En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Fra 29. maj til 29. juni kan norske Merete Hodne ikke bruge sin Facebook-konto, efter den er blevet midlertidigt spærret.

Den sanktion mener hun er så voldsomt et indgreb mod hendes ytringsfrihed, at hun nu sagsøger selskabet og dets stifter Mark Zuckerberg for 7,63 mia. kr. - svarende til cirka 240 mio. kr. per dag hun er udelukket.

Det er uklart helt præcist hvad, der har ført til Hodnes udelukkelse fra det sociale medie. Men Hodne selv mener at kunne koble det til, at hun får et år siden fik begrænset visningen til et opslag, hvor hun med et billede udtrykte støtte til den stærkt højreorienterede brite Tommy Robinson.

Kvindens advokat Per Danielsen forklarer det ekstreme beløb, man sagsøger for, med at man baserer sig på »amerikanske retsprincipper.«
»Og fordi et af verdens største selskaber af præventive grunde bør pålægges en høj erstatning, så indgreb i ytringsfriheden ikke gentager sig,« forklarer han videre.

NRK har fået en ekspert i mediejura til at give sin vurdering med af søgsmålet. Denne har ikke megen tiltro til, at Merete Hodne skulle få succes med sit foretagende.
»Ingen kan pålægge Facebook at have noget bestemt indhold på deres medie. Det bestemmer det i udgangspunktet selv,« forklarer advokat Jon Wessel Aas til NRK.

Merete Hodne har tidligere været i offentlighedens søgelys i Norge, efter hun nægtede at farve hår på en muslimsk kvinde, som på daværende tidspunkt gik med hijab. Den sag endte i retten, hvor hun blev pålagt en både på lidt over 5.000 kr.

Efterfølgende blev hun kaldt »nazifrisør« i en revysketch. Hodne lagde sag en for den ytring, men tabte i retten.

Merete Hodne er siden den hårfarvningssagen blevet kendt som islamkritiker i Norge. Selv kalder hun sig »frihedskæmper.«

Altså, Facebook stiller en platform til rådighed, hvor folk kan ytre sig, men de vil have lov til at bestemme hvem der kan ytre hvad. Og det er tilsyneladende helt i orden.
Merete Hodne har stillet en service til rådighed hvor folk kunne så håndteret håret, men hun måtte ikke selv vælge, hvilke kunne hun ønskede at betjene. Det var ikke i orden.
Dét virker da ikke helt fair...

Alle otte brintanksstationer i Danmark er lukket ned efter en eksplosion i Sandvika i Norge mandag, viser et kort over stationernes driftstatus.

Energiselskabet OK, som er del af joint venturen Danish Hydrogen Fuel A/S, som driver fire af tankstationerne, bekræfter over for Ingeniøren, at det er den norske ulykke som er årsag til lukningerne.
»Det er brintselskabet NEL, som har leveret teknologien bag tankstationen i Norge og til de stationer som OK også er del af i Danmark. Og ifølge dem er teknologien bag de danske stationer en anden, og derfor bør der ikke være risiko for en lignende episode på OK-stationer«, siger direktør Niels Ole Christensen.

På et bestyrelsesmøde i Danish Hydrogen Fuel, som ud over OK ejes af industrigasselskabet Strandmøllen og NEL, er det dog besluttet at lukke ned for en sikkerheds skyld. Derfor må danske ejere af brintbiler få deres nuværende tank til at vare længst muligt.
»Vi har sammen med konsortiet besluttet at være på den sikre side, og derfor lukker vi ned til det er undersøgt«, siger direktøren.

Den ulykkesramte norske brintstation og de otte danske har det tilfælles, at de er bygget på teknologi fra brintselskabet NEL Hydrogen. Teknologien er imidlertid ikke den samme i Danmark og Norge, og 'derfor bør der ikke være risiko for en lignende episode på OK-stationer' i Danmark, siger brændstofkædens direktør, Niels Ole Christensen, til Ingeniøren. Alligevel har man dog valgt at stoppe salget af brint.

Årsagen til eksplosionen kan imidlertid godt tage lang tid at finde, hvis man spørger Oslos politi. Lederen af sektionen for økonomi og specialefterforskning, Rune Skjold, siger til mediet E24, at det 'hurtigt kan tage nogle måneder'.

Tilføjelse: Samtlige brinttankstationer i Danmark lukker efter norsk ulykke
I går meldte brintselskabet NEL, at ingen stationer i Danmark blev lukket, fordi de danske er en tidligere generation og mindre komplekse.
Det er beklageligvis løgn. Kortet viser at hovedparten af de danske brint-stationer er lukket.

Det vil ske 1 ud af 7299 gange. Det er ifølge de nyeste udregninger risikoen for, at Jorden får besøg af asteroiden 2006 QV89 dette efterår. Asteroiden forventes at drive forbi Jorden 9. september 2019, og den er højt på Det Europæiske Rumagenturs (ESA) liste over rumobjekter, der kan kollidere med Jorden.

2006 QV89 er dog det objekt, der tidligst risikerer at kollidere med Jorden. Nummer et på listen er asteroiden 2010 RF12, der ifølge ESA har en risiko på 1 ud af 16 for at ramme Jorden - det bliver dog først i 2095.

Ifølge ESA’s målinger af 2006 QV89-asteroiden er det klart mest sandsynlige scenarie, at asteroiden suser forbi Jorden i sikker afstand på omtrent 6,7 millioner kilometer. Månen er cirka 384.400 kilometer væk. Men ifølge LiveScience er der altså stadig en risiko på en ud af 7299 eller omtrent 0,01 procent for, at asteroiden vil ramme Jorden.

Det betyder at der er større risiko for at dø af dét, end af at spise bacon, som vi ellers skulle gå i panik over for få år siden: Bacon er meget farligt! Eller er det?

Hovedet på en kæmpestor forhistorisk ulv er dukket op fra permafrosten i Sibirien. Fundet, der er mere end 40.000 år gammelt, stammer fra den pleistocæne epoke, og det er ekstremt velbevaret.

Ulvens hjerne såvel som dens mammut-agtige pels og imponerende hugtænder er intakte, og det menes, at ulven har været mellem to til fire år gammel, da den døde.
»Det er et unikt fund, og det er første gang nogensinde, at man har fundet resterne af en fuldvoksen pleisocæn-ulv med dets væv bevaret,« fortæller Albert Protopopov, professor i palæontologi ved det russiske Sakha Academy of Sciences, ifølge The Siberian Times.

Det er nu planen, at forskere ved Naturhistoriska riksmuseet i Sverige skal undersøge ulvens DNA.
»Vi kommer til at sammenligne den med moderne ulve fra i dag for at forstå, hvordan arten har udviklet sig og for at kunne skabe en god rekonstruktion,« siger Albert Protopopov til The Siberian Times.
Den forhistoriske ulvs hoved måler 40 centimeter i længden. Det er halvt så stort som hele kroppen på en moderne ulv, der måler mellem 66 til 86 centimeter.

0-100 km/t på 4 sekunder. Det lyder sjovt. Og det er det for det meste også.

Men når landets knap 5000 Tesla-ejere træder blot en smule for hårdt på pedalen, udløser det en voldsom acceleration, som presser forsikringsselskaberne. Så de varsler præmiestigninger - heldigvis kun til Tesla-ejere.

- Med elbiler som Tesla kan vi se, at der er langt flere simple påkørsler, hvor man for eksempel kører ind i carporten. Mit gæt er, at det skyldes accelerationen, som er en helt anden end det, som folk er vant til, siger Trygs produktchef Mikkel Zimakoff til erhvervsmediet InsideBusiness.

En række branchefolk, som mediet har talt med, forklarer, at Teslaer er langt, langt dyrere at reparere end almindelige personbiler.
- Er det blot en mindre skade, skal vi jo til at udskifte halvdelen af bilen, fordi komponenterne er bygget sammen, forklarer Christian Tangdal, som er aktuar hos Topdanmark.

Samtidig har Tesla-ejere flere skader end andre.
- Vi må sige, at fremkomsten af Teslaer har vendt risikobilledet for bilforsikring. Det skyldes, at antallet af skader på Teslaer er cirka dobbelt så højt i forhold til benzin- og dielseldrevne biler. Noget skyldes, at de accelererer voldsomt hurtigt, og så bliver bilisterne overrasket og kommer galt af sted. Og så er de støjfri, det hjælper heller ikke, forklarer Christian Tangda til InsideBusiness.

Peter er 55 år, har været i Marokko i 5 år, og kan derfor kun få integrationsydelse på 6118 kr pr måned. Og fordi han ikke er flygtning, fik han at vide, at han ikke kunne få dansk tillæg.

- Jeg er kommet hjem fra udlandet uden for EU (Marokko) og kan få Integrationsydelse.
- Men men.......
- Jeg fik at vide i februar, at jeg ikke kunne få det såkaldte 'Dansktillæg', da det er tiltænkt flygtninge, der lærer dansk, og kommunen har henvist til loven.

enter image description here Sådan skriver Peter R til nationen! om de 6118 kroner (brutto), han har modtaget de seneste tre måneder i integrationsydelse fra kommunen. Peter klager egentlig ikke over ydelsen - som er en del lavere end kontanthjælp - men over, at han som dansktalende dansk statsborger ikke kan få den danskbonus på 1500 kroner ekstra pr måned, som andre kan. Og selv om han har fået oplyst fra Integrationsministeriet, at han faktisk er berettiget til at modtage ydelsen, så er han stadig uden tag over hovedet:
- Det viser sig, at jeg er den eneste i kommunen på den slags ydelse og man har formentlig ikke ikke gidet at at søge info.
- Jeg har ringet til Integrationsministeriet, og deres svar er at - ja, jeg skal have Danskbonus - og de siger, at der er lavet en fejl. Og at kommunen skal udbetale den fra nu af.
- Det er hårdt at komme hjem fra udlandet (var i Marokko i 5 år - ud af mine 55 år) og så finde ud af, at første gang i ens liv, man har brug for hjælp, så kan man få 6118 kr brutto før skat og skat til folkekirken :-) og intet mere.

En domstol i Indien har mandag idømt tre mænd fængsel på livstid for voldtægt og drab på en otteårig muslimsk pige.

Sagen har vakt vrede i Indien og forårsaget spændinger mellem religiøse grupper. En af de tre dømte er en hindupræst. Anklagerne havde ønsket, at de tre mænd blev idømt dødsstraf.

Tre andre mænd - alle politifolk - fik hver fem års fængsel for at have ødelagt beviser i sagen.

En forsvarsadvokat oplyser, at alle seks dømte vil appellere dommene.

Den otteårig pige tilhørte et muslimsk nomadefolk, der lever i skovene i Kashmir-regionen. Hun blev taget til fange, bedøvet og holdt indespærret i et tempel. Her blev hun udsat for seksuelle overgreb i en uge, inden hun blev kvalt og banket til døde med en sten i januar 2018.

Sagen har rystet Indien og førte til, at parlamentet vedtog en lov om, at voldtægt kan give dødsstraf, hvis offeret er under 12 år.

I den uhyggelige sag om den otteårige pige er det indiske regeringsparti BJP blevet kraftigt kritiseret, fordi nogle af partiets medlemmer havde kritiseret politiet for at rejse sigtelse mod de formodede gerningsmænd.

Allan Jørgensen er pensionist, og hans 67-årige ryg gør ondt. Det har den gjort før, men nu har det varet i en uges tid, så derfor vil han gerne rådføre sig med sin praktiserende læge. Men det kan han ikke komme til. Allan Jørgensens læge har nemlig sygemeldt sig og indtalt en besked på sin telefonsvarer, der henviser patienterne til andre læger i Gribskov Kommune.

Sygemeldingen går helt frem til 31. august, hvor den tinnitus-ramte læge nedlægger sin praksis – og der kommer ingen afløser. Allan Jørgensen har altså reelt ikke længere nogen praktiserende læge, men han har stadig ondt i ryggen.

Den tidligere campingplads-bestyrer gik derfor ned på Borgerservice for at skifte læge, men fik at vide, at det kostede 200 kroner. Også selv om lægeskift ifølge reglerne er gratis, hvis en lægepraksis nedlægges.

Problemet er, at Jørgensens læge ikke er stoppet officielt, men blot har sygemeldt sig i tre måneder, indtil praksissen nedlægges. Derfor holder Borgerservice fast i kravet om de 200 kroner, selv om de ved, at der skal udstedes gratis sundhedskort til alle den sygemeldte læges klienter om tre måneder. Det er gebyr-gak-gak, synes Allan Jørgensen.

Kravene til nye bilers forurening bliver stadigt skrappere i EU, og over hele linjen arbejder bilproducenterne i døgndrift for at følge med.

Én producent vil dog ikke længere være med: Russiske Lada, der står bag ikoniske biler som den lille 2105 sedan og firehjulstrækkeren Niva, har valgt at forlade EU i stedet for at opdatere sine modeller. I hvert fald for en tid.

Ladas modeller har ikke kunne købes i Danmark siden 2010, men i blandt andet Tyskland og Sverige er salget fortsat. Bilerne har indtil videre formået at leve op til EU's miljøkrav, men 1. januar 2021 er det slut. Herefter må bilproducenternes modeller nemlig ikke udlede mere end 95 gram CO2 pr. kilometer i gennemsnit. Ifølge Teknikens Värld udleder firehjulstrækkeren Niva - der nu går under navnet Lada 4x4 - eksempelvis 226 gram pr. kilometer i sin nuværende form.

Netop Ladas 4x4-model har været i produktion i nogenlunde samme form siden 1977, men sidste år viste producenten en helt ny udgave som prototype.

Lanceringen af afløseren ligger et stykke ude i fremtiden, men tyske Auto, Motor und Sport forudsiger, at den måske kan gøre det muligt for Lada at vende tilbage til EU. Det skyldes ikke mindst Ladas partnerskab med Renault og Nissan, der måske kan bane vejen for en fransk eller japansk motor i den kommende 4x4.

Efter 42 års produktion er 4x4-modellen blevet lidt af en kultbil, og stærkere kræfter ønsker ikke, at den skal forlade unionen lige foreløbig. Derfor har den tyske importør ifølge Teknikens Värld sørget for, at 1000 eksemplarer næste år får den nødvendige ombygning, så de kan leve op til de skrappere krav.

Om ombygningen skal ske i Rusland eller i Tyskland er endnu ikke klart, men den får prisen på den lille firehjulstrækker til at skyde i vejret. Ifølge det svenske medie koster bilen i dag 90.000 danske kroner i Tyskland, mens prisen efter ombygningen forventes at stige til omkring 137.000 kroner.