En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Den muslimske drømmefyr

- Nyheder (Ekstern) af

Hun er ung, hun er smuk, og hun lægger stribevis af letpåklædte billeder på Instagram. Og så er hun i øvrigt ved at skabe sig en selvstændig karriere som tv-realitystjerne efter i længere tid at have været kendt som ’Nikita Klæstrups søster’.

25-årige Sasha Klæstrup har trods sin unge alder to børn med to forskellige mænd og et tidligere ægteskab i bagagen. Alligevel er hun ikke blevet skræmt af kærlighedens luner. Hun har mødt sin drømmemand og planlægger at blive gift igen inden for den nærmeste fremtid.

Den unge lollik skal dog ikke giftes med en dansk Jensen. Efternavnet på hendes tilkommende er Bel-lah Zaghmout. Han er 24 år, hedder Montaser til fornavn og er i øvrigt rettroende muslim. Derfor står den ikke på dansk landsbykirke, men moské, når de to vælger at lade sig smede sammen.

- Lige nu lever vi i synd sammen, og det er jo haram. Vi er nødt til at blive gift, og det er måske lidt tidligere, end jeg ellers ville have gjort med en dansk mand, erkender Sasha Klæstrup.

Sasha Klæstrup fortæller, at hun er blevet mødt meget fordomsfrit af sin tilkommendes familie.
- Jeg kom ind som en helt almindelig person, og jeg har endda to børn med to forskellige mænd, og jeg blev alligevel bare taget godt imod, siger Sasha Klæstrup, der slår fast, at brylluppet kommer til at foregå i en moské, og at hun og Montaser Bel-lah Zaghmout skal vies af en imam.

- Jeg har snakket rigtig meget med hans mor og søster om det, og de er rigtig gode at snakke med om sådan nogle ting. De forklarer mig om deres tro og siger, at der er mange, der har det spørgsmål om, hvad det egentlig er, der er deroppe.
- De er muslimer, så de ved jo godt, hvad de tror på, men de hjælper mig ved at snakke om, hvad de tror på, og hvad jeg tror på, og så sammenligner vi tingene for at finde et fælles ståsted, siger Sasha Klæstrup.

Det islamiske ægteskab med kæresten Montaser Bel-lah Zaghmout betyder ikke, at Sasha Klæstrup skal konvertere til islam, og hun vil heller ikke gå med tørklæde.
- Det kommer ikke til at ændre mig som kvinde, at jeg bliver gift med ham.

Islam bliver tit kritiseret for sit kvindesyn, men for Sasha Klæstrup er det ikke noget, hun kan mærke.
- Jeg har aldrig oplevet, at jeg er mindre værd end ham. Vi er helt på lige fod, fastslår Sasha Klæstrup, der hverken får problemer med alkohol eller svinekød, når hun bliver gift med en muslimsk mand.
- Jeg kan ikke lide at være fuld, men jeg kan sagtens drikke et glas champagne, hvis jeg har lyst. At jeg ikke spiser svinekød, handler bare om, at jeg ikke kan lide det, forklarer hun.

Og det forestående giftermål med en muslimsk mand får ikke Sasha Klæstrup til indstille sin blomstrende Instagram-karriere, hvor hun optræder mere eller mindre afklædt.
- Jeg stopper ikke med det, jeg laver, slår hun fast med den tilføjelse, at hendes kommende mand er indforstået med det valg.

Det lyder jo meget godt altsammen, og man kan da håbe (for hende) at hun har ret, og at hun faktisk kender hendes kommende mand, men lad os høre en anden historie også. Fra en anden kvinde.

Der var hele tiden nye regler. Først måtte hun ikke kigge på andre mænd. Så måtte hun ikke gå i storcenteret alene. Netto. Legepladsen. Til sidst var den eneste kontakt, hun måtte have med omverden, en tur i parken et par gange om ugen med sine børn.
Hun skulle stå til regnskab for samtlige telefonopkald, hun lavede. Hvis der var et nummer på regningen, hun ikke lige kunne forklare, gik hendes mand amok.

Hun måtte ikke se fjernsyn, for det var haram. Ikke læse skønlitteratur, for det var spild af tid. Hun måtte ikke kigge ud ad vinduet, for så var hendes mand sikker på, at hun havde en affære med én på den anden side af vejen.

”Jeg kaldte mit hjem for mit fængsel. Nogle gange tror jeg, at indsatte i fængsler har mere frihed, end jeg havde. De har i det mindste retten til deres egen identitet. Det havde jeg ikke,” siger Marie.

Hun sidder i en grå cardigan og sipper af kaffen, mens hun gør rede for 17 års ægteskab præget af psykisk vold og social kontrol i et ekstremt islamisk miljø med sin muslimske mand.
En mand, hun mødte, da hun kun var 17 år på et diskotek i København. En mand, som hun drak og festede med i to år, før de blev gift. En mand, der ikke virkede det fjerneste religiøs eller kontrollerende. Ikke dengang i hvert fald.

Hun husker, at hun blev advaret mod ægteskabet. Da hun blev student, trak hendes onkel hende til side. Han havde rejst meget i verden og sagde, at hun skulle passe på, for han havde set mange uheldige pigeskæbner i religiøse forhold. Men Marie var ligeglad. For hun var ung og forelsket.

Tørklædet kom på, da Marie var 23 år. Hun fortæller, at hendes mand var meget jaloux, og at helvede brød løs, hvis han syntes, hun havde kigget på nogen, eller nogen havde kigget på hende. Han blev ved med at spørge, om ikke hun ville tage tørklæde på. ”Til sidst var det bare nemmere at tage det på. Jeg tænkte, at hans jalousi ville aftage lidt, hvis jeg gjorde det,” fortæller hun.Men det gjorde den ikke. For hver dag blev jalousien og kontrollen ifølge Marie værre og værre. Hun skulle lukke persiennerne i køkkenvinduet, så ingen kunne se ind.

En dag, da hendes barn havde haft en legeaftale med et andet barn, var det både faren og moren, der afleverede. Da Maries mand fandt ud af, at der havde været en mand i huset, blev han ifølge Marie tosset.

”Jeg blev hjernevasket til at tro, at islam var det eneste rigtige, og jeg skulle være en god muslim, der skulle lystre min mands mindste vink,” fortæller hun.

I dag er Marie ude af det muslimske miljø og den sociale kontrol. Alligevel er hendes liv langt fra ligesom de fleste andre 41-årige kvinders. Hun er sygemeldt, har tilbagevendende mareridt og har i perioder svært ved at omgås mænd.

Kilder:
25-årig superbabe fra Lolland: Derfor gifter jeg mig med en muslim
Maries muslimske mand gik fra drømmefyr til tyran