En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det kan minde om det vilde vesten, når motorcykelbander fræser rundet i Londons gader. Uskyldige borgere bliver passet op og bestjålet, inden tyveknægtene tager flugten på de to hjul. Politiet i den britiske hovedstad, Metropolitan Police, oplyser, at nogle tyveknægte har lavet 30 røverier i timen.

Nu slår Metropolitan Police igen. Og denne gang har de taget hårde metoder i brug. I en video (klik på overskriften, for at komme til original artiklen, hvor videoen kan ses, red) som Metropolitian Police har offentliggjort, kan man se, at patruljebilerne i stedet for at efterfølge tyvene nu pløjer ind i dem med høj fart.

Resultatet er, at tyveknægtene bliver slynget af motorcyklerne. Og anholdt. De nye hårdhændede metoder er ifølge politiinspektør, Jim Corbett, en succes.
- For at mindske risikoen for disse hændelser bruger vi en række nye metoder, herunder 'taktisk kontakt'. Det har resulteret i, at vi har set betydeligt færre motorcykel og scooter kriminalitet. I år har der været 12.419 lovovertrædelser, hvilket er 7036 færre i forhold til sidste år, siger Jim Corbett.

Til denne hårdhændede metode har Metropolitian Police oprettet en ny specialenhed, som specifikt går efter at ramme motorcykel-tyvene i høj fart. Enheden har fået navnet 'Operation Venice Team'.
Betjentene i enheden har fået specialtræning i at køre ind i motorcyklerne, uden føreren bliver kørt over.

Normalt er Lucia-optoget noget, mange børn glæder sig til. De bliver iklædt hvide kjoler, får stukket levende lys i hånden og går gennem mørke gange, mens de synger lystigt. Men de små børn på Kärrbackens förskole i Motala i midtsverige må sidde inde i deres klasser og tænke sig til det årlige Lucia-optog. For deres skoleleder har besluttet, at børnehaveklasserne ikke skal gå det traditionsrige optog længere.

Årsagen til, at man har valgt at stoppe for Lucia-fejringen er, at ikke alle forældre har råd til den hvide kjole, som børnene skal have på. Et andet argument er, at nogle børn bliver urolige i store forsamlinger.

Forældrene til børnene, som ikke skal gå Lucia-optog alligevel, har tilbudt at samle pengene ind til skolen, så den kan købe kjolerne og beholde dem fremover. Dette forslag blev også afvist af skoleledelsen.

Beslutningen om at indstille Lucia-optoget har skabt vrede i Kärrbackens förskoles forældregruppe. De voksne har svært ved at forstå, hvorfor Anna Karmskog (skoleleder, red) ikke vil lytte til argumenter om, hvorfor Lucia-optoget skal fortsætte.
- Det er ikke noget, som de kan være med til at bestemme. Beslutningen har vi taget inden for rammerne af skoleloven, mod diskriminering og krænkelse behandling. Vi vil ikke ekskludere nogen, siger Anne Karmskog.

En sag om 16 filippinske chauffører, som arbejdede og levede under kritiserede forhold hos Kurt Beier Transport, skaber røre i Filippinerne. Her vil senatet nedsætte en undersøgelse, der skal se nærmere på social dumping af filippinere, der arbejder i udlandet.

Det er senator Joel Villanueva, der står i spidsen for undersøgelsen og skal se sagen nærmere an. Han definerer social dumping som en praksis, der finder sted, når "multinationale og højtlønnede lande søger at nedsætte deres driftsomkostninger og undgå juridiske begrænsninger ved at ansætte underentreprenører fra lande med lavere gennemsnitsløn".

På flere billeder fra en lejr i Padborg fik man indtrykket af kummerlige forhold, og samtidig kom det frem, at flere af de filippinske chauffører blev betalt helt ned til 15 kroner i timen.
Firmaet bliver efterforsket for menneskehandel, og politikere fra flere partier har kritiseret forholdene.

Som et led i efterforskningen efter en kvinde anmeldte, at en fremmed mand havde trukket sine bukser ned og onaneret foran hende, udsendte North Yorkshire Police forleden en efterlysning.

I første omgang skrev ordensmagten blandt andet om den ukendte gerningsmand, at han 'har meget lidt bryst- og kønsbehåring, ingen tydelige tatoveringer eller ar, og han har hvad der beskrives som en lille penis med testikler, der hænger bemærkelsesværdigt lavt'.

Dagen efter måtte politikredsen undskylde, og sendte et nyt opslag ud på Facebook.
'Vi postede en appel på Facebook om hjælp til at identificere en mistænkt i York-området, som udførte en seksuel handling i det offentlige. Appellen indeholdt en beskrivelse af en nøgen mand, som vi erkender gik for meget i detaljer. Dette har vakt oprør hos en række mennesker, og vi undskylder for enhver gene, det har forårsaget', lyder det i det nye opslag.

North Yorkshire Police har nu ændret efterlysningen, så den 'kun' beskriver den mistænkte som kraftigt bygget, hvid i huden med en bleg fremtoning, mellem 35 og 45 år og cirka 177 centimeter høj.

De er dårligere til dansk, de har mindre uddannelse, og de har ikke så meget erhvervserfaring. Men de ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere har en række andre ressourcer, som ofte overses i mødet med beskæftigelsessystemet.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Væksthusets Forskningscenter, der gennem fire år har fulgt cirka 4.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sammenlignet ikkevestlige indvandrere og efterkommere med etniske danskere.

Studiet viser, at de ikkevestlige har et bedre psykisk helbred, bedre evner til hverdagens rutiner og har mindre kriminalitet på samvittigheden. For eksempel har 15 procent fra den ikkevestlige gruppe fået stillet en psykiatrisk diagnose inden for de sidste tre år, mens det samme gælder 29 procent af den etnisk danske gruppe.

Alligevel bliver den ikkevestlige gruppe i langt mindre grad vurderet til at have gode jobchancer, når de taler med en sagsbehandler.

Noget tyder på, at kommuner og sagsbehandlere stiller en fejldiagnose, når det handler om, hvorvidt folk er jobparate, mener sociolog Aydin Soei på baggrund af resultaterne.

December nærmer sig med hastige skridt, og for nogle er julefrokosterne begyndt at hobe sig op i kalenderen. Det betyder også, at julemaden skal på bordet, og i mange danske hjem skal der rødkål i gryderne.

Men den usædvanligt tørre og varme sommer i Europa kan nu også få konsekvenser for den syrlige spise. Hos grøntsagsproducenten Brdr. Kjeldahl er man bange for, at der ikke er mere rødkål tilbage, når vi når juleaften.
- Til den første del af julearrangementerne, skal man nok kunne finde rødkål. Men når vi nærmer os jul, så tror jeg, der vil være udsolgt. Og sådan plejer det altså ikke at være, fortæller Jens Kristian Kjeldahl fra Brdr. Kjeldahl til TV2 Østjylland.

Sommerens vejr har ifølge Jens Kristian Kjeldahl gjort grøntsagerne stressede, og det betyder, at der både er færre grøntsager, og at holdbarheden er kortere.

En hollandsk pensionist føler sig udsat for diskrimination på grund af sin alder. Han har derfor bedt en domstol om juridisk at ændre hans fødselsdag fra 11. marts 1949 til 11. marts 1969.
- Du kan ændre dit navn. Du kan ændre dit køn. Hvorfor kan man ikke ændre sin alder, siger den indtil videre 69-årige Emile Ratelband.

Sagen skal høres ved en domstol i byen Arnhem sydøst for Amsterdam. Der forventes en kendelse om fire uger. Domstolen har indledningsvist givet udtryk for skepsis med hensyn til, om der er en juridisk mekanisme, der kan ændre folks alder.

Men Ratelband hævder, at hans alder gør ham mere udsat for diskrimination, som han ellers ikke ville opleve.
- Når jeg er 69, bliver jeg begrænset. Hvis jeg var 49, kunne jeg købe et hus, køre en anden bil.
- Når jeg er på Tinder (datingapp, red.), og jeg siger, at jeg er 69 år, er der ingen, som svarer. Hvis jeg er 49 år, og med det ansigt jeg har, vil jeg være i en luksuriøs position.

Hvis domstolen skulle give hollænderen lov til juridisk at ændre sin alder, vil han opgive sin pension.

Hvis den lille platin-iridium-klods opbevaret under to glaskupler i et palæ nær Paris i Frankrig smeltede i forbindelse med en brand i bygningen, ville verden stå uden sin reference for, hvad præcis ét kg vejer. Intet mindre. I lighed med andre måleenheder som længde, temperatur og tid, skal den 100 år gamle analoge reference imidlertid nu formentlig udskiftes med en mere præcis og mindre sårbar størrels.

Senere på måneden forventes det, at The International Bureau of Weights and Measures vil stemme for at støde det hæderkronede franske kg af tronen til fordel for en ny standard baseret på styrken af elektrisk strøm og spænding. Så fremover kan den generelle reference komme til at hedde "et elektrisk kg" - en størrelse, der via mellemregninger hænger sammen med Plancks konstant, en af naturkonstanterne.

Den øgede præcision, man får ved at skifte måleenhed, er også tiltrængt, mener sagkundskaben. For eksempel er lægemiddelproducenter på vej med ønsker om at bruge ingredienser i størrelsesordenen milliontedele af et gram.

Et 15-årige pizzabud skulle søndag klokken 18.15 levere en ordre på en adresse på Kirkevej i Viby. Men da han kom frem til stedet, var der ingen hjemme på adressen. Han vendte sig om for at køre tilbage, men kunne pludselig høre, at der blev råbt "han er her nu!" fra et sted i parken.

Til stede kom pludselig 6-8 somalisk udseende drenge på ca. 14-16 år i mørkt tøj og med hætterne oppe og omringede pizzabudet. Det 15-årige bud spurgte om det var dem, der havde bestilt maden.
Det bekræftede de, men kunne ikke huske det navn maden var bestilt i - i stedet råbte de til pizzabuddet, at han skulle slippe maden. Pizzabudet holdt fast i kassen med maden, men fik så et knytnæveslag i ansigtet og frarøvet sine hovedtelefoner.

Tyvene løb ind i parken, og pizzabuddet løb efter, men kom kort efter tilbage, hvor han kunne se, at hans cykel var væltet - og mad og drikke i kassen var stjålet.

Danskerne er gode til at lytte til gratis musik, men mindre gode til at betale for det. 86 procent af befolkningen mellem 12 til 65 år streamer musik, og 47 procent af dem benytter udelukkende gratis tjenester, viser en ny undersøgelse lavet af Koda.

Direktør for Koda Anders Lassen vil have politikerne til at gribe ind. Som markedet er lige nu, tør ingen hæve priserne, af frygt for at forbrugerne vælger at lytte til musik et andet sted.
- Problemet er, at folk er fristede af at bruge de gratis alternativer. Både decideret pirateri og gråzonetjenester som YouTube. Det må politikerne begynde at regulere, siger Anders Lassen.

Koda er lige nu med til at udforme en ophavsretsreform, der skal gøre det ulovligt at udbyde musik, uden at kunstnerne bliver betalt. EU skal arbejde på lovgivningen, og derefter skal det implementeres i dansk lovgivning.