En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Politiet er måske racister, eller også kan de ikke lide udlændinge. Sådan udlægger en mor det faktum, at hendes 15-årige søn er anholdt og sigtet for deltagelse i gruppevoldtægt af en mindreårig pige.
”Lige pludselig kommer politiet og tager ham. Nu vil jeg forstå hvorfor. Jeg synes det er mærkeligt. Måske er hun (den kvindelige politibetjent, red.) racist eller har noget imod udlændinge,”
”Jeg græder, når jeg tænker på ham. Jeg har kun ham. Han er rigtig sød og høflig og han laver ikke ballade.”

Han er én af i alt seks drenge i alderen 15 – 17 år fra Kokkedal, som nu er varetægtsfængslet og sigtet for fuldbyrdet voldtægt af mindste to fjortenårige piger.
Der er tale om to forskellige sager.
Den ene sag drejer sig om en fjortenårige pige, som to gange er blevet tvunget ind på et værelse og gruppevoldtaget af tre drenge i alderen 15-16 år, som også filmede gruppevoldtægterne.

Og her er forældrene på forskellig måde overbeviste om, at deres sønner er uskyldige.
Medens moderen til den ene af de anholdte bedyrer, at hendes søde og høflige dreng aldrig ville drømme om at voldtage en pige, har faderen til en af de andre en mere religiøst eller kulturelt betinget tilgang til sagen.

”Der var ikke tale om voldtægt. Hvis man er sammen med en pige hjemme hos hende, er det ikke voldtægt, som hvis man taget fat i en pige udendørs og tvinger hende ned. Hun lyver, og anklagerne er vildt overdrevne,” lyder faderens noget særegne definition af begrebet voldtægt.

Netop påstanden om, at pigen lyver, kan han også finde belæg for i Koranen sura 24,13, hvor det hedder om voldtægt:
”Hvis de (voldtagne kvinder, red.) ikke kan bringe fire vidner, som er mænd, er de ud fra Allahs syn løgnere.”

I øjeblikket efterforsker Nordsjællands Politi en række voldtægtssager, hvor fire piger i alderen 13 til 15 år er blevet voldtaget i Kokkedal og Nivå.
Foreløbig er seks drenge af anden etnisk herkomst end dansk i alderen 14 – 17 år varetægtsfængslet i surrogat. Det vil sige på en lukket institution. De nægter sig alle skyldige.