En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

De sidste 15 år har den japanske bratschist Hidekazu Uno siddet i orkestergraven, når Dronningen eller Mærsk Mc-Kinney Møller er taget i Operaen. Han har alle årene boet i Danmark og haft fast arbejde i orkestret, han har bestået danskprøven og passer sin 10-årige søn. Alligevel afviste Udlændingestyrelsen 14. november hans ansøgning om permanent opholdstilladelse.

»Du kan ikke få permanent opholdstilladelse, fordi du har begået kriminalitet, og fordi den såkaldte karensperiode endnu ikke er udløbet«, skriver Udlændingestyrelsen i brevet, som Politiken er i besiddelse af.
Hidekazu Uno er ifølge styrelsen kriminel, fordi han begået ulovlig violinspil hos et andet orkester end Det Kongelige Kapel. Straffen er, at han de næste 15 år ikke må søge permanent opholdstilladelse – den såkaldte karensperiode.

»Om 15 år er jeg 63 år. I orkesterverdenen er det normalt, at man bliver pensioneret, når man er 60. Så når karensperioden udløber, risikerer jeg igen at blive nægtet permanent opholdstilladelse. For muligvis har jeg ikke fast arbejde i år 2032, selv om jeg til den tid har boet 30 år i Danmark. Så skal vi forlade landet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre«.

Det han skal gøre, er at slå en gammel dame ned, så får han lov til at blive i landet. Det du skal gøre, er at klikke på overskriften, og så læse det hele, hos Politiken, for det er faktisk meget mere vanvittigt, end som så.