En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

En sydkoreansk delegation er onsdag rejst til Nordkorea for at deltage i en ceremoni, der skal markere en aftale om en historisk jernbane- og vejforbindelse mellem de to nabolande.

Et specialtog med ni vogne forlod togstationen i Seoul tidligt onsdag morgen. Om bord var omkring 100 sydkoreanere, inklusive embedsmænd og fem personer, der er født i Nordkorea.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, blev enige om at afholde en ceremoni for det fælles projekt, da de mødtes i Pyongyang i september. De to ledere har holdt fast i aftalen, selv om forhandlingerne om en planlagt atomafrustning af Den Koreanske Halvø er gået i stå.

Projektet er endnu et tegn på et diplomatisk tøbrud mellem de to nabolande. Nord- og Sydkorea må dog foreløbig nøjes med forundersøgelser og ceremonier. Således kan man ikke påbegynde arbejdet med at genetablere den fælles infrastruktur uden først at ophæve sanktioner mod Nordkorea.