Satellit opdager hidtil ukendte pingvinkolonier
Nyheder (Ekstern)
Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.
Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.
Sådan er fiskehan blevet til en 'penis med et hjerte'
Mærkelig stenæske med lillebitte lama indeni måske brugt i menneskeofringer
Mystiske elefant-dødsfald i Botswana kan skyldes naturlige giftstoffer
Forskere har 'vækket' 100 millioner år gamle mikrober til live
Gammel middelalder-medicin kan måske hjælpe mod en af verdens store udfordringer
Var der en vikingetid i Skandinavien – 2.000 år før vikingerne?
Forskere har gjort foruroligende fund på Antarktis
Truet på eksistensen: De fleste isbjørne kan ikke overleve om 80 år
For første gang i 40 år: Svalbard oplever 20 grader
Coronastilheden har reduceret Jordens vibrationer markant
Vildt sjælden: - Jeg har aldrig set noget lignende
Forskere har ved et uheld krydset to fiskearter og skabt et særsyn af en skabning
14.000 år gammel menneskelort fundet i grotte i USA
Nyt studie: Vi oplever afrundede tal som mere værd end decimaltal, selv når de ikke er
Her er billederne: Viser solen tættere på end nogensinde
Hold af forskere undrer sig: Hel fugle-bestand er forsvundet
Sudan tillader alkohol og afkriminaliserer frafald fra islam
Ny observation: Mærkværdige rum-cirkler får astronomer til at rykke sig i håret
Næsten 1.000 år gammelt katteskelet fortæller ny historie om menneskets forhold til kæledyr
Den globale opvarmning fortsætter med uformindsket styrke og kan – med 20 pct. sandsynlighed – i løbet af de næste fem år nå en temperaturstigning på 1,5 grader i forhold til den førindustrielle tid, fastslår FN’s meteorologiske organisation, WMO, i en ny rapport.
Det har fået mange klimaeksperter til at komme med nye advarsler om udviklingen og om en øget risiko for, at klimaforandringerne kommer helt ud af kontrol.
Så galt behøver det dog ikke at gå, siger én af Danmarks førende klimaforskere, professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet. Han understreger, at rigtig meget peger i den forkerte retning, men siger samtidig, at uforudsete ting pludselig kan ændre rigtig meget.
»Det er f.eks. rigtig længe siden, at vi har haft et alvorligt vulkanudbrud – det sidste var Pinatubo i Filippinerne i 1991. Det sænkede faktisk temperaturen på hele kloden med en halv grad i to-tre år. Tidligere har der været et par alvorlige vulkanudbrud hvert århundrede. Og der skal ikke så meget til, før det skubber rigtig meget ud af det spor,« påpeger Jens Hesselbjerg Christensen.
Når en vulkan går i udbrud, sender den enorme mængder svovlholdige gasser og CO2 op i atmosfæren, hvilket er med til at danne en slags naturligt skjold mod varmen fra solen. Et skjold, der er med til at begrænse den globale opvarmning.
Man kan også sende aerosoler op i atmosfæren – en form for såkaldt geoengineering – hvilket er ét af de kunstige greb, verdens lande kan benytte for at forsøge at bremse opvarmningen, ligesom man kan begynde at opfange CO2 fra atmosfæren og deponere den i undergrunden eller ude i havet, påpeger Jens Hesselbjerg Christensen, der dog samtidig siger, at han ikke er fortaler for geoengineering.
Den danske professor peger også på, at coronakrisen og nedlukningen af store dele af verden har fået udslippene af drivhusgasser til at falde markant, hvilket, set med klimabriller, trækker i den positive retning. FN’s miljøorganisation, Unep, har tidligere i en rapport slået fast, at den globale udledning af drivhusgasser hvert år frem til 2030 skal falde med 7,4 pct., hvis man skal nå målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.
Under coronakrisen er udledningen mange steder – i en kortere eller længere periode – faldet med mere end 7,4 pct.
»Tilsvarende vil man, hvis verdensøkonomien falder fra hinanden, se, at udledningen af drivhusgasser vil falde kraftigt,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.
Han peger dog samtidig på, at situationen på mange måder er kritisk...
Forskere står overfor kæmpe opgave: Vil lave en liste med alle Jordens arter
Ny forskning viser, at man langt tidligere end ventet, har været i stand til at krydse faretruende og lange afstande til søs
Mystisk sygdom gør, at mand ser tal som kruseduller
Matematikstudie: Der skal mindst 110 mennesker til for at kolonisere Mars
Færre end 3 pct. overlever: Livsfarlig amøbe genopdaget i USA
Insekter fra dinosaurernes tid havde de mest fantastiske farver
Forskere undrer sig over signaler fra rummet: Hvad foregår der?
Studie: Ugandas berygtede 'egoistiske' stamme har været misforstået i et halvt århundrede
Koalaer er på vej til at uddø før 2050 i Australsk delstat
To vikingebosteder fundet i Island omskriver historien
Rekordgammelt kobberfund rejser debat: Bør Danmark have en kobberalder?
Fisk i isolerede søer er måske rejst dertil i fugles tarme
Forsømte moseskeletter træder endelig ud af Tollundmandens skygge
Forbereder sig på smitte-eksplosion med 10.000 papsenge
Ikke en sabelkat: Mærkværdigt rovdyr med sabeltænder overrasker forskerne
Teenagere lavede telefonfis: Pizzamand bedraget for flere tusinde kroner
Månens forside og bagside er vidt forskellige - forskere har nu et bud på hvorfor
Advarer om farlig luft: Den massive støvsky 'Godzilla' har lagt sig over Caribien
Feriekaos: Slingrekurs koster Mads og Henrik mere end 10.000 kroner hver
Lægerne forstår det ikke: Hvorfor græder 11-årig pige blod?
Tusindvis af udenlandske arbejdere er rejst hjem efter coronafyringer
Forskere: Cigaren fra det ydre rum er et isbjerg af brint
Ny Black Lives Matter-organisation: 'Debatten er blevet afsporet'
Nordkorea truer med soldater i afvæbnede grænseområder
I begyndelsen af 1900-tallet besøgte historiker og forfatter Vilhelm la Cour et område på Falster, som bærer stednavnet Trygge Slot.
Området var præget af store høje, og det hed sig, at der engang havde eksisteret et borganlæg. Desværre måtte historikeren slukøret konstatere, at resterne var forsvundet og ødelagt.
Samme konklusion nåede arkæolog og museumsinspektør Hans Stiesdal frem til, da han i 1950’erne undersøgte området.
»De vidste, at der havde eksisteret et borganlæg på stedet engang, men de konkluderede begge to, at det var blevet pløjet væk af bønder. De overså simpelthen anlægget, formentlig fordi det er så stort, at det er svært at få øje på og erkende, når man står herude,« fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen, som er ekstern lektor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet.
Ved hjælp af satellitfotos og moderne teknologi, som fremhæver konturer i landskabet, har forskere imidlertid opdaget, at anlægget ved Trygge Slot slet ikke er forsvundet: Forskerne har fundet et kæmpestort voldanlæg, formentlig en borg, som er dateret til perioden fra slutningen af 800-tallet til 1200-tallet - det vil sige fra vikingetiden og til begyndelsen af middelalderen.
Dateringen af Trygge Slot betyder, at anlægget har eksisteret samtidigt med de klassiske vikingeborge - også kaldet ringborge - som nogle forskere mener blev opført af vikingekongen Harald Blåtand.
Berømte eksempler på de cirkulære fæstningsanlæg er Trelleborg på Sjælland, Fyrkat i Himmerland og vikingeborgen ved Køge, som blev opdaget i 2014.
»Men ringborgene blev opført på et bestemt tidspunkt, med et bestemt formål og bagefter ophører de med at eksistere. Ved Trygge Slot på Falster har vi derimod 400 års kontinuerlig brug af anlægget. Både før og efter ringborgene,« påpeger Lars Meldgaard Sass Jensen.
Forskerne ved endnu ikke, hvem der har bygget anlægget, eller hvad det har været brugt til. Den eneste skriftlige kilde, som måske kan relateres til Trygge Slot-anlægget, stammer fra historie-kronikøren Saxo Grammaticus (cirka 1160-1208).
I 1158 skrev han om et stort, historisk slag, hvor en hær fra Vendernes land i det nuværende Tyskland og Polen blev slået tilbage ved et fæstningsværk kaldet Falstringernes fælles virke.
»Venderne var hedenske folkeslag, der levede langs Østersøens sydkyst. Nogle af dem bosatte sig i løbet af 1000-tallet på Lolland og Falster, mens andre af dem bedrev sørøveri og plyndrede de danske kyster i løbet af 1100-tallet,« fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen.
»Saxo skrev, at de folk, der boede på Falster, gemte sig bag et forsvarsværk, når venderne angreb, og det kunne godt passe med, at det er det, vi har fundet her,« tilføjer han.
Hidtil har man imidlertid antaget, at Saxo omtalte et andet og mindre imponerende voldanlæg kaldet Falsters virke, som ligger Hannenovskoven i nærheden. Men forskerne mener nu, at Saxo i stedet kan have omtalt det nyopdagede anlæg ved Trygge Slot.
Naturen vrimler med pigge, der kan være store som narhvalens 2,5 meter lange stødtand eller små som nano-piggene, der sidder på nogle virusser.
Imellem yderpolerne finder vi pigge på brændenælder, myggens snabel, biens brod, pindsvinets pigge og så videre og så videre.
Nu viser ny dansk forskning, at uanset om piggene sidder på en virus, en myg, en narhval eller andre organismer, følger de præcis samme matematiske regler: Forholdet mellem piggens længde, tykkelse ved basen, materialets elasticitet og friktion er nemlig altid opbygget efter samme formel.
Formlen er ingeniørtegningen for designet af den optimale pig i forhold til styrke og materialeforbrug, og naturen har brugt milliarder af år på at finde frem til den.
»Det overraskende nye er, at alle pigge i naturen er designet på samme måde, og faktisk følger menneskeskabte ’stikkere’ som lanser, kanyler og søm den samme formel,« fortæller manden bag det nye forskningsresultat, lektor Kaare Jensen fra DTU Fysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Kim Jong-uns søster truer Sydkorea i strid om afhoppere
50.000 år gammel sø er pludselig blevet pink: Eksperter aner ikke hvorfor
Sag om 8-årig dreng skaber debat: 'Skal jeg i fængsel?'
Mystisk radioglimt fra rummet vender tilbage hver 157. dag
Advarer: Snart flere mundbind end vandmænd i havet
Pludselig lagde TV2-journalisten en vammel og nedladende hånd på den unge sorte mands skulder
Vi skal ikke sælge ud af dansk kultur og danske værdier, bare fordi politisk korrekte fanatikere anser det for ’ukorrekt’ at være hvid
Menneskelige mini-levere kan bane vejen for fremtidens organtransplantation
Maj var klodens varmeste maj i 39 år
Se også: Er en ny solcyklus gået i gang?
I observationerne af solaktiviteten er der en lang periode i midten af 1600-tallet, som har fået navnet Maunder Minimum, hvor der blev observeret forholdsvis få solpletter og meget lav aktivitet på Solen i flere årtier. Det indikerer, at den regelmæssige cyklus blev forstyrret på en eller anden måde.
Maunder Minimum er blevet koblet til et meget koldt klima med lange kolde vintre og forholdsvis kolde somre i dele af verden, men der er usikkerhed omkring, hvor stor effekten egentlig var.
Belgisk mand har modtaget pizzaer mod hans vilje i næsten et årti
Putin uddelte hug efter oliekatastrofe: »Er I helt raske?«
Tilbyder statsborgerskab til tre millioner mennesker
Masseudryddelsen: Dyrene forsvinder endnu hurtigere, end vi frygtede
Forskere mener at have fundet den reneste luft på Jorden