En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Søndervangskolen i Aarhus-forstaden Viby har i år brugt 100.000 kr. på at pynte skolen op til jul. 97 pct. af eleverne er af anden etnisk herkomst end dansk, og 20 forskellige nationaliteter er repræsenteret. Netop derfor er det ifølge skoleleder Rani Hørlyck vigtigt at markere den danske højtid.
»Med så mange etniciteter har vi også et særligt ansvar for at sige, at vi bor i Danmark, og i Danmark betyder december rigtig meget.«

Skolen har købt et omkring 10 m højt juletræ med lyskæde, som er placeret på en nyetableret juletræsplads foran skolen. Desuden har skolen købt julepynt af samme høje kvalitet, som anvendes i butikker og byrum. Opsætningen med permanente ophæng har kostet ekstra, men skolelederen ser det som en engangsinvestering.
»Al pynten kan genbruges og benyttes mange år fremover. Vi forventer en holdbarhed på ca. 10 år. Denne gang har opsætningen krævet lidt længere tid, fordi der skulle sættes kroge op, og guirlanderne skulle skæres til efter mål, men fremover kan vores teknisk service bare sætte det op,« fortæller Rani Hørlyck.

Selv om de færreste folkeskoler har et julebudget på 100.000 kr., henter initiativet fuld opbakning hos Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand, Thomas Medom (SF).
»Jeg vil gå igennem ild og vand for at forsvare skolernes ret til selv at bestemme over deres budgetter. Man skal gøre, hvad man selv synes er fornuftigt, men jeg synes så også, at det her er rigtig fornuftigt.«
»Det at insistere på, at Søndervangskolen er en dansk folkeskole, og at man har traditioner, som skaber fællesskab, er et rigtigt stærkt signal til lokalområdet,« fastslår Thomas Medom.