En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet fremgår det, at:

Vejdirektoratet har nu valgt entreprenør til den omfattende opgave med at bygge den nye Storstrømsbro. Valget er faldet på et joint venture bestående af Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit med Seteco Ingegneria som underrådgiver.
Det vindende joint venture består tre italienske entreprenørvirksomheder og en italiensk brorådgiver. Desuden har man benyttet det danske firma EKJ Rådgivende Ingeniører.

Det betyder at danske penge, til danske infrastrukturprojekter, igen går til udenlandske selvskaber, pga. EU's regler om udbud. Broen står til at koste ca. 2,1 mia. kr, og den samlede pris er ca. 4,1 mia. kr., da aftalen også omfatter nedrivning af den gamle Storstrømsbro.

Selvom der i pressemeddelelsen også står at:

Det valgte joint venture har som en central del af projektet placeret sin produktion af broens elementer på Masnedø i umiddelbar nærhed til det kommende byggeri.

er det nok tvivlsomt at der kommer ret mange danske arbejdspladser ud af det, da det uden tvivl vil være billigere, at benytte underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, sådan som det er set ved Metro byggeriet, hvor bl.a. polakker og rumænere blev betale helt ned omkring 65 kr/time.

Singapore er blot en smule større end Bornholm, og der bor mere end 5 mio. mennesker. Ifølge myndighederne udgør veje allerede 12 pct. af landets samlede areal.

Hidtil har myndighederne tilladt, at bilparken måtte stige med beskedne 0,25 pct. om året, men fra februar 2018 er det slut, østaten varsler stop for flere biler på landets gader og veje, og mener ikke, at der er plads til mere asfalt.

Singapore er allerede et af de dyreste lande i verden at eje sin egen bil. Staten kræver, at potentielle bilejere køber en tilladelse til at have egen bil. Tilladelserne gælder for 10 år, og de udbydes jævnligt i auktion. Ved det seneste udbud kostede en tilladelse til den mindste biltype mere end 190.000 kr. Dertil kommer bilens pris.

Blodplasma er det blod, der er tilbage, når blodceller er filtreret fra. Plasmaets vigtigste funktion i kroppen er at fjerne affaldsprodukter fra blodet som kuldioxid, urinstof og mælkesyre. Det bruges som medicin i behandlingen af patienter, der mangler størkningselementer i blodet – blandt andet blødere og personer med immunsygdomme.

Danmark producerer lidt under halvdelen af det blodplasma, der bliver brugt herhjemme. Bloddonorerne i Danmark vurderer, at der skal produceres tre gange så meget blodplasma i Danmark, hvis landet skal være selvforsynende i fremtiden.
»Behovet for plasma er voldsomt stigende. Det er lige nu dobbelt så stort, som den plasma, vi leverer. Vi har 200.000 bloddonorer i Danmark, hvilket er nok, men vi mangler det rette udstyr til at blive selvforsynende med plasma, og derfor efterlyser vi handling fra politisk hold,« siger Poul Erik H. Petersen, der er landsformand hos Bloddonorerne i Danmark.

Mindst 140 personer er blevet anholdt i Malawi, efter at en gruppe selvtægtsmænd har dræbt to mænd, som var anklaget for at være vampyrer. Det skriver britiske BBC.

- En person blev dræbt, og en anden stenet til døde af vrede folkemængder i hændelser, der fandt sted torsdag, fordi de var mistænkt for at være vampyrer, siger Ramsy Mushani, der er talsmand for politiet.
De dræbte havde angiveligt forsøgt at skaffe blod fra mennesker, som skulle bruges til voodooritualer.

I 2002 brød der også blodige uroligheder ud på grund af frygt for vampyrer i Malawi, der er et af de fattigste lande i verden.

Antallet af EU-borgere, der får udbetalt SU-lån i Danmark, er mere end fordoblet på seks år, viser regeringsnotater sendt til Folketinget.
I 2010 fik 2.085 studerende fra EU-lande udbetalt SU-lån i Danmark. I 2016 var det tal, på grund af markant flere udenlandske studerende, steget til 4.250 og var dermed det højeste i seks år, viser et nyt notat fra Skatteministeriet.

I dag skylder omkring 10.200 borgere fra andre EU-lande op mod 782 millioner kroner i studiegæld i Danmark. Heraf er 123 millioner kroner misligholdt gæld, kunne DR fortælle i september. Og tallene risikerer at stige, advarer Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen:
»Det her er et stort problem, som vi skal tage alvorligt. Vi har kaldt i samråd og forventer, at regeringen kan give os en prognose for, hvornår problemet er løst«.

Problemet opstår, fordi de danske myndigheder ikke kan kræve, at andre medlemslande hjælper med at opkræve SU-gæld uden for Danmarks grænser. Hvis en EU-borger ikke betaler gæld tilbage til en bank i Danmark, eller hvis vedkommende skylder skatter eller afgifter til staten, er medlemslandene forpligtede til at skride ind. Men de regler gælder ikke SU-gæld.
Omvendt er Danmark forpligtet til at udbetale SU-lån til studerende fra øvrige medlemslande, der kommer til Danmark for at læse, hvis de enten har opholdt sig i Danmark i fem år eller har et arbejde i mindst 10 til 12 timer om ugen.

DF’s Kristensen Berth mener, at problemet er så stort, at man bør vedtaget en såkaldt nødlov i Folketinget, hvor man bryder EU-retten med åbne øjne.
»Vi må simpelthen sige, at vi ikke kan give lån til SU-modtagere fra andre lande end Danmark. Og så må vi se, om der kan laves en ordning inden for de seks-otte år, det tager EU at få igangsat en sag mod os. Lige nu mener jeg bare, at vi skal lukke. Simpelthen«, siger han.

Hvis Nordkorea fortsat rammes af hårde sanktioner, så er landet kollapset i løbet af et år.
Sådan lyder meldingen fra Ri Jong-ho, der er tidligere embedsmand i Pyongyang. Indtil 2014 var Ri Jong-ho leder af den gruppe, der udarbejdede Nordkoreas strategi for at omgå FN-sanktionerne. Han flygtede efterfølgende med sin familie til USA, og han er nu bosat i den amerikanske stat Virginia.
- Jeg tror ikke, at Nordkorea overlever et år med disse sanktioner. Mennesker vil dø, siger desertøren ifølge medierne.

Chef for Nordisk Institut for Asienstudier og Nordkora-ekspert Geir Helgesen mener, at Ri Jong-hos udtalelser er ønsketænkning, og at han har en agenda, når han siger, som han gør.
- Min vurdering er, at han siger det, som USA og Sydkorea ønsker at høre. Han er ikke den første og nok ikke den sidste, der kommer til at sige den slags. Jeg vil gerne sætte en kasse øl på spil: Nordkorea kollapser ikke i løbet af det næste år, siger den danske ekspert og fortsætter:
- Hvis man er afhopper, så siger man det, ens nye værter gerne vil høre, og der er derfor et stort pres på ham.

Det er nu ikke helt utænkeligt, at desertøren kan have ret, for følger man nedenstående link, så skulle styret have truet soldater til at stjæle høsten fra civilbefolkningens marker. Bønderne er derefter begyndt at bevogte markerne, og det kan muligvis føre til sammenstød og enten massakre, eller borgerkrig:
Medie: Nu giver diktatoren uhyggelig besked til sine soldater

En dansk syrien-kriger på 24 år er blevet henrettet af Islamisk Stat som desertør. Det erfarer Ekstra Bladet fra kilder i miljøet og bekendte fra kredsen omkring den afdøde.
Det er første gang, at man med stor sikkerhed kan slå fast, at en dansk syrienskriger er blevet henrettet af Islamisk Stat.

M.R., som er fra Kolding og har kurdiske rødder, tilsluttede sig den såkaldte islamiske stat i 2014 og har angiveligt kæmpet under islamisternes sorte faner lige siden. På et tidspunkt under kampene i den irakiske storby Mosul forsøgte den danske jihadist at desertere.
M.R. blev fanget af de islamiske krigere og smidt i fængsel. Her lykkedes det ifølge Ekstra Bladets oplysninger for M.R at stikke af for anden gang, men endnu en gang fik de langskæggede krigere fat i ham, og så var der ingen nåde. M.R. blev slæbt ud og henrettet offentligt på et af byens torve.

Selv om fokus i mange år har været på såkaldte syrien-krigere fra København, Aarhus og Vestegnen, så er en række radikaliserede fra Kolding og Vejle og andre midtjyske provinsbyer næsten ubemærket sivet ned til slagmarkerne i Syrien og Irak.

Familien forsøgte straks at kaste et røgslør ud over hans såkaldte martyrium ved at hævde, at han var død i et trafikuheld i Tyrkiet.

De lande, der i fremtiden vil være med i EU's asylsamarbejde om Dublin-forordningen, skal også tage del i tvungne flygtningekvoter.
I hvert fald ifølge det reformforslag som Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg netop har stemt igennem.

EU-Kommissionen har foreslået, at en automatisk omfordeling kan sættes i gang, hvis lande modtager langt flere flygtninge, end deres kvote lyder på.
Det første ankomstland skal foretage en hurtig førstebehandling af selve ansøgningen. Der skal udføres sikkerhedstjek og undersøges, om personen i første omgang er asylberettiget.
Medmindre ansøgeren har et særligt bånd til et EU-land, kan vedkommende vælge mellem de fire lande, der har modtaget færrest flygtninge i forhold til kvoterne, fremgår det i forslaget.

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag den 12. oktober en opringning fra en skrotvirksomhed i Hedensted, som fandt det mistænkeligt, at der holdt en fastkørt bulgarsk varevogn på en skovvej tæt ved virksomheden. Mistanken skulle vise sig at holde stik.
"I bilens varerum fandt politiet to sovende rumænere, og politihunden snuste sig hurtigt frem til en større bunke med skrotkabler. Sporet ledte til skrotvirksomheden, hvor de to rumænere var kommet ind ved at kravle over et hegn og klippe pigtråd i stykker."

Blot 23 timer efter anholdelsen erkendte de to rumænere sig skyldige i Retten i Horsens. De erkendte at have stjålet i alt 900 kg skrot til en værdi af ca. 13.000 kr. Tilbage i juni i år var de begge blevet stoppet ved grænsen til Tyskland med bilen fyldt med skrot.
Retten fastsatte straffen til 30 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i seks år. De to rumænere skal derudover betale sagens omkostninger.

Kasse efter kasse står klar på modevirksomheden IC Groups hovedlager i Brøndby.
De er mærket med "BURN" og skal sendes til afbrænding. Det fortæller ansatte på lageret til en muldvarp, som TV2-programmet Operation X har haft ansat på lageret:
- Det er forskelligt, hvor meget der bliver brændt. Nogle gange kan vi have en hel palle med kasser på en uge, siger en medarbejder, der forklarer, at det blandt andet er tøj, som ikke kunne sælges på outlets.

Medarbejderen husker særligt ét tilfælde i 2015, hvor man efter et lagersalg stod tilbage med store mængder nyt tøj, der ikke var blevet solgt.
- Der var så tale om, hvad man kunne gøre for at komme af med de her varer, og der blev det så besluttet, at det skulle køres til forbrændingen. Det var et sted mellem syv og ti tons, siger hun.
Ifølge den tidligere medarbejder ændrede IC Group bestillings-procedurerne i virksomheden, så man fremover ikke fik produceret mere tøj, end man regnede med at sælge.

IC Group står bag mærker som blandt andet Peak Performance, Tiger of Sweden og By Malene Birger.