En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Seks afrikanske migranter er sårede, efter der omkring klokken 11 dansk tid blev affyret skud mod flere forskellige personer fra en forbikørende bil, fortæller borgmesteren i den italienske by Macerata. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om flere skyderier, der har fundet sted forskellige steder i byens centrum. En af de seks ofre skulle være hårdt såret.

To timer efter skyderiet kunne italiensk politi anholde en mistænkt. Den 28-årige mand er italiener, og i en video af anholdelsen, som det lokale nyhedsmedie Il Resto del Carlino har offentliggjort, kan man se, at han bærer et italiensk flag om halsen. Ifølge BBC har gerningsmanden været aktiv i regionale politiske valg for anti-immigrationspartiet Lega Nord.

Byens borgmester, Romano Carancini, kæder ifølge nyhedsbureauet Associated Press skyderiet sammen med et grusomt mord i byen tidligere på ugen. I onsdags blev den 18-årige italienske kvinde Pamela Mastropietro fundet dræbt, parteret og efterladt på gaden i Macerata. En 29-årig nigeriansk mand er anholdt og mistænkt for drabet. Han har nægtet at udtale sig, men vidner skulle have set ham bære de to kufferter, der indeholdt kvindens kropsdele, og politiet har angiveligt fundet blodige knive og tøj i hans besiddelse.
Fordi alle de sårede i lørdagens skyderi er afrikanske immigranter, siger borgmester Romano Carancini ifølge Associated Press, at »sammenfaldet mellem disse to begivenheder får en til at tænke, at der er en forbindelse«.

Cottbus er en by i den østlige delstat Brandenburg, som omgiver Berlin. Den har 100.000 indbyggere og er hjem for 3400 flygtninge. Spændinger er taget til, efter at fem syriske teenagere blev anholdt i januar for to knivangreb.

Avisen Süddeutsche Zeitung skriver, at en højreorienteret demonstration, som var en protest mod landets udlændingepolitik, lørdag eftermiddag havde klart flere deltagere end en demonstration, der var vendt mod fremmedhad.
Ifølge vurderinger fra avisens udsendte journalist var der mindst 2000 deltagere i den højreorienterede demonstration lørdag eftermiddag, mens betydeligt færre tidligere på dagen havde demonstreret for en verdensåben by.

USA vil modernisere sit atomarsenal ved blandt andet at udvikle nye og mindre atombomber, der er beregnet til at blive brugt på en slagmark.
Amerikanerne vil udvikle de mindre bomber, da Trump-administrationen er bekymret for, at USA's fjender vil antage, at USA aldrig vil bruge sine nuværende atomvåben, fordi de er alt for kraftige.

De nye tiltag kommer ifølge det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, som et modsvar på en stigende trussel fra primært Rusland.

I den nye strategi bliver der også opfordret til en fortsat modernisering af atomarsenalet generelt. Det vil gælde for de jordbaserede missiler, ubådsmissiler og bomber, som smides fra fly.

Strategien, der senest blev opdateret i 2010, peger også på truslen fra Nordkorea, Iran og Kina, men fokuserer altså primært på Rusland.

Sikkerhedsberedskabet i den nordfranske havneby Calais er skærpet, efter at der torsdag udbrød voldsomme masseslagsmål mellem grupper af migranter.

Fire unge migranter fra Eritrea er i kritisk tilstand, efter at de blev ramt af skud i sammenstødene. De fire afrikanere er mellem 16 og 18 år. Desuden er en femte person indlagt med alvorlige kvæstelser. Personens nationalitet eller alder er ikke oplyst.

Balladen startede, da en migrant fra Afghanistan affyrede skud, mens omkring 100 migranter fra Eritrea og cirka 30 fra Afghanistan ventede i en kø på at få udleveret mad.
Endnu et slagsmål brød derefter ud i et industriområde nogle kilometer derfra mellem over 100 eritreere, som bevæbnet med jernstænger og kæppe kom i klammeri med omkring 20 afghanere, oplyser anklagemyndigheden i Calais.
12 personer kom til skade i slagsmålet.

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at sende indkøb af nye eltog i udbud. Togene skal erstatte IC3 og IC4. Vedligeholdelsen af de nye tog kommer producenten til at stå for, fremgår det af aftaleteksten. Det skal altså ikke længere være en opgave for DSB.

De skandaleramte IC4-tog forventes udfaset og skrottet midt i 2020'erne, mens IC3 udfases med udgangen af 2027.

Ole Birk Olesen siger, at der har været stor fokus på ikke at gentage IC4-skandalen.
- Derfor skal vi ud og have et tog, der i forvejen kører på europæiske strækninger.

- Har netop indgået aftale om at erstatte IC3 og IC4 med nye 150 eltog til 11 milliarder, som virker, er billigere i drift og forurener mindre, skriver De Radikales transportordfører, Andreas Steenberg, på Twitter.

Konkurrencerådet har afgjort, at CD Pharma har overtrådt konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling. Selskabet tog en urimelig høj pris for det ve-stimulerende lægemiddel, Syntocinon, da det i april 2014 hævede prisen fra 45 til 945 kroner. Midlet blev solgt til Amgros, der er regionernes indkøbsorganisation for lægemidler.
Konkurrencerådet påbyder blandt andet CD Pharma fremover at afstå fra en lignende adfærd.

I 2013 vandt en parallelimportør og konkurrent til CD Pharma rammekontrakten om at levere det ve-stimulerende lægemiddel til Amgros til 43 kroner per pakke. Parallelimportøren kunne ikke levere som aftalt i foråret 2014, og Amgros måtte i stedet købe Syntocinon fra CD Pharma via Lægemiddelstyrelsens 14-dages auktioner. CD Pharma havde i modsætning til parallelimportøren leveringssikkerhed, fordi selskabet havde en eksklusiv distributionsaftale med producenten om salg af Syntocinon i Danmark.
Sidst i april 2014 hævede CD Pharma prisen på lægemidlet med 2000 procent fra 45 kroner til 945 kroner. CD Pharma har ikke kunnet begrunde prisstigningen med for eksempel højere omkostninger eller særlige hensyn til forskning og udvikling.
CD Pharmas adfærd indebar, at Amgros samlet betalte små 6 millioner kroner mere end prisen i den oprindelige kontrakt med parallelimportøren.

Konkurrencerådet har besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.

Det ve-stimulerende lægemiddel Syntocinon, som benyttes af offentlige sygehuse i Danmark, har eksisteret siden 1950’erne, og patentet er udløbet for længe siden. Prisen har ligget omkring 44 kroner per pakke i perioden 2007-2014.

En baby på bare otte måneder er blevet voldtaget - angiveligt af sin fætter - i den indiske hovedstad, Delhi.

Swati Maliwal, der er chef for Delhis kommission for kvinder, besøgte hospitalet mandag, og hun beskriver pigens skader som 'horrible'. Pigen måtte igennem en tre timer lang operation.
»Hendes hjerteskærende råb kunne høres på intensivafdelingen. Hun har forfærdelige skader på de indre organer,« tweetede Swati Maliwal efter besøget.

At et lille barn bliver offer for en voldtægt, har chokeret hele Indien. Og at hun har fået livstruende skader, får mange til at overveje, om man har nået et nyt lavpunkt.
Men statistikkerne, der er lavet af regeringen, viser, at sådanne forbrydelser langt fra er usædvanlige - og der bliver flere af slagsen.

De indonesiske myndigheders forfølgelse af seksuelle minoriteter griber stadig mere om sig. Indonesisk politi anholdt i weekenden 12 transkønnede kvinder i landets Aceh-provins, klippede håret af dem og tvang dem til at iføre sig mandetøj.

De blev anholdt, mens de opholdt sig i skønhedssaloner, efter at naboer havde klaget over, at de kunne have negativ indflydelse på de lokale beboeres børn.
Optagelser med mobiltelefoner lagt ud på sociale medier viser, at politifolk efter anholdelserne førte de transkønnede kvinder frem foran folkemængder, der råbte skældsord af dem. Andre billeder viser, hvordan de anholdte i fuld offentlighed fik klippet deres hår af.

Den lokale politichef, Ahmad Untung Surianata, sagde mandag til den britiske nyhedskanal BBC, at politiet vil tilbageholde de arresterede i tre dage for at lære dem at følge de traditionelle kønsroller. »Alt går fint, og nu opfører de alle sig som rigtige mænd«, udtalte han.

Aktionerne var en direkte konsekvens af, at islamistiske organisationer i særlig grad har fremhævet homo- og transseksuelle som et eksempel på, at Indonesien er i moralsk forfald ved at have overtaget vestlige, dekadente værdier.
Aceh er foreløbigt den eneste provins i Indonesien, der har indført sharia-lovgivning, men islamistiske organisationer er i stor fremgang flere steder i landet, hvilket har fået den indonesiske regering og landets myndigheder til i høj grad at overtage islamisternes dagsorden.

Uddag af Politikens fakta-boks:

  • Knap 88 procent af befolkningen er muslimer, mens næsten 10 procent er kristne, 1,7 procent er hinduer, og 0,7 procent er buddhister.
  • Trods islams store udbredelse er Indonesien ifølge sin forfatning et sekulært land.

I Indien er over 21 millioner piger uønskede, og de modtager færre ressourcer, fordi deres forældre ville have haft en søn. Det siger den indiske regering på baggrund af undersøgelser. Det har fået mange til at opfordre til flere indgreb til fordel for kvinder.

Regeringens årlige økonomiske oversigt har for første gang et helt kapitel om kvinder med titlen "MeToo" i anerkendelse af den globale kampagne mod sexchikane. Oversigten et blevet uddelt i parlamentet i denne uge.

Der er i dag en kønsfordeling med 943 kvinder, hver gang der er 1000 mænd. Det har fået demograferne til at fastslå, at der mangler over 63 millioner kvinder.
Kønsselektion ved abort er strengt forbudt. Men det forekommer meget hyppigt, hedder det i rapporten.
Den fastslår, at en del forældre bliver ved at med at få børn, indtil de får en søn. Det har ført til, at der er anslået 21 millioner "uønskede piger".

Mange forældre ønsker sig sønner, fordi de kan arve fast ejendom, mens familier må betale medgift, når deres døtre skal bortgiftes.

Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.

Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.

Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.

Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.
I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.
»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.

EU-Domstolens gennemsnitlige behandlingstid er lige nu 8-10 måneder, men kan være længere.

Det er lidt underligt, at Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet er lovligt for Tyrkere, men da EU underkendte 26-års reglen, således at tilknytningskravet kom til at gælde for danskere, var der ingen tvivl. Det var tilsyneladende mere uproblematisk at vurdere en danskers tilknytning til Danmark, end en tyrkers tilknytning. At dette kan ende med også at få betydning for danskere, der så kan sidestilles med tyrkere, er for dem kun en en lille bi-ting, og end ikke værd at nævne.