En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Torsdag morgen og hele fredagen stod i mangfoldighedens tegn. Der blev arbejdet med alle aspekter inden for mangfoldighed, og eleverne mødte udfordringer og opgaver, der satte lys på det at være som alle andre og så måske alligevel ikke helt. Det blev tydeligt, at alle mennesker er forskellige på hver sin forunderlige måde, og fredag middag kunne eleverne aflevere nogle flotte kampagner, der alle satte fokus på mangfoldighed. Disse kampagner bliver senere præsenteret for at udvalgt publikum.

Resten af torsdagen stod i kulturmødets tegn. Hvad sker der, når forskellige kulturer mødes, hvordan påvirker det én og hvilke oplevelser kan man få gennem mødet med andre kulturer? Sideløbende med disse spørgsmål blev der lavet iransk mad og bagt iransk brød i massevis, for som kulmination på dagens arbejde, deltog udskolingseleverne i foredraget ”Med Hjertebilen til Iran”, der blev afholdt senere på eftermiddagen.

Janne og David fortalte om deres rejse i deres VW-bus, kaldet Hjertebilen, gennem Europa med Iran som rejsemål. De fortalte om spændende oplevelser i mødet med iranerne og om som gæst at blive budt til bryllup men også til at opleve hverdagen i en familie.

I løbet af foredraget serverede eleverne smagsprøver på en særlig iransk ret, som serveres ved særlige lejligheder. Og ifølge David og Janne smagte retten helt rigtig, som man får den i Iran.