En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Arkæologer har gjort et unikt fund af resterne fra mindst 14 eksemplarer af den afdøde elefantart mammutten.

Fundet er gjort i det centrale Mexico og består af 800 knogler.

Samtidig mener arkæologerne, at de for første gang nogensinde har fundet en mammutfælde.

Den skal for over 14.000 år siden være blevet brugt af mennesker til at fange de enorme planteædende dyr.

Fundet af mammutresterne blev gjort i Tultepec nær det sted, hvor den mexicanske regering er i gang med at bygge en lufthavn til Mexico City.

Visse steder bar knoglerne tegn på, at dyrene havde været udsat for jagt.

Det førte eksperterne til at konkludere, at de havde fundet "verdens første mammutfælde".

-Mammutter levede her i tusindvis af år. Flokkene voksede, forplantede sig, blev jaget og døde. De levede sammen med andre arter, heriblandt heste og kameler, siger arkæolog Luis Cordoba.

Forskerne mener, at der boede mindst fem mammutflokke i området.

Elefantens fætter var engang blandt de mest udbredte planteædere i Nordamerika og Sibirien, men blev truet på grund af stigende jagt og et varmere klima.

Nogle få overlevede i det østlige Sibirien, indtil de uddøde endeligt for omkring 4000 år siden.