En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

I århundreder har kristne navne som John, Christian og Thomas været blandt de mest populære til drenge i Nordeuropa, men de får i stigende grad konkurrence fra navnet på islams grundlægger.

Muhammed er således det mest populære drengenavn blandt nyfødte i England og Wales og det næstmest populære i Belgien – kun overgået af det bibelske Lukas.
Nye tal viser desuden, at Muhammed topper listen i Belgiens hovedstad, Bruxelles, Norges hovedstad, Oslo, og den svenske by Malmö.
Også i Hollands fire største byer Amsterdam, Rotterdam, Haag og Utrecht er navnet det populæreste ifølge tidligere opgørelser.

Lidt mere beskeden er navnets fremgang blandt nyfødte i Danmark, hvor det er gået fra 40. pladsen i 2015 til 31. pladsen i første halvår af 2017.
- Mit kvalificerede gæt med hensyn til, hvorfor navnet er mindre populært i Danmark end i Norge, Sverige og Tyskland, er ligetil: Ordet Muhammed er blevet koblet til Muhammed-krisen, og det sætter lidt skår i navnet, siger Niels Valdemar Vinding.

De senere års flygtningetilstrømning spiller åbenlyst en rolle i Tyskland og Sverige, men også i Danmark og Norge, som har modtaget flygtninge fra især Syrien.

Og se, dét er politisk korrekt. Det er bare ikke faktuelt korrekt, for virkeligheden er, at det bestemt ikke kun er flygtninge og migranter fra Syrien, og at det ikke kun er "de senere år". Det er en strøm (af flygtninge og migranter) der har stået på i nogle årtier efterhånden.