En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Dygtige medarbejdere

- Debatoplæg fra redaktionen af

Humor kan være en vanskelig størrelse, og jeg medgiver gerne, at min humor, kan være lidt vanskeligt for folk der ikke er mig. Og det er der jo, trods alt, ikke så mange der er.
Nu kan jeg godt røbe, at man ikke kan leve af, at vedligeholde en online nyhedsliste. Eller for den sags skyld af at være frivillig radiovært. Derfor har jeg en et helt normalt 37-timers job ved siden af.

I den virksomhed hvor jeg arbejder, og lad os bare holde den anonym, der har vi en hjemmeside, der i lang tid har hævdet at vi var "ca. 15 dygtige medarbejdere". På et tidspunkt var vi mere end 15 personer, og jeg ville derfor gerne vide om jeg var så heldig at være mellem de 15 dygtige, eller om jeg var i den gruppe der ikke blev nævnt på siden.

Nu er der så to der har sagt op, én der er blevet fyret og én ny der er blevet ansat. Jeg kommer jo så til at sige, at tallet må skulle justeres, én ned, da de to der sagde op, var dygtige folk, og den der blev ansat, også er dygtig. Den der blev fyret, var helt klart ikke i den gode kategori, så tallet skulle ikke ændres til "15 - 3 + 1 = 13", men der i mod "15 - 2 + 1 = 14"...

Det var i går. I dag ser jeg så, at de faktisk har rettet det til "ca. 14 dygtige medarbejdere". WTF, jeg mente det jo ikke seriøst! I øvrigt skal der snart starte endnu en ny, så tallet skal forhåbentligt snart rettes til 15 igen.

Jeg må virkelig prøve at beherske mig fremover, for det er ikke nødvendigvis alle, der lige fanger min humor.

Mindre sjovt blev det dog ikke, af at jeg fandt følgende overskrift på Nordjyske: "Nordjyske Bank fyrer 26 dygtige medarbejdere". Helt ærligt, så er det sgu da dumt, de skulle meget hellere have fyret 26 dårlige medarbejdere..!