En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

En gruppe bestående af tusindvis af migranter, der er på vej fra Mellemamerika mod USA, har revet en port ned, der markerer grænsen mellem Guatemala og Mexico.

Migranterne forsøgte at trænge ind i Mexico, men blev bremset af en talstærk mur af mexicanske grænsevagter. Den føderale politichef i Mexico siger, at vagterne formåede at forhindre migranterne i at trænge ind i landet på ulovlig vis. I stedet vil de komme ind i landet efter reglerne, siger politichefen, Manelich Castilla.
- Det vil blive under de forhold, der er blevet nævnt fra starten: ordentligt og med etablerede procedurer. Aldrig med vold eller magt, siger politichefen.

Grænseovergangen er på mexicansk side beskyttet af et stort antal vagter og høje metalhegn. De mexicanske myndigheder har sat ekstra mandskab ind, som patruljerer grænseområdet i jeeps, der er doneret af USA.

USA's præsident, Donald Trump, har truet Mexico med at lukke grænsen mellem de to lande, hvis de mexicanske myndigheder ikke stopper migranternes videre færd.
Trump har også advaret Honduras, Guatemala og El Salvador om, at han vil tage udviklingsbistanden fra dem, hvis de ikke stopper strømmen af migranter.

Opdatering: Migranter vil gendanne karavane og fortsætte mod USA

Omkring 2000 migranter fra Mellemamerika, som fredag trængte forbi mexicansk politi på en grænsebro mellem Guatemala og Mexico, har lørdag besluttet at gendanne deres karavane og fortsætte vandringen nordpå mod USA.

I en park i den mexicanske grænseby Ciudad Hidalgo stemte migranterne ved håndsoprækning således for at fortsætte. Herefter gik de tilbage til broen og opfordrede dem, der stadig befinder sig på den guatemalanske side, til at krydse floden.
- Lad os alle sammen gå sammen. Vi kan godt, blev der blandt andet råbt.

Dermed trodser migranterne altså den amerikanske præsident Donald Trumps advarsel om at lukke USA's grænse til Mexico.