En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Et stort svensk studie af gravide kvinder, der går over terminsdatoen, er blevet afbrudt, fordi seks fostre er døde.

En graviditet varer omkring 40 uger, men i studiet fortsatte kvinderne deres svangerskab indtil uge 43.

Studiet blev afbrudt for knap et år siden, fordi fem babyer blev dødfødt, mens et enkelt foster døde i en af kvindernes mave. Det skriver The Guardian.

»Vi mener ikke, at det ville have været etisk forsvarligt at forsætte«, lyder det fra forskerne bag studiet, som Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg stod bag.

De deltagende kvinder var blevet inviteret med i studiet, da de var 40 uger henne i graviditeten

Kvinderne blev derefter delt ind i to tilfældige grupper, hvoraf den ene gruppe fik fødslen sat igang i uge 42, mens den anden gruppe blev sat i gang i uge 43 - medmindre fødslen gik i gang af sig selv.

Da studiet blev afsluttet, havde forskerne nået en fjerdedel af de planlagte fødsler.

Resultatet har fået forskerne til at konkludere, at der er en betydelig risiko for kvinder, som får fødslen sat i gang i uge 43.

Det skyldes, at alle seks dødsfald skete i 'uge 43'-gruppen.

Sahlgrenska Universitetshospital sagde torsdag, at de ville ændre deres svangerskabs-retningslinjer på grund af resultaterne fra studiet.

»Vi har ventet på videnskabelige analyser, som kunne vise, at det virkelig er sandt, at der er større risici ved at gå to uger over tid. Nu arbejder vi på at kunne sætte alle fødsler i gang i uge 41 for kvinder, der er gået over tid,« siger hospitalet til SVT.

Flere andre svenske hospitaler har desuden udtalt, at de vil følge trop og ændre retningslinjerne, skriver The Guardian.

Mand får pisk på grund af utroskabslov, han selv har skrevet

Vi får flere ældre i Danmark. Det har vi vidst længe.

Fra 1996 til 2015 er ældrebefolkningen - altså den på 65 år eller derover - steget med 32 procent. Ifølge Danmarks Statistik vil denne udvikling fortsætte de næste mange årtier.

En af de ting, der følger med alderdommen er demens, og derfor har man også regnet med, at den voksende ældrebefolkning - nærmest parallelt - vil lede til mange flere nye tilfælde af demens.

Men det er ikke sket.

Det viser et ny befolkningsstudie fra Nationalt Videnscenter for Demens. Faktisk har antallet af nye demenstilfælde procentvis været faldende siden 2004, viser studiet.

Faldet er »overraskende« ifølge studiets hovedforfatter, Lærke Taudorf, der er ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens.

»Jeg synes, det er meget interessant, at vi til trods for større ældre generationer og en stigning i forekomsten af mennesker, der lever med demens, fandt, at antallet af nye demenstilfælde har været faldende,« skriver Lærke Taudorf i en mail til Videnskab.dk.

Allerførst skal det deklareres, at der samlet set - altså i prævalensen - er kommet flere demensramte i Danmark fra 1996 til 2015. Antallet af nye demenstilfælde er også steget fra 1996 til 2015.

Set i det lys er det ingen hurra-historie. Stigningerne i de totale tal er dog forventede, fordi der er kommet flere ældre.

Den store nyhed i studiet er, at andelen af nye tilfælde af demens i ældrebefolkningen - altså incidensraten - årligt er faldet med i gennemsnit 2 procent fra 2004 og frem.

Der er ikke tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for at sige, at cannabis kan hjælpe patienter, der lider af depression, angst eller andre psykiske lidelser.

Det viser den mest omfattende analyse af cannabinoider og mental sundhed til dato, skriver Live Science.

Studiet, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Psychiatry, er en systematisk gennemgang af 83 studier, der tidligere har undersøgt om medicinske cannabinoider kan behandle psykiske lidelser generelt eller lindre forskellige symptomer.

Studiet konkluderer, at der er meget lidt dokumentation for, at cannabinoid, som er det virksomme stof i cannabis, kan behandle psykiske sygdomme mere effektivt end placebo-piller, der er beregnet til ikke at have nogen medicinsk virkning.

De fleste studier undersøgte virkningerne af THC - et psykoaktivt stof, der findes i hampplanten - med eller uden tilsat CBD (cannabidiol).

Kun 40 af de i alt 83 undersøgelser var randomiserede kontrollerede forsøg, hvor deltagerne tilfældigt inddeles i grupper, der enten modtager behandling eller ej, og som ofte siges at være 'guldstandarden' for lægemiddelafprøvning.

Den manglende data og ringe kvalitet taget i betragtning, er der fortsat »utilstrækkelig dokumentation til at give vejledning om brugen af cannabinoider til behandling af psykiske lidelser inden for en lovgivningsmæssig ramme,« konkluderede studiet.

Hvis elbiler skal gøres mere interessante for et bredt publikum, er en nedsættelse af ladetiden en af de væsentlige parametre. Men faktisk er det muligt at oplade 80 procent af et bilbatteris kapacitet på kun 10 minutter - uden at det går ud over batteriets holdbarhed, skriver New Scientist.

Det handler angiveligt om at opvarme batteriet - stik imod hvad mange antager er en væsentlig kilde til slid.

Hvis man forsøger at hælde 400 kw på et gængs bilbatteri på 10 minutter med den nuværende teknologi, går det galt. Lithion-ionernes hurtige bevægelse fra den positive til den negative elektrode indebærer, at der afsættes et lag på den negative elektrode, hvilket forkorter batteriets levetid.

Men hvad nu, hvis man varmer batteriet op, så denne proces ikke sker?

Forskerne fandt ud af, at ved 20 grader kunne testbatterierne kun lynlade med begrænset kapacitet, før batteriets indre blev udsat for en skadelig påvirkning. Men hvis batteriet i stedet blev opvarmet til 60 grader, kunne der hældes hele 40 gange mere energi på batteriet, uden at det tog skade. Det svarer omregnet til, at batteriet kunne holde til 14 års drift eller 750.000 km.

Testopstillingen indebar, at der blev anbragt et mikrometer-tyndt lag af nikkel mellem elektroderne, der gav ionerne mulighed for at bevæge sig hurtigt, uden at der blev afsat et ydelsesbegrænsende lag på den negative elektrode.

Forskerne ved Penn State University konkluderer, at en kortvarig opvarmning i forbindelse med ladningen af elbilbatterier indebærer et stort potentiale. Næste fase er at udvikle en teknik, hvor ladetiden kan komme ned på fem minutter.

Kænguru dræbt i dansk trafik

Indvandringskritiker anmeldt: Bekymring for datterens trivsel

Går du langt nok tilbage i tiden, vil du finde, at dine forfædre boede i et vådområde, der dækkede det, som i dag er Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana.

Vi stammer nemlig alle sammen derfra ifølge ny genetisk forskning, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fra for 200.000 år siden indtil for 130.000 år siden tog menneskeheden udelukkende sine første skridt i dette område i det sydlige Afrika, og først derefter begyndte vi at migrere mod nordøst og mod sydvest, viser studiet.

På et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af fundet, fortæller hovedforfatteren bag studiet, professor Vanessa M. Hayes fra Garvan Institute of Medical research, Sidney, Australien:

»Der har tidligere været spekuleret i, at menneskehedens vugge stod i Østafrika omkring Etiopien (1, se kort). Vores studie peger dog på, at menneskets oprindelige hjemstavn lå i området syd for Zambezifloden i Botswana (2, se kort). Dengang var området frodigt og meget vådt, hvilket skabte perfekte betingelser for vores forfædre,« siger hun.

I studiet har forskerne undersøgt databaser med tusindevis af analyser af mitokondrielt DNA fra hele Afrika.

Mitokondrierne er små energifabrikker inde i cellerne, og de bliver nedarvet fra mor til barn hele vejen op gennem menneskets historie.

Ved at studere DNA’et i mitokondrierne og se på forskelle i DNA’et fra folkeslag til folkeslag kan forskere stykke et genetisk stamtræ sammen.

Eksempelvis kan man hurtigt se, at alt det mitokondrielle DNA, som findes blandt europæere, asiater og nord- og sydamerikanere i dag, blot er et udsnit af mitokondrielt DNA fra Afrika.

Konklusionen er derfor, at det moderne menneske stammer fra Afrika, og at en lille gruppe på et senere tidspunkt migrerede ud af Afrika og spredte sig til resten af verden.

Derfor findes der også meget større variation i det mitokondrielle DNA i Afrika i dag, og kun det DNA, som den lille gruppe havde i deres arvemateriale, da de udvandrede, kom til at danne grundlaget for det mitokondrielle DNA blandt alle andre end Afrikanere.

På samme måde kan forskere gå dybere og dybere ned i det mitokondrielle stamtræ og se, at de mennesker, som i dag bor i Nordafrika, må stamme fra længere mod syd og så videre.

Nordafrikanerne har med andre ord en smallere variation i det mitokondrielle DNA end folk mod syd.

I det nye studie fortsatte forskerne denne øvelse, indtil de kunne sætte en knappenål i kortet oven i Makgadikgadi-saltsletterne, hvor en del af Khoesan-folket bor i dag. Kalahari Khoesan-folket, som de hedder, indeholder al den dybdevariation i det mitokondrielle DNA, som findes i resten af verden.

Vi stammer altså derfra, konkluderer forskerne.

Se også: Studie om, at vi alle stammer fra Botswana, møder kritik

Studiet får nu kritik af forskere, der ikke mener, at undersøgelser af levende menneskers DNA kan afsløre den præcise placering af vores forfædre.

Man ved fra fossiler og DNA, at moderne mennesker opstod i Afrika for mindst 250.000 til 300.000 år siden. Men forskerne har ikke været i stand til at præcisere specifikt hvor, fordi de tidligste Homo sapiens-fossiler findes overalt i Afrika, og gamle fossiler ikke er gamle nok.

Den nye undersøgelse har derfor analyseret levende menneskers DNA fra blandt andet jæger-samlere i Namibia og Sydafrika. Men det er ifølge forskere ikke tilstrækkeligt, skriver Science.

I de årtusinder, der er gået siden dengang, har populationer bevæget sig og blandet sig så meget, at man ikke ud fra DNA kan rekonstruere, hvad der er sket for så mange år siden. Der har man i stedet brug for gammelt DNA eller fossiler.

Mærsk træffer historisk klimavalg: Her er fremtidens brændstof

Den svenske avis, Dagens Nyheter, har nærlæst et studie kaldet »Sex biases in bird and mammal natural history collections« som baserer sig på undersøgelsen af ca. 2,5 millioner samlingsobjekter.

Konklusionen i Dagens Nyheter er klar: Kønsfordelingen mellem de udstoppede dyr på landets museer er helt skæv, hvad angår kønsfordelingen.

Særligt grelt står til blandt de udstoppede fugle, hvor kun sølle 40 procent af de udstoppede dyr er hunner.

Ifølge Dagens Nyheter er det et grundlæggende problem, da de kønsskæve samlinger nemt kan afføde en fejlagtig opfattelse af dyrearterne.

Årsagen til den sløve kønsfordeling menes at være begrundet i, at jægere, som er de primært ansvarlige i indsamlingen af de mange døde dyr, oftest går efter hannerne, da de typisk er større, eller har de mest imponerende fjerdragter eller pelse. Desuden er det også normen, at man ikke jager hunner med unger.

Artiklen har affødt en del vrede og træthed i den svenske befolkning. Blandt andet skriver ordfører i Helsingborg Kommuneforening for Sverigedemokraterna Pontus Andersson:

»Jeg orker ikke 2019 længere. Mens normale mennesker er foruroligede over den tiltagende kriminalitet i samfundet, er den ujævne kønsfordeling mellem dyr på et museum en bekymring for den privilegerede venstreliberale klasse.«