En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Rigspolitiet har i næsten tre år samarbejdet med en kvinde fra Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), som politiet har troet var konsul for det afrikanske land.

Men det var hun ikke. I 2016 fratog Udenrigsministeriet hende titlen.

I mellemtiden har kvinden mindst fem gange forhandlet med de danske myndigheder om udsendelser. Mindst tre congolesere er blevet udsendt til DRCongo via ikke-konsulatet.

Jytte Lindgård, der opdagede miseren, er advokat for en congolesisk kvinde, der senest blev forsøgt udvist. Kvinden fortalte i februar, at DR Congo ikke har et konsulat i Danmark, og at politiet derfor forhandlede med et konsulat, der ikke fandtes.
- Det er grotesk og ganske forfærdeligt, at de danske myndigheder har delt personfølsomme oplysninger om min klient og hendes familie med en person, som foregiver at repræsentere DRCongo, siger Jytte Lindgård til avisen.

Det er uklart, hvorvidt ikke-konsulen, Marie Pambi Pedersen, der selv stammer fra DRCongo, har medvirket til at gennemføre tvangsudsendelser. Hun hævder over for Berlingske, at hun kun har hjulpet med frivillige hjemsendelser.

Udenrigsministeriet oplyser til avisen, at Marie Pambi Pedersen i 2016 blev orienteret om, at hun ikke længere var konsul. Det skyldtes, at hun ikke opfyldte de betingelser, Danmark stiller til en honorær konsul - for eksempel skal en konsul have fast bopæl i Danmark.

Marie Pambi Pedersen fortæller, at hun blev ved med at agere konsul, selv om hun i 2016 mistede sin titel. Ifølge hende blev hun ikke orienteret om ministeriets beslutning før i januar i år.