En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mødes mandag og tirsdag med sine nordiske og baltiske kolleger i Helsinki i Finland.
Der blev taget endnu et skridt i udvidelsen af det nordiske samarbejde, da ministrene mandag underskrev en aftale om et nordisk radarprojekt.

Aftalen betyder, at fire nordiske lande kan få et endnu bedre overblik over Østersøområdet.
- Vi udveksler radarbilleder med hinanden, så vi får et bedre overblik over, hvad der sker i luften over det nordiske område, siger ministeren.

Udvekslingen sker mellem Danmark og Norge, som er Nato-medlemmer, samt Sverige og Finland. Det ventes at være på plads inden for et års tid. Sikkerhedssituationen i Østersøregionen og øget fokus på afskrækkelse er også på dagsordenen under de møder, som ministeren holder i forskellige regi.

- Spændingen er steget noget i vores del af verden, og derfor er det vigtigt med den bedst mulige information.
- Det er åbenbart, set fra et dansk synspunkt, at Rusland er meget aggressiv, efter at det har annekteret Krim og startet krigen i det østlige Ukraine, siger ministeren.

Danskerne kan ikke længere få en ganske almindelig stivkrampe-vaccine hos lægen, på sygehuset eller, hvis de ryger på skadestuen.

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines, der i januar måned i år overtog Statens Serum Instituts vaccineproduktionen, har nemlig henover sommeren besluttet, at man ikke vil opretholde produktionen af ren stivkrampevaccine.
Der er ellers solgt 67.000 doser af vaccinen herhjemme de seneste fem år til læger og sygehuse, men nu er den officielt udgået fra det danske marked.

Og det er ikke optimalt, mener Lægeforeningen.
– Jeg var ikke klar over, at den helt udgik, men regner med at klinikerne får nogle meldinger om, hvad vi så gør. Det bliver formentlig kombinationsvaccinen med difteri, men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at give en ekstra vaccine, som man i nogle tilfælde ikke har behov for, siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og formand i Lægemiddeludvalget.

Hos Statens Serum Institut, der ikke længere producerer vaccine, men stadig har ansvaret for indkøb af vaccine og det danske beredskab mod smitsomme sygdomme, siger man om det nye situation:
– Det har faktisk været sådan siden 1996, at anbefalingen har været, at når man fik en sårskade og skulle stivkrampevaccineres, så fik man det som en vaccine, der indeholder både stivkrampe og difteri. Så man har i forvejen brugt den i langt de fleste tilfælde, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen.

En børnehaves besøg i lokalt bibliotek i Borås, hvor der blev lyttet til en cd med Pippi Langstrømpe-historier er nu endt med en politianmeldelse.

Det er langt fra første gang, at Astrid Lindgreens folkekære fortælling om Pippi Langstrømpe bringer sindene i kog på den anden side af Øresund. Balladen handler især om, at den rødhårede piges far er 'negerkonge', hvilket er vand på den svenske krænkelsesindustris mølle.

Den krænkende episode udspandt sig i september, skriver GT Posten, hvor børnehavebørn var på besøg på biblioteket og der hørte en lydbog med Pippi-historier. Ordet 'Negerkonge' indgik i fortællingen, og en tilfældig forbipasserende skyndte sig at anmelde forseelsen til politiet.

Børnehaven har også været i kontakt med biblioteket, der fortæller, at det ikke var en fejl, at de havde den pågældende udgave af Pippi-fortællingerne stående på hylden. På biblioteket mener man, at det også er vigtigt at bevare ældre udgaver af litteratur.
- Men det var da en frygtelig hændelse. Og vi sikre, at det ikke kan ske igen,' siger Åsa Hedberg Karlsson, bibliotekar ved Borås Bybibliotek til GT Posten.

Efter 20 år i USA, ønskede nordjyske Uffe Hellsten at vende tilbage til Danmark med sin kone Quynh Doan og deres to børn Tor og Mia. Men den ansøgning om opholdstilladelse til Quynh Doan, der skulle have været en formalitet at få, blev afvist. 17 måneder og en klage senere var der dog godt nyt til familien i Vodskov.

Folketinget ændrede reglerne for familiesammenføring kort tid efter, at familien var kommet til Danmark, og derfor skulle også danske statsborgere, der ønskede familiesammenføring med en ægtefælle, kunne dokumentere, at de havde en større tilknytning til Danmark end i dette tilfælde USA - det såkaldte tilknytningskrav.
- De ændrede regler gjaldt så åbenbart med tilbagevirkende kraft, og så fik vi blankt afslag. Det virkede helt urimeligt. Min kone og jeg har boet i USA i 20 år og vores børn er født der, så selvfølgelig har vi ikke en større tilknytning til Danmark end USA.
Udlændingenævnet gav familien medhold i, at det ikke burde ramme dem, at reglerne blev ændret efter, at de havde ansøgt.

Parret har gennem sine jobs i USA oparbejdet en formue på et anseeligt millionbeløb.

Endnu et eksempel på, at selvforsørgende danskere har problemer med at få lov til at bo i deres eget land, med en udenlandsk ægtefælle. Samtidig kan stort set alle andre nationaliteter uden problemer bosætte sig i danmark med deres ægtefælle, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til familieliv).

Den 3. november 1957 tidligt om morgenen skrev det daværende Sovjetunionen historie ved at sende hunden Laika i kredsløb om Jorden.
Den herreløse hund, der var fundet i Moskvas gader, var dog dødsdømt fra det øjeblik, raketmotorerne fik Sputnik 2 til at løfte sig fra jorden.

"Vi valgte tæver, fordi de ikke behøver at løfte et ben for at tisse, og det betyder, at de skal have mindre plads end hanhundene, forklarer Kotovskaja.
Og vi valgte herreløse hunde, fordi de er mere selvhjulpne og mindre krævende.
Selvfølgelig vidste vi, at det var Laikas skæbne at skulle dø på rejsen, for der var ikke andre måder at få hende tilbage", siger Adilja Kotovskaja.

Håbet var, at Laika ville holde sig i live i ti dage, men i stedet døde hun efter få timer af overophedning og dehydrering. Temperaturen begyndte at stige inde i Sputnik 2 som følge af for dårlig isolering i satellitten.
Først i 2002 fortalte Rusland den sandfærdige historie. Indtil da var det blevet fortalt, at Laika havde klaret sig godt og først døde, da man af barmhjertighed gav hende et sidste måltid med gift.

Muslimske politielever præges af "had og vold". Sådan lyder den hårde kritik fra flere kilder i politiet i Berlin, som omtales i Die Welt.
En af politiskolens undervisere satte ild til debatten med nogle udtalelser til en kollega. Disse udtalelser er optaget på en lydfil, som har cirkuleret. Politiet har bekræftet, at optagelsen er ægte.

Underviseren beskriver blandt andet forholdene i en klasse, hvor der er mange elever med arabisk og tyrkisk baggrund. Han taler om en atmosfære af had, vold og uvilje mod at lære. Eleverne har ingen respekt for lærerne. De er frække og til tider truende. Og de er alt for dårlige til tysk.

Ifølge Die Welts kilder accepterer disse politielever ikke kvindelige kolleger, og det viser de meget tydeligt.
For nylig stillede en muslimsk elev en tysk kvindelig kollega til regnskab for, at hun gik for vestligt klædt i sin fritid!

Underviserens konklusion lyder: "Det er ikke kolleger, det er fjenden. Det er fjenden i vores egne rækker."
Der er mange af disse elever på politiskolen i Berlin. Meningen er, at de skal rekrutteres til at arbejde i byens meget indvandrertætte bydele, der fungerer som parallelsamfund.

Den kontroversielle egyptiske advokat Nahib al-Wahsh har skabt bestyrtelse blandt mange kvinder i Egypten, fordi han offentlig i et direkte debat-program på tv har sagt, at det er en patriotisk pligt at seksuelt chikanere piger iført afslørende tøj, og at det er en national pligt at voldtage dem. Og her mener advokaten f.eks kvinder iført hullede cowboy-bukser eller andet afslørende tøj, der viser dele af kvindens bare hud.

De chokerende udtalelser blev sagt i et debatprogram på tv-stationen Al-Assema tidligere i denne måned, hvor deltagerne blandt andet diskuterede et lovforslag i forbindelse med prostitution. Det skriver flere britiske medier, heriblandt Daily Mail, Mirror og Independent.
De meget provokerende og kvinde-fjendske udtalelser har skabt stor vrede i Egypten, hvor organisationen 'Egyptens Nationale Råd For Kvinder' har udtalt, at de planlægger at sende en klage til tv-stationen. De har også i en pressemeddelelse opfordret de egyptiske medier til ikke at give spalteplads til folk, der opfordrer til vold mod kvinder.

I en undersøgelse fra 2008 kom det frem, at 83 procent af Egyptens kvinder siger, at de har været udsat for seksuel chikane, mens 53 procent af mændene udtaler, at kvinderne selv er skyld i, at de bliver udsat for seksuel chikane.

Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, De Radikale og SF indgået en aftale om en ny ferielov. Aftalen tager direkte afsæt i det forslag, arbejdsmarkedets parter i Ferielovsudvalget i slutningen af august overleverede til regeringen.

Den 80 år gamle danske ferielov ændres blandt andet for at være bedre i overensstemmelse med EU's regler. I 2014 åbnede EU-Kommissionen en sag mod Danmark. Kommissionen mente, at den danske ferielov strider mod EU's arbejdstidsdirektiv, der slår fast, at lønmodtagere har ret til fire ugers betalt ferie.
Den nye ferielov træder i kraft fra 1. september 2020. Det giver tid til at indrette de kollektive overenskomster efter de nye regler.

Folk, der allerede er på arbejdsmarkedet i dag, og altså ikke har holdt betalt ferie det første arbejdsår, vil have en pose penge til gode, når de går på pension. De penge bliver placeret i en fond og udbetales, når man forlader arbejdsmarkedet.
Ovenstående afsnit betyder i praksis at alle feriepenge du optjener fra September '19 og ét år frem, beslaglægges af staten, og at du risikere at vente flere årtier på dine egne penge. Dette betegnes pænt som en "overgangsordning". Læs mere i Jyllands-Postens artikel fra d. 22/08 '17:
Overblik: Ferielov står til at blive ændret i 2020

»Problemet er, at juletræsproduktion forurener naturen, fordi man bruger sprøjtegift og kunstgødning, som går ned i grundvandet,« siger Hanne Stender Damkjær (der stiller op til Skanderborg Byråd for Alternativet) til TV 2 Østjylland.
Som minimum bør man derfor købe økologiske juletræer, mener hun, der dog også mener, at et juletræ af pap kan bruges, så længe det har den rette form. Kun fantasien sætter grænser, mener hun, der afviser at være med til at ødelægge julen.

OPDATERING 01/11 '17: Juletræer af pap - et alternativ?
Nu kan man som kyniker indvende, at pap også er et træprodukt. Det kommer bare ikke direkte ude fra skoven, men har været hele vejen igennem en kæmpe industri med hvad dertil hører af vand- og kemikalie- og energiforbrug.
Hun nævner dog ikke det mest oplagte alternativ til de rigtige juletræer, nemlig plastjuletræet. Det lyder nok ikke godt i alternative ører, selv om nogen måske vil hævde, at også det er et naturprodukt, idet plasten er lavet af olie, som jo egentlig er træer, der er komprimeret i jorden ved en naturlig proces gennem millioner af år.

Norges ambassade i Islamabad i Pakistan melder om omfattende snyd og forkerte oplysninger i ansøgninger fra lokale om at få et Schengenvisum.
- Den lokale Schengen-gruppe anslår, at der er falske dokumenter og urigtige oplysninger i så mange som 80 til 90 procent af ansøgningerne, hedder det i en rapport fra ambassaden.

Årsagen kan være, fremgår det af rapporten, at Norge på grund af mangelfuld verificering af dokumenter, fremstår som det "svageste led i Schengen-kæden".

Et Schengenvisum giver folk uden for EU adgang til at rejse i alle 22 Schengenlande i op til tre måneder ifølge eu.dk