En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

For få år siden sværmede mere end 15 milliarder dansemyg rundt over Hald Sø ved Viborg. Nu er myggene stort set væk - og det vækker mærkværdigvis bekymring hos bådfolk og fiskere ved Hald Sø.

- De op til 15 milliarder myggelaver, der lever på bunden af søen, inden de bliver til flyvende væsner, er endog meget vigtige for vandmiljøet, da de æder de alger, der synker til bunds. Bliver disse ikke spist, lægger de sig på søens bund, og det er ikke godt for noget, siger Jens Christensen fra Hald Søs Bådelaug til den lokale avis.

En dykker har været nede på bunden af søen. Hans video-optagelser viser, at der stort set ikke er myggelarver tilbage.
- Flere steder var der dannet et såkaldt ligklæde, oplyser Jens Christensen til avisen.
Ligklædet består af hvide svovlbakterier, som indikerer et iltsvind.

Jens Christensen mener, at det iltningsanlæg, der siden midten af 1980'erne har givet Hald Sø kunstigt åndedræt, ikke fungerer optimalt, og at anlægget i øvrigt ikke er blevet passet ordentligt.
- Siden kommunalreformen er anlægget ikke blevet vedligeholdt ordentligt af Viborg Kommune. Det er klart, at man ikke bare kan lade det køre videre uden at tjekke de slanger, der ligger på søbunden.