En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Ny lov mod barnebrude blev stoppet af domstol – sharias magt vokser i Tyskland. Forbundsdomstolen (Bundesgerichtshof, BGH), der er Tysklands højeste ret inden for civil- og strafferetlig jurisdiktion, har afgjort, at en ny lov mod børneægteskaber kan være forfatningsstridig fordi alle ægteskaber, herunder sharia-baserede børneægteskaber, er beskyttet af Tysklands grundlov.

Afgørelsen åbner døren for lovliggørelse af sharia-baserede børneægteskaber i Tyskland, og den er en af et voksende antal tilfælde, hvor tyske domstole bevidst eller ubevidst fremmer etableringen af et parallelt islamisk retssystem i landet.

Sagen omhandler et syrisk par – en 14-årig syrisk pige gift med sin 21-årige fætter – der kom til Tyskland, da migrantkrisen toppede i august 2015. Ungdomsforsorgen (Jugendamt) nægtede at anerkende deres ægteskab og adskilte pigen fra hendes mand. Da manden lagde sag an, dømte en familieret i Aschaffenburg til fordel for ungdomsforsorgen, der hævdede at være pigens værge.

En appelret i Bamberg omstødte i maj 2016 beslutningen. Retten afgjorde, at ægteskabet var gyldigt fordi det var indgået i Syrien, hvor børneægteskaber ifølge sharialov er tilladt. Afgørelsen legaliserer i praksis børneægteskaber i Tyskland.

Afgørelsen er blevet beskrevet som et “lynkursus i syrisk islamisk ægteskabslovgivning”, og den udløste en storm af kritik. Nogle beskyldte retten i Bamberg for at lade sharialov overtrumfe tysk lov ved at legalisere en praksis, der er forbudt i Tyskland.

Hessens justitsminister Eva Kühne-Hörmann stillede følgende spørgsmål: “Hvis mindreårige personer – med rette – ikke må købe øl, hvorfor skulle lovgiverne så give børn lov til at træffe så afgørende beslutninger vedrørende ægteskab?”

Hvis man klikker på overskriften kommer man til originalartiklen, hvor der dels står meget mere, og dels er en lang liste over eksempler på at Tyskland bøjer sig for islamisters krav.