En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det er et reelt problem, at et stigende antal borgere fra Georgien søger asyl i Danmark, mener landets ambassadør i København, Gigi Gigiadze.

Georgiere er i år pludselig blevet den tredjestørste gruppe asylansøgere efter syrere og folk fra Eritrea. Ifølge ambassadør Gigiadze er der flere grunde til, at hans landsmænd søger asyl i Danmark.
- Nogle bliver misledt. De bliver narret af andre i Georgien, der mod betaling for at hjælpe med småting fortæller dem, at de nemt får både arbejde og asyl i Danmark, siger han.

Ifølge ambassadøren er der dog en simpel måde at slippe af med de uønskede asylansøgninger:
- Den bedste løsning ville være at inkludere Georgien på listen over sikre oprindelseslande. Det vil automatisk betyde, at de ikke får asyl, og så er der ikke længere nogen grund til at søge om det.

Hvis de danske myndigheder vurderer et land til at være et "sikkert oprindelsesland" vil asylansøgninger herfra som udgangspunkt blive afvist som åbenbart grundløse. Er det tilfældet kan de afgøres på meget kort tid, og fidusen med at forlænge sit ophold med en asylansøgning duer ikke længere.

Udlændingestyrelsen har netop i september i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp været på en såkaldt fact finding-mission i Georgien med henblik på at afklare spørgsmålet. Dokumentationsgruppens rapport ventes offentliggjort inden udgangen af oktober.

Den Korte Avis bidrager med lidt mere information:
EU gav georgiere visumfri – nu strømmer de ind i Europa, søger asyl og stjæler

De seneste seks år har i gennemsnit 75 georgiere årligt søgt asyl i Danmark. Men alene i de første ni måneder i år er det tal steget til 303, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

Af de cirka 200 asylsager med georgiere, som den danske udlændingestyrelse har behandlet i år, er omkring halvdelen endt med afslag. Den anden halvdel er endt uden afgørelse. Typisk fordi ansøgeren er forsvundet, når sagen er færdigbehandlet.

Samtidig viser en opgørelse fra Rigspolitiet, at antallet af sigtelser mod georgiske asylansøgere i år er femdoblet i forhold til hele sidste år.
De fleste sigtelser drejer sig om butikstyveri, fortæller vicepolitiinspektør Lars Mortensen fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet.

EU og Georgien indgik i 2016 en aftale om visumfrihed, og georgiere må i dag opholde sig i op til 90 dage ad gangen inden for Schengen-området. Siden da har flere lande i perioder oplevet en kraftig stigning i antallet af asylansøgere fra den tidligere sovjetrepublik.