En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Mens debatten om flyrejsers markante CO2-udledning og dårlige indvirkning på klimaet raser, så kappes selskaber i luftfartsindustrien om at blive det første, der kan sende eldrevne passagerfly på vingerne. Udviklingen går hurtigt, og passagerrejser med elektriske fly er kun få år ude i fremtiden.

Det fortæller seniorrådgiver Olav Mosvold Larsen fra det norske statsejede selskab Avinor, der blandt andet driver lufthavne i Norge.
- Der er hundredvis af små og store selskaber, der arbejder med at udvikle elektriske fly, siger han.
- Med den information, vi har fra flyproducenter som Boeing og Airbus, så arbejder de på koncepter, der fra cirka 2030 vil kunne flyve med op mod 100 passagerer omkring 1000 kilometer i såkaldte hybridfly. Det vil passe godt til nordeuropæisk luftfart.

De første elektriske passagerfly bliver ifølge seniorrådgiveren fly med elektriske motorer, hvor en generator om bord kan oplade batterierne undervejs.

følge luftfartsanalytiker Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er det naturligt, at man i branchen kappes om at komme først. Fremtidens elfly vil nemlig også være billigere i drift.
- Tendensen går i retning af, at det bliver dyrere at flyve med almindeligt brændstof, og politikerne indfører flere afgifter. Så det er klart, at man skal have et modsvar i branchen, siger han.
Men de konkrete udmeldinger møder en vis skepsis. Ifølge Jacob Pedersen bliver ny teknologi ofte forsinket inden for luftfarten.