En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Sydkoreanerne er kendt for at have en arbejdsmoral udover det sædvanlige. Men nu kan de hårdtarbejdende sydkoreanere blive tvunget til at tage en slapper.
Den sydkoreanske regering har nemlig besluttet at indføre en lov, der skærer arbejdsugen ned fra 68 til højst 52 timer. Loven gælder i første omgang landets offentlige institutioner og virksomheder med over 300 ansatte, inden den senere træder i kraft hos landets mindre virksomheder.

Sydkoreanernes arbejdsuge er i øjeblikket fastsat til 40 timer om ugen med mulighed for yderligere 12 timers overarbejde - og overskrides dette, kan arbejdsgiverne risikere fængselsstraf i op til to år eller en bøde på højst 115.000 danske kroner.

Selvom den sydkoreanske workaholic-kultur bl.a. har spillet en væsentlig rolle i landets industrialisering og galoperende vækst efter Korea-krigen i år 1953, har den også sat sine tydeligere spor i befolkningens helbred og generelle livskvalitet. Det menes bl.a, at den stressende arbejdsuge har ført til, at Sydkorea nu har den højeste selvmordsrate i den civiliserede verden.