En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Gadebilledet i Saudi-Arabien kan komme til at se ganske anderledes ud i fremtiden. I hvert fald hvis det står til den fremtrædende religiøse leder Sheikh Abdullah al-Mutlaq, der er medlem af det magtfulde råd Council of Senior Scholars.

Sheikh Abdullah al-Mutlaq varsler nemlig et opgør med den traditionelle klædedragt ayaba, der er en lang kjole, som kvinder i Saudi-Arabien bliver påbudt af bære i det offentlige rum. Det er første gang, at en fremtrædende religiøs leder har opfordret til at lempe på reglerne for brugen af ayaba.
»Over 90 procent af muslimske kvinder i den muslimske verden bærer ikke ayabas. Derfor bør vi ikke tvinge folk til at bære dem,« udtaler han ifølge BBC.

Udmeldingen kommer, efter den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, har gjort antræk til en større modernisering af landet som et led i hans Vision 2030-program.

Flertallet af EU-Parlamentets medlemmer er ikke begejstrede for at skulle sætte uret en time frem, når vi rammer marts. Torsdag har parlamentet stemt om, hvorvidt man burde revidere loven om skift til sommertid, der er bestemt på EU-niveau.
Og her har flertaget stemt for, at man bør se kritisk på det halvårlige tidsskift og om nødvendigt ændre reglerne.

Afstemningen i parlamentet blev vedtaget med 384 stemmer for, 153 imod og 12 blanke stemmer. Den skal nu bruges til at lægge pres på EU-Kommissionen, som parlamentet i første omgang vil have til at lave en evaluering af direktivet.

Udsmykkede tanks, farverige missiler og klapsalver til håndfladerne begynder at bløde. Den får ikke for lidt, når Nordkorea viser de militære muskler frem, og torsdag var det tid til et nyt show.

Normalt bliver paraden afholdt 15. april for at markere Kim Il-Sungs fødselsdag - denne dag er også kendt som 'Solens dag'. Men for første gang i 40 år har det nordkoreanske regime valgt at afholde en parade i februar, og det sker bare en dag før Sydkorea holder åbningsceremoni for Vinter-OL.

En anden iøjnefaldende detalje er, at Nordkorea normalt sender live fra disse militærparade, men det var ikke tilfældet torsdag morgen. Her blev der kun sendt billeder fra eventet, efter det havde fundet sted.
Ifølge BBC har flere Sydkoreanske eksperter peget på, at den manglende livedækning på nordkoreansk kan skyldes, at de seneste ugers opløftende stemning mellem Sydkorea og Nordkorea.

Der var ingen smil i Californien, da Trump-regeringen i sidste måned introducerede ny lovgivning, der åbnede for offshore olieboringer ud for størstedelen af USA’s kyster.
Dette er på ingen måde noget, som USA’s mest folkerige stat ønsker, og Californien mener nu, at have fundet en måde at blokere for udviklingen.

Reelt har staten ingenting at skulle have sagt, siden der er tale om salg af leasingrettigheder i føderalt kontrollerede vande. Men Californien har gravet i historiebøgerne og støvet en strategi af, som også blev brugt i 1980'erne, da den tidligere Ronald Reagan-regering forsøgte at gøre noget lignende.
Således har statens Landkommission meddelt, at den vil blokere for nye konstruktioner af olierørledninger såvel som forbyde brugen af eksisterende rørledninger til at transportere udvindinger fra nye boringer.

Californien er ikke alene om om at være imod den nye politik, og modstanden kommer både fra demokratisk- og republikanskledede stater.

Nacka Kommune i Stockholm-området var i december sidste år plaget af en række væbnede røverier på åben gade. Ofrene var mindreårige børn.
Nu er den gal igen i byen. Lørdag aften kom to mindreårige børn hjem til deres forældre og fortalte, at de var blevet truet med pistol til at aflevere deres ejendele, herunder mobiltelefoner.

Sagen blev meldt til politiet, der satte en større eftersøgning i gang for at finde gerningsmændene. Men forgæves.
Man skulle formode, at politiet så udsendte et signalement bygget på ofrenes beskrivelse.
Anna Westberg fra det lokale politi siger til Dagens Nyheter: "Vi vil ikke gå ud med andet signalement, end at det drejer sig om to unge gerningsmænd."

Da røvere hærgede byen i december, kom politiet for skade at omtale nogle af gerningsmændene som "af afrikansk oprindelse". Men at fortælle noget om forbryderes etniske baggrund bliver i Sverige ofte betragtet som noget nær rendyrket racisme. Det skulle man åbenbart ikke nyde noget af denne gang. Så nu blev røverne lavet om til "to unge gerningsmænd".

Det bliver sværere for udlændinge at få ret til velfærdsydelse i Danmark som dagpenge og kontanthjælp. Det er et af resultaterne af VLAK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti om at sænke skatten med i alt fem milliarder kroner.

Aftalen blev indgået tirsdag, og den bliver blandt andet finansieret ved at indføre opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse. Derudover skærpes optjeningsprincipperne for retten til kontanthjælp.
- Optjeningsprincipperne sender et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække, hedder det i aftalen.
I forhold til dagpenge betyder opholdskravet, at et medlem af en a-kasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de første syv år i landet.

Regeringen og DF er dog enige om, at det ikke gælder danskere, der har været udsendt af deres arbejdsgiver. Derfor er udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed undtaget. Det samme er ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib.

Det nye beskæftigelseskrav vil gælde fra 1. januar 2019 for alle, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008 - det vil sige både udlændinge og danske statsborgere.

Når virksomheden SpaceX omkring klokken 19.30 tirsdag aften sender sin Falcon Heavy-raket mod stjernerne, bliver der skrevet rumhistorie.

Normalt når man afprøver nye raketter, sender man noget tungt af sted. For eksempel har NASA sendt vand eller betonklodser, som skal simulere en satellit eller andet materiel i toppen af tårnet. Ejeren af SpaceX, Elon Musk, har været uortodoks og valgt at sende sin Tesla Roadster ud i universet.

I Teslaen vil der være en mannequin, der heder Starman, og anlægget vil spille David Bowies udødelige klassiker Space Oddity. Som om det ikke var nok, vil der i handskerummet ligge en udgave af kultklassikeren 'Hitchhikers guide to the galaxy.'

Eftersom det er første gang, at Falcon Heavy-raketten skal ud og flyve, så er der meget, der kan gå galt. Raketten har i alt 27 mindre motorer, der er sat sammen i tre større grupper. Falcon Heavy vejer 1.420.788 kg, er 70 meter høj, og kan løfte hvad der svarer til en Boeing 737 med passagerer og bagage.

Opdatering: Efter historisk raketaffyring: Her svæver Tesla i rummet
Se video fra opsendelsen, ved at gå til kilden.
Falcon Heavy blev sendt afsted fra Kennedy Space Center i Florida, som Nasa blandt andet har brugt til at sende folk til månen.
Mindst 100.000 tilskuere overværede opsendelsen af raketten, der efter flere forsinkelser blev sendt afsted klokken 21.45 dansk tid.
Falcon Heavys kraft er kun overgået af Saturn V-raketten, der sidst fløj i 1973, da den skulle sende Apollo 17 ud i rummet med kurs mod månen.

At de to booster raketter vender tilbage til Cape Canaveral i Florida og lander på en platform er nu så stor en selvfølge, at det ikke engang beskrives i artiklen, men kun som billedtekst i slutningen af artiklen. Ingen andre operatører har endnu formået at gøre det samme.

Nu får elbilejere bedre mulighed for at lade bilen op på arbejdspladsen. Ifølge en ny EU-aftale skal der i nær fremtid opsættes mindst én ladestander, når parkeringspladser til mere end 20 biler bliver anlagt eller renoveret ved større erhvervsbygninger.
Samtidig skal der lægges tomrør til fremtidig kabelføring på 20 procent af parkeringspladserne. Og fra 2025 skal medlemslandene desuden stille krav om, at der bliver opsat ladestandere på eksisterende parkeringspladser.

Oprindeligt var der lagt op til lidt mere vidtrækkende krav i forslaget fra EU-kommissionen. Den foreslog tilbage i 2016, at grænsen skulle gå ved 10 parkeringspladser, så også meget små pladser ville få ladestandere.

En eksplosion har natten til tirsdag ramt nær et parkeringshus i det centrale Malmø. Politiet oplyser, at der er sket skader på en facade, men det er uklart, hvilken genstand der er eksploderet.
Ingen personer er kommet til skade i eksplosionen.

Det er den anden eksplosion i området inden for kort tid, skriver Aftonbladet. For få uger siden blev indgangen til det svenske ordensselskab Siriusorden på Rundelsgatan ødelagt af en eksplosion.

For femte gang på knap tre måneder har politiet i Malmø fået en anmeldelse om gruppevoldtægt. Denne gang efter en episode natten mellem fredag og lørdag, hvor en kvinde over 18 år har anmeldt, at hun er blevet bedøvet og udsat for gruppevoldtægt i et lokale i et lejlighedskompleks på Lindängen.

Politiet vurderer ikke umiddelbart, at der er en sammenhæng mellem de fem anmeldte gruppevoldtægter, hvor det foreløbig ikke er lykkedes politiet at anholde en eneste mistænkt.

Der er endnu ikke udsendt så meget som en flig af et signalement, og det lader ikke til, at de svenske medier er synderligt interesserede i at spørge ind til dem. Det eneste, som politiet har fortalt om de påståede voldtægtsforbrydere, og som er gengivet i svenske medier, er, at der er tale om mænd, og at der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem de fem episoder.