En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

USA's præsident Donald Trumps administration har standset et program for midlertidig opholdstilladelse til næsten 60.000 haitianere, der har boet og arbejdet i USA, siden et voldsomt jordskælv rystede den caribiske nation i 2010. Det oplyser det amerikanske ministerium for national sikkerhed i en pressemeddelelse.
Det midlertidige opholdsprogram vil ifølge ministeriet blive forlænget en sidste gang frem til 22. juli 2019. På den måde får de mange haitianere tid til at forberede sig på at skulle rejse hjem.

12. januar 2010 ramte et af de mest dødelige jordskælv nogensinde Haiti. Skælvet havde en beregnet størrelse på 7,0 og kostede 316.000 mennesker livet.
Hjemsendelserne sker, fordi ministeriet vurderer, at forholdene i Haiti er væsentligt forbedret i løbet af de seneste syv år.

Forskere har advaret om, at der kan ende med at komme flere voldsomme jordskælv verden rundt i 2018. De mener, at variation i det tempo, som jorden roterer i, kan medføre øget seismisk aktivitet særligt i tætbefolkede tropiske områder.

Selvom udsvingene ikke er større, end at dagens længde bliver forkortet med et millisekund, kan de stadig få betydning for aktiviteten i jordens undergrund.

Det er forskerne Roger Bilham fra University of Colorado og Rebecca Bendick fra University of Montana, der har påpeget sammenhængen mellem jordens rotation og seismisk aktivitet.
De har fundet fem perioder, hvor antallet af kraftige jordskælv har været højere, end man normalt ser. I de perioder har der været mellem 25 og 30 voldsomme jordskælv på et år, mens der gennemsnitligt var 15 kraftige jordskælv på et år resten af tiden.
Forskerne forsøgte at finde sammenhængen mellem den øgede seismiske aktivitet og andre faktorer. Her opdagede de, at når jordens rotation blev langsommere, var der samtidig flere jordskælv med en styrke på mere end 7 på Richterskalaen.

- Det er meget tydeligt. Jorden giver os fem år til at forberede os på fremtidige jordskælv, siger Roger Bilham.
Og nu er der snart ikke mere tid til forberedelse, for jordens rotation blev langsommere for mere end fire år siden.
- Næste år kommer vi til at se en voldsom stigning i kraftige jordskælv. Vi har haft et blidt år med kun seks jordskælv i den kategori i år. Næste år kan det tal sagtens være 20, mener Roger Bilham.

»Virksomheden går fallit. Fortsætter det sådan her, når den aldrig 2019.«
Sådan lyder ordene fra tidligere næstformand i General Motors' bestyrelse, Bob Lutz, om den amerikanske bilproducent Tesla.

Lutz mener blandt andet, at Tesla lider under et for småt netværk af forhandlere og ikke har de nødvendige produktionsfaciliteter. Han mener i øvrigt heller ikke, at den amerikanske bilproducent kan noget, som konkurrenterne på markedet ikke ville kunne efterligne.
»Der er ingen hemmelig formel hos Tesla. De bruger samme lithium-ion batteri som alle andre,« påpeger Bob Lutz.

Her er det måske værd at indskyde, at ideen med Tesla ikke var, at være dominerende på markedet for el-biler, men at skabe en revolution. Påstanden "De bruger samme lithium-ion batteri som alle andre" viser hvor langt Tesla er nået, på netop dét punkt, for der var ingen el-bil producenter der brugte de batterier, før Tesla gjorde. De har helt enkelt ændret markedet, sådan som det var meningen. Det ville være mere fair at sige "Alle andre bruger samme lithium-ion batteri som Tesla". Vi skal også huske på, at der kun var sporadiske forsøg på el-bil produktion hos de store bil producenter, inden Elon Musk overhalede dem alle sammen indenom. Nu er GM, Nissan, og WV for alvor på vej, og det er en lang række af de andre gamle bil producenter også. Men de havde aldrig før gjort et reelt forsøg, før de blev tvunget af Tesla. Det er ellers alle sammen firmaer der ville have haft ressourcerne til at gøre det, flere år før Elon Musk satsede hver en US$ han ejede.
Selv hvis Tesla går fallit, har Elon Musk sejret ad helvede til.

For første gang installerer svensk politi mikrofoner, der kan opfange lydene fra kriminalitet i ghettoerne og sende dem direkte til en politicentral.
Hvis politiet hører lyden af skud, eksplosioner, knusning af glas eller skrig fra blandt andet voldtægtsofre, kan man reagere hurtigt. Der bliver så straks sendt besked til betjente i lokalområdet med sms eller mail.

Mikrofonerne kan ikke opfange tale, forsikrer det svenske politi. De kan altså ikke bruges til at overvåge private konversationer. Men mikrofonerne er smarte nok til for eksempel at skelne, om der skydes med en pistol eller et automatvåben.
De kan også lokalisere, hvor i området lyden af skud eller skrig kommer fra. Det vil kræve flere hundrede detektorer, siger politiets ansvarlige for projektet, Joakim Söderström.

Mikrofonerne skal installeres i Järvaområdet ved Stockholm. Dette område rummer de berygtede ghetto-bebyggelser Rinkeby, Tensta og Husby.

Kirken er nødt til at acceptere, at den har tabt 'julen' og bør derfor opgive ordet fuldstændig. I hvert fald hvis det står til den katolske præst fra Nordirland Fader Desmond O'Donnell.

- Vi er nødt til at give slip på ordet. Det er allerede blevet kapret, og vi er nødt til at anerkende og acceptere det, lyder det fra præsten, der har ansvaret i County Fermanagh.
Han mener, at ordet er blevet kommercielt. At det simpelthen er gået op i hat og briller - eller nisseøl og nissemænd, om man vil - og han forsøger derfor at redde virkeligheden for de troende og foreslår, at man i stedet finder et andet ord for den hellige højtid.

Det er jo meget interessant, da netop de kristne i starten bekæmpede julen, der var det gamle hedenske nytår. Til sidst måtte de opgive kampen, og valgte i stedet at omfavne julen, og gøre den til deres egen, ved bl.a. at opfinde ordet Kristmesse (Christmas). Nu har de så tabt kampen om julen én gang mere.

Foran et publikum svarede Hyten (øverstbefalende for USA's strategiske kommando Stratcom, red) på et spørgsmål om, hvordan han ville reagere, hvis ordren om et atomangreb kom:
»Jeg tror, at nogle mennesker tror, at vi er dumme,« svarede Hyten og fortsatte:
»Vi er ikke dumme. Vi tænker meget over disse ting. Hvordan skulle man kunne undgå at gøre det, når man sidder med vores ansvar?«

Derefter gav generalen sig til at beskrive processen omkring en eventuel affyringsordre.
»Jeg rådgiver præsidenten, og han siger, hvad jeg skal gøre. Og gæt så hvad der vil ske, hvis ordren er ulovlig. Så vil jeg sige: "Hr. præsident, det er ulovligt."«
Derefter − håber John Hyten − vil de to i fællesskab kunne nå frem til en alternativ løsning som ikke omfatter et atomangreb. I hvert fald ikke et ulovligt ét.

Som ansvarlig for det amerikanske atomvåbenarsenal har general Hyten gennemgået en årelang uddannelse i krigens love. Han ved derfor til søvnløshed, at der først skal tages højde for, om et angreb er lovligt. Her skal indregnes en lang række faktorer såsom nødvendigheden af angrebet, proportionaliteten i forhold til ofre og meget andet.

-Hun har fået afslag og skal være ude af Danmark senest tirsdag den 21 November 2017.
-Hvorfor vil man ødelægge vores liv?
Sådan indleder Per, selvstændig vognmand og far til to drenge, et brev (til Ekstra Bladet, red) om den 'udvisningsdom' Danmark netop har sendt til hans kone. Per og konen har nemlig begået den fejl, at de først søgte opholdstilladelse til hende, da hun sammen med familiens flyttelæs ankom fra Spanien i februar måned 2016.

De skulle - ifølge 3 måneders-reglen - have søgt allerede, da Per ankom i august 2015 - og den fejl betyder nu, at konen skal rejse ud på tirsdag. Per håber at omtale af sagen, kan få udlændingestyrelsen til at træffe en ny beslutning.

- Vi har folk siddende i dette land, som er dybt kriminelle, og alligevel kan de ikke udvises af Danmark af diverse årsager, bl.a. hvis de har børn.
- Men hvorfor må min kone så ikke blive her - vi har også børn?
- Hvorfor må de ikke have deres mor hos dem?

...og det er jo et rigtigt godt spørgsmål, for vi har gang på gang set, at kriminelle ikke kan udvises, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8:

§1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
§2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Først og fremmest præsenterede Tesla sin nye satsning: En lastbil, der kan køre 800 kilometer i høj fart og med fuld last på en enkelt opladning. Det er endnu uvist, hvornår lastbilen kommer på markedet.

Teslas karismatiske stifter, Elon Musk, gav ved begivenheden ikke en pris på den kommende lastbil, men han siger, at en normal diesellastbil er "20 procent dyrere per mil end Teslas lastbil".

Mens det var forventet, at Tesla ville lancere en lastbil, så var aftenens anden afsløring mere overraskende.

Tesla lancerede således også en ny version af sportsvognen ved navn Roadster. Og den bliver ifølge Elon Musk historisk hurtig. Den nye Roadster kan således accelerere fra 0 til 60 mil i timen (knap 97 kilometer i timen) på 1,9 sekunder. Dermed bliver det den hurtigst accelererende, masseproducerede bil nogensinde.
Den nye Roadster har plads til fire personer og kan køre 1000 kilometer på en enkelt opladning. Den forventes at blive sat til salg i 2020.

Danske universiteter bruger hvert år millioner på at ansætte verdens bedste forskere, så de kan undervise og dele deres viden med offentligheden. Men nu er en række professorer blevet meldt til politiet, fordi de bl.a. har holdt foredrag uden for deres universitet.

I en konkret sag er den amerikanske professor i skatteunddragelse Brooke Harrington blevet politianmeldt, fordi hun holdt oplæg for Skat og Folketingets Skatteudvalg om sin forskning.
Det skyldes, at hun ikke har ansøgt Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) om særskilt lov til at holde oplæg uden for sin arbejdsplads, Copenhagen Business School (CBS).

Foruden Harrington har CBS aktuelt 3 andre sager, hvor ansatte er blevet kontaktet af politiet for at passe almindelige forskeropgaver, såsom at være ph.d.-vejleder. Det er dybt bekymrende, mener CBS-rektor Per Holten-Andersen:
»Reglerne er tåbelige og skal laves om. Det kan ikke være rigtigt, at udenlandske forskere straffes for at rådgive Folketinget eller holde foredrag på et andet universitet. Siri siger, reglerne altid har været sådan, men så kan vi ikke forstå, hvorfor alle de her sager først kommer nu«.

Også Københavns Universitet har flere sager om politianmeldelser af ansatte, siger universitetsdirektør Jesper Olesen:
»Vi har 700 medarbejdere fra ikke EU-lande ansat her. Det er et urimeligt bureaukrati og et stærkt uheldigt signal at sende, hvis de skal søge om tilladelse, hver gang de skal tale om deres forskning offentligt. Vi er bange for, at det her giver os et dårligt ry i udlandet og skræmmer højt kvalificeret arbejdskraft væk«.

Bøn i gaderne blev forbudt for flere år siden efter årelange problemer med tusindvis af muslimer, der hver fredag generede mange franskmænd, der ikke kunne komme frem hverken til fods eller i bil.
Desuden strider det mod fransk kultur, hvor man lægger stor vægt på at være et sekulært samfund med et neutralt offentligt rum.

Flere hundrede muslimer har i månedsvis holdt fredagsbøn i gaderne i Paris. Det sker i forstaden Clichy.

Fredagsbønnen i gaderne har stået på gennem otte måneder. Og nu er franskmændene begyndt at lave aktioner for at forstyrre og stoppe fredagsbønnen.
Utilfredse franskmænd aktionerede fredag den 3. 11. Og nu har franske politikere også fået nok.
Fredag den 10.11 lavede franske politikere en aktion, der fik stor omtale.

Iklædt det franske flags farver gik de frem mod muslimerne, mens de sang den franske nationalsang. Det er et meget stærkt syn, der kan ses på videoerne neden for. (klik på overskriften, for at komme til den originale artikel, hvor videoen er at finde, red)

Franskmændene sang højt Marseillaisen for at overdøve muslimerne, som bad på arabisk og råbte “Allahu akbar”