En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

He Jiankui blev verdenskendt i sidste uge, da han på en konference i Hong Kong fortalte forskerkollegaer, hvordan han havde klippet og klistret i dna hos et sæt tvillinger, mens de stadig var fostre. Med stor begejstring fortalte kineseren, hvordan han angiveligt havde fjernet et bestemt gen for at forhindre, at børnene ville kunne blive syge med hiv ligesom deres far. Siden er han ikke blevet set offentligt.

Ifølge Daily Mail, der citerer det kinesiske medie Apple Daily, skulle han efter konferencen være blevet fulgt hjem til den sydlige Shenzhen-provins af præsidenten for The Southern University of Science and Technology, hvor han arbejdede. Der har været spekulationer om både universitetet og de kinesiske myndigheders indblanding i forskerens forsvinden.

En talsmand fra universitetet har til avisen South China Morning Post afvist forlydender om, at universitetet skulle holde He Jiankui i husarrest.

Skulle det være myndighederne, der står bag hans forsvinden, vil det ikke være første gang, offentligt kendte kinesere pludseligt forsvinder. Senest forsvandt Interpol-chefen Meng Hongwei. Den 64-årige kineser, der var bosat i Frankrig, er ikke set siden september.

Det er uvist, om den kinesiske forsker selv er gået under jorden efter den massive kritik af ham, eller om han er i en form for samarbejde med myndighederne, hvilket Ayo Wahlberg (Professor på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, red) anser som sandsynligt.

Trusler, tyverier og uro om aftenen har fået en Fakta-butik i København til at ændre åbningstiderne. Normalt har discountbutikken Fakta på Frederikssundsvej 123 i Brønshøj åbent indtil klokken 21, men for at sikre personalet vil butikken i hvert fald i denne måned lukke klokken 18.

Det er langtfra første gang, at butikker kæmper med at håndtere kunder, der hellere vil stjæle, true og skabe uro end at købe ind.

For to år siden klagede en butikschef i en DøgnNetto – også i Brønshøj – offentligt sin nød over, at han og personalet stod magtesløse over unge mænds hærgen, og at de ikke fik den fornødne hjælp fra politiet.

Året forinden, i 2015, valgte Dansk Supermarked helt at lukke en Netto-butik ved Bispehaven i Hasle i Aarhus. Det skete bl.a. med henvisning til 'for meget tyveri, hærværk og varer, der simpelthen bare forsvinder'.

Efter at Dansk Supermarked i 2015 drejede nøglen om til Netto-butikken i Hasle i Aarhus, genopstod den som en KIWI-butik, men er i dag SPAR-købmand drevet af købmand Habib Mozien. Han fortæller, at der ikke længere er problemer i butikken. Ifølge ham hænger det ikke mindst sammen med, at personalet afspejler beboersammensætningen i Bispehaven, hvor de fleste har udenlandsk baggrund.

Opfølgning til: Landmand spærrer vej med grus og bigballer i protest

Landmand Martin Lund Madsen, der siden oktober har blokeret en vej i Vejen Kommune, betaler nu godt to millioner kroner tilbage. Den sydjyske landmand fik pengene som kompensation for, at Banedanmark eksproprierede en del af hans jord i forbindelse med anlæggelse af en ny vej.

Højesteret afgjorde i september, at ekspropriationen var ulovlig. Dermed ejer landmanden igen den jord, hvor vejen Skovgårdsvej ligger. Det fik 22. oktober landmanden til at etablere afspærringen af Skovgårdsvej ved hjælp af sandsække og bigballer.
- Højesteret har talt, og jeg har fået ret i, at ekspropriationen var ugyldig.
- Så skal pengene jo betales tilbage, og vejen skal fjernes. Nu afleverer jeg pengene, og så forventer jeg også, at myndighederne fjerner vejen, siger Martin Lund Madsen.

Martin Lund Madsen oplyser, at han har stævnet Banedanmark og Vejen Kommune for at få afgjort, hvem der skal fjerne vejen.
Vejen Kommunes borgmester, Egon Fræhr (V), har tidligere udtalt, at kommunen vil søge at ekspropriere jorden på ny:
- For vi kan jo ikke have en ulovlig vej liggende, sagde Egon Fræhr 22. oktober til Ritzau.

Torsdag 6. december har Vejen Kommune således indkaldt til en såkaldt åstedsforretning med henblik på ekspropriation. Fremgangsmåden har dog fremkaldt panderynker hos flere folketingspolitikere, blandt andre Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der har kaldt det "dybt betænkeligt".

Migranter betaler formuer for at sejle i usikre gummibåde over Den Engelske Kanal. Rygter om grænselukning med en kommende brexit menes at være en af årsagerne.

Der er tale om en betalingsartikel fra Jyllands-Posten, så der er grænser for hvor meget jeg kan gengive her, da citat-retten næppe er gældende, men jeg kan jo godt påpege at...
Her har vi at gøre med en gruppe mennesker, der er notorisk gode til at finde de bedste lande at opholde sig i. Hvor de kan leve et liv uden for meget ærligt arbejde.
Når selv de mennesker bruger formuer på at sætte livet på spil, for at slippe væk fra EUropa, og til Storbritannien, inden brexit, så siger det en del om hvor EUropa er på vej hen...

Mens debatten om flyrejsers markante CO2-udledning og dårlige indvirkning på klimaet raser, så kappes selskaber i luftfartsindustrien om at blive det første, der kan sende eldrevne passagerfly på vingerne. Udviklingen går hurtigt, og passagerrejser med elektriske fly er kun få år ude i fremtiden.

Det fortæller seniorrådgiver Olav Mosvold Larsen fra det norske statsejede selskab Avinor, der blandt andet driver lufthavne i Norge.
- Der er hundredvis af små og store selskaber, der arbejder med at udvikle elektriske fly, siger han.
- Med den information, vi har fra flyproducenter som Boeing og Airbus, så arbejder de på koncepter, der fra cirka 2030 vil kunne flyve med op mod 100 passagerer omkring 1000 kilometer i såkaldte hybridfly. Det vil passe godt til nordeuropæisk luftfart.

De første elektriske passagerfly bliver ifølge seniorrådgiveren fly med elektriske motorer, hvor en generator om bord kan oplade batterierne undervejs.

følge luftfartsanalytiker Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er det naturligt, at man i branchen kappes om at komme først. Fremtidens elfly vil nemlig også være billigere i drift.
- Tendensen går i retning af, at det bliver dyrere at flyve med almindeligt brændstof, og politikerne indfører flere afgifter. Så det er klart, at man skal have et modsvar i branchen, siger han.
Men de konkrete udmeldinger møder en vis skepsis. Ifølge Jacob Pedersen bliver ny teknologi ofte forsinket inden for luftfarten.

Det kan snart blive dyrere at købe en omgang hakket oksekød, hvis det står til Alternativet. Det fortæller Uffe Elbæk til DR. Den glade miljøaktivist (klimahykler, red) ser nemlig gerne, at alt slags kød skal have en prisstigning på 17 kroner per kilo, fordi det kan være med til at hjælpe klimaet i den rigtige retning.

På nuværende tidspunkt kan han dog ikke sige noget om, om en prisstigning kommer til at have betydning for, hvor meget okse, kalve og lammekød, danskerne kommer til at spise, men han håber på, at det vil få forbruget til at falde.
- Jeg er ikke ude på, at folk ikke skal spise kød som sådan, men vi spiser for meget kød. Mit håb er, at danskerne vil begynde at spise mindre kød, men bedre kød, fortæller han til mediet.

Hvis man synes at klimahykleren Uffe Elbæk lyder fornuftig, så er her endnu en artikel om hans eget klimahykleri. Du må ikke. Uffe må gerne.
Uffe Elbæk taler for klimavenlig jul - brænder CO2 af på nytårsferier

For en time siden købte 15-årige Alex en flybillet til Bangkok. Familien turde ikke vente længere. I morgen fredag skal han nemlig være ude af landet, fik de at vide i fredags.
Alex' mor, Aoy, er thailænder og gift med Thomas Rasmussen. Han er kategorichef i et engrosfirma, og hun har sin egen frisørsalon på hovedgaden i Hillerød.

»Hvem sender et afslag med syv dages frist en fredag eftermiddag, hvor der ikke er mulighed for at kontakte myndigheder eller advokater før mandag morgen?« spørger Thomas Rasmussen.
Det gør Udlændingestyrelsen. Og på første side af afslaget fremgår det på engelsk, at hvis Alex ikke frivilligt forlader landet, vil han blive 'fjernet med magt'.

Efter at have talt med myndighederne mandag sendte Thomas Rasmussen tirsdag en klagesag til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen kan vælge at give Alex lov til at opholde sig i Danmark, mens klagesagen bliver behandlet.

Det har de i skrivende stund - dagen før Alex' sidste udrejsedag - endnu ikke taget stilling til. Thomas Rasmussen har fået at vide, at det kan tage fem til syv dage, fra klagesagen er modtaget, til de tager stilling til den del.
Han skal altså ikke forvente svar før i næste uge. Men allerede i morgen skal Alex være ude af landet, hvis han ikke vil risikere at få indrejseforbud i Schengenlandene i fremtiden.

På den anden side risikerer Alex ved i morgen at sætte sig på et fly til Bangkok at miste muligheden for at få lov til at opholde sig i Danmark, mens sagen kører, fordi han allerede er udrejst.
Dermed står hans sag også ringere i sidste ende, da han så ikke opnår yderligere tilknytning til Danmark i de mange måneder, som sagsbehandlingen kan tage.

15-årige Alex er ikke kriminel. Han er blot endnu et barn, der ligesom Mint, Aphinya og de andre udviste børn er kommet i klemme i en lov om integrationsvurderinger, som i første omgang slet ikke er sat i verden for at ramme børn som dem.

For første gang er DNA fra Elasmotherium sibiricum (sibiriske enhjørning, red), der er dyrets latinske navn, blevet analyseret. Prøven viser, at dyret, som, man tidligere har troet, uddøde for 200.000 år siden, har været i live så sent som for 36.000 år siden.

Den 'sibiriske enhjørning' vejede omkring 3,5 ton og var i familie med næsehornet. Det ene lange horn på dyrets hoved, regner man med, kunne blive op mod en meter langt.
DNA-analysen viser dog også, at slægskabet med det moderne næsehorn er mindre. Faktisk skal man hele 40 millioner år tilbage for at finde tidspunktet, hvor opsplitningen mellem Elasmotherium sibiricum og linjen, der endte med at blive til nutidens næsehorn, fandt sted.

Den kinesiske videnskabsmand He Jiankui fortryder ikke det mindste, at han har formet et par tvillinger ved at klippe og klistre i deres gener.
Han mødte onsdag op ved en videnskabskonference i Hongkong for at forsvare sin indsats. Han kunne samtidig fortælle, at endnu en kvinde er gravid i forbindelse med hans forskning, skriver nyhedsbureauet AP.

Men i det internationale miljø for videnskabsfolk har der lydt et ramaskrig. Kinas myndigheder er blandt de meget vrede. Det giver mindelser om Frankensteins laboratorium, hvor etikken går fløjten, er meldingen.

I en video, som dukkede op på YouTube søndag, fortalte He, at han har benyttet sig af en gen-redigerende teknik, der kendes som CRISPR-Cas9. Den har ændret fostercellen hos tvillingpigerne Lulu og Nana, der blev født tidligere på måneden.

Over 100 kinesiske videnskabsfolk erklærede tirsdag i et åbent brev, at det er en meget farlig teknik, He har benyttet sig af, og at den er "uberettiget". Den teknik, han har benyttet sig af på sin private klinik i Shenzen, er i øvrigt ulovlig i det meste af verden.

Angiveligt skal faderen til tvillingerne have været hiv-positiv, og He foretog redigering i pigernes dna for at forhindre, at deres celler kan inficeres med hiv, skriver Financial Times.

I fremtiden vil endnu flere indbyggere i Danmark have udenlandsk baggrund. I 2060 vil der være 867.258 ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Det viser en ny fremskrivning fra Danmarks Statistik. Tallet er i dag 493.468.
Ifølge fremskrivningen vil de ikkevestlige indvandrere og efterkommere i 2060 udgøre 13,1 procent af befolkningen mod 8,5 procent i dag.

Hos Venstre mener udlændingeordfører Mads Fuglede, at tallene understreger behovet for en stram kurs over for flygtninge.
- Det siger mig, at det er meget vigtigt, at vi får styr på vores asyltilstrømning til Danmark.
- Det er mindre problematisk, når man har folk, der kommer og arbejder, end hvis der kommer nogen, der ikke er villige til at integrere sig og har nogle evner, der er svære at bruge på vores arbejdsmarked, siger han til Ritzau.

Det stigende antal ikkevestlige indvandrere kan risikere gå ud over den danske velfærd, hvis integrationen ikke bliver bedre. Det advarer flere forskere om.
- Finansieringen af vores velfærdsstat bygger på, at en rigtig stor del af befolkningen er ude på arbejdsmarkedet, siger Jan Rose Skaksen, der er forskningschef ved Rockwool Fonden.
- Hvis de ikke er det, bidrager de ikke, og nogle vil koste penge i form af overførselsindkomster, siger han til Ritzau.

Tallene fra Danmarks Statistik er desværre decideret vildledende. Der er pyntet overordentligt meget på dem. For at forstå hvor grotesk vildledningen er, bliver vi nødt til at besøge Danmarks Statistik. Her kan vi læse at:

Indvandrer: En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark.
Efterkommer: En efterkommer er født i Danmark. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark.
Person med dansk oprindelse: En person med dansk oprindelse er en person - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

Så rundhåndet som man uddeler danske statsborgerskaber, så bliver mange reelle efterkommere betragtet som danskere. De er derfor ikke inkluderet i de "867.258 ikkevestlige indvandrere eller efterkommere" der forventes at være her i landet om 42 år. Havde man inkluderet de reelle efterkommere, ville tallet have været markant højere.