En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Et 'flygtningebarn', der har tilstået voldtægten og mordet på den 19-årige lægestuderende Maria Ladenburger i Freiburg i det sydlige Tyskland, er 33 år gammel og ikke 17, som han påstod, da han søgte asyl i Tyskland.

Det er den mordtiltalte Hussein Khavaris egen far fra Iran, der via en telefonisk afhøring har fortalt retten i Freiburg, at sønnen er født den 29. januar 1984.
Hussein Khavari siger, han er fra Afghanistan, men faderen er iraner og bor i Iran, og overfor en cellekammerat har Hussein Khavari fortalt, at han er iraner, og at han som 14-årig voldtog en 12-årig pige i Iran.

En retstandlæge har undersøgt hans tænder og en udtrukket visdomstand, som han havde gemt, og hun siger, at han i hvert fald er mellem 22 og 29 år gammel.
Hvis retten lægger tandlægens og faderens vidneforklaringer om den tiltaltes alder til grund, kan Hussein Khavari se frem til en dom på livsvarigt fængsel, når straffen falder i det nye år. Ungdomsdomstolen kan ellers højst idømme 10 års fængsel.

Hussein Khavari kom til Tyskland i november 2015 som uledsaget flygtningebarn og fik straks asyl og blev placeret hos en plejefamilie.
Senere fandt politiet ud af, at han var idømt 10 års fængsel i Grækenland, hvor han i 2013 forsøgte at myrde en 20-årig kvinde på Korfu under et røveri. Han smed hende ud over en klippe, men hun overlevede med svære kvæstelser.
Efter kun halvandet års fængsel blev Hussein Khavari løsladt under en generel amnesti for unge forbrydere.