En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Sent natten til lørdag blev en 17-årig pige udsat for en ekstremt grov gruppevoldtægt på en legeplads i Malmø-bydelen Sofielund. Den unge kvinde blev ifølge politiet ikke alene voldtaget af flere ukendte gerningsmænd men også mishandlet i hvad politiet beskriver som en »meget alvorlig forbrydelse.«

Efterforskningen peger i retning af, at gerningsmændene er relativt unge mænd, men politiet har hverken meldt alder, antal eller signalement ud. Alligevel er offentligheden blevet bedt om hjælp til at opklare den brutale sag.

Politiet arbejder nu på højtryk for at opklare sagen, men indtil efterforskningen er kommet videre, opfordrer ordensmagten til at borgere i Malmø udviser ekstra påpasselighed og »sund fornuft«.
Kvinder frarådes ligefrem at færdes alene på mørke gader i aften- og nattetimerne, skriver SVT Nyheter. Politiet opfordrer i stedet kvinderne til at følges ad to-og-to eller i grupper eller alternativet at tage en taxa.

Opdatering: Svensk politi trækker råd til kvinder tilbage: »En meget uheldig og uklar udtalelse«
På et pressemøde mandag har politiet imidlertid valgt at trække rådet tilbage.
»Vi fraråder ikke folk at bevæge sig alene rundt i samfundet. Det var en meget uheldig og uklar udtalelse fra politiet, som desværre er blevet spredt vidt og bredt,« lød det fra områdechefen, Mats Karlsson, på pressemødet.

Det forholder sig jo desværre sådan, at svensk politi ofte saboterer deres egen efterforskning, i et misforstået forsøg på politisk korrekthed. Det er helt normalt at undlade signalement, hvis gerningsmanden, eller mændene, er af mellemøstlig oprindelse. En meget stor del af den alvorlige kriminalitet i Malmø-området udspringer i netop miljøer med oprindelse i Mellemøsten, hvilket der er set urimeligt mange eksempler på, de seneste år.