En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Nordkorea vil sende flyveblade med propaganda

Populær is skifter navn efter 100 år

Tyder på incest blandt forhistorisk irsk elite

Forskere: Cigaren fra det ydre rum er et isbjerg af brint

Forskere løser mysterie om forhistorisk gigantæg

Ny Black Lives Matter-organisation: 'Debatten er blevet afsporet'

Nordkorea truer med soldater i afvæbnede grænseområder

Mystisk grøn ildkugle

I begyndelsen af 1900-tallet besøgte historiker og forfatter Vilhelm la Cour et område på Falster, som bærer stednavnet Trygge Slot.

Området var præget af store høje, og det hed sig, at der engang havde eksisteret et borganlæg. Desværre måtte historikeren slukøret konstatere, at resterne var forsvundet og ødelagt.

Samme konklusion nåede arkæolog og museumsinspektør Hans Stiesdal frem til, da han i 1950’erne undersøgte området.

»De vidste, at der havde eksisteret et borganlæg på stedet engang, men de konkluderede begge to, at det var blevet pløjet væk af bønder. De overså simpelthen anlægget, formentlig fordi det er så stort, at det er svært at få øje på og erkende, når man står herude,« fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen, som er ekstern lektor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet.

Ved hjælp af satellitfotos og moderne teknologi, som fremhæver konturer i landskabet, har forskere imidlertid opdaget, at anlægget ved Trygge Slot slet ikke er forsvundet: Forskerne har fundet et kæmpestort voldanlæg, formentlig en borg, som er dateret til perioden fra slutningen af 800-tallet til 1200-tallet - det vil sige fra vikingetiden og til begyndelsen af middelalderen.

Dateringen af Trygge Slot betyder, at anlægget har eksisteret samtidigt med de klassiske vikingeborge - også kaldet ringborge - som nogle forskere mener blev opført af vikingekongen Harald Blåtand.

Berømte eksempler på de cirkulære fæstningsanlæg er Trelleborg på Sjælland, Fyrkat i Himmerland og vikingeborgen ved Køge, som blev opdaget i 2014.

»Men ringborgene blev opført på et bestemt tidspunkt, med et bestemt formål og bagefter ophører de med at eksistere. Ved Trygge Slot på Falster har vi derimod 400 års kontinuerlig brug af anlægget. Både før og efter ringborgene,« påpeger Lars Meldgaard Sass Jensen.

Forskerne ved endnu ikke, hvem der har bygget anlægget, eller hvad det har været brugt til. Den eneste skriftlige kilde, som måske kan relateres til Trygge Slot-anlægget, stammer fra historie-kronikøren Saxo Grammaticus (cirka 1160-1208).

I 1158 skrev han om et stort, historisk slag, hvor en hær fra Vendernes land i det nuværende Tyskland og Polen blev slået tilbage ved et fæstningsværk kaldet Falstringernes fælles virke.

»Venderne var hedenske folkeslag, der levede langs Østersøens sydkyst. Nogle af dem bosatte sig i løbet af 1000-tallet på Lolland og Falster, mens andre af dem bedrev sørøveri og plyndrede de danske kyster i løbet af 1100-tallet,« fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen.

»Saxo skrev, at de folk, der boede på Falster, gemte sig bag et forsvarsværk, når venderne angreb, og det kunne godt passe med, at det er det, vi har fundet her,« tilføjer han.

Hidtil har man imidlertid antaget, at Saxo omtalte et andet og mindre imponerende voldanlæg kaldet Falsters virke, som ligger Hannenovskoven i nærheden. Men forskerne mener nu, at Saxo i stedet kan have omtalt det nyopdagede anlæg ved Trygge Slot.

Naturen vrimler med pigge, der kan være store som narhvalens 2,5 meter lange stødtand eller små som nano-piggene, der sidder på nogle virusser.

Imellem yderpolerne finder vi pigge på brændenælder, myggens snabel, biens brod, pindsvinets pigge og så videre og så videre.

Nu viser ny dansk forskning, at uanset om piggene sidder på en virus, en myg, en narhval eller andre organismer, følger de præcis samme matematiske regler: Forholdet mellem piggens længde, tykkelse ved basen, materialets elasticitet og friktion er nemlig altid opbygget efter samme formel.

Formlen er ingeniørtegningen for designet af den optimale pig i forhold til styrke og materialeforbrug, og naturen har brugt milliarder af år på at finde frem til den.

»Det overraskende nye er, at alle pigge i naturen er designet på samme måde, og faktisk følger menneskeskabte ’stikkere’ som lanser, kanyler og søm den samme formel,« fortæller manden bag det nye forskningsresultat, lektor Kaare Jensen fra DTU Fysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).