Flere end 11.000 forskere fra 153 lande slår alarm om klimakrisen.

Forskerne har tirsdag publiceret en fælles erklæring i det videnskabelige tidsskrift Bioscience Magazine. Det skriver nyhedsbureauet dpa tirsdag aften.

Krisen kan bringe 'hidtil usete lidelser' for menneskeheden, hvis ikke der skrides til drastiske handlinger.

-Forskere har en moralsk forpligtelse til klart og tydeligt at advare om enhver trussel mod menneskehedens eksistens, skriver forskerne i erklæringen.

-På trods af 40 års globale klimaforhandlinger har vi med få undtagelser fortsat, som vi plejer, og vi har i grove træk ikke formået at adressere krisen, skriver de.

-Klimakrisen er her, og den accelererer hurtigere, end de fleste forskere havde regnet med.

De mange tusind forskere foreslår en række tiltag, som vil kunne mindske de værste konsekvenser af klimakrisen.

Herunder at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder, at gå over til en mere plantebaseret kost, beskytte jordens økosystemer og stabilisere størrelsen på verdens befolkningstal.

Forskerne skriver, at de er "opmuntrede over den nylige bølge af bekymring" for klimakrisen, som blandt andet er kommet til udtryk ved studenterdemonstrationerne "Fridays for Future" og andre græsrodskampagner.

Forskerne opfordrer alle mennesker til at 'gribe til handling for at bevare livet på Jorden, vores eneste hjem'.

Derudover tilføjer de, at Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under to grader ikke er godt nok.

-Selv hvis alle klimamålene blev indfriet, ville det være mindre end halvdelen af, hvad der er behov for at gøre for at begrænse accelereringen af klimaforandringerne i det næste årti, skriver de.

Indtil slutningen af middelalderen var ringbrynjen den mest benyttede form for rustning på de europæiske slagmarker.

Ringbrynjen bestod af tusinder af små, sammensatte metalringe, som beskyttede mod stik og hug fra knive og sværd.

Samtidig gav ringbrynjens konstruktion krigerne god mulighed for at bevæge sig frit under de brutale nærkampe.

Et stort minus var dog, at ringbrynjen var uhyre kostbar og arbejdskrævende, fordi den blev lavet, ved at en håndværker manuelt satte de utallige små jernringe sammen.

Da armbrøsten begyndte at dukke op på slagmarkerne omkring år 1000, begyndte først adelen og senere fodfolk at supplere deres ringbrynjer med store metalplader for at modstå de kraftfulde pile.

Det endelige nådeslag mod ringbrynjens dominans kom et par århundreder senere, da krudt og skydevåben indtog kampene.

De små metalringe kunne ikke længere beskytte deres ejermænd mod livsfarlige skader, og i stedet blev pladerustningen den primære beskyttelse.

Vanvittig forurening: Nej, det er IKKE sne

Skandaløse afslag: Basims kone må ikke komme til Danmark

Sorte huller er afgørende for vores forståelse af, hvordan universet hænger sammen.

Hvis ikke du ved, hvad et sort hul er, så kan det ganske kort betegnes som et gigantisk objekt i rummet, der suger alt til sig – inklusiv lys.

Forskerne finder typisk sorte huller ved at måle røntgenstråler, som de sorte huller udleder, når de absorberer materiale fra andre stjerner.

Men en gruppe forskere har ifølge Live Science undret sig over, om der findes mindre sorte huller, som vi overser, da de ikke udleder den samme høje mængde af røntgenstråler.

»Vi er ret overbeviste om, at der faktisk findes en hel del af denne slags sorte huller. Vi kan bare ikke se dem,« forklarer Todd Thomspon, der er professor i astronomi ved The Ohio State University, og som er hovedforfatter på det nye studie om sorte huller, til Live Science.

Ved at finkæmme data, der måler bølgelængder og energi, fra mere end 100.000 stjerner i vores galakse, satte forskerne sig for at lede efter mindre sorte huller.

Forskerne antog, at hvis stjernernes lysstyrke og lysets bølgelængde havde uforklarlige forandringer, så kunne det betyde, at der var et ukendt objekt, som ikke kan observeres, i kredsløb om stjernen.

Med denne metode fandt forskerne et ukendt objekt i kredsløb om en stjerne, som er 10.000 lysår væk.

Sorte huller opstår ved, at stjerner eksploderer og kollapser. Når dette sker, kan stjernen, hvis den er stor nok, blive til et sort hul. Hvis ikke det sker, så bliver stjernen til en ekstremt tæt lille enhed, der hovedsageligt består af neutroner, og som kaldes en neutronstjerne.

Det usynlige objekt, som forskerne fandt frem til, har en masse, som er 3,3 gange større en Solens, hvilket er for meget til at være en neutronstjerne, men samtidg meget lidt sammenlignet med kendte sorte huller.

Forskerne har indtil nu vurderet, at neutronstjerner maksimalt kan have en masse på 2,6 gange Solen, og den største kendte neutronstjerne har en masse på 2,1 gange Solens masse.

Thompson medgiver, at der selvfølgelig godt kunne være tale om den hidtil største neutronstjerne, som nogensinde er blevet observeret. Men han vurderer, at det er mere realistisk, at man har fundet et sort hul med en lavere masse.

Muslimsk flygtning blev socialrådgiver og fik et chok: “Mange flygtninge gider ikke arbejde”, siger han

Ikke alle vikingekrigere havde langt hår og skæg. Og enkelte var måske endda i stand til at føde børn.

Det mener et hold britiske forskere ifølge The Guardian at have bevist, efter de ved hjælp af digitale metoder har genskabt ansigtet på en norsk kvinde, som blev begravet for mere end 1.000 år siden.

Kvinden er blevet udgravet for længe siden, og hun befinder sig i dag på Kulturhistorisk Museum i Oslo, men ingen har før vurderet, at hun skulle have været en kriger.

Og det undrer arkæolog Ella Al-Shamahi, der er en af forskerne bag det nye studie. Kvinden lå nemlig begravet sammen med både pile, et skjold, et sværd, et spyd og en økse.

Og da forskerne for nyligt undersøgte hendes kranie i forbindelse med rekonstruktionen, viste det sig, at kvinden havde en bule panden, der minder om den type skade, man kan pådrage sig, når man kommer lidt for tæt på et sværd - og det har muligvis været dødbringende.

Al-Shamahi er derfor overbevist om, at kvinden må have været en kriger, og hun vurderer, at hendes køn er den eneste grund til, at man ikke har identificeret hende som sådan fra starten af.

Kvindens ansigt er blevet rekonstrueret ved hjælp af den nyeste teknologi inden for området. Caroline Erolin fra University of Dundee, der arbejdede med rekonstruktionen af kvindens ansigt, forklarer til The Guardian, at rekonstruktioner som denne aldrig bliver helt nøjagtige.

Hun mener dog, at rekonstruktionen er foretaget med så høj præcision, at kvinden ville kunne genkendes af hendes nære, hvis man viste dem et billede.

Forskerne har også undersøgt en anden kvinde, som blev fundet i en svensk grav omgivet af våben for mere end hundrede år siden. Den svenske kvinde blev til at starte med identificeret som en mand, men dette har forskerne siden modbevist.

Historikere diskuterer fortsat, hvor prominente roller kvinder kan have spillet i vikingernes krigsførelse. Men professor Neil Price, der forsker i vikingetiden ved Uppsala Universitetet i Sverige, og som også har deltaget i den nye forskning, medgiver, at opdagelser som denne om ikke andet må udfordre vores opfattelse af vikingetiden.

»Der findes så mange vikingegrave. Det ville undre mig, hvis vi ikke finder flere kvindelige krigere,« siger han til The Guardian.

Undersøgelsen og rekonstruktionen af den norske vikingekvinde kan følges, når National Geographic til december viser udsendelsen 'Viking Warrior Women'.

Forsker: “Sverige ligner en krigszone