En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Mindst 140 personer er blevet anholdt i Malawi, efter at en gruppe selvtægtsmænd har dræbt to mænd, som var anklaget for at være vampyrer. Det skriver britiske BBC.

- En person blev dræbt, og en anden stenet til døde af vrede folkemængder i hændelser, der fandt sted torsdag, fordi de var mistænkt for at være vampyrer, siger Ramsy Mushani, der er talsmand for politiet.
De dræbte havde angiveligt forsøgt at skaffe blod fra mennesker, som skulle bruges til voodooritualer.

I 2002 brød der også blodige uroligheder ud på grund af frygt for vampyrer i Malawi, der er et af de fattigste lande i verden.

Der er desværre en del sandhed, i den gamle joke, om at politiet ikke har tid til at komme, når man anmelder et indbrud, men sagtens har tid, hvis man ringer og fortæller dem, at man har skudt indbrudstyven. Denne historie er dog fra den virkelige værden:

I april fik alsiske mænd nys om stjålne effekter fra værksteder, garager og i et enkelt tilfælde en brandstation befandt sig på en adresse i Gammel Guderup. Da politiet ikke ville rykke ud, fordi det var weekend, tog de selv op for at se på sagerne.
Politiet indfandt sig alligevel, da der indløb anmeldelsen om det store opbud af selvbestaltede ordenshåndhævere.