En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Danske universiteter bruger hvert år millioner på at ansætte verdens bedste forskere, så de kan undervise og dele deres viden med offentligheden. Men nu er en række professorer blevet meldt til politiet, fordi de bl.a. har holdt foredrag uden for deres universitet.

I en konkret sag er den amerikanske professor i skatteunddragelse Brooke Harrington blevet politianmeldt, fordi hun holdt oplæg for Skat og Folketingets Skatteudvalg om sin forskning.
Det skyldes, at hun ikke har ansøgt Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) om særskilt lov til at holde oplæg uden for sin arbejdsplads, Copenhagen Business School (CBS).

Foruden Harrington har CBS aktuelt 3 andre sager, hvor ansatte er blevet kontaktet af politiet for at passe almindelige forskeropgaver, såsom at være ph.d.-vejleder. Det er dybt bekymrende, mener CBS-rektor Per Holten-Andersen:
»Reglerne er tåbelige og skal laves om. Det kan ikke være rigtigt, at udenlandske forskere straffes for at rådgive Folketinget eller holde foredrag på et andet universitet. Siri siger, reglerne altid har været sådan, men så kan vi ikke forstå, hvorfor alle de her sager først kommer nu«.

Også Københavns Universitet har flere sager om politianmeldelser af ansatte, siger universitetsdirektør Jesper Olesen:
»Vi har 700 medarbejdere fra ikke EU-lande ansat her. Det er et urimeligt bureaukrati og et stærkt uheldigt signal at sende, hvis de skal søge om tilladelse, hver gang de skal tale om deres forskning offentligt. Vi er bange for, at det her giver os et dårligt ry i udlandet og skræmmer højt kvalificeret arbejdskraft væk«.