En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Hvis folk i det centrale Orlando søndag havde svært ved at tro deres egne øjne, er det fuldt forståeligt. Her kunne man nemlig se en person i et kridhvidt påskeharekostume dele knytnæver ud til en mand, der var oppe at slås med en kvinde på gaden, skriver Orlando Weekly.

Ifølge et øjenvidne startede slagsmålet, da manden stødte ind i kvinden. De to var allerede ved at udveksle slag, da påskeharen blandede sig og tildelte manden et par solide knytnæveslag.

De stridende parter blev dog hurtigt stoppet af en betjent og sendt i hver sin retning, uden at nogen blev sigtet.

- Fyren spyttede hende i ansigtet. Jeg løb derover for at skille dem ad, men så var fyren ved at vinde, og slagsmålet blev værre, så jeg måtte anstrenge mig lidt mere, fortæller påskeharen, Antoine McDonald, som troede han ville blive anholdt efter slagsmålet.

Det er et halvt år siden, gårdejer Martin Lund Madsen lukkede Skovgårdsvej, som kommunen har anlagt ulovligt på hans marker ved Vejen. Og der er tilsyneladende ingen udsigt til en snarlig genåbning, og parterne taler kun sammen gennem deres advokater.

Vejdirektoratet tygger i øjeblikket på Martin Lund Madsens klage over den seneste ekspropriation, og imens har klagen opsættende virkning, så vejen tidligst genåbner, når direktoratet har truffet en afgørelse.

Martin Lund Madsen siger, at han agter han at anke til domstolene, hvis afgørelsen går ham imod. Det kan vare nogle år, og først derefter kan selve ekspropriationssagen begynde, og den kan også ankes til flere instanser.

Og imens sagen er uafsluttet vil det have opsættende virkning.
- Så jeg vurderer, at der i al fald vil gå fem-seks år, før vejen genåbnes - hvis den nogen sinde åbnes. Det håber jeg, de har gjort sig klart på rådhuset, siger Martin Lund Madsen.

Svenske Louise Johansson og kronprins Tengku Muhammad Faiz Petra er blevet gift. Det har svenske Expressen fået bekræftet.

At den 32-årige svenske kvinde var forlovet og skulle giftes med den 45-årige malaysiske kronprins har været kendt længe, men først efter brylluppet kom det frem, hvornår det var blevet en realitet.

I Malaysia er det ikke kutyme, at skrive om de kongelige. Medierne omtaler kun de kongelige familier og de royale begivenheder, hvis kongehuset selv henvender sig med informationerne. Af samme grund er der ikke meget at hente om selve brylluppet - men lidt er der ifølge Expressen sluppet ud.

Louise Johansson er ikke en offentlig svensk person, men i Sverige mener man at vide, at den 32-årige fra Linköbing-kanten har truffet sin prins i forbindelse med begges studier i udlandet.

Af de 13 malaysiske stater er de ni monarkier, og blandt disse praktiseres en kompliceret tronfølger-tradition. De ni kongelige familier lader titlen som konge gå på omgang i en periode på fem år, så den nybagte malaysiske kronprinsesse vil i en ikke fjern fremtid kunne sætte sig på tronen sammen med sin mand.

Inden for overskuelig tid forventes kronprinsen at præsentere sin hustru for sit folk ved hjælp af en stribe offentlige arrangementer

Mindst 84 familier risikerer kæmpebøder; politiaktion afslører aupair-piger, der for længst skulle have været ude af landet. FOA efterlyser nye regler.

»Politiets aktioner bekræfter nok en gang at der er behov for nye og bedre regler for aupair-ordningen i Danmark«.
Sådan siger Pia Heidi Nielsen, formand for fagforbundet FOA’s kost- og servicesektor, der organiserer hovedparten af de udenlandske kvinder, som kommer til Danmark for at arbejde som aupair-piger for danske børnefamilier.

Ifølge TV 2 har Nordsjællands Politi i forbindelse med en gadeaktion stoppet 21 filippinske kvinder - hvoraf de fem opholdt sig ulovligt i Danmark - og gjorde rent for danske familier, selvom deres opholdstilladelser for længst var udløbet. En af kvinderne skulle have forladt landet for ti år siden.

Nordsjællands Politi efterforsker fortsat sagen, men oplyser til TV 2, at de kan knytte mindst 84 private kunder til de anholdte aupair-piger. De 84 personer eller familier kan formentlig se frem til bøder på op mod 20.000 kroner for hver påbegyndt måned, de illegale kvinder har været aflønnet som rengøringshjælp.

Klodens voksende befolkning er det suverænt største klimaproblem, mener flere klima- og miljøeksperter. Derfor vil de have verdenssamfundet til at gribe ind, inden det stigende antal mennesker – efter deres mening – gør endnu mere skade.
»Problemet er enormt. Derfor bør man i de lande, hvor der er rigtig mange unge, indføre en etbarnspolitik som i Kina. Det kan være med til at forhindre, at det går helt galt,« siger professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Han har i årevis har været medlem af FN’s klimapanel, IPCC, og peger på Indien med de godt 1,3 mia. indbyggere som et eksempel på et land, hvor udviklingen er løbet løbsk. Jørgen E. Olesen mener, at billedet er det samme i en række lande i Afrika.

Klimaprofessor Eigil Kaas, Københavns Universitet, kalder overbefolkning for »hovedproblemet«. Også han peger på en etbarnspolitik som en mulighed i flere lande:
»Jeg er fuldstændig enig i, at man bør indføre en begrænsning. FN burde presse meget mere på, men det er svært, når der kommer noget religiøst ind over som prævention og abort,« siger han.

En etbarnspolitik må ses i lyset af menneskerettighederne, mener specialkonsulent Marya Akhtar fra Institut for Menneskerettigheder:
»Det er en menneskeret at stifte familie og at få alle de børn, man vil have.«

En læge er blevet dræbt, og to andre er såret under et angreb mod et hospital i det ebolaplagede DRCongo.

Lægen Richard Valery Mouzoko Kiboung, som de seneste måneder har arbejdet på at bekæmpe det igangværende udbrud af ebola i landet, blev dræbt fredag. Det skete under et angreb mod universitetshospitalet i byen Butembo i den østlige del af DRCongo.

To andre personer blev såret, men er uden for livsfare, oplyser WHO.

Det er blot det seneste i rækken af angreb mod sundhedspersonale, som bekæmper ebola i DRCongo.
- Jeg og alle i WHO er dybt berørt af tabet af vores kollega doktor Mouzoko, siger direktør i WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus i en meddelelse.

Fredagens angreb blev udført af en gruppe bevæbnede mænd, oplyser borgmesteren i Butembo, Sylvain Kanyamanda.
- Ebolaholdet var midt i et møde. Bevæbnede mænd ankom og skød på folk. En læge blev skudt og bragt til skadestuen. Hans kolleger blev såret. Lægen fra Cameroun døde efterfølgende, siger borgmesteren.

Det nuværende ebolaudbrud er det tiende i DRCongo i løbet af de seneste 40 år. Det brød ud i august sidste år i den nordøstlige del af landet. 843 personer har mistet livet i udbruddet, viser tal fra myndighederne. Det gør det til det næstmest dødelige ebolaudbrud nogensinde.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har onsdag overværet en prøveaffyring af et nyt våben. Det skriver det nordkoreanske statsmedie, KCNA, natten til torsdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der skal være tale om en "ny type taktisk, fjernstyret våben", skriver KCNA.

Det er den første prøveaffyring af et våben i Nordkorea, siden et topmøde mellem Kim Jong-un og USA's præsident, Donald Trump, sluttede i februar uden en aftale.

Prøveaffyringen kan ifølge nyhedsbureauet AP ses som et tegn på Nordkoreas utilfredshed med det dødvande, som forhandlingerne med USA om en atomafrustning befinder sig i.

Det beskrives ikke nærmere, hvilken type våben der onsdag er blevet prøveaffyret. Det er dermed uvist, hvorvidt der er tale om et missil eller en anden type våben. Ifølge Reuters betyder beskrivelsen "taktisk", at der er tale om et våben med kort rækkevidde. Der er dermed ikke tale om et ballistisk missil med lang rækkevidde, som er blevet anset som en trussel mod USA.

I november sidste år overværede Kim Jong-un ligeledes prøveaffyringen af et uidentificeret "taktisk våben", som skulle beskytte Nordkorea. Ifølge eksperter var det en del af Nordkoreas bestræbelser på at forandre landets konventionelle militær bestående af 1,3 millioner soldater.

25.100 mennesker mistede livet i trafikulykker på EU's veje i 2018. Det tal prøver EU nu at nedbringe med en ny lov, der påkræver, at samtlige køretøjer i EU skal have installeret en stribe sikkerhedsteknologier. Loven er tirsdag blevet formelt vedtaget i EU-Parlamentet.
- Denne lov baner vejen for at redde tusindvis af liv i de kommende år. Vores fokus har altid været på sikkerheden for trafikanter, navnlig de sårbare, siger Ròza Thun. Hun repræsenterer Det Europæiske Folkeparti i EU-Parlamentet og har været ordfører for direktivet.

Fra maj 2022 skal en række sikkerhedsforanstaltninger såsom intelligent fartkontrol, bakkealarmer og nødbremsesystemer installeres i nye køretøjer i EU.
For ældre personbiler bliver fristen maj 2024.

Ud over fartkontrollen skal der installeres nødbremsesystemer, som automatisk bremser ens bil, hvis man er ved at køre op i et andet køretøj. Sådan et system er i forvejen obligatorisk i lastbiler og busser. De tunge køretøjer skal fremover designes og have systemer installeret, der kan minimere blinde vinkler for føreren.

De fleste af teknologierne skal installeres i nye tunge køretøjer fra 2024. For førere af ældre modeller hedder fristen 2028.

Loven skal nu godkendes af EU's stats- og regeringschefer, inden den kan blive indført i medlemslandene.

Tesla-stifter og milliardær Elon Musk er sjældent bleg for en overraskende udmelding på Twitter. Nu har han løftet sløret for en af elbilgigantens fremtidsplaner, der efter alt at dømme skal generere kontante overskud til virksomheden - og til ejerne af Teslas futuristiske biler.

En fiks bruger havde opdaget en detalje i sin bil, der ikke umiddelbart havde nogen god forklaring. Han havde nemlig opdaget et lillebitte kamera, der var installeret på bilens bakspejl, og som vendte ind mod kabinen. Adspurgt på Twitter, var Musk hurtig med en forklaring:
- Det er der, til når vi begynder at konkurrere med Uber og Lyft, og folk lader deres bil tjene penge til dem som en del af Teslas flåde af selvkørende delebiler. Hvis nogen smadrer din bil, kan du tjekke videoen, lød det fra Elon Musk i et Twitter-svar.

Skal man tage svaret for gode varer, så er den amerikanske bilproducent ved at gøre klar til at lade sine kunder bruge Tesla-bilerne som selvkørende taxaer. Ifølge Musk skal der - udover myndighedernes tilladelse - ikke ret meget andet end en softwareopdatering til, før bilerne er i stand til at agere taxaer. Al hardwaren er nemlig allerede i bilerne, ligesom det lille førnævnte kamera. Dermed kan ejere af nye Tesla-biler blot læne sig tilbage og vente på næste automatiske softwareopdatering.

Det lyder som plottet til en skrækfilm, men scenen er hentet direkte fra virkeligheden:
På en skole i USA blev drenge i årevis mishandlet og afstraffet i et omfang, så mange af dem endte med at dø af det. Og ikke nok med det:

Deres lig ligger begravet i skolens baghave.

Arthur G. Dozier-skolen fungerede fra 1900 til 2011 som en såkaldt 'højrisiko' skole for drenge, der havde været på kant med loven.

Skolens metoder har alle dage været omdiskuteret, og det vakte også opsigt, at flere drenge gennem årene forsvandt på mystisk vis. Mange år efter er flere tidligere elever stået frem og fortalt om vold, voldtægter og mulige drab på skolen.

Ifølge skolens egne papirer blev 34 drenge begravet i haven, mens 31 andre blev sendt hjem for at blive begravet.

Dertil kommer flere, som døde af influenza, lungebetændelse og tuberkulose. Der var dog også en del, hvor dødsårsagen blev opgivet som 'ukendt' eller 'ulykke' i skolens officielle papirer.

I 2013 fandt myndighederne resterne af 55 drenge i anonyme grave på skolens område. Nu skriver New York Times så, at myndighederne kan have fundet 27 nye lig i skolens baghave.

Jerry Cooper gik på skolen fra 1960 til 1961, og han siger til avisen, at han ikke er overrasket over fundene.
»Jeg har altid sagt, at det ikke er alle ligene. Jeg har oplevet stedet. Jeg ved, hvad der skete der. Det er meget værre, end folk tror,« siger han.
Selv fik han engang 135 piskeslag, som nær havde taget livet af ham.