En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

I denne uge får et par tusind svenskere et atypisk brev med posten. Det er fra svenske Forsvarsmakten og oplyser modtagerne om, at man i tilfælde af krig eller øget beredskab har i sinde at beslaglægge deres køretøj.

Dermed genopliver den svenske regering ifølge Teknikens Värld den såkaldte Totalförsvarsplanering, der ikke har været i brug siden 1990'erne. Regeringen ønsker at styrke landets forsvar, og hvis der udbryder krig bliver køretøjer lige fra traktorer til snescootere en af de første mangelvarer. Ifølge mediet vil 'nogle tusinde' køretøjer blive udpeget inden for 40 forskellige kategorier.

Er man blandt de ejere, der står til at få sit køretøj beslaglagt af militæret, er der ikke noget at gøre. Statens afgørelse gælder i tre år og kan ikke ankes til nogen klagemyndighed, påpeger Teknikens Värld. Til gengæld vil man blive kompenseret for tabet og for de omkostninger, det måtte have at levere køretøjet til militæret.

Hvis Forsvarsmakten på et tidspunkt bliver nødt til at gøre alvor af afgørelserne, vil køretøjerne forblive i statens ejerskab. Selv om de skulle overleve den forhøjede trussel eller krig, vil de altså ikke blive tilbageleveret, når truslen stabiliseres igen.

I Danmark har man også pligt til at stille sit køretøj til rådighed under krig, når det ikke 'på rimelige vilkår kan købes eller lejes af den rekvirerende'. Det fremgår af en bekendtgørelse fra 1976.

Også her vil man i så fald modtage fuld erstatning for det tabte. Pligten gælder dog ikke ejendomme, der er 'af afgørende betydning for ejerens eller brugerens evne til at forsørge sig selv og sin familie'.

Fra på mandag (i mandags når dette sendes, red) bliver det forbudt at anvende elektronisk udstyr i svenske retssale, når nye domstolsregler træder i kraft. Det kan påvirke journalisters arbejde negativt og indskrænke hensynet til offentlighedens interesse, mener det svenske journalistforbund.

- Offentligheden har ret til at få at vide, hvad der sker i en retssag, og journalisternes job er at rapportere direkte fra retten. Derfor mener vi ikke, at der skal være et forbud mod elektronisk udstyr, hverken for journalister eller for offentligheden, udtaler formand for Journalistforbundet Ulrika Hyllert.

Det er forbudt at optage lyd i en retssag, men mange journalister har i dag deres computere med i retssalen, når en sag skal dækkes. Herfra kan der både tages noter til senere, men eksempelvis også blogges direkte fra retten, så læsere på den anden side kan følge direkte med.

Det skal nu være slut. I stedet skal journalisterne finde papir og blyant frem, hvis de vil arbejde fra retten.

Ifølge Charlotte Driving, der er chefjurist i Domstolsverket, kan der gøres undtagelser. Men det vil i så fald være op til den enkelte dommer at beslutte.

I praksis kan det betyde, at der bliver stor forskel på journalisternes frihed til at arbejde, afhængigt af hvilken dommer der er på arbejde den pågældende dag, påpeger forbundsformanden.

USA's præsident, Donald Trump, vil gerne møde Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i den demilitariserede zone (DMZ) mellem Nord- og Sydkorea. Det skriver Trump natten til lørdag dansk tid på Twitter, mens han er til G20-topmøde i Osaka i Japan.
- Efter nogle vigtige møder, herunder mit møde med Kinas præsident, Xi Jinping, forlader jeg Japan og tager til Sydkorea med præsident Ban Ki-moon (Sydkoreas præsident, red.).
- Mens jeg er der, hvis Kim Jong-un ser dette, vil jeg gerne møde ham ved den demilitariserede zone. Bare for at give ham hånden og sige goddag, skriver Trump.

Nordkoreas viceudenrigsminister, Choe Son Hui, kalder det "et meget interessant forslag", og at det ville være godt for at styrke båndet mellem de to lande.

Hui siger, at Nordkorea endnu ikke har modtaget en officiel invitation.

Opdatering: Sydkoreas præsident bekræfter møde ved den demilitariserede zone

Ifølge nyhedsbureauet Reuters ankom Trump til Seoul i Sydkorea sent lørdag for at tale med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, efter at have deltaget i G20-topmødet i Osaka.

Trump blev her spurgt, om Kim vil mødes med ham i DMZ søndag, hvortil Trump svarede:
- Vi må se. Han vil rigtig gerne.

Mødet i zonen mellem Nordkorea og Sydkorea giver forhåbninger om, at USA og Nordkorea kan genoptage forhandlingerne om den atomaftale, landene tidligere har forsøgt at forhandle på plads.
- Vores folk er ved at finde ud af hele. Vi vil begge gerne mødes, sagde Trump efter et møde med flere sydkoreanske virksomheder natten til søndag dansk tid.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har sidenhen bekræftet, at mødet vil finde sted.
- USA's og Nordkoreas ledere vil mødes til et håndtryk for freden, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Donald Trump ankommer ifølge planen til DMZ senere på dagen søndag lokal tid.
- Det bliver et kort møde. Egentlig bare et håndtryk. Men et håndtryk betyder meget, siger Trump.
- Jeg ser frem til at ankomme til DMZ, som jeg længe gerne har villet besøgt, siger han.

Præsidenten sagde, at han havde et godt forhold til Kim, men at parterne stadig er et stykke fra at blive enige om en atomaftale.

Aftalen vil lukke ned for Nordkoreas atomprogram, mod at USA fjerner sanktioner mod landet. Det skal ifølge USA's plan være med til at sikre freden på den koreanske halvø.

Sydkoreas præsident kalder det søndag for en "milepæl", hvis mødet skulle finde sted. Trump og Kim mødtes sidst i Vietnam i februar.

Opdatering: Håndtryk genstarter atomforhandlinger mellem USA og Nordkorea

Mødet var historisk, fordi det er første gang nogensinde, at en amerikansk præsident krydser grænsen til det lukkede land.

Under seancen, der er blevet sendt direkte på tv, takkede Donald Trump den nordkoreanske leder.
- Det er en ære for mig at være her, sagde Trump blandt andet og satte et par ord på forholdet til Kim Jong Un:
- Jeg har kunnet lide ham, siden første gang jeg så ham.

Kim Jong Un fortalte, at han var "meget overrasket" over Trumps tilbud om at mødes. Om håndtrykket sagde han, at "det er udtryk for, at i dag er anderledes fra i går".

Efter håndtrykket holdt de to ledere et møde i den demilitariserede zone (DMZ) mellem Sydkorea og Nordkorea. Det varede 50 minutter, hvorefter Trump fortalte om de genstartede forhandlinger.

På baggrund af ny forskning, skal det salt, du sætter på bordet og putter i maden, fremover ændres lidt. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Således vil der fremover være krav om, at der skal være 20 milligram jod for hvert kg salt. Siden år 2000 har kravet været 13 milligram pr. kg.

Årsagen til ændringen er, at nogle danskere - primært kvinder - får for lidt jod gennem kosten, og de risikerer derfor at få stofskiftesygdommen struma. Derudover kan mangel på jod hos gravide og ammende påvirke hjerneudviklingen hos fostre og nyfødte. Helt konkret kan det betyde en risiko for mental retardering hos børn.

Det nye krav på 20 milligram er baseret på beregninger fra forskere på DTU Fødevareinstituttet.
- Ved at skrue på kravene kan vi og virksomhederne på en nem måde gøre en forskel for folkesundheden. Folk skal endelig ikke spise mere salt. Men især en del kvinder vil have gavn af at få lidt mere jod, end det de i øjeblikket får gennem deres almindelige måltider, forklarer Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Fødevarestyrelsen.

De nye krav træde i kraft allerede 1. juli. Der vil dog være en overgangsperiode, hvor virksomheder kan bruge det allerede producerede salt og produkter tilsat det salt, som altså ikke opfylder de nye krav.

Jod er en essentiel del af det menneskelige fødevareindtag, da det er afgørende for, at kroppen kan producere de to skjoldbruskhormoner T3 (trijodothyronin) og T4 (thyroxin), og det kan altså i sidste ende føre til sygdommen struma, som ses ved, at skjoldbruskkirtlen vokser og i alvorlige tilfælde kan blive op til et kg tung.

Normalt er man vant til at smide især sodavandsflasker og øldåser i flaskeautomaten. Men fra på mandag den 1. juli vil du begynde at kunne finde pantmærker på langt flere varer end tidligere. Det oplyser Dansk Retursystem.

Blandt andet vil du kunne se pantmærker på juice, saft, most og smoothies.

Udvidelsen af pantsystemet i Danmark har til formål at sikre en mere bæredygtig og klimavenlig tilgang til materialer, oplyses det.

Af den grund er det fra 1. november ikke længere tilladt for producenterne at sætte produkterne på markedet uden pant.

Hvis du efter den 1. november skulle se en juice eller en smoothie uden et pantmærke på, er det dog ikke nødvendigvis en fejl. Det kan nemlig skyldes, at butikkerne har fået lov til at sælge ud af deres lagre for at undgå madspild.

Hvis man panter sine flasker og dåser, så holder man dem 'i et lukket kredsløb', hvor man kan blive ved med at smelte den samme plastikflaske om til en ny flaske igen og igen. Det samme gælder aluminiumsdåser og glasflasker, oplyses det.

Der udledes 81 procent mindre CO2, når man genanvender en plastikflaske frem for at producere en helt ny, oplyser Dansk Retursystem. Pantsystemet sparede i 2018 klimaet for i alt 143.950 ton CO2.

I det politiske forståelsespapir, som S, SF, EL og R sendte ud tirsdag aften, kan man nemlig på side 11 læse, at den nye regering og støttepartier vil 'tage initiativ til lovgivning', når det gælder samtykke ved samleje.

I punktet 'Sikre bedre ligestilling' kan man læse følgende:
'En ny regering ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder. En ny regering vil blandt andet på baggrund af Straffelovrådets anbefalinger, hvad angår muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, tage initiativ til lovgivning.'

I netop Sverige sidestilles samleje uden samtykke med voldtægt. Der er med andre ord tale om voldtægt, hvis den person, man har samleje med, ikke aktivt har vist lyst til at deltage.

De svenske domstole skal i voldtægtssager have fokus på, om der er udtrykt samtykke. Samtidig er det sådan, at man ikke nødvendigvis behøver at have sagt 'ja' helt formelt, men at man kan have vist det fysisk.

I marts i år meldte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig så også klar til at få samtykke indskrevet i dansk lov. Det fik oppositionen til at genfremsætte beslutningsforslaget.

Mens elektrificeringen af verdens bilpark er i kraftig vækst, har det stået mere stille i luften. Men nu er der godt nyt fra israelske Eviation, skriver britiske Telegraph.

Alice, som flymodellen er døbt, kan fragte 9 passagerer 1.000 km i 10.000 fods højde ved 440 km/t efter en fuld opladning.

Tre propeller på henholdsvis vingerne og bagtil driver flyet frem. Flyet er fremstillet af kompositmaterialer for 95 procents vedkommende, og nyheden ventes i luften i 2022.

Ifølge Eviation har man allerede fået en tocifret ordre fra det regionale amerikanske luftfartsselskab CapeAir.

Den israelske producent har også en storesøster til Alice klar i kulissen. Hun får et større og mere avanceret batteri, der gør en flyvedistance på 1.180 km mulig.

Hvis de to israelske søstre får luft under vingerne, kan de blive blandt de første vigtige bidragydere til en elektrificering af flytransporten, der globalt tegner sig for to procent af CO2-udledningerne. Driftsomkostningerne skal også være markant lavere end ved konventionelle fly.

Ifølge Telegraph arbejdes der lige nu på 170 elektriske fly rundt omkring på kloden. Det er en stigning på 50 procent i forhold til for et år siden.

Der er store forventninger til den nye generation af batteridrevne fly, i første omgang til regionale distancer.

Klik på overskriften, for at se listen.

Efter års tovtrækkeri skal den 67-årige, tidligere vognmand og hashsmugler Jørn Lisberg nu udleveres til Frankrig, hvor han er idømt syv års fængsel for forsøg på indsmugling af 103 kilo hash.

Hans mere end fire år lange kamp mod et ufrivilligt ophold i Frankrig sluttede onsdag morgen, da han klokken 8.22 blev erklæret anholdt på sin bopæl i et lejet sommerhus ved Slagelse. Godt fire timer senere faldt afgørelsen i Retten i Næstved: Jørn Lisberg skal udleveres og varetægtsfængsles, indtil beslutningen kan gennemføres.

Kendelsen er den foreløbige kulmination på et forløb, der går helt tilbage til oktober 2014, da franske toldere pågreb en af Lisbergs chauffører med 103 kilo hash i lasten. Chaufføren er senere idømt fem års fængsel i sagen, men franskmændene fandt også grund til at sigte Lisberg og anmodede om at få ham udleveret allerede i december samme år.

Tidligere udleverede lande aldrig egne statsborgere til retsforfølgelse eller afsoning i andre lande. Dengang skulle det andet lad føre sagen i personens hjemland, hvor straffen også ville blive afsonet. Alt det har EU dog ændret på...