En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Lørdag kort før middag var den gal i Nyköping 400 km fra Göteborg. Her gik i omegnen af 60 personer til angreb på en bus med 30 personer i ved en rasteplads på motorvej E4.

For anden gang på under et døgn måtte svensk politi rykke ud til et masseslagsmål. Denne gang ved en restaurant i Göteborg, hvor i omegnen af 100 mennesker gik til angreb på hinanden.

Ifølge det svenske medie fik politiet en anmeldelse om masseslagsmålet klokken 03.28 i nat. Her måtte den først ankomne politipatrulje hurtigt anmode om forstærkning, da omfanget af deltagerne i slagsmålet stod klart.
Siden blev 11 andre patruljer ifølge politiet tilkaldt til stedet, og sammen med en række sikkerhedsvagter lykkedes det politiet at opbryde forsamlingen ved restauranten.

- De to slagsmål har tydeligt forbindelse til hinanden. Situationen var både vanskelig og truende for politiet og de sikkerhedsvagter, der hjalp. Det var meget ressourcekrævende, siger Stefan Gustafsson fra svensk politi.

Det er endnu uvist om de to masseslagsmål hænger sammen, ligesom svensk politi ikke har meldt ud, om der er tale om personer tilknyttet kendte grupperinger.

Lørdag lød det blot fra politiet, at masseslagsmålet i Nyköping ikke blev anset som politisk motiveret.