En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Myndighederne i den kinesiske provins Xinjiang har nu officielt indrømmet, at de sender muslimer i genopdragelseslejre. De har skrevet brugen af lejrene ind i lovgivningen, skriver BBC.

Muslimer i provinsen, de såkalte uighurer, kan blive sendt i genopdragelseslejr, hvis de udbreder halal, nægter at bruge statsmedier eller undlader at sende deres børn i kinesiske skoler.
I lejrene tvinges de indsatte til at lære sproget mandarin, studere kinesisk lov, at sværge troskab til den kinesiske præsident, Xi Jinping, og til at give afkald på deres muslimske tro.

Menneskerettighedsgrupper har beskyldt de kinesiske myndigheder for at genplacere og internere over en million kinesiske muslimer. De kinesiske myndigheder siger, at de bruger genopdragelsen til at undgå ekstremisme blandt muslimer.

Konflikter med uighurer har stået på gennem en årrække. Separatister og militante uighurer har været i konflikt med kinesiske myndigheder, som har svaret tilbage på brutal vis.
Knap halvdelen af befolkningen i Xinjiang er uighurer.