En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Norges socialdemokrater i partiet Arbeiderpartiet overvejer at foreslå en seks timers arbejdsdag. Det er endnu ikke et officielt forslag, men udvalgsformand Arild Grande siger, at forslaget lægges frem i oktober som en del af partiets nye arbejdsmarkedspolitik.

Det vil i givet fald give en ugentlig arbejdstid på 30 timer. I dag er normen 37,5 timer. Der er ifølge oplysningerne ikke meningen, at den nye arbejdstid skal gælde inden for alle fag. Men i fag og sektorer, hvor belastningen er stor, og hvor det er svært at skaffe arbejdskraft, kan det være en idé med kortere arbejdstid, lyder det.

Det fremgår desværre ikke, hvordan det kan være en god idé med kortere arbejdstid, for de faggrupper, hvor det i forvejen er svært at skaffe arbejdskraft.
Det minder om, når visse partier her i landet, mener at man løser arbejdsløshedsproblemerne, ved at importere arbejdskraft udefra.