomt. Jeg bor på en stille villavej, og når jeg sidder i haven, kan jeg tydeligt høre, når en Renault Zoe kører forbi.
- Prøv så at forestil dig, når vi får mange flere elbiler, og hver bilfabrikant i øvrigt forsøger at lave hver sin unikke motorlyd. Det bliver et forfærdeligt støjbillede, siger Martin Messer Thomsen.

Nu skal det være. Selvkørende biler har trods mange års utrættelige tests endnu ikke opnået fuld uafhængighed fra menneskelige førere, men det vil myndighederne i Florida være med til at ændre.

Guvernøren i den amerikanske stat, Ron DeSantis, har godkendt en lovændring, der fjerner en af de barrierer, som virksomhederne bag selvkørende teknologi ofte må slås med: Godkendelser fra myndighederne.

Fra og med 1. juli gør man det således lovligt at teste selvkørende biler helt uden en fører bag rattet, der kan tage over i nødstilfælde.

Ifølge Washington Post er håbet, at den nye lov kan få teknologivirksomheder og bilgiganter til at kigge mod Florida, når de skal finde nye steder at teste deres teknologi. Især Californien har hidtil været en yndet base for mange af virksomhederne.
- Med denne lov får Florida officielt en åben dørs politik overfor virksomheder, der beskæftiger sig med selvkørende køretøjer. Jeg opfordrer dem til at flytte fra Californien til Florida, siger Ron DeSantis ifølge Washington Post.

Selv om bilerne nu må køre på Floridas veje uden et menneske i førersædet, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk vil ske i næste uge - for hertil er teknologien ganske enkelt ikke nået til endnu.

Når teknologien er køreklar, vil Florida dog ikke være den eneste amerikanske stat, der giver lov til kørsel uden fører. Også Michigan og Texas har ifølge Washington Post gennemført lignende lovændringer.

Få indvandrere fra muslimske lande finder en ægtefælle af dansk oprindelse, og efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, gør det i endnu mindre grad. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som tænketanken Unitos har samlet, skriver Jyllands-Posten.

Tænketanken har set på de ti lande fra Mellemøsten og Afrika, hvorfra der er kommet flest indvandrere til Danmark. Siden 1999 har knap 12 procent af denne gruppe valgt en etnisk dansk ægtefælle. Hos efterkommerne er tallet knap ti procent.

Tallene afslører en lav grad af social integration, som ikke ser ud til at ændre sig til det bedre, mener lektor i pædagogik ved VIA UC Ulla Nørtoft Thomsen, som har udarbejdet undersøgelsen.
- Hvis man forestiller sig, at social integration er noget, som nok skal komme gradvist, viser tallene, at det er ikke tilfældet, siger Ulla Nørtoft Thomsen til Jyllands-Posten.

Lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen stemmer i.
- Nogle vil nok blive overraskede over, at efterkommere ikke ser ud til at integrere sig yderligere i forhold til generationen før dem. Tværtimod lukker de sig mere om sig selv og bliver mere afhængige af deres eget kulturfællesskab, siger han til Jyllands-Posten.

Der er store forskelle på de forskellige nationaliteter. Således gifter en af fire iranere sig med en dansker, mens kun en af 20 somaliere gør det.

Islamforsker og professor MSO ved Københavns Universitet Thomas Hoffmann peger på, at helt gængse regler i islam tillader mænd at gifte sig med ikkemuslimske kvinder, mens det er forbudt for de muslimske kvinder.

Sent på natten bankede det på havedøren til en ung kvindes lejlighed i Rønne. Da hun åbnede døren på klem, blev det tilsyneladende begyndelsen på et vågent mareridt. Det var en 26-årig mand fra Eritrea. Han er nu dømt for voldtægt og drabsforsøg.

Afrikaneren skubbede havedøren ind og derefter forsøgt at voldtage kvinden. For at forhindre hende i at råbe efter hjælp pressede han en finger i hendes mund og slog hende flere gange i hovedet. Samtidig forsøgte han at klæde sig af for at voldtage kvinden, lyder det i tiltalen.Det lykkedes ifølge anklageskriftet kvinden at vriste sig løs ved at slå og sparke den dengang 25-årige mand. Hun løb herefter ud af lejligheden med retning mod Stenbanen, der ligger i centrum af Rønne og lige bag arresten.

Her blev hun indhentet og væltet omkuld af den tiltalte mand. Han truede med at slå hende ihjel og tog fat om halsen på kvinden med begge hænder.

Anklageskriftet fortsætter med en beskrivelse af, hvordan manden tog hendes tøj af med den ene hånd, mens han holdt fast om kvindens hals med den anden. Herefter voldtog han hende.

Den 26-årige fortalte torsdag i retten på Bornholm, at samlejet havde været frivilligt. Den 26-årige tidligere forklaret, at i hans kultur er det ikke udtryk for, at man ikke kan have sex, blot fordi kvinden siger nej.

Han forklarede, at selvom hun sagde nej, så ville hun måske gerne igen.

I denne uge får et par tusind svenskere et atypisk brev med posten. Det er fra svenske Forsvarsmakten og oplyser modtagerne om, at man i tilfælde af krig eller øget beredskab har i sinde at beslaglægge deres køretøj.

Dermed genopliver den svenske regering ifølge Teknikens Värld den såkaldte Totalförsvarsplanering, der ikke har været i brug siden 1990'erne. Regeringen ønsker at styrke landets forsvar, og hvis der udbryder krig bliver køretøjer lige fra traktorer til snescootere en af de første mangelvarer. Ifølge mediet vil 'nogle tusinde' køretøjer blive udpeget inden for 40 forskellige kategorier.

Er man blandt de ejere, der står til at få sit køretøj beslaglagt af militæret, er der ikke noget at gøre. Statens afgørelse gælder i tre år og kan ikke ankes til nogen klagemyndighed, påpeger Teknikens Värld. Til gengæld vil man blive kompenseret for tabet og for de omkostninger, det måtte have at levere køretøjet til militæret.

Hvis Forsvarsmakten på et tidspunkt bliver nødt til at gøre alvor af afgørelserne, vil køretøjerne forblive i statens ejerskab. Selv om de skulle overleve den forhøjede trussel eller krig, vil de altså ikke blive tilbageleveret, når truslen stabiliseres igen.

I Danmark har man også pligt til at stille sit køretøj til rådighed under krig, når det ikke 'på rimelige vilkår kan købes eller lejes af den rekvirerende'. Det fremgår af en bekendtgørelse fra 1976.

Også her vil man i så fald modtage fuld erstatning for det tabte. Pligten gælder dog ikke ejendomme, der er 'af afgørende betydning for ejerens eller brugerens evne til at forsørge sig selv og sin familie'.

Fra på mandag (i mandags når dette sendes, red) bliver det forbudt at anvende elektronisk udstyr i svenske retssale, når nye domstolsregler træder i kraft. Det kan påvirke journalisters arbejde negativt og indskrænke hensynet til offentlighedens interesse, mener det svenske journalistforbund.

- Offentligheden har ret til at få at vide, hvad der sker i en retssag, og journalisternes job er at rapportere direkte fra retten. Derfor mener vi ikke, at der skal være et forbud mod elektronisk udstyr, hverken for journalister eller for offentligheden, udtaler formand for Journalistforbundet Ulrika Hyllert.

Det er forbudt at optage lyd i en retssag, men mange journalister har i dag deres computere med i retssalen, når en sag skal dækkes. Herfra kan der både tages noter til senere, men eksempelvis også blogges direkte fra retten, så læsere på den anden side kan følge direkte med.

Det skal nu være slut. I stedet skal journalisterne finde papir og blyant frem, hvis de vil arbejde fra retten.

Ifølge Charlotte Driving, der er chefjurist i Domstolsverket, kan der gøres undtagelser. Men det vil i så fald være op til den enkelte dommer at beslutte.

I praksis kan det betyde, at der bliver stor forskel på journalisternes frihed til at arbejde, afhængigt af hvilken dommer der er på arbejde den pågældende dag, påpeger forbundsformanden.

USA's præsident, Donald Trump, vil gerne møde Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i den demilitariserede zone (DMZ) mellem Nord- og Sydkorea. Det skriver Trump natten til lørdag dansk tid på Twitter, mens han er til G20-topmøde i Osaka i Japan.
- Efter nogle vigtige møder, herunder mit møde med Kinas præsident, Xi Jinping, forlader jeg Japan og tager til Sydkorea med præsident Ban Ki-moon (Sydkoreas præsident, red.).
- Mens jeg er der, hvis Kim Jong-un ser dette, vil jeg gerne møde ham ved den demilitariserede zone. Bare for at give ham hånden og sige goddag, skriver Trump.

Nordkoreas viceudenrigsminister, Choe Son Hui, kalder det "et meget interessant forslag", og at det ville være godt for at styrke båndet mellem de to lande.

Hui siger, at Nordkorea endnu ikke har modtaget en officiel invitation.

Opdatering: Sydkoreas præsident bekræfter møde ved den demilitariserede zone

Ifølge nyhedsbureauet Reuters ankom Trump til Seoul i Sydkorea sent lørdag for at tale med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, efter at have deltaget i G20-topmødet i Osaka.

Trump blev her spurgt, om Kim vil mødes med ham i DMZ søndag, hvortil Trump svarede:
- Vi må se. Han vil rigtig gerne.

Mødet i zonen mellem Nordkorea og Sydkorea giver forhåbninger om, at USA og Nordkorea kan genoptage forhandlingerne om den atomaftale, landene tidligere har forsøgt at forhandle på plads.
- Vores folk er ved at finde ud af hele. Vi vil begge gerne mødes, sagde Trump efter et møde med flere sydkoreanske virksomheder natten til søndag dansk tid.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har sidenhen bekræftet, at mødet vil finde sted.
- USA's og Nordkoreas ledere vil mødes til et håndtryk for freden, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Donald Trump ankommer ifølge planen til DMZ senere på dagen søndag lokal tid.
- Det bliver et kort møde. Egentlig bare et håndtryk. Men et håndtryk betyder meget, siger Trump.
- Jeg ser frem til at ankomme til DMZ, som jeg længe gerne har villet besøgt, siger han.

Præsidenten sagde, at han havde et godt forhold til Kim, men at parterne stadig er et stykke fra at blive enige om en atomaftale.

Aftalen vil lukke ned for Nordkoreas atomprogram, mod at USA fjerner sanktioner mod landet. Det skal ifølge USA's plan være med til at sikre freden på den koreanske halvø.

Sydkoreas præsident kalder det søndag for en "milepæl", hvis mødet skulle finde sted. Trump og Kim mødtes sidst i Vietnam i februar.

Opdatering: Håndtryk genstarter atomforhandlinger mellem USA og Nordkorea

Mødet var historisk, fordi det er første gang nogensinde, at en amerikansk præsident krydser grænsen til det lukkede land.

Under seancen, der er blevet sendt direkte på tv, takkede Donald Trump den nordkoreanske leder.
- Det er en ære for mig at være her, sagde Trump blandt andet og satte et par ord på forholdet til Kim Jong Un:
- Jeg har kunnet lide ham, siden første gang jeg så ham.

Kim Jong Un fortalte, at han var "meget overrasket" over Trumps tilbud om at mødes. Om håndtrykket sagde han, at "det er udtryk for, at i dag er anderledes fra i går".

Efter håndtrykket holdt de to ledere et møde i den demilitariserede zone (DMZ) mellem Sydkorea og Nordkorea. Det varede 50 minutter, hvorefter Trump fortalte om de genstartede forhandlinger.