En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Danskerne er gode til at lytte til gratis musik, men mindre gode til at betale for det. 86 procent af befolkningen mellem 12 til 65 år streamer musik, og 47 procent af dem benytter udelukkende gratis tjenester, viser en ny undersøgelse lavet af Koda.

Direktør for Koda Anders Lassen vil have politikerne til at gribe ind. Som markedet er lige nu, tør ingen hæve priserne, af frygt for at forbrugerne vælger at lytte til musik et andet sted.
- Problemet er, at folk er fristede af at bruge de gratis alternativer. Både decideret pirateri og gråzonetjenester som YouTube. Det må politikerne begynde at regulere, siger Anders Lassen.

Koda er lige nu med til at udforme en ophavsretsreform, der skal gøre det ulovligt at udbyde musik, uden at kunstnerne bliver betalt. EU skal arbejde på lovgivningen, og derefter skal det implementeres i dansk lovgivning.