En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Verdens formentlig største samling af hjerner fra psykiatriske patienter undgår destruktion og bliver i Danmark. Meddelelsen kommer i kølvandet på kritik fra en flere forskere, som beklagede, at den videnskabelige samling af hjerner stod til at blive kasseret eller måtte finde et andet hjem.

Der er nu fundet en løsning, så hjernerne skal flytte fra Aarhus til Odense. Syddansk Universitet, Psykiatrien i Region Syddanmark og Odense Universitetshospital vil nemlig gerne overtage samlingen.

Den har hidtil været opbevaret i kælderen under Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus, men i sommeren 2017 besluttede politikerne i Region Midtjyllands regionsråd at nedlægge hjernesamlingen. Det skete på baggrund af en anbefaling fra Aarhus Universitet, som ikke længere mente, at samlingens forskningsmæssige værdi stod mål med omkostningerne ved at bevare og lægge lokaler til de gamle hjerner.

I Odense ser man derimod et »stort potentiale for samlingen.
»Samlingen er unik, fordi en del af hjernerne ikke er påvirkede af moderne medicin. Det gør det muligt for os i detaljer at studere genetiske årsager til psykiatriske sygdomme og de strukturelle, neurologiske forandringer, som de udløser. Det vil gøre det muligt for os på sigt at forbedre patienternes behandling og livskvalitet,« siger Kate Lykke Lambertsen, lektor i neurobiologi ved Syddansk Universitet i pressemeddelelsen fra Odense Universitetshospital.

Samlingen rummer mere end 9.000 hjerner, som er indsamlet fra psykiatriske patienter i årene mellem 1945 og 1982.

En domstol i Bahrain har afgjort, at 115 personer skal have frataget deres statsborgerskab i en masseretssag. 53 af dem får desuden livstidsdomme for terrorisme.

Myndighederne i det sunnimuslimsk styrede Bahrain har anklaget store grupper for militant adfærd i en lang række masseretssager. Ifølge myndighederne har shiitiske grupper fået hjælp fra Iran til at oprette en militant gruppe, som skal have forsøgt at destabilisere det bahrainske styre.

- Denne uhørt strenge dom skaber et nyt niveau af uretfærdighed i Bahrain. At dømme folk statsløse i en masseretssag er en klar overtrædelse af folkeretten, siger Sayed Ahmed Alwadaei, som er aktivist fra Bahrains Institut for Rettigheder og Demokrati i London.
Med den seneste dom har i alt 717 personer i Bahrain fået ophævet deres statsborgerskab siden 2012, oplyser han.

53 af dem er blevet idømt livstidsdomme. 62 er idømt fængselsdomme på mellem tre og 15 år. Og 23 af de tiltalte er blevet frikendt.

Myndighederne i DRCongo oplyser, at man har registreret et tilfælde af ebolasmitte i byen Mbandaka, der har omkring en million indbyggere.
Spredningen til Mbandaka betyder, at ebolaudbruddet er gået ind i "en ny fase", skriver sundhedsministeren i sin erklæring.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte forleden, at man har forberedt sig på "det værste" i forbindelse med det aktuelle udbrud af ebola. Frygten er hidtil gået på, om smitten ville spredes til en større by.

Det vurderes, at virusset allerede har kostet 23 mennesker livet i DRCongo, og med spredningen til en stor by bliver udbruddet sværere at begrænse, oplyser WHO.

Organisationen oplyste i sidste uge, at den har modtaget 4000 doser af en vaccine mod ebola. Vaccinen gives på forsøgsbasis, men er svær at anvende og altså ikke er noget vidundermiddel mod smitten.

Det er niende gang, DRCongo rammes af et ebolaudbrud, siden virusset blev registreret for første gang ved floden Ebola i 1970'erne.

Tre små piger slap i går med en formaning fra politiet, da de kastede sten på en forbipasserende bil fra en gangbro i Munkebo. Men det kunne være endt helt galt, da en bilist i går kom kørende ad Munkebovej mod Kerteminde.

I Munkebo lige efter krydset ved Kystvejen kørte bilisten under gangbroen over vejen, da en sten rammer bilen tag, og der lyder et ordentligt skrald. Bilisten bevarer kontrollen over bilen, bremser hårdt op og kører ind til siden. Da han kommer ud af bilen, ser han to børn, der løber fra stedet. Dem sætte han efter, og efter en kort jagt finder ham dem et stykke derfra med deres mødre.

Pigerne forklarer, at de bare er kommet til at skubbe til en sten med foden. Den forklaring er bilisten ikke helt tilfreds med. Flere tilskuere kommer til stedet, og mødrene, der er arabiske og taler dårligt dansk, forsøger ifølge bilisten at bortforklare episoden med, at det bare var børn, der legede.

Til sidst lykkedes det at få tilkaldt en forbipasserende politipatrulje, der overtog sagen, og efter en kort snak med bilisten bad de ham om at køre videre.
- Patruljen får fat i tre små piger i fem til syv års alderen, og man har fat i familien og forældrene, som har fået en formaning, fortæller Kenneth Tornquist, der ikke mener, at der er sket større skade på bilen.

Det amerikanske rumagentur, NASA, vil for første gang nogensinde sende en helikopter til Mars i 2020. Det oplyser agenturet fredag.

Det er planen, at den skal kobles sammen med et robotkøretøj på planeten. Helikopteren skal blandt andet undersøge landskabet på Mars og søge efter tegn på liv. Derudover skal den undersøge naturressourcer og eventuelle farer for mennesker på planeten.

Der vil være tale om en miniatureudgave af en helikopter, der skal hjælpe med at gøre forskerne klogere på den røde planet. Den såkaldte "Mars-helikopter" vejer 1,8 kilo og er lidt større end en tennisbold.

Helikopterens rotor vil dreje med knap 3000 omdrejninger i minuttet. Det er omkring ti gange hurtigere end en normal helikopter.
- Højderekorden for en helikopter på Jorden er omkring 12,1 kilometer, siger chef for Nasa's jetmotorlaboratorium Mimi Aung.
- Atmosfæren på Mars er kun en procent sammenlignet med Jordens, så når vores helikopter er på Mars' overflade, så svarer det til, at den er i en højde på 30,5 kilometer på Jorden, tilføjer hun.

Helikopteren vil blive sendt afsted mod Mars i juli 2020. Den forventes at nå planeten i februar 2021.

Politiets monopol på at bruge magt mod civile borgere i Danmark bliver brudt den 17. maj. Det sker, når Folketinget vedtager en ny lov, som giver politi-beføjelser til personale fra Forsvaret.

Når politiet anmoder om bistand fra Forsvarets styrker, kan Rigspolitichefen eller chefen for Politiets Efterretningstjeneste - med forsvarsministerens godkendelse - give soldaterne politimyndighed. Det er også planen, at visse styrker i Forsvaret som Jægerkorpset og Frømandskorpset skal have en 'stående' godkendelse til at have politibeføjelser, som straks træder i kraft, når politiet tilkalder dem.
Soldaterne vil være underlagt politiets kommando, og de skal stå til ansvar overfor Den Uafhængige Politiklagemyndighed og statsadvokaterne på lige fod med politiet.

Det er især kampen mod terror, som ifølge politikerne gør det nødvendigt, at politiet kan få hjælp fra Forsvaret. Men den nye lov åbner også mulighed for, at Forsvarets styrker kan bruges til eftersøgninger, evakueringer, afspærringer, patruljering og en række andre opgaver, som ellers normalt er rene politiopgaver. Men det kan kun ske, hvis politiets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til opgaven, siger loven.

Der er et klart flertal for loven med stemmer fra regeringen, socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre stemmer imod.

De fleste kan blive enige om, at det er en dårlig idé at komme for sent til et jobinterview, for det kan give arbejdsgiveren det indtryk, at det kniber med punktligheden.

En ny sag fra Ligebehandlingsnævnet beskriver, hvordan ung danskfødt mandlig tandlæge med arabisk baggrund var sent på den en aprildag i fjor, da han på et tidspunkt mellem 17.00-17.30 skulle møde op til en jobsamtale i en tandlægeklinik.

Det endte med, at klinik-ejeren mistede tålmodighed og ifølge eget udsagn gik hjem kl. 17.45 - for fyren ringede ikke og oplyste, at han var forsinket. Dagen efter skrev klinik-ejerens kone, som også er tandlæge, en vred reprimande til ansøgeren:

’Jeg kan ikke forstå hvordan du kunne komme 45 minutter for sent til jobsamtale? Der gik du lige glip af en millionindtægt mange år fremover!’

Hun henviste til, at ansøgeren havde oplyst, at han er født og opvokset i Danmark:

’Så ved du også, at danskere har en meget høj arbejdsmoral, som gør at vi er super effektive. Derfor overholder vi også vores aftaler, og når der bliver aftalt et tidspunkt indenfor en halv time, så kommer man i hvert fald ikke for sent, - og slet ikke uden på forhånd at advisere den man skal møde, for det er jo dis-respekt for den andens tid.’



Nu blev også den vragede job-kandidat rasende:
- Jeg finder din e-mail meget nedsættende og racistisk. Meget ubehagelig læsning. Det er helt sikkert den mest ubehagelige e-mail jeg nogensinde har modtaget i mit liv. Jeg vil kontakte Tandlægeforeningen og min advokat for at undersøge mulighederne for et retsligt efterspil, da jeg ikke finder mig i at blive italesat med så klare racistiske undertoner, skrev han.

Udfaldet blev, at han indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med bl.a. påstand, at han var ankommet til en lukket dør kun fem minutter for sent – kl. 17.35.
Han argumenterede for, at e-mailen indeholdt ’et racistisk og fordomsfuldt syn på folk med anden etnisk baggrund, der betragtes som useriøse og med dårlig arbejdsmoral.’

Ligebehandlingsnævnet afviste, at job-kandidaten var blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse. Nævnet vurderede, at klinikejerens kones mail ’når den læses samlet og ses i lyset af forløbet i øvrigt, ikke har en sådan grovhed, at der er tale om chikane i den etniske ligebehandlingslovs forstand.’

Det begyndte i sidste måned med en afstemning i en forstad til den sydcaliforniske by, Los Alamitos. Men det har siden bredt sig til en mindre oprørsbølge, der ligner en ny tendens i Trump-æraen. Lokale myndigheder gør oprør mod den californiske stat, som til gengæld gør oprør mod Trump-regeringen.

Vreden handler i dette tilfælde om The Golden States kontroversielle sanctuary-love, der januar har givet illegale migranter en vis beskyttelse. Statens ordensmyndigheder må ikke samarbejde med føderale migrationsbetjente om at arrestere, tilbageholde eller udvise personer, der opholder sig illegalt i USA, med mindre at disse har begået andre former for kriminalitet.

Meningsmålinger viser, at der over en bred kamp er opbakning til denne kurs i Californien, men modstanden udstiller, at der også i her er dyb splittelse om vejen frem.

En lang stribe sydcaliforniske byer og to counties har foreløbigt sluttet sig til revolten med beslutninger om at undtage sig selv fra loven og støtte Trump-regeringens søgsmål mod Californien med den begrundelse, at den er forfatningsstridig. Det gælder blandt andet San Diego county, som er det mest folkerige amt i Californien efter Los Angeles og ligger på grænsen til Mexico.

Den årlige regning for ikkevestlig indvandring tegner ikke til at blive mindre de næste mange år. Det fremgår af en fremskrivning fra Finansministeriet, der går helt frem til år 2100.
Den viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere medfører en varig nettoudgift for den offentlige pengekasse på cirka 33 milliarder kroner om året.

Rapporten vidner ifølge ministeren om, at det er dyrt for Danmark, at vi har en dårlig integration.
- Når for mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere ikke kommer i beskæftigelse, så ender de med at blive en udgift for samfundet i stedet for at blive en indtægt.

På den anden side står indvandrere fra vestlige lande og deres efterkommere til at give en varig nettoindtægt på op mod 15 milliarder.

De fleste mennesker glæder sig til sommerferien, men for nogle indvandrer-piger er det også en tid med frygt. I sommerferieperioden i Sverige vurderer man nemlig, at antallet af rejser med formål at lave tvangsægteskaber samt rejser med formål at foretage kvindelig omskæring øges. Derfor vil en kommune i Sveriges anden største by Göteborg nu mobilisere for at forhindre, at børn og unge piger føres ud af Sverige i forbindelse med sådanne formål.
- Risikoen for disse rejser øger altid under de lange skoleferier, og det gælder især sommerferien. Så derfor laver vi en mobilisering nu, siger Katarina Idegård, der er koordinator mod æresrelateret vold og undertrykkelse i Göteborg.

Blandt andet opfordres de unge piger, der risikerer at blive ført ud af Sverige mod deres vilje, blandt andet via en lufthavn, til at at stoppe en ske i trussen.
- En ske gemt i trusserne vil nemlig give udslag, når man passerer en sikkerhedskontrol i en lufthavn. Og så vil man blive ført ind i et adskilt rum for at blive kontrolleret, og her kan pigen så fortælle personalet, hvis der er gang i noget, som hun ikke ønsker skal ske. Det er den sidste chance for at alarmere myndighederne, siger Katarina Idegård.

Kommunen har også indledt et samarbejde grænsepolitiet, samt med Swedavia, der ejer Göteborg- Landvetter Airport for at forhindre den her slags rejser. Til Göteborg Posten fortæller sikkerhedschefen, Ann Jacobson, at alle i personalet i sikkerhedskontrollen ved, hvad en ske i trussen betyder:
- Det her er en måde at gøre opmærksom på, at man bliver ført ud af landet mod sin vilje. Vores opgave er at være opmærksomme på alt, hvad der sker i en sikkerhedskontrol, siger Ann Jacobson og tilføjer:
- Når skoleferierne starter siger vil til personalet, at de skal være ekstra opmærksomme på, at sådant noget her kan ske.

I 2014 blev det anslået, at ca. 100.000 unge under 25 år i Sverige lever med æresrelateret undertrykkelse.