En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Yazan Alahmad kom til Danmark fra Syrien i 2015. Han er uddannet farmaceut og arbejder i dag på et apotek på Djursland.

I 2017 oprettede han Facebook-grupper ‘Ebeltoft-Rønde-Kolind apotek på arabisk’. Her rådgiver han på arabisk i håndtering af medicin og meget andet.

Siden er blevet meget populær. Den har i dag 6000 følgere, som kommer fra hele landet.
– Jeg hjælper arabisktalende med at forstå regler, kulturen i Danmark og giver dem gode råd om forskellige produkter, fortæller Yazan Alahmad til TV2 Østjylland.

Lisbet Høgh, der ejer tre apoteker, fik øje på et behov hos indvandrere for en særlig service på arabisk.
– De arabisktalende kunder søgte Yazan. De fandt lynhurtigt ud af, at han jo kunne sproget og kunne hjælpe dem, forklarer Lisbet Høgh til TV2 Østjylland.

Derfor blev servicen til de arabisktalende kunder udvidet til også at omfatte Facebook-siden.
– Her i Danmark er flere (af de arabisktalende, red.) trætte af, at lægen bare siger, de skal tage en panodil og et glas vand. I deres hjemland bliver der givet noget andet smertestillende, og man går også meget oftere til lægen, siger Yazan Alahmad.

Det grundlæggende problem er, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i Danmark vokser. På grund af asylansøgere, familiesammenføringer og fordi gennemsnitsalderen er lav. Indvandrere er gennemgående yngre end danskere og de fløder flere børn.

Når andelen af ikke-vestlige indvandrere vokser vokser presset for at det danske samfund skal tilpasse sig indvandrerne – ganske som det sker på apoteket på Djursland.

Tesla har altid gjort tingene på sin helt egen måde. Den amerikanske elbilproducent har gjort det til en mærkesag at skære fordyrende mellemled ud af ligningen for på den måde at kunne holde priserne i bund på deres moderne biler. De vil selv sælge deres biler, og de vil selv reparere dem. Væk er altså almindelige bilforhandlere og almene værksteder.

Men sådan spiller klaveret ikke i Texas, USA. Den amerikanske sydstat har længe været en torn i øjet på Tesla-stifter Musk og co., fordi delstaten ved lov har påbudt bilproducenter at sælge gennem tredjepartsforhandlere.
Nu ønsker en republikansk senator, Kelly Hancock, at tage det skridtet videre med et lovforslag, der også vil forbyde bilproducenter at servicere egne biler.

Loven rammer især Tesla, der indtil videre har insisteret hårdnakket på at stå for det hele selv. Efter Californien er Texas USA’s største delstatsmarked for personbiler, og tusindvis af texanere har allerede købt Tesla-biler. For at komme udenom kravet om at bruge tredjepartsforhandlere er bilerne købt på internettet og leveret over statsgrænsen fra Texas’ nabostater.

Indtil videre har køberne kunne få serviceret deres elbiler på de seks værksteder, som Tesla selv driver inden for de texanske statsgrænser. Ifølge det nye lovforslag skal den type fabrikantejede værksteder fremover forbydes.

Derudover har staten forhindret Tesla-ejere i at få fingrene i et elbils-tilskud på cirka 16.000 kroner, netop fordi bilerne ikke har været solgt gennem almindelige bilforhandlere.

Den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic kan fortsætte sit liv i Danmark, selv om han har flere domme for kriminalitet bag sig.

Sidste år fik den 30-årige Levakovic sin 22. dom, da han blev idømt henholdsvis ét og to års fængsel af byret og landsret. Han var tiltalt for intet mindre end 35 lovovertrædelser af større og mindre karakter.

Hverken landsretten eller byretten var dog af den overbevisning, at tiden var moden til at sende ham ud af landet. Det var Højesteret heller ikke, fremgår det af afgørelsen tirsdag.

Fire medlemmer af den berygtede Levakovic-familie er allerede tidligere blevet dømt til udvisning ved danske domstole. Jimmi Levakovics bror, hans to onkler og hans nevø er blevet sendt ud af Danmark uden returbillet.

Over de seneste 14 dage er en række profilerede møder i Saudi-Arabiens inderkreds indenfor både diplomatiet og regeringen foregået uden landets kronprins Mohammed bin Salman.
Blandt andet var han ikke med, da Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov var på besøg.

Det skriver britiske The Guardian, som har talt med kilder, der fortæller, at det er håndgribelige tegn på, at kronprinsen er blevet frataget noget af sin magt i kongeriget.

Iføge mediets oplysninger er det kronprinsens egen far, kong Salman, der har tøjlet sønnens ellers vidtstrakte magt. Det skulle han have annonceret på et møde, som han i sidste uge afholdt med en gruppe af ministre fra sin egen inderkreds - kronprinsen dukkede ikke selv op til mødet.

Det er angiveligt mordet i fjor på den saudiarabiske systemkritiker og journalist Jamal Khashoggi, der har udløst problemerne mellem far og søn i kongehuset.
Også handlinger af kronprinsen for to uger siden skulle spille en rolle. Her var kong Salman netop taget på statsbesøg, da kronprinsen valgte at udnytte timerne som stedfortrædende statsoverhoved til at blandt andet at udnævne en ny ambassadør i USA.

I 2030 skal den sidste ghetto være væk i Danmark. Sådan lyder målsætningen for de mange lovforslag, der er blevet vedtaget, siden regeringen fremlagde sin ghettoplan for lidt over et år siden. For at sikre, at udviklingen går den rigtige vej, vil regeringen hvert år gøre status over kampen mod parallelsamfund, og den første redegørelse udkommer mandag.

I redegørelsen anslås det ud fra registerdata, at 76.400 personer i 2015 levede i parallelsamfund, hvor man isolerer sig fra det øvrige samfund og lever efter helt andre normer og værdier. Det er 3100 flere end fem år tidligere, men tallet dækker også over, at antallet af personer med ikkevestlig oprindelse steg med mere end 60.000 i den periode.

Redegørelsen om parallelsamfund præsenteres på det, der kaldes et topmøde i statsministerboligen på Marienborg mandag eftermiddag. Her skal deltagerne blandt andet høre et oplæg fra borgmesteren i den belgiske by Mechelen, hvor man har succes med at integrere flygtninge og indvandrere.

En 31-årig kvinde endte i et livstruende anafylaktisk shock efter at have udført oralsex på sin kæreste. Det er British Medical Journal, der har udgivet rapporten, hvor det bliver beskrevet, hvordan den unavngivne kvinde blandt andet begyndte at kaste op og få vejrtrækningsproblemer efter akten.

Kvinden, der kommer fra Alicante i Spanien, tog derfor på hospitalet, hvor lægerne blandt andet udelukkede, at hun led af den forholdsvis sjældne sædallergi, 'human seminal plasma hypersensitivity'.

Den 31-årige fortalte lægerne, at hun ikke kunne tåle penicillin, men hun nægtede samtidig, at hun havde taget antibiotika. (Pencillin og antibiotika har intet med hinanden at gøre. Man kan sagtens være allergisk overfor det ene, uden samtidig at være alergisk overfor den anden, red.)

Det viste sig dog efterfølgende, at hendes 32-årige kæreste havde taget 'amoxicillin clavulansyre', som er en form for penicillin, i forbindelse med en infektion i øret. Derfor har lægerne på General Universitari d'Alacant vurderet, at kvindens voldsomme reaktion skyldes, at kærestens medicin blev overført til hendes krop, da hun slugte hans sæd.

Det er angiveligt første gang nogensinde, at en person har fået et anafylaktisk shock efter at have udført oralsex, og de spanske læger advarer derfor nu alle med medicinallergi om de potentielle risici ved at udføre oralsex.

Torsdag morgen og hele fredagen stod i mangfoldighedens tegn. Der blev arbejdet med alle aspekter inden for mangfoldighed, og eleverne mødte udfordringer og opgaver, der satte lys på det at være som alle andre og så måske alligevel ikke helt. Det blev tydeligt, at alle mennesker er forskellige på hver sin forunderlige måde, og fredag middag kunne eleverne aflevere nogle flotte kampagner, der alle satte fokus på mangfoldighed. Disse kampagner bliver senere præsenteret for at udvalgt publikum.

Resten af torsdagen stod i kulturmødets tegn. Hvad sker der, når forskellige kulturer mødes, hvordan påvirker det én og hvilke oplevelser kan man få gennem mødet med andre kulturer? Sideløbende med disse spørgsmål blev der lavet iransk mad og bagt iransk brød i massevis, for som kulmination på dagens arbejde, deltog udskolingseleverne i foredraget ”Med Hjertebilen til Iran”, der blev afholdt senere på eftermiddagen.

Janne og David fortalte om deres rejse i deres VW-bus, kaldet Hjertebilen, gennem Europa med Iran som rejsemål. De fortalte om spændende oplevelser i mødet med iranerne og om som gæst at blive budt til bryllup men også til at opleve hverdagen i en familie.

I løbet af foredraget serverede eleverne smagsprøver på en særlig iransk ret, som serveres ved særlige lejligheder. Og ifølge David og Janne smagte retten helt rigtig, som man får den i Iran.

Uden reelt at vide, om de var styret fra udlandet, om kvinders rettigheder blev undertrykt, eller der var andre problematiske forhold i en række trossamfund, har et centralt udvalg under Kirkeministeriet i årevis blåstemplet dem.

Det fortæller to tidligere medlemmer – herunder den tidligere formand for udvalget. Begge forlod i protest udvalget, der tager stilling til, om trossamfund kan anerkendes og dermed kan få en række fordele i form af bl.a. skatterabatter og retten til at hente udenlandske prædikanter til Danmark.

Juraprofessor Jens Elo Rytter var medlem af udvalget fra 2013 til 2017 og siger, at han i flere af sagerne havde svært ved at gennemskue, hvad udvalget egentlig blåstemplede.
»Jeg sad med en klar fornemmelse af, at foreningerne bare havde lavet deres papirarbejde, sådan at formaliteterne var i orden. Men reelt set havde vi ingen mulighed for at vide, hvad der egentlig skete. Det var frustrerende,« siger han.

Det samme siger udvalgets mangeårige formand, professor emeritus Armin W. Geertz.
»Faktisk oplevede vi tit, at passager blev slettet, og vi havde simpelthen på fornemmelsen, at nogle af organisationerne udelukkende lavede om på deres vedtægter for at få dem til at passe til vores krav,« siger han og understreger, at han forlod udvalget, fordi Kirkeministeriet ikke ville indføre et lovkrav om, at anerkendte trossamfund efterlevede principper om ligestilling og demokrati i deres foreninger.

Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) understreger, at loven om trossamfund, som blev ændret i 2017, indeholder nye krav til gennemsigtighed. Bl.a. skal anerkendte trossamfund nu indsende årsregnskaber hvert år.
»Vi har taget et vældigt skridt fremad med den nye lov. Det er ikke engang et år siden, at den blev vedtaget. Derfor bliver vi nødt til at se, hvordan den kommer til at virke i praksis,« siger hun.

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en ny trafikaftale, som blandt andet indebærer, at de i alt fire partier vil afsætte 6,6 milliarder kroner til en ny Limfjordsforbindelse over Egholm.

I finansieringen indgår det lokale bidrag, som den såkaldte Aalborg-alliance har stillet i udsigt. De første penge skal falde i 2024. Aftalen mellem de fire partier løber frem til 2030. Det fremgår, at etableringen af Egholm-forbindelsen måske først er færdig lige efter 2030.

Efter en årrække på lavt blus ser salget af elbiler i Danmark ud til at eksplodere. Siden årsskiftet er der solgt og leveret 611 elbiler i Danmark. Det er næsten seks gange flere end sidste år, hvor der i samme periode blev leveret 103 elbiler til danske kunder. Det er to bilmodeller, der står for broderparten af salget: koreanske Hyundai Kona Electric og amerikanske Tesla Model 3.

Især salget af Teslas såkaldte ’folkemodel’ – den koster minimum 438.000 kroner, så helt folkelig er den ikke – er steget kraftigt uge for uge, siden den blev lanceret i starten af februar, og Tesla har leveret mere end 100 biler de seneste 15 dage.
Hyundai Kona er ovre i den mere pragmatiske afdeling til noget, der ligner halv pris.

»Det er utrolig glædeligt, at der endelig er kommet gang i salget, og det tror jeg kan tilskrives den ro om afgifterne, som blev besluttet sidste år, hvor man forlænger afgiftsfritagelsen med to år«, siger Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance. Afgifterne på elbiler er lave: nul kroner på de første 400.000 kroner, derefter en afgift på 20 procent.

Tallene, som De Danske Bilimportører har trukket til Politiken, dækker kun levering: Der kan være solgt langt flere.