En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

I forbindelse med en takstomlægning er der opstået en fejl i den måde, Rejsekort-rabatter bliver beregnet på ved rejser i Jylland og på Fyn. Resultatet har været, at 40.000 Rejsekort-kunder det meste af sidste år har fået forkerte rabattrin.

Rejsekort A/S opdagede fejlen i rabatberegningen på Rejsekort vest for Storebælt i maj 2018. Fejlen, der havde sneget sig ind som følge af indførelsen af en ny takststruktur i marts samme år, betød, at de ramte kunders rabattrin ikke ændrede sig uanset, hvor meget eller hvor lidt, de rejste.

Så mens nogle fik for meget rabat, fik andre for lidt.
De kunder, der som følge af de uændrede rabattrin er endt med at få for meget rabat, har fået lov at beholde differencen, mens kunder der har fået for lidt rabat efterfølgende er blevet kompenseret med tilbagevirkende kraft. De berørte kunder har gradvist i løbet af efteråret 2018 fået rettet deres rabattrin.

Af en mail fra pressekontakt ved Rejsekort A/S Thomas Boe Bramsen fremgår det, at arbejdet med at tilrette berørte kunders rabattrin først blev endeligt færdigt omkring årsskiftet 2018/2019.

Dermed er der gået ca. otte måneder fra Rejsekort A/S blev klar over problemet til kundernes rabattrin igen var rigtige. Relateret jobannonce: Chefkonsulent med projekterfaring
»Rejsekort kunne konstatere at der var en fejl i den formel der i systemet beregnede rabatterne på rejser vest for Storebælt og gik med det samme i gang med at korrigere formlen således at rabatberegningen skete korrekt,« oplyser Thomas Boe Bramsen i en mail, som fortsætter:
»Det er ikke ukompliceret at få en formel til at 'regne korrekt', få den testet således den regner korrekt, så vi kunne først efter et testforløb lægge den på rejsekortsystemet ultimo september således, at den 'regnede' fra oktober 2018.«

Thomas Boe Bramsen forklarer, at rabatten på et rejsekort følger et 1+3 måneders interval. Det vil ifølge Thomas Boe Bramsen sige, at kunden beholder sit rabattrin fra indeværende måned og tre måneder frem i tiden med mindre man i løbet af denne periode optjener et endnu højere rabattrin, så er det dette rabattrin, der gælder. Derfor har det taget frem til årsskiftet, før alle rabattrin er kommet på plads.
»Det betyder at Rejsekort først fra fejlretningen kunne begynde at tilpasse de berørte kunders rabattrin og henholdsvis tilpasse rabattrinnet og tilbagebetale en for høj rejsepris efter vi havde varslet de pågældende kunder pr. mail,« oplyser Thomas Boe Bramsen.