En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Trusler, tyverier og uro om aftenen har fået en Fakta-butik i København til at ændre åbningstiderne. Normalt har discountbutikken Fakta på Frederikssundsvej 123 i Brønshøj åbent indtil klokken 21, men for at sikre personalet vil butikken i hvert fald i denne måned lukke klokken 18.

Det er langtfra første gang, at butikker kæmper med at håndtere kunder, der hellere vil stjæle, true og skabe uro end at købe ind.

For to år siden klagede en butikschef i en DøgnNetto – også i Brønshøj – offentligt sin nød over, at han og personalet stod magtesløse over unge mænds hærgen, og at de ikke fik den fornødne hjælp fra politiet.

Året forinden, i 2015, valgte Dansk Supermarked helt at lukke en Netto-butik ved Bispehaven i Hasle i Aarhus. Det skete bl.a. med henvisning til 'for meget tyveri, hærværk og varer, der simpelthen bare forsvinder'.

Efter at Dansk Supermarked i 2015 drejede nøglen om til Netto-butikken i Hasle i Aarhus, genopstod den som en KIWI-butik, men er i dag SPAR-købmand drevet af købmand Habib Mozien. Han fortæller, at der ikke længere er problemer i butikken. Ifølge ham hænger det ikke mindst sammen med, at personalet afspejler beboersammensætningen i Bispehaven, hvor de fleste har udenlandsk baggrund.