En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, indkalder landets politi til drøftelser om, hvad der skal gøres for at få stoppet de mange skyderier, der har hærget Sveriges største byer de seneste måneder. Der har været skyderier i blandt andet Örebro og Malmø de seneste uger, og i den forbindelse har syv personer mistet livet. Så sent som tirsdag mistede en person livet i Malmø-bydelen Nydala.

Særligt et skyderi i Malmø i juni vakte opsigt, da tre personer blev dræbt, mens tre andre blev såret. Den sydsvenske by lægger jævnligt grund til skyderier, men det er sjældent, at flere mister livet på én gang.

Som svar på, hvorfor Malmø ofte oplever skyderier, lød det fra svensk politi, at det blandt andet skyldes, at byen i Skåne har et "stort kriminelt arbejdsfelt" i nærheden af Danmark, Tyskland og Polen, og det "spiller sikkert en rolle".

Og netop dérfor, vil skyderierne aldrig stoppe; Det er ikke politisk korrekt, at se realiteterne i øjnene. Stakkels svenskere ;(