En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Frem mod 2025 vil der komme mere end 80.000 flere ældre over 80 år. Det betyder, at der vil komme til at mangle omkring 15.000 medarbejdere på det kommunale ældre- og sundhedsområde om fem år.

Men det kan til dels afhjælpes, hvis flere deltidsansatte sosu-assistenter, -hjælpere og sygeplejersker arbejder en time mere om ugen. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum.

Ifølge undersøgelsen arbejder 68 procent af sygeplejersker i dag på deltid. For sosu-assistenter er det 75 procent, mens det gælder for 81 procent af sosu-hjælpere. Hvis de deltidsansatte arbejder blot én time mere om ugen, vil det give i omegnen af 1700 ekstra årsværk, lyder det i undersøgelsen.
(Et årsværk svarer til én persons fuldtidsarbejde i et år.)

På den baggrund opfordrer KL’s formand for Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, nu kommunerne til at arbejde på at få flere medarbejdere til at gå op i tid eller arbejde på fuldtid. Michael Ziegler opfordrer samtidig kommunerne til at gøre fuldtid til det normale udgangspunkt for unge og nyuddannede, der ansættes på ældre- og sundhedsområdet.

Det er et reelt problem, at et stigende antal borgere fra Georgien søger asyl i Danmark, mener landets ambassadør i København, Gigi Gigiadze.

Georgiere er i år pludselig blevet den tredjestørste gruppe asylansøgere efter syrere og folk fra Eritrea. Ifølge ambassadør Gigiadze er der flere grunde til, at hans landsmænd søger asyl i Danmark.
- Nogle bliver misledt. De bliver narret af andre i Georgien, der mod betaling for at hjælpe med småting fortæller dem, at de nemt får både arbejde og asyl i Danmark, siger han.

Ifølge ambassadøren er der dog en simpel måde at slippe af med de uønskede asylansøgninger:
- Den bedste løsning ville være at inkludere Georgien på listen over sikre oprindelseslande. Det vil automatisk betyde, at de ikke får asyl, og så er der ikke længere nogen grund til at søge om det.

Hvis de danske myndigheder vurderer et land til at være et "sikkert oprindelsesland" vil asylansøgninger herfra som udgangspunkt blive afvist som åbenbart grundløse. Er det tilfældet kan de afgøres på meget kort tid, og fidusen med at forlænge sit ophold med en asylansøgning duer ikke længere.

Udlændingestyrelsen har netop i september i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp været på en såkaldt fact finding-mission i Georgien med henblik på at afklare spørgsmålet. Dokumentationsgruppens rapport ventes offentliggjort inden udgangen af oktober.

Den Korte Avis bidrager med lidt mere information:
EU gav georgiere visumfri – nu strømmer de ind i Europa, søger asyl og stjæler

De seneste seks år har i gennemsnit 75 georgiere årligt søgt asyl i Danmark. Men alene i de første ni måneder i år er det tal steget til 303, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

Af de cirka 200 asylsager med georgiere, som den danske udlændingestyrelse har behandlet i år, er omkring halvdelen endt med afslag. Den anden halvdel er endt uden afgørelse. Typisk fordi ansøgeren er forsvundet, når sagen er færdigbehandlet.

Samtidig viser en opgørelse fra Rigspolitiet, at antallet af sigtelser mod georgiske asylansøgere i år er femdoblet i forhold til hele sidste år.
De fleste sigtelser drejer sig om butikstyveri, fortæller vicepolitiinspektør Lars Mortensen fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet.

EU og Georgien indgik i 2016 en aftale om visumfrihed, og georgiere må i dag opholde sig i op til 90 dage ad gangen inden for Schengen-området. Siden da har flere lande i perioder oplevet en kraftig stigning i antallet af asylansøgere fra den tidligere sovjetrepublik.

Kina annullerer et forbud mod handel med produkter lavet af truede tigre og næsehorn. De kinesiske myndigheder giver ingen begrundelse for ophævelsen af forbuddet, der blev implementeret i 1993 efter et globalt pres for at sikre truede dyrearter.

Myndighederne i Kina har ikke direkte omtalt ændringen af loven, men har blot i et regeringsnotat bemærket, at der skal indføres "kontrol" med handlen.
Derudover står der i notatet, at horn og knogler fra dyrene udelukkende må fremskaffes fra opdrættede dyr til "medicinsk forskning eller behandling".
- Under særlige forhold vil reguleringen af salget og brugen af produkterne blive styrket, alle handlinger skal godkendes, og mængden af handlen vil blive kontrolleret, står der.

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) kan beslutningen have "ødelæggende konsekvenser globalt set", da det giver smuglere mulighed for at skjule sig bag den lovlige handel.
- Med så lave bestande af vilde tigre og næsehorn, som står over for så mange trusler, er det enormt risikofyldt for Kina at legalisere handlen, siger Margaret Kinnaird, dyrelivsleder i WWF.

Sydøstjyllands Politi er mandag morgen rykket ud til en vejblokade på Skovgårdsvej i Vejen Kommune. Her har en jysk landmand taget lidt utraditionelle metoder i brug. På vejen har han lagt 200 tons grus og et par bigballer, hvilket har spærret den fuldstændig.

- Højesteret har bestemt, at eksproprieringsretten ikke er gyldig. Nu er vi to stridende parter, hvor den ene ikke vil sætte sig ned om et bord og lave en aftale. Det kan man ikke med Vejen Kommune. De vil bare gå efter en (anden, red) paragraf i stedet for.
- Det er jo lidt rystende, når vi lever i retssamfund, at man ikke vil rette ind efter Højesteret. Det er helt grotesk, og så en Venstre-borgmester, siger Martin Lund Madsen, der er en af Danmarks største griseproducenter til Ekstra Bladet.

På en bigballe i starten af Skovgårdsvej satte Martin Lund Madsen for 14 dage siden et skilt op.
'Kære billist. Denne vej bliver desværre spærret den 22. oktober, fordi Vejen Kommune ikke respekterer Højesteret. Vi kæmper for den private ejendomsret', står der på det hvide skilt.

En gymnasieelev har blandet aske fra sin bedstefar i dejen til nogle småkager, som hun efterfølgende serverede for i hvert fald ni klassekammerater.

Ingen har vist tegn på sygdom. Kremerede, jordiske rester af mennesker er ikke giftige, men som lederen af det lokale politi, Darren Pytel, udtrykker det til den lokale avis The Sacramento Bee, kan eleverne have haft nogle »følelsesmæssige udfordringer.«

En af eleverne havde svært ved at tro, at der vitterligt var aske i kagerne.
»Jeg troede hende ikke, før hun tog urnen frem. Hun fortalte mig, at der var en særlig ingrediens i småkagen. Jeg var nærmest skrækslagen,«

Historien melder intet om, hvad det var for en slags småkager. De er væk, så politiet har heller ikke haft lejlighed til at granske indholdet nærmere. Adspurgt om han nogensinde har oplevet noget lignende, svarer Darren Pytel fra politiet i Davis:
»Nej. Den her er ny.«

Permafrosten indeholder ikke kun dobbelt så meget kulstof, som findes i atmosfæren, men også enorme mængder organisk materiale.

Peter Frankopan, professor i global historie, slår fast, at der ikke er nogen jordisk chance for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, som er Paris-aftalens mål.
»Hvis vi overskrider denne grænse, handler det ikke om, at Maldiverne bliver sværere at besøge eller migrering af mennesker - det handler om, hvad der sker, når permafrost smelter og frigiver ​​biologisk materiale, der har været begravet i årtusinder,« siger han.

En af de værste sygdomme, som permafrosten holder fanget, er pesten. Den udryddede et sted mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning på blot 100 år. Og lige netop pesten, som brød ud i 1347, spredte sig på grund af en temperaturstigning, der indtraf omkring 1340, fortæller Frankopan.

Atmosfærens temperatur steg med 1,5 grader, og dermed ændrede cyklussen for bakterien Yersinia pestis sig og blev til pesten, som vi kender den.

En gruppe bestående af tusindvis af migranter, der er på vej fra Mellemamerika mod USA, har revet en port ned, der markerer grænsen mellem Guatemala og Mexico.

Migranterne forsøgte at trænge ind i Mexico, men blev bremset af en talstærk mur af mexicanske grænsevagter. Den føderale politichef i Mexico siger, at vagterne formåede at forhindre migranterne i at trænge ind i landet på ulovlig vis. I stedet vil de komme ind i landet efter reglerne, siger politichefen, Manelich Castilla.
- Det vil blive under de forhold, der er blevet nævnt fra starten: ordentligt og med etablerede procedurer. Aldrig med vold eller magt, siger politichefen.

Grænseovergangen er på mexicansk side beskyttet af et stort antal vagter og høje metalhegn. De mexicanske myndigheder har sat ekstra mandskab ind, som patruljerer grænseområdet i jeeps, der er doneret af USA.

USA's præsident, Donald Trump, har truet Mexico med at lukke grænsen mellem de to lande, hvis de mexicanske myndigheder ikke stopper migranternes videre færd.
Trump har også advaret Honduras, Guatemala og El Salvador om, at han vil tage udviklingsbistanden fra dem, hvis de ikke stopper strømmen af migranter.

Opdatering: Migranter vil gendanne karavane og fortsætte mod USA

Omkring 2000 migranter fra Mellemamerika, som fredag trængte forbi mexicansk politi på en grænsebro mellem Guatemala og Mexico, har lørdag besluttet at gendanne deres karavane og fortsætte vandringen nordpå mod USA.

I en park i den mexicanske grænseby Ciudad Hidalgo stemte migranterne ved håndsoprækning således for at fortsætte. Herefter gik de tilbage til broen og opfordrede dem, der stadig befinder sig på den guatemalanske side, til at krydse floden.
- Lad os alle sammen gå sammen. Vi kan godt, blev der blandt andet råbt.

Dermed trodser migranterne altså den amerikanske præsident Donald Trumps advarsel om at lukke USA's grænse til Mexico.

'Mæh, mæh hvide lam har du noget uld? Ja, ja kære barn. Jeg har sækken fuld. Søndagsfrakke til far og søndagskjole til mor og to par strømper til lillebror'.
Så uskyldigt lyder den svenske børnesang af Alice Tegner, der første gang blev udgivet i 1892. Den klassiske populære børnesang falder dog ikke i alles smag.

Den norske veganske facebook-gruppe 'Veganpreik', mener at flere skandinaviske børnesange om dyr giver et falsk billede af virkeligheden.
- Vi synes, at det er synd, at børnene lærer at udnytte dyr allerede i børnesange, siger lederen og grundlæggeren af facebook-gruppen Veganpreik, Samuel Rostöl.

Den veganske facebook-gruppe tager også afstand fra den norske sang 'Kua mi', der på dansk kan oversættes til 'Min ko'. Sangens tekst er både enkel og uskyldig:
'Min ko jeg takker dig. Dejlig mælk du gir' til mig. Hver en dag jeg til mit brød, drikker mælken din så sød'.

- Vi får jo ikke fårets uld eller koens mælk. Det er noget, som vi tager, lyder det fra facebook-gruppen.
- Set ud fra dyrenes perspektiv er det liv, som dyrene lever i den norske og svenske landbrugs-industri ikke særlig positivt. Vi udnytter dyrene, og siden hen så dræber vi dem. Og de har det på ingen måde godt. Men det fortæller vi ikke til børnene. Vi siger, at lammet er så lykkeligt, og så får vi lammets uld, og så er lammet fortsat lykkeligt. Det er jo misvisende, siger Samuel Rostöl.

Fremover vil det være forbudt for offentligt ansatte i Algeriet at have ansigtet tildækket, når de er på arbejde. Således har regeringen i Algeriet vedtaget et forbud mod at bære burka eller niqab på arbejdspladsen.

Premierminister Ahmed Ouyahia siger, at 'enhver beklædningsgenstand, der hindrer udførelsen af den offentlige service, især niqabben, er strengt forbudt på arbejdspladsen'.

Ifølge regeringen skal alle ansatte 'klæde sig passende i forhold til deres arbejdsopgaver', 'udvise respekt' og 'overholde de regler og principper, der gælder for den offentlige service'.

Myndighederne i den kinesiske provins Xinjiang har nu officielt indrømmet, at de sender muslimer i genopdragelseslejre. De har skrevet brugen af lejrene ind i lovgivningen, skriver BBC.

Muslimer i provinsen, de såkalte uighurer, kan blive sendt i genopdragelseslejr, hvis de udbreder halal, nægter at bruge statsmedier eller undlader at sende deres børn i kinesiske skoler.
I lejrene tvinges de indsatte til at lære sproget mandarin, studere kinesisk lov, at sværge troskab til den kinesiske præsident, Xi Jinping, og til at give afkald på deres muslimske tro.

Menneskerettighedsgrupper har beskyldt de kinesiske myndigheder for at genplacere og internere over en million kinesiske muslimer. De kinesiske myndigheder siger, at de bruger genopdragelsen til at undgå ekstremisme blandt muslimer.

Konflikter med uighurer har stået på gennem en årrække. Separatister og militante uighurer har været i konflikt med kinesiske myndigheder, som har svaret tilbage på brutal vis.
Knap halvdelen af befolkningen i Xinjiang er uighurer.