En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Seks mænd er blevet anholdt i Indien for at have dræbt en kvinde og hendes fire børn. De troede, hun var en heks, som havde dræbt en pige.

En flok rasende landsbybeboere trængte den 25. januar ind i kvindens hjem i staten Orissa og hakkede kvinden, Mangri Munda, og hendes børn til døde med træstave og en økse. Børnene var hendes to sønner og to døtre - de var 10 måneder, fire, syv og 12 år gamle.

Efter slagteriet smed de seks mænd de døde kroppe i en brønd, hvor de blev fundet den 26. januar.

De seks mænd - og der er en lokal heksedoktor imellem - bliver alle sigtet for mord. Staten Orissa har en speciel lov, der handler om at stoppe jagten på hekse.
»De har tilstået, at de begik mordene som en straf for en heks,« fortæller Sushant Dash, der er efterforskningsleder. Han tilføjede, at kvindens mand, der var bortrejst under mordene, opfordrede politiet til at lede efter mistænkte.

Ifølge Sushant Dash bebrejdede landsbyens beboere Mangri Munda for en 12-årig piges sygdom og død. Hun døde, efter en heksedoktor fortalte beboerne, at Mangri Munda havde kastet en forbandelse på pigen.