En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

De lande, der i fremtiden vil være med i EU's asylsamarbejde om Dublin-forordningen, skal også tage del i tvungne flygtningekvoter.
I hvert fald ifølge det reformforslag som Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg netop har stemt igennem.

EU-Kommissionen har foreslået, at en automatisk omfordeling kan sættes i gang, hvis lande modtager langt flere flygtninge, end deres kvote lyder på.
Det første ankomstland skal foretage en hurtig førstebehandling af selve ansøgningen. Der skal udføres sikkerhedstjek og undersøges, om personen i første omgang er asylberettiget.
Medmindre ansøgeren har et særligt bånd til et EU-land, kan vedkommende vælge mellem de fire lande, der har modtaget færrest flygtninge i forhold til kvoterne, fremgår det i forslaget.

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag den 12. oktober en opringning fra en skrotvirksomhed i Hedensted, som fandt det mistænkeligt, at der holdt en fastkørt bulgarsk varevogn på en skovvej tæt ved virksomheden. Mistanken skulle vise sig at holde stik.
"I bilens varerum fandt politiet to sovende rumænere, og politihunden snuste sig hurtigt frem til en større bunke med skrotkabler. Sporet ledte til skrotvirksomheden, hvor de to rumænere var kommet ind ved at kravle over et hegn og klippe pigtråd i stykker."

Blot 23 timer efter anholdelsen erkendte de to rumænere sig skyldige i Retten i Horsens. De erkendte at have stjålet i alt 900 kg skrot til en værdi af ca. 13.000 kr. Tilbage i juni i år var de begge blevet stoppet ved grænsen til Tyskland med bilen fyldt med skrot.
Retten fastsatte straffen til 30 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i seks år. De to rumænere skal derudover betale sagens omkostninger.

Kasse efter kasse står klar på modevirksomheden IC Groups hovedlager i Brøndby.
De er mærket med "BURN" og skal sendes til afbrænding. Det fortæller ansatte på lageret til en muldvarp, som TV2-programmet Operation X har haft ansat på lageret:
- Det er forskelligt, hvor meget der bliver brændt. Nogle gange kan vi have en hel palle med kasser på en uge, siger en medarbejder, der forklarer, at det blandt andet er tøj, som ikke kunne sælges på outlets.

Medarbejderen husker særligt ét tilfælde i 2015, hvor man efter et lagersalg stod tilbage med store mængder nyt tøj, der ikke var blevet solgt.
- Der var så tale om, hvad man kunne gøre for at komme af med de her varer, og der blev det så besluttet, at det skulle køres til forbrændingen. Det var et sted mellem syv og ti tons, siger hun.
Ifølge den tidligere medarbejder ændrede IC Group bestillings-procedurerne i virksomheden, så man fremover ikke fik produceret mere tøj, end man regnede med at sælge.

IC Group står bag mærker som blandt andet Peak Performance, Tiger of Sweden og By Malene Birger.

Nogle surfere opdagede en båd, der lå og vuggede i vandet ud for kysten på øen Kauai i Hawaii. De fik trukket båden i land, og da den efterfølgende blev undersøgt af videnskabsfolk, viste det sig, at der var nogle bittesmå levende organismer, som aldrig er set på Hawaii før, skriver Mirror.

»Algerne og rankefødderne (et lille krebsdyr, red.) er almindelige arter i de store oceaner, men vi kender intet til de små organismer,« siger Carl Berg, til Mirror efter at have undersøgt båden i mandags.
Han fandt også spor, som forklarer, hvor spøgelsesbåden med al sandsynlighed stammer fra. Der var således en lille rusten og afvasket metalplade på båden med japanske skrifttegn. Det får Carl Berg til at konkludere, at den må være drevet til havs under den tsunamikatastrofe, som ramte Japans østkyst i marts 2011. Står det til troende har båden drevet rundt i mere end seks år, før den endte ved Kauai - næsten 6.000 kilometer fra den japanske østkyst.

De kæmpestore modevirksomheder H&M og Bestseller gør et stort nummer ud af at indsamle folks tøj i bæredygtighedens navn. På samme tid brænder virksomhederne nyt tøj i danske affaldsanlæg.

H&M har siden 2013 reklameret med, at man genanvender folks tøj og har de sidste fire år indsamlet 1450 tons tøj i Danmark. Men i samme periode har den svenske tøjgigant afleveret i alt 58 tons tøj til afbrænding.
H&M bekræfter, at virksomheden får brændt tøj af på forbrændingsanlægget i Roskilde, men fortæller, at der kun er tale om tøj, der af en eller anden årsag er sundhedsskadeligt.

Danske Bestseller erkender, at man afbrænder 0,1 promille af sin tøjproduktion. Det svarer til omkring 49 tons om året, men virksomheden siger, at det kun drejer sig om skadet tøj, der ikke kan genanvendes.

Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, har udløst hævede øjenbryn blandt medlemmer af det konservative CDU, som både indenrigsministeren og forbundskansler Angela Merkel tilhører.
Det er sket, fordi de Maizière siger, at han er åben over for at indføre offentlige, muslimske helligdage.

Tyskland har omkring 4,5 millioner muslimer, hvoraf mange har tyrkisk baggrund.

Alexander Dobrindt, fremtrædende medlem af CDU's søsterparti i Bayern, CSU, siger til Bild, at den kristne arv ikke er til forhandling.
- Vi overvejer ikke at indføre muslimske, offentlige helligdage i Tyskland.

Tobu Zoo i Japan er i sorg i disse dage, efter at havens største attraktion er gået bort. Det skriver The Mirror.
Pingvinen Grape-kun blev verdenskendt, da han forelskede sig dybt i et papskilt af en sød pige fra anime-tegneserien, Kemono Girls.

Papskiltet blev placeret i pingvinens indhegning under en reklamekampagne for tegneserien i april, men ingen havde forestillet sig, at Grape-kun ville falde pladask for pap-pigen, Hululu. Den aldrende pingvin tilbragte hele dagen med at stirre op på sit livs kærlighed og personalet var nødt til at fjerne skiltet, for at få ham til at spise.

Grape-kun havde ikke gode erfaringer med kærligheden og måske han var bange for at hun skulle forlade ham.
Under en kraftig storm tidligere på året var dyrepasserne nødt til at fjerne Hululu i en periode og det var tydeligt, at stakkels Grape-kun var knust, indtil papskiltet var tilbage på sin vante plads.

Tusindvis af pingvinunger er døde ved Antarktis i det forskere kalder "en katastrofal hændelse".
En koloni på cirka 18.000 ynglende par af adeliepingviner har nu kun to levende unger tilbage. Det skriver The Guardian.

I en afhandling om den episode skrev en gruppe forskere, der var under ledelse af franskmanden Yan Ropert-Coudert, at det skyldtes usædvanligt meget is på vandet og en hidtil uset mængde regn.
Den usædvanligt store mængde is på vandet betød, at pingvinerne måtte rejse yderligere 100 kilometer for at finde føde. På samme tid betød regnen, at ungerne ikke kunne holde sig varme.

Forbindelsen mellem klimaforandringer og den ekstra is på vandene omkring Antarktis er ikke entydig.
Der er kommet mere is de seneste år, og det kan skyldes mængden af ferskvand i havet, som skyldes klimaforandringer.

Vi andre skal finde os i 100% halal-kød, selvom vi ikke er muslimer, men når mindre end 0,11% af en vare er svinekød, så er det jordens undergang.
Læs bare hvad man kan finde på Ekstra Bladets "Nationen":


- Det er alt for dårligt, at I skriver kyllingepølser på pakningen, når der også indeholder svinekød i.

- I skal bare vide at vores vennekreds og os, fremover aldrig vil købe jeres kyllingepølser og at vi fremover, når vi køber noget, altid vil tjekke indholdet, da vi har lært at vi ikke kan stole på jer, skriver Gamze på Remas Facebook, hvor Yasmin R kort og godt spørger:

- Hvorfor er der svinekød i?

Kør ad the Beach Road, bosæt dig på Winery Avenue eller Beech Lane og køb din jordbærtærte i the Layer Cake House inden for dets opening hours.

Står det til Venstre-kandidat i Gentofte Henrik Thormod Andersen, skal Gentofte Kommune påbegynde en rejse mod at være tosproget og stile efter at kunne tilbyde alle serviceydelser på både dansk og engelsk.
Alt sammen for at tilgodese og byde Gentofte Kommunes internationale borgere velkommen, lokke højtuddannet arbejdskraft til og klæde kommunens børn på til en foranderlig verden ved at sikre en barndom i et internationalt miljø. Samtidig har Venstre i Gentofte en målsætning om at sænke sprogbarrieren mellem kommunens borgere og markere sig som en engelsktalende kommune i et internationaliseret hovedstadsområde.