En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

To investorer har sagsøgt Tesla-topchef Elon Musk for et opslag på Twitter, hvori Musk tilkendegav, at han ville købe Tesla-aktier til en højere pris, end de blev solgt til på aktiemarkederne.

Umiddelbart efter opslaget steg værdien dog i en sådan grad, at aktiemarkedet Nasdaq for en periode lukkede for handlen med aktien. Da handlen åbnede igen og sluttede af, lå Tesla-aktien 11 procent højere, end lukkekursen dagen før.

Det var aktionærerne i Tesla næppe utilfredse med. Til gengæld var en række investorer, der havde "shortet" Tesla-aktien, mindre tilfredse. At "shorte" er en manøvre, hvor man satser på, at en aktie taber værdi.

Manøvren går ud på, at en investor låner en aktie. Imens han har besiddelse af aktien, sælger han den og håber på, at kursen derefter falder.
Hvis kursen på aktien falder, kan investoren købe den tilbage for eksempelvis det halve af, hvad han har solgt den for. Efter at have købt aktien tilbage leverer investoren aktien tilbage til dens oprindelige ejer og beholder selv fortjenesten af sine transaktioner med aktien.

Netop den manøvre forsøgte William Chamberlain og Kalman Isaacs. De har begge sagsøgt Elon Musk for hans opslag på Twitter. Ifølge Isaacs var Elon Musks opslag "designet til at komplet at decimere investorer, der shortede" Tesla-aktien.

Elon Musk har tidligere gjort meget lidt for skjule sin foragt for finansielle spekulanter, som han jævnligt håner på sin Twitter-profil.