En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

I Sverige er det ikke let at være oprindelig svensk. Hvis man er gammel, er det ekstra svært. Mange lever på gaden, og nogle kører rundt i busser og tog hele natten for at kunne holde varmen. Men dem der er så heldige, stadigvæk at have et hjem, må ikke selv bestemme.

Hvis man har behov for hjemmehjælp, så må de ældre svenskere ikke vælge "visse etniciteter" fra. Det er diskrimination og racisme. Derimod må "visse etniciteter" gerne vælge arabisk talende hjemmehjælp til. Det er hensyn.

Siden det kom frem, at flere ældre i Västernorrlands kommuner havde ønsket sig etnisk svensk personale, er Diskrimineringsombudsmanden gået ind i sagen.
Diskrimineringsombudsmanden mener, at det er diskriminerende, når kommuner giver de etnisk svenske ældre mulighed for at vælge plejepersonale efter herkomst.

På den anden side, så kan Diskrimineringsombudsmanden ikke udtale sig om de mange serviceordninger der tilbyder kultur- og sprogspecifik hjemmehjælp. Omkring disse serviceordninger er tavsheden larmende.

Der er plejehjem der har arabisk som niche, og som reklamerer med at kunne tilbyde vandpiber, arabiske TV-kanaler og alt muligt andet som minder de ældre om hjemlandet. Det er ikke noget Diskrimineringsombudsmanden reagerer på.

En 28-årig kvinde iført niqab er som den første blevet sigtet for at overtræde tildækningsforbuddet, der trådte i kraft onsdag. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Kvinden kom op at toppes med en anden kvinde på en rulletrappe i Hørsholm Midtpunkt.
- De skubber lidt til hinanden, og det udvikler sig, fortæller vagtchef David Borchersen.
- Under slagsmålet ryger hendes niqab af, men da vi når frem, har hun taget den på igen, fortsætter han.

Begge kvinder er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men den 28-årige er altså også som den første sigtet for at overtræde tildækningsforbuddet.
Den 28-årige kvinde vil om nogen tid få tilsendt en bøde på 1000 kroner for at overtræde tildækningsforbuddet. Hvis hun nægter at betale, vil sagen blive indbragt for domstolene.

Snart bliver det formentlig muligt for Tesla-ejere at spille de klassiske arkadespil Pole Position, Tempest og Missile Command på display-skærmen i deres Tesla. Atari-klasikere bliver nemlig en del af den amerikanske virksomhed Teslas næste software-opdatering til Tesla-ejere, skriver virksomhedens administerende direktør, Elon Musk.

Han skriver samtidig, at han håber på at inkludere Tempest, Missile Command og racerspillet Pole Position. Styringen af sidstnævnte vil være forbundet til bilens rat - når bilen står stille, tilføjer Tesla-direktøren.

Atari-spillene bliver sandsynligvis kun første bølge af bilspil, da Elon Musk også opfordrer spiludviklere til at ansøge (om job, red) ved Tesla.

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte trækker endnu engang overskrifter verden over. Denne gang har han smadret luksusbiler af den helt dyre slags. Samlet set er der smadret slæder for mere end 30.000.000 kroner.

Destrueringen af de svinedyre biler kommer ifølge medierne som et led i præsidentens kampagne mod korruption og smugling. Udover 68 biler stod også otte motorcykler for skud, da en bulldozer fladmaste dem.
Køretøjerne har alle tidligere været i smugleres besiddelse.

En bombe ved en militær kontrolpost i det sydlige Filippinerne har tirsdag dræbt mindst ti mennesker. Eksplosionen skete, da soldater og regeringsvenlige militstropper var ved at inspicere en varevogn, som var blevet stoppet ved kontrolposten lige efter daggry.

Den voldsomme eksplosion dræbte mindst en soldat, fem militsfolk og fire landsbyboere. Det skete i udkanten af byen Lamitan, der hovedsageligt har kristne indbyggere, og som ligger på den overvejende muslimske ø Basilan.

Basilan er en højborg for den militante gruppe Abu Sayyaf, der har svoret troskab til Islamisk Stat (IS). Abu Sayyaf har gennem årene taget adskillige vestlige og lokale gidsler. Flere gidsler er blevet halshugget, hvis gruppens krav om løsepenge ikke er blevet opfyldt.

Det frygtes, at Abu Sayyaf og andre islamistiske grupper forsøger at tage kontrollen over det sydlige Filippinerne og danne et kalifat.

Klodens største kongepingvinkoloni er skrumpet med næsten 90 procent de seneste tre årtier. Det oplyser forskere i en artikel, der mandag er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Antarctic Science.

Der er tale om en koloni på den afsides, franske ø Ile aux Cochons, der ligger midt imellem Afrika og Antarktis. Sidste gang, forskere var på besøg på øen, var der omkring to millioner kongepingviner. I dag - knap tre årtier senere - er det tal skrumpet til 200.000.

Årsagen til det store fald er et mysterie for forskerne.
- Det er fuldstændig uventet, og det er særligt væsentligt, fordi kolonien udgjorde næsten en tredjedel af verdens kongepingviner, siger den førende forfatter til artiklen, Henri Weimerskirch.

Weimerskirch og hans kolleger har i tidligere studier beskrevet, at klimaforandringer - som det ser ud nu - vil betyde, at øgruppen Iles Crozet, som Ile aux Cochons er en del af, vil være ubeboelig for kongepingviner cirka i midten af dette århundrede.
Det er ikke en mulighed for kongepingvinerne at migrere, da der ikke er andre øer i nærheden, der passer til dem.

En global territoriekamp er undervejs. Over de seneste tre årtier har global opvarmning fået den arktiske is til at smelte. Og selvom de fleste ser det som en katastofe, er der altså fem arktiske nationer, der kan få noget ud af det. Som mere af isen smelter, er der nemlig fem lande, der omgiver Nordpolen, der ved et nyt hav kan se frem til nye handelsruter og naturressourcer.

Ifølge det engelske Royal Institute of International Affairs er det nye arktiske hav fyldt med uopdagede naturressourcer. Det inkluderer olie og naturgas, men derudover også mineraler som guld, zink, nikkel og platin. Og selvom disse ressourcer alle er svært tilgængelige, gør global opvarmning nu opgaven lidt lettere for de arktiske nationer.

Under international lovgivning kan hvert land gøre krav på hav op til 370 kilometer ud fra sin kyst. Derudover er det frit lejde, hvis et land altså kan bevise over for FN, at den ydre zone tilhører dem. Indtil videre har kun Island og Norge gjort krav på ydre zoner, der er blevet godkendt.
Problemet opstår derimod, når landes krav på nyt territorium overlapper. Rusland, Danmark og Canadas krav overlapper nemlig hinanden, og ingen af kravene er derfor blevet godkendt endnu.

Også Kina vil have en bid af kagen. Selvom landet ikke har territorier i den arktiske region, vil Kina have sin internationale og 6000 kilometer lange handelsrute til at skyde igennem den arktiske region.

Vi gik nok alle og troede, at alle katolske præster var homoseksuelle pædofile, men det lader ikke til at være tilfældet:

Seksuelle overgreb begået af katolske præster er ikke kun gået ud over kordrenge og andre mindreårige. Også nonner har i årtier været udsat for voldtægter og seksuelt misbrug fra præster og biskopper.
En nonne i Indien har for nylig anmeldt en biskop til politiet for voldtægt. Noget, som for bare et par år siden ville have været helt utænkeligt.

En afrikansk nonne, der ikke ønsker at stå frem med navn, fortæller således til nyhedsbureauet AP, at hun for næsten 20 år siden var udsat for et seksuelt overgreb fra den præst, som hun var i gang med at skrifte over for.

Omfanget af seksuelt misbrug af nonner er uvist, i det mindste uden for Vatikanets mure. Men tidligere denne uge stod en gruppe nonner fra en mindre menighed i Chile frem på en national tv-station med deres historier om overgreb begået af præster og andre nonner.

Radarinstrumenter på rumfartøjet Mars Express har fundet, hvad der tilsyneladende er en sø på Jordens naboplanet Mars. Søen, der er af saltvand, er omkring 20 meter i diameter og befinder sig under halvanden kilometers is på Mars' sydpol.

Ifølge forskerne bag fundet, er det muligt for mikrobiologisk liv at leve i den underjordiske sø.
- Dette er det sted på Mars, hvor man har noget, der minder mest om noget beboeligt - et sted hvor liv kan eksistere, siger planetforsker Roberto Orosei fra Istituto Nazionale di Astrofisica i Italien, der ledte forskningen. Italienske videnskabsmænd har brugt tre år på at indsamle radarsignaler, der er indhentet af Det Europæiske Rumprograms rumfartøj Mars Express.

Fundet af flydende vand på Mars er ikke et entydigt bevis på, at der er liv på planeten, men det er et skridt på vejen til at finde ud af, om der kan være.
- Det er ikke nyt, at der er vand på Mars, det har vi vidst i mange år. Men det vand, vi kender fra Mars, har primært eksisteret som is eller damp, fordi lufttrykket på Mars er meget lavere end på Jorden.

Det er om at kigge godt efter, når man er ude at vandre i den norske natur. Her har man nemlig aldrig oplevet så mange hugormebid, som man gør i år.

- Vi oplever, at der er rigtig mange, som er blevet bidt af hugorme i år i forhold til tidligere år. Det er nok på grund af varmen, der gør, at vi er mere uden for i det gode vejr, fortæller professor Dag Jacobsen, som er afdelingsleder for akutmedicinsk afdeling ved Oslo Universitetssygehus.

Den norske afdeling af Giftlinjen, Giftinformasjonen, melder også om en stigning i antallet af henvendelser fra folk, som er kommet i karambolage med den eneste giftige slange i den norske natur.
- Siden maj har vi fået 264 henvendelser fra mennesker, der er blevet bidt af en hugorm, fortæller Anita von Krogh, der er seniorrådgiver hos Giftinformasjonen.

I Skandinavien bruger man et specielt antistof for at neutralisere hugormegiften, der cirkulerer i blodet. Modgiften gives til omkring halvdelen af de patienter, som indlægges på sygehuset efter at have været i kontakt med hugormen. Men denne sommer er antistoffet, som kaldes ViperaTAb, blevet en mangelvare på grund af den høje efterspørgsel.

- På grund af stigningen i bid, har vi været nødt til at tage et 'reserve-antistof' ind på det nationale lager for modgifter ved akutmedicinsk afdeling i Ullevål.
- Det, vi har tilbage af den originale modgiften, vil vi hellere bruge på udsatte grupper, som børn og dem med hesteallergi, fortæller Dag Jacobsen