En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Den thailandske konges søster og lederen af den thailandske militærjunta stiller begge op til posten som premierminister i Thailand.

De stiller således op til valget den 24. marts, der er det første valg i landet, siden et kup i 2014 afsatte den demokratisk valgte regering. Kuppet blev anført af militærjuntaens leder, Prayut Chan-o-cha, der efterfølgende udnævnte sig selv som landets premierminister.

Juntalederen, Prayut Chan-o-cha, stiller op for partiet Phalang Pracharat, der sympatiserer med landets militær.

Den 67-årige prinsesse, Ubolratana Rajakanya Sirivadhana Barnavadi er fredag blevet udpeget som spidskandidat for partiet Thai Raska Chart, der er loyalt over for den tidligere afsatte premierminister Thaksin Shinawatra.

Prinsessen mistede officielt sin royale titel, da hun i 1972 blev gift med en amerikansk statsborger. I slutningen af 1990'erne vendte hun tilbage til Thailand efter en skilsmisse. Selv om hun aldrig formelt har fået sin titel tilbage, bliver hun anset som royal i det thailandske samfund.

Med nomineringen bryder hun med en mangeårig tradition om, at medlemmer af den royale familie skal holde sig ude af politik.

Thailands valgkommission skal fredag den 15. februar godkende de nominerede kandidater til posten som premierminister, før de officielt kan stille op.