En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Når der er mænd i skabe, så ved vi alle, hvad det handler om; der er én der endnu ikke er sprunget ud (af skabet), som enten det ene eller det andet. Det var også tilfældet da en kvinde, noget uventet, fandt en crossdresser i sit skab:

En ung kvindelig universitetsstuderende fra Greensboro i staten North Carolina i USA havde i weekenden en usædvanlig, skræmmende og bizar oplevelse, da hun i lørdags kom hjem til sin lejlighed og pludselig til sin store forskrækkelse fandt en mand i sit skab. Og han havde oven i købet iklædt sig kvindens tøj.

Kvinden, der i de amerikanske medier kun bliver identificeret som Maddie, har til den lokale tv-station Fox 8 fortalt, at hun igennem længere tid havde været overbevist om, at hendes lejlighed var hjemsøgt af spøgelser. Hun har forklaret, at meget af hendes tøj såsom t-shirts og trusser langsomt er forsvundet gennem den seneste tid. Og på et tidspunkt har hun også fundet aftryk fra en hånd på væggen i hendes badeværelse.

Lørdag aften blev mysteriet heldigvis løst, da Maddie pludselig hørte mærkelige lyde fra sit skab. Hun troede i første omgang, at det var et dyr, måske en vaskebjørn.

Til lokalmediet WFMY News 2 har Maddie forklaret, at hun gik hen til sit klædeskab for at undersøge sagen. Og hun spurgte, om der var nogen inde i skabet. Og herfra svarede en mandestemme: 'Mit navn er Andrew'.

Maddie fik et chok og fortsatte med at tale til manden. Hun spurgte ham, om han havde tænkt sig at gøre noget ved hende, hvis hun åbnede døren. Og han svarede: 'Nej, nej, nej'.

Da Maddie endelig besluttede sig til at åbne skabsdøren, fik hun endnu et chok, da hun så den 30-årige Andrew Clyde Swofford sidde på gulvet iklædt hendes tøj, heriblandt hendes strømper og sko. Og han havde også en taske i hånden med endnu mere af hendes tøj.