En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Børneægteskaber er "et brud på børns og kvinders rettigheder". Det fastslår en ny erklæring fra 24 central- og vestafrikanske lande. De repræsenterer det område i verden med flest børneægteskaber per indbygger.

Derudover har en række lande indvilget i at udvikle handlingsplaner for at komme børneægteskaber til livs.

I flere af landene er børneægteskaber lovlige. Derfor er erklæringen et klart skridt i den rigtige retning, mener generalsekretær for Red Barnet i Danmark Jonas Keiding Lindholm.
- Jeg er positivt overrasket over, at ledere og toppolitikere i regionen nu i samlet flok bakker op om, at vi skal have bekæmpet børneægteskaber, siger han.

Hver tredje pige i Central- og Vestafrika bliver gift, før hun fylder 18 år.

Hvis du har tendens til at trykke lidt for hårdt på speederen, så skal du til at passe på. Der bliver nemlig sat fast færdselskontrol op på 11 veje over hele landet.
Vejdirektoratet har i samarbejde med Rigspolitiet fundet 11 strækninger, hvor der sættes stærekasser op i det nye år. Vejene er blevet udvalgt, efter man har set på ulykkeshistorikken og hastighedsmålinger.

Samtidig vil regeringen, som den meldte ud i foråret, droppe 20 af politiets 100 mobile fotovogne, der i dag blitzer fartsyndere. Stærekasserne skal erstatte flere af politiets fotovogne.

Her placeres stærekasserne:
1. Roskildevej 2620. Begge kørselsretninger måles.
2. Måløv Byvej 2760. Begge kørselsretninger måles.
3. Slagelse Landevej, v. Rosted 4200. Begge kørselsretninger måles.
4. Gaabensevej, v. Nykøbing Falster 4800. Én kørselsretning måles.
5. Bogensevej, Odense 5270. Begge kørselsretninger måles.
6. Tjæreborgvej, Esbjerg 6731. Begge kørselsretninger måles.
7. Herningvej, Ringkøbing 6950. Begge kørselsretninger måles.
8. Vilsundvej. V. Nykøbing M. 7900. Begge kørselsretninger måles.
9. Grenåvej, Risskov Aarhus 8240. Én kørselsretning måles.
10. Aalborgvej, v. Aabybro 9440. Begge kørselsretninger måles.
11. Sæbyvej, syd for Hjørring 9800. Begge kørselsretninger måles.

Nordjyske tilføjer, at:
Ved hver af dem sættes der skilte op, som advarer om fartkontrollen forude. Så bilisterne har altså en chance for at få lettet på speederen og undgå fartbøde.

Jeg har netop fået afslag på min ansøgning om dansk statsborgerskab. Jeg mangler en indfødsretsprøve. Den skal dokumentere, at jeg ved noget om danske samfundsforhold...
I juni 2016 søgte jeg om dobbelt statsborgerskab, dvs. dansk udover det tyske, som jeg er "født med". Efter et år og fire måneder er de endelig nået frem til min sag.

Min baggrund:
Jeg er født, opvokset, uddannet og arbejder som folkeskolelærer i Danmark. Jeg har en dansk mor og en tysk far. Jeg underviser børn i dansk, kristendom og historie. Det er desværre ikke bevis nok!
Jeg skal tage en indfødsretsprøve. Man kan tage den to gange om året. Næste gang er den 30.11.17.
5. oktober fik jeg et brev om at dokumentere mit kendskab til danske samfundsforhold senest den 19.10. - dvs. jeg havde 14 dages frist! Jeg anmodede om udsættelse af fristen, da det ikke er muligt at tage prøven inden for fristen. I dag fik jeg afslag!

Dette system er himmelråbende, bureaukratisk og vanvittigt! Jeg kan ikke forstå, at der ikke kan tages individuelle hensyn, da der i forvejen dispenseres for mange forhold - jeg UNDERVISER danske børn i danske samfundsforhold - og har gjort det i 12 år!

-Hun er fra et arabisk land og muslim, og hun fik afslag på asyl i Danmark den 7 april.
-Men 5 dage efter hendes asylafslag, fandt vi ud af, at hun er gravid med mig. Hun skal føde omkring den 14 januar.
-Og nu bliver jeg beskyldt for at skjule hende og der vil sikkert vente mig en fængselsstraf pga. hun kun elsker mig og jeg er far til det barn, der er på vej.

Sådan indleder Bjarne fra Jylland et brev til nationen! (Ekstra Bladet, red) om den i hans og kærestens øjne helt umulige situation, de er havnet i. For kæresten - som optræder anonymt fordi hun er bange for både de danske myndigheder, hendes familie og ex-manden - må nemlig ikke opholde sig i Danmark, fordi hun fik afslag på asyl. men hun tør heller ikke rejse ud af Danmark af frygt, for hvad der vil ske hende.

-Jeg vedkender mig faderskab, og man kan bare tage en DNA, der viser at barnet er mit.
-Men skal jeg ikke se mit barn vokse op her i trygge rammer, sammen med barnets mor og hendes to drenge.

-Vi søger familiesammenføring, men ved ikke om vi kan få lov til dette, da der jo samtidig med dette, skal stilles en garanti vedr. familiesammenføring. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt.

Antallet af elefanter, der er blevet dræbt af krybskytter, faldt i 2016 for femte år i træk.
Samtidig var antallet af beslaglæggelser af elfenben rekordhøje, siger overvågningsgruppen Cites i en ny rapport.
Overvågningsgruppen, som blandt andet følger international handel med truede dyrearter, fastslår også, at antallet af elefanter i Afrikas bestand fortsætter med at falde trods de færre krybskytterier.

Det illegale krybskytteri fortsætter i stort omfang i det centrale Afrika. Det er særligt i urohærgede lande som DRCongo og Den Centrale Afrikanske Republik.
På kontinentet som helhed har Botswana det største antal elefanter, mens bestandene i Kenya, Namibia, Rwanda, Sydafrika og Uganda er stabile eller tiltagende.

I efteråret 2014 kom Moderaternes statsminister Frederik Reinfeldt med den opsigtsvækkende opfordring til svenskerne: Vi skal åbne vores hjerter for de mange flygtninge fra Syrien. Reinfeldt meddelte, at alle syrere havde fri indrejse og permanent opholdstilladelse i Sverige. Effekten udeblev ikke. Hundredetusinder af syrere strømmede ind i Sverige.

Og problemerne med ikke-vestlige muslimske indvandrere er vokset eksplosivt:
Flere indvandrerghettoer, muslimske parallelsamfund, kriminalitet, en ødelagt folkeskole og et enormt ressourceforbrug, som suger penge fra hospitaler og ældreomsorg.
Det har fået Moderaterne til at ændre politik.

Det seneste eksempel er et bemærkelsesværdigt beslutningsforslag i Riksdagen. 20 medlemmer fra Moderaterne har netop stillet forslag om at sætte militæret ind i forstæder med kriminalitet og parallelsamfund.
Politiet kan ikke længere selv klarer opgaven. De kriminelle er ved at overtage magten i flere store byrområder, skriver Moderaterne.

De israelske styrker beslaglagde tidligere i år solpaneler og nogle mobile klasserum, som var placeret i en række landsbyer på Vestbredden, det oplyser den israelske avis Haaretz.
Belgien, Sverige, Frankrig, Spanien, Italien, Luxemburg og Danmark kræver at få udbetalt et beløb på 30.000 euro, som svarer til knap 224.000 danske kroner.

EU-landene forlanger, at Israel enten returnerer solpanelerne og de mobile klasserum eller betaler erstatning for dem. For Israels handlinger er i strid med international lovgivning, lyder det i brevet.
Israel afviser konsekvent EU-landenes krav om erstatning og hævder, at Den Europæiske Union giver ulovlig bistand - og ikke humanitær hjælp - til palæstinenserne i de såkaldte C-områder på Vestbredden, skriver den israelske avis Haaretz.

EU fastholder, at Genevekonventionen pålægger Israel at sikre palæstinensernes behov i C-områderne, men at Israel ikke lever op til det krav.
Af den grund ser de europæiske lande sig nødsaget til at bidrage med nødhjælp på Vestbredden.

Af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet fremgår det, at:

Vejdirektoratet har nu valgt entreprenør til den omfattende opgave med at bygge den nye Storstrømsbro. Valget er faldet på et joint venture bestående af Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit med Seteco Ingegneria som underrådgiver.
Det vindende joint venture består tre italienske entreprenørvirksomheder og en italiensk brorådgiver. Desuden har man benyttet det danske firma EKJ Rådgivende Ingeniører.

Det betyder at danske penge, til danske infrastrukturprojekter, igen går til udenlandske selvskaber, pga. EU's regler om udbud. Broen står til at koste ca. 2,1 mia. kr, og den samlede pris er ca. 4,1 mia. kr., da aftalen også omfatter nedrivning af den gamle Storstrømsbro.

Selvom der i pressemeddelelsen også står at:

Det valgte joint venture har som en central del af projektet placeret sin produktion af broens elementer på Masnedø i umiddelbar nærhed til det kommende byggeri.

er det nok tvivlsomt at der kommer ret mange danske arbejdspladser ud af det, da det uden tvivl vil være billigere, at benytte underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, sådan som det er set ved Metro byggeriet, hvor bl.a. polakker og rumænere blev betale helt ned omkring 65 kr/time.

Singapore er blot en smule større end Bornholm, og der bor mere end 5 mio. mennesker. Ifølge myndighederne udgør veje allerede 12 pct. af landets samlede areal.

Hidtil har myndighederne tilladt, at bilparken måtte stige med beskedne 0,25 pct. om året, men fra februar 2018 er det slut, østaten varsler stop for flere biler på landets gader og veje, og mener ikke, at der er plads til mere asfalt.

Singapore er allerede et af de dyreste lande i verden at eje sin egen bil. Staten kræver, at potentielle bilejere køber en tilladelse til at have egen bil. Tilladelserne gælder for 10 år, og de udbydes jævnligt i auktion. Ved det seneste udbud kostede en tilladelse til den mindste biltype mere end 190.000 kr. Dertil kommer bilens pris.

Blodplasma er det blod, der er tilbage, når blodceller er filtreret fra. Plasmaets vigtigste funktion i kroppen er at fjerne affaldsprodukter fra blodet som kuldioxid, urinstof og mælkesyre. Det bruges som medicin i behandlingen af patienter, der mangler størkningselementer i blodet – blandt andet blødere og personer med immunsygdomme.

Danmark producerer lidt under halvdelen af det blodplasma, der bliver brugt herhjemme. Bloddonorerne i Danmark vurderer, at der skal produceres tre gange så meget blodplasma i Danmark, hvis landet skal være selvforsynende i fremtiden.
»Behovet for plasma er voldsomt stigende. Det er lige nu dobbelt så stort, som den plasma, vi leverer. Vi har 200.000 bloddonorer i Danmark, hvilket er nok, men vi mangler det rette udstyr til at blive selvforsynende med plasma, og derfor efterlyser vi handling fra politisk hold,« siger Poul Erik H. Petersen, der er landsformand hos Bloddonorerne i Danmark.