Science Stories

Radionauterne

Brainstorm

Ugens nyhed.

»WHO har erklæret multiresistente bakterier som en af de største farer i den medicinske verden, fordi mange mennesker kan dø, når de ikke kan blive behandlet med antibiotika«.

Sådan siger adjunkt Kasper Nørskov Kragh fra Københavns Universitet, der sammen med en række forskere fra Danmark, Rotterdam, Madrid og Firenze har fundet frem til, at man med hjælp fra en ny teknik kan screene for effektive blandinger af flere typer antibiotika og derved behandle de resistente bakterier.

Teknikken betyder, at man i løbet af få timer hurtigt kan hjælpe patienter med svære infektioner.

Normalt kan det tage dagevis at finde den rette behandling, og så kan det være for sent.

Skal man tro videnskaben, er en flagermus årsag til den virus, der har plaget menneskeheden i snart et år.

Nu trækker verdens eneste flyvende pattedyr overskrifter på ny.

Men denne gang for noget positivt. Forskere har nemlig opdaget en hidtil ukendt flagermusart i det vestafrikanske land Guinea.

• Det er et spektakulært dyr, siger Winifred Frick, der er forsker ved Bat Conservation International, i en pressemeddelelse.

• Dens pels er lysende orange, og fordi dette afviger så meget fra andre flagermus, kunne vi hurtigt fastslå, at der var tale om en art, som ikke har været beskrevet før.

Hvert ottende efterår i Japan vrider tusindvis af tusindben sig op af skovmulden og bevæger sig over skinnerne, så togene må stoppe.

Nu har et halvtreds-år langt projekt fundet en forklaring på det underlige fænomen.

Tusindbenene gemmer sig under jorden de resterende syv år. Det tager dem nemlig så lang tid at gå fra æg-stadie til kønsmoden, lyder svaret.

Ny forskning af mutationer, der sker tidligt i fosterstadiet hos enæggede tvillinger, tyder på, at de måske er mere forskellige, end vi tidligere har antaget.

Som bekendt stammer enæggede tvillinger fra det samme æg, der splittes i to. Derfor mener man, de genetiske forskelle mellem tvillingerne er stort set fraværende.

Men forskning publiceret i Nature Genetics viser, at der i gennemsnit sker 5,2 mutationer i DNA'et hos tvillingerne. Hos 15 procent er det antal større, og det kan skabe forskelligheder i udseende eller sandsynligheden for at udvikle fysiske eller psykiske sygdomme.

Science Stories

Michael Brown troede knap nok sine øjne, da han så giraffen.

Hvis han ikke vidste bedre, ville han have troet, at nogen havde taget en girafs hoved og hals og puttet det på kroppen af en hest.

• Min umiddelbare reaktion var vantro, siger Michael Brown til New York Times.

Han er blandt de forskere, der på en rutinemæssig optælling af giraffer i Afrika opdagede, hvad der nu er anerkendt som verdens første dværggiraf. Og faktisk opdagede forskerne fra Giraffe Conservation Foundation ikke bare én, men to dværggiraffer.

Store dele af nyheden + kommentar

Kalk-Øjentrøst er et plantenavn, du måske ikke har hørt før. Indtil nu har det også været et navn, du ikke behøvede at lære. Planten har nemlig været formodet uddød i 60 år i Danmark, og før det var den ekstremt sjælden.

Men da Axel Frederik Møller, en frivillig naturplejer i Allindelille Fredsskov ved Ringsted en sensommerdag gik sin sædvanlige tur i skoven, fik han øje på noget usædvanligt. Ja, faktisk noget helt umuligt. Han så nemlig en gruppe blomster, der til forveksling lignede den uddøde kalk-øjentrøst.

• Men det var jo en fantomart. Den havde tidligere vokset i skoven, men var forsvundet for mere end 80 år siden, så min nysgerrighed blev vakt, siger Axel Frederik Møller.

Jorden har roteret usædvanlig hurtigt på det seneste, skriver The Telegraph.

Man har kunnet måle Jordens rotation og dermed dagenes længde siden 1960’erne. Den kortest målte dag har hidtil ligget i 2005, men i 2020 blev den rekord slået 28 gange, og i gennemsnit var en dag sidste år 0,5 millisekunder hurtigere end normalt.

Den 19. juli 2020 er nu den korteste dag, man nogensinde har målt. Den dag fuldførte Jorden sin rotation på 1,4602 millisekunder mindre end de sædvanlige 86.400 sekunder.

Ugens nyhed.

Mars er en vild planet.

Ikke nok med, at den har Solsystemets største vulkan – Olympus Mons. Den røde planet rummer også en kløft, der er 10 gange længere og tre gange så dyb som Grand Canyon i USA.

Afgrunden kaldes Valles Marineris og skærer dybt nær Mars’ ækvator. Den er 4.000 kilometer lang og udgør næsten en fjerdedel af den røde planets omkreds. Dermed er kløften den største på de 8 planeter – men også én af de mest mystiske.

For hvordan er det gigantiske ar på Mars blevet til?

Forestil dig, at du er den sidste af din art på Jorden.

Det er ikke en rar tanke, men for en han af arten Yangtze-blødskjoldsskildpadden i Suzhou-zoo i Kina har det været virkelighed siden april 2019.

Her døde den eneste kendte hun af verdens mest sjældne skildpaddeart, der er i kategorien 'kritisk truet' på IUCN’s rødliste over udryddelsestruede dyr. Men nu har forskere fundet et nyt huneksemplar af Yangtze-blødskjoldsskildpadden i en sø i Vietnam

Science Stories

Misinformation & Vaccination

Brainstorm

Det så sort ud for pingvinerne og de andre havgående dyr på den Sydatlantiske ø South Georgia, da verdens største isbjerg A-68A havde kurs direkte mod øen.

I sidste uge knækkede isbjerget i to, hvilket Videnskab.dk dækkede, og nu, mindre end en uge efter, er yderligere to stykker knækket af.

Dermed er der nu fire isbjerge ud for South Georgia.

Isbjergene vil med tiden drive fra hinanden, og forskerne håber, at de vil blive båret nord for øen af den stærke Antarktiske Cirkumpolare Strøm, skriver Science Alert.

Forskere fra Ohio State University har i et nyt studie identificeret en længe uddød blomst, som blomstrede i kridttiden, side om side med dinosaurerne, indtil den blev fanget og foreviget i rav.

Blomsten repræsenterer både en ny art og en helt ny slægt inden for planter, og kan formentlig gøre os klogere på planters evolution.

Blomsten opstod ifølge forskerne på det forhistoriske superkontinent Gondwana, hvor Antarktis, Sydamerika, Australien og New Zealand hang sammen.

På kanten af det synlige univers, som er grænsen for, hvor langt ud i universet vi kan se fra Jorden, findes galaksen GN-z11.

GN-z11 blev opdaget i 2016, og efter længere tids forskning har astronomer fra Tokyo Universitet nu konkluderet, at det er den ældste og fjerneste galakse, vi kender til.

Galaksen, som er 13,4 milliarder år gammel, opstod, da universet kun havde eksisteret i 420 millioner år.

HWHAP

Vi har sendt coronaen i karantæne fra vores årlige liste over, hvad læserne klikkede mest på. Tilbage står vi med sjældne kometer, gigantiske solsystemer, skjulte undersøiske verdener og et Musk-stjernetog, der ødelægger udsynet.

10) Hvor længe er det normalt at have sex før udløsning?
9) Trods klimakrisen: Derfor køber danskerne ikke elbiler
8) Mystisk signal fra rummet gentages hver 16. dag
7) Børns tidligste tilknytning har kæmpe betydning hele livet
6) Illustreret tidslinje: Det sker i kroppen, når du har røget den sidste cigaret
5) Måske du kan spotte den: NEOWISE-kometen besøger nattehimlen i juli
4) Skægkræ-bekæmpelse: Sådan slipper du af med skadedyret
3) Sådan ser der ud 4000 meter under isen i Arktis
2) Forbløffende animation får dig til at tabe kæben: Solsystemet er meget større, end du tror
1) Har du også set et tog af satellitter på nattehimlen?

Ep 8: Sticking the Landing on Mars

Ep 7: Live Like a Martian

Ep 6: Eat Like a Martian

Ep 5: Packing for Mars

Ep 4: Deep Space Transport

Ep 3: Rendezvous with Mars

Ep 2: Concepts Near Science Fiction

Ep 1: Preparing For Mars

Hvor stor en effekt har det, at vi bærer mundbind? Det spørgsmål har været oppe at vende adskillige gange siden coronapandemiens start.

Nu konkluderer et nyt studie, at mundbind har en meget stor effekt mod spredning af coronavirus.

Hvis en person, som bærer mundbind, snakker eller hoster, udsender han eller hun kun en tiendedel af de dråber, en person, der ikke er iført mundbind, udsender.

Science Stories

Science Stories

En ny fransk undersøgelse viser, at coronavirussen er tre gange mere dødelig end influenza.

Det skriver det berømte lægetidsskrift The Lancet Respiratory Medicine på baggrund af et nyt studie.

Resultaterne fra undersøgelsen bygger på tal fra næsten 90.000 corona-indlagte franske patienter mellem 1. marts og 30. april og 46.000 indlagte influenzapatienter mellem 1. december 2018 og februar 2019.

Her viser tallene, at dødeligheden blandt patienter med corona er tre gange højere end hos influenzapatienterne. Derudover viser tallene også, at coronapatienter lå indlagt på hospitalet i dobbelt så lang tid som de tilsvarende influenzapatienter.

Science Stories

Brainstorm

Myteknuserne

Hvert år kårer Slots- og Kulturstyrelsen sammen med landets museer de 10 mest spektakulære fund fra årets arkæologiske undersøgelser.

2020 er ingen undtagelse, og igen i år har de arkæologiske fund skabt både tvivl, klarhed og overraskelse blandt danske arkæologer og andre interesserede. Fundene i år har overordnet været med stor variation og ifølge styrelsen viser fundene samlet »et mangfoldigt aspekt af det liv, der har kendetegnet hverdag, krig, fest og død for blandt andet den fredelige fisker eller kirkegænger over driftige handelsfolk og teglproducenter til fortidens kradsbørstige krigere.«

Særligt et fund har dog overrasket arkæologerne. Det gælder et fund opdaget under en kælder på Gammeltorv i København. Her viser undersøgelser nemlig, at byens ældste voldgrav fra slutningen af 1000-tallet måske slet ikke har været brugt som forsvarsanlæg som hidtil antaget. (Punkt 8).

10) Bondestenalderfolk tog opgør med massegrave
9) Velbevarede grave fortæller historien om Svendborgs unge år
8) Gådefuldt voldanlæg i København skaber tvivl hos arkæologer
7) Fæstningsanlæg på Falster var vikingetidens højborg
6) Bornholmsk højdedrag afslører 43 nye helleristningsskibe
5) Havsmarken på Ærø var vikingernes Hjallerup Marked
4) Metaldetektorfører finder gravfyldt helligområde i Himmerland
3) Byggeboom i renæssancen gav Gammel Estrup kæmpe teglværk
2) Sagnomspunden ødekirke dukker op af den jyske muld
1) Usædvanligt fund giver fingerpeg om jægerstenalderfolkets fiskevaner

Ligesom visse dyr kunne nogle af de tidlige menneskearter måske gå i hi om vinteren, men de var ikke nødvendigvis særligt gode til det.

Sådan lyder konklusionen på et nyt studie, hvor der er lavet forskning i 430.000 år gamle knogler fra tidligere menneskearter, skriver ScienceAlert.

Knoglerne er ældre end det moderne menneske Homo sapiens og stammer fra en grotte i Spanien, hvor man har fundet tusindvis af fossiler og knogler, heriblandt fra de såkaldte abemennesker, homininerne.

Ugens nyhed

I sidste uge, havde jeg bl.a. fundet nyheden "Forskere finder tåget skov fyldt med ukendte dyr", men kort efter redaktionel afslutning, kom Ekstra Bladet med nyheden "Djævel-øjne: Genopdaget efter 20 år".

Den uhyre sjældne frø 'djævel øjne frøen', som forskerne troede var uddød, fordi den sidst er blevet observeret for 20 år siden, er nu blev genopdaget på en videnskabelig ekspedition i Andesbjergene i Bolivia udført af miljø-organisationen Conservation International.

Den sjældne 'djævel øjne frø' blev sidst set for 20 år siden, før der blev bygget en dæmning i det område, hvor den holdt til.

Efter adskillige mislykkede forsøg på at finde frøen, troede forskerne, at den var uddød.

Atom Programmet: Ugens nyhed (t.o.m. kap. 1)

Science Stories

VidenskabDK

Brainstorm

Astronomer har i et nyt studie kortlagt et netværk af usynlige strukturer af ‘rummotorveje’, baner skabt af samspillet mellem planeternes tyngdekraft, som objekter kan rejse langs, skriver ScienceAlert.

Langs disse baner kan objekter som asteroider og kometer rejse meget hurtigere gennem det interplanetare rum end normalt - i løbet af årtier, frem for de meget større tidsskalaer på op mod hundrede tusinder, eller endda millioner, af år, som det ellers kan tage.

Den globale opvarmning er langsomt i gang med at dræbe verdens koralrev, der lider i det varme vand.

Men nu har forskere gjort en opdagelse ud for Afrikas østkyst, der giver håb.

De har fundet et koralrev, der er upåvirket af de ødelæggende klimaforandringer.

• Jeg er meget begejstret. Det giver os noget at håbe på. Gode nyheder i dystre tider, fortæller havbiolog Tim McClanahan til den britiske avis Guardian.

Det meste af jorden er farvet orange, når man kigger på Udenrigsministeriets verdenskort, men rejser hinsides atmosfæren står der ikke noget om.

Måske det er på tide med en udvidelse af rejsevejledningen?

Rumfartsselskabet Virgin Galactic melder nemlig, at det er klar til at sende turister til rummet næste år.

Inden de når så langt, skal Virgin Galactic dog lige have sat flueben ved de sidste forberedelser med tre testflyvninger.

Listen over verdens dyr og planter skal opdateres.

Et forskerhold har været på en to uger lang ekspedition i Zongodalen i Bolivia, og her har de fundet 20 ukendte arter.

Zongodalen ligger ikke mere end 50 kilometer fra Bolivias hovedstad La Paz, men alligevel er området stort set uudforsket.

Forskerne fandt hugorme, frøer og sommerfugle, der aldrig er set før.

Til foråret - måske allerede i marts - kan en behandling mod covid-19 udviklet af danske forskere blive testet på mennesker.

Behandlingen foregår ved, at der inhaleres partikler, der slår virus og bakterier ihjel. Den har nu vist sig sikker i dyr.

Bag behandlingen står de to forskere postdoc Elin Jørgensen og professor Thomas Bjarnsholt fra Københavns Universitet.

Behandlingen har tidligere vist, at den kan nedkæmpe coronavirus i laboratoriet. Nu er det også sket i grise.

De inhalerede partikler giver immunforsvaret en hånd med at nedkæmpe infektioner i luftvejene.

»Ambitionen er, at den også skal kunne bekæmpe andre infektioner som lungebetændelse, influenza og tuberkulose.«

»Alle tre er sygdomme, som millioner af mennesker dør af hvert år på verdensplan,« siger de to forskere.

Aztekerne havde et syn på arkitektur, der næppe vil vinde indpas i dag.

De byggede tårne af menneskelige kranier, og et sådan har arkæologer nu fundet et nyt af i hjertet af en af verdens største byer, Mexico City.

Ikke færre end 119 kranier har de udgravet, skriver CNN.

Opdagelsen er gjort i pyramiden Templo Mayor, der tjente som et af hovedtemplerne i aztekernes hovedstad Tenochtitlán - det nuværende Mexico City.

Arkæologerne faldt over en anden del af det fem meter brede knogletårn i 2017, men det blev fundet et andet sted i området.

Der er dårligt nyt om hajer, desværre.

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN har opdateret sin rødliste over truede dyrearter, og her er der et nyt medlem i kategorien 'kritisk truet'.

Der er tale om en hajart, der på engelsk hedder lost shark (forvundet haj, red.), og hvis eksistens først blev opdaget i 2019.

Nu kan den allerede være udryddet, for bag betegnelsen 'kritisk truet' gemmer sig i virkeligheden betydningen 'muligvis udryddet'.

Teknologien bliver konstant bedre, og noget tyder på, at Tesla har en ny generation af superbatterier på vej, der potentielt kan holde til over 3,5 millioner kilometer.

Det er et forskerhold fra Dalhousie University i Canada, som i et samarbejde med Tesla, udvikler ny batteriteknologi.

I en video oplyser professor Jeff Dahn, at den nye generation af batterier vil kunne klare over 3,5 millioner kilometer i en almindelig elbil.

Ifølge Dahn kan batterierne oplades og bruges mindst 10.000 gange, hvilket med en rækkevidde på 350 km pr. opladning giver en samlet holdbarhed på 3,5 millioner kilometer.

Science Stories

Sund formidling

Brainstorm

Det siger lidt om havets dybde og mystik, at et dyr på størrelse med en varevogn kan svømme uopdaget omkring frem til i dag.

Ikke desto mindre lader det til at være tilfældet.

Forskere fra Sea Shepherd Conservation Society (SSCS) hævder, at de har opdaget en hidtil ukendt hvalart i havet ud for Mexicos vestkyst.

Hvalerne gav lyd fra sig første gang i 2018, da et 'uidentificeret akustisk signal' blev opfanget nær San Benito-øerne i Stillehavet.

Vacciner virker bedre, end vi tror: Men pladsmangel i køleskabe gør, at børn får vaccinerne for sent

COVID-19 vacciner virker ikke uden tillid

Nye vacciner på vej mod COVID-19

Månedens nyhed?

En japansk rumkapsel returnerede (sidste, red) lørdag til Jorden med en helt særlig pakke.

Rumsonden Hayabusa2, som kapslen blev sendt fra, har været på en asteroide, hvor den har lavet en mindre sprængning for at indsamle materiale fra under overfladen på asteroiden.

Og det er første gang, at man har indsamlet stenprøver, der ikke blot er samlet på overfladen.

Det er blot anden gang, at man har indsamlet prøver fra en asteroide.

Hawaii-øerne i Stillehavet gemmer på et enormt ferskvandsreservoir i undergrunden.

Det viser en ny undersøgelse, som geofysikere fra University of Hawaii står bag.

Dybt under Hawaiis kyst løber ferskvand, der transporteres fra kanten af vulkanen Hualālai på Big Island og ned til reservoiret.

Friskvandsfloderne, der løber under Hawaii, er ifølge University of Hawaii 35 kilometer lange og indeholder omkring 3,5 kubikkilometer vand.

Science Stories

Brainstorm

For første gang nogensinde har forskere identificeret en ny art under havets overflade, udelukkende baseret på optagelser via high definition-kameraer.

Der er tale om arten Duobrachium sparksae – en sær størrelse, der er en del af ribbegoble-familien.

Forskerne stødte på den spektakulære art ud fra Puerto Ricos kyst tilbage i 2015.

Her havde et forskerhold fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) søsat det fjernstyrede fartøj Deep Discoverer, en såkaldt ROV (Remotely Operated Vehicle), der var udstyret med kameraer.

Radionauterne

Sund Formidling

Så skal vi igen tælle ned til jul:

24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brænde ned, plastikdimser skal pakkes ud, og tysk mælkechokolade skal pilles ud af pap og plast.

»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

I sidste uge, hørte vi om kalenderlysets historie.

I kølvandet på kalenderlysene kom pakkekalenderne, i takt med at danskerne fik flere penge mellem hænderne.

»Det forudsætter en vis velstand at kunne forlænge julen, så den varer en måned. Det havde man fået i 1950’erne og 1960’erne. Det blev muligt for den brede befolkning at give børn adventsgaver eller små pakker hver dag op til jul,« siger Caroline Nyvang og fortsætter:

»Nogle af de første pakkekalendere, vi kender, er hjemmestrikkede med små lommer til hver gave. I Sønderjylland satte man træsko i vinduet. Hvis børnene var uartige, lå der et stykke kul i træskoen om morgenen. Hvis de havde været artige, lå der en gave.«

I 1962 blev den første julekalender vist på DR. ‘Historier fra hele verden’ bestod af 24 afsnit med tegnefilm og optagelser af børn i fremmede lande.

Chokoladekalenderne ramte supermarkedernes hylder i 1980’erne, og i 1994 kunne voksne for første gang købe en skrabekalender fra Tips, fortæller Caroline Nyvang.

Siden er et utal af julekalendere kommer til.

»Det er et nyt fænomen, at der er så stort et udvalg som i dag. I tidligere tider, hvor man havde et mindre økonomisk råderum, end man har i dag, var det langt fra alle børn, der fik en julekalender,« slutter Caroline Nyvang.

Så skal vi igen tælle ned til jul:

24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brænde ned, plastikdimser skal pakkes ud, og tysk mælkechokolade skal pilles ud af pap og plast.

»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

I sidste uge, hørte vi om julekalenderens historie.

Under 2. verdenskrig fra 1940-1945 opfandt danskerne endnu et redskab, som blev brugt til at tælle ned til juleaften: Kalenderlyset.

I de fem krigsår var vinteren ekstra mørk for danskerne: Den tyske besættelsesmagt krævede, at Danmark var mørklagt fra solnedgang til solopgang.

Alle husstande skulle dække vinduerne til, køretøjer måtte ikke have lys på, og gadelygter skulle være slukket.

»Indenfor blev lys i forskellige afskygninger opprioriteret. Vi ved, at man begyndte at producere kalenderlys under besættelsen. Der er også eksempler på, at folk har lavet deres egne ved at tegne streger på stearinlys,« siger Caroline Nyvang.

Så skal vi igen tælle ned til jul:

24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brænde ned, plastikdimser skal pakkes ud, og tysk mælkechokolade skal pilles ud af pap og plast.

»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

Her får du julekalenderens historie, som i høj grad også er historien om et land med stigende velstand.

Vi starter med at skrue tiden tilbage til slutningen af 1800-tallet:

Juleaften var endnu ikke blevet en familiefest. Den kristne højtid blev hovedsagelig fejret af herremænd, som i juledagene efter 24. december inviterede deres tyende (tjenestefolk) på julemiddage.

Først i starten af 1900-tallet begyndte selve juleaften 24. december at blive populær.

Op gennem århundredets første årtier blev fejringen af Jesus' fødselsdag efterhånden en traditionsrig fest i familiens skød hos de fleste danskere, som så småt begyndte at tælle ned til den store aften.

»Vi kender de første papkalendere med låger fra 1930’erne. Det var sandsynligvis en tradition, der kom fra England. I starten var julekalenderne forbeholdt overklassen,« siger Caroline Nyvang.

De første kalendere havde små vers under hver låge. Senere kom der julekalendere med små, malede billeder, som dem vi kender i dag.

Det store modtageanlæg, som hang over paraboldisken ved radioteleskopet Arecibo, er nu styrtet til jorden, skriver Science Alert.

»Vi kan bekræfte, at platformen faldt, og at der ikke er nogle meldinger om tilskadekomne,« siger Rob Margetta, talsmanden for National Science Foundation (NSF), ifølge Science Alert.

Kollapset kommer kun kort tid efter, at to af de støttekabler, som holdt det 900 ton tunge modtageanlæg oppe, knækkede.

Nøjagtig som ingeniørerne frygtede, da de vurderede, at observatoriet ville være for farligt at reparere, og at observatoriet derfor måtte lukke ned.

Ugens nyhed

Et nyt studie viser, at en blodprøve kan hjælpe med at forudsige Alzheimers. Forskere kalder opdagelsen for et potentiel gennembrud i bekæmpelsen af demenssygdommen.

Omkring 50 millioner mennesker på verdensplan lever med Alzheimers, som er en sygdom med en fremadskridende demens. På verdensplan udgør Alzheimers over halvdelen af alle demenstilfælde.

Der er forhåbninger om, at den nye metode vil føre til et gennembrud i kampen mod sygdommen.

Det antages af sygdommen skyldes en ophobning af proteiner i patientens hjerne. Enkelte af disse proteiner kan påvises i blodprøver.

Blodprøver kan vise, hvor koncentrerede de er, og dette er i studiet blevet anvendt til at diagnosticere sygdommen flere år før, de første symptomer viser sig.

De må komme et eller andet i maden ‘down under’ i Australien, for det viser sig, at flere af landets dyrearter er selvlysende, skriver ScienceAlert.

Efter forskere hos Western Australian Museum tidligere på måneden opdagede, at næbdyret har et blå-grønt skær, når det belyses med UV, har de haft travlt med at bestråle flere andre af museets eksemplarer:

Den spøjse vombat, som er et pungdyr, er blandt dyrene med nyligt opdaget ‘biofluorescens’ - det vil sige, at de afgiver lys når ramt af stråling med høj energi, som UV (ultraviolet).

Forskere i Thailand har gjort et opsigtvækkende fund: et næsten perfekt eksemplar af et hvalskelet, der er mellem tre og fem tusinde år gammelt.

Hvalknoglerne blev fundet i starten af november, cirka 12 kilometer inde i landet, vest for hovedstaden Bangkok ved byen Samut Sakhon. Det skriver BBC.

Der var havbund i området for flere tusinde år siden, for en stor del af området omkring Bangkok er et floddelta.

Eksperterne mener, at der er tale om skelettet af en brydeshval. Det 12 meter lange skelet kan forhåbentlig vise sig at være et vindue ind til fortiden og fortælle forskerne om den biodiversitet, der dengang var.

Kæmpelyn, der flækker himlen med lysglimt, der er op til tusind gange så klare som almindelige lyn.

Det er den opdagelse, forskere fra US Alamos National Laboratory lige har gjort, og den rejser nye spørgsmål om det voldsomme naturfænomen, skriver Science Alert.

Er kæmpelynene bare almindelige lyn med et usædvanlig kraftigt lys, eller optager de energi på en helt anden måde end almindelige lyn, spørger forskerne blandt andet sig selv.

Uge 50: Ugens nyhed

Uge 48: Julen i år vil byde på guf til stjernekiggerne: Jupiter og Saturn vil stå på linje, eller være i konjunktion som det kaldes, fra 16. til 25. december, skriver ScienceAlert.

De to planeter vil være så tæt på hinanden på nattehimlen, at de for det blotte øje vil ligne én stærk lyskilde, på natten hvor de står tættest, 21. december.

»Konjunktion mellem disse to planeter er ret sjælden, og sker kun hvert 20. år eller deromkring,« fortæller astronom Patrick Hartigan fra Rice University, ifølge ScienceAlert.

»Men denne konjunktion er særligt sjælden, på grund af hvor tæt på hinanden planeterne vil se ud til at være. Du skal rejse hele vejen tilbage til daggryet 4. marts 1226, før at disse to himmelobjekter var i tættere konjunktion på nattehimlen.«

Science Stories

Brainstorm

Sund Formidling

Interview?

Ugens nyhed

Astronomer har hidtil ment, at universets temperatur gradvist falder, i takt med at det udvider sig med hele tiden større hastighed.

Men det er forkert, peger et nyt studie i The Astrophysical Journal på.

Forskerne har taget temperaturen på universet over de sidste 10 milliarder år og konkluderet, at gennemsnitstemperaturen på kosmisk gas er øget mere end 10 gange op til i dag. Det skriver Science Alert.

»Når universet udvikler sig, trækker tyngdekraften mørkt stof og gas sammen til galakser og galaksehobe. Trækket er voldsomt – så voldsomt, at mere og mere gas varmes op,« forklarer førsteforfatter Yu-Kian Chiang, forskningsstipendiat ved Center for Cosmology and AstroParticle Physics på Ohio State University, til Science Alert.

Efter flere ugers usikkerhed er det blevet besluttet, at Arecibo-Observatoriet ikke kan reddes og skal lukkes ned.

Beslutningen kommer, efter at to af teleskopets støttekabler rev sig ud af deres sokler, så hele strukturen risikerer at kollapse.

Observatoriets komplekse struktur gør det svært at lave nogle konkrete vurderinger.

Ifølge Live Science er ingeniører på stedet bange for, at et reparationsforsøg i værste fald vil tilskynde kollapset, og at det ikke vil være muligt at sikre arbejdsmændenes sikkerhed.

Teleskopet er kendt fra James Bond-filmen GoldenEye.

Arkæologer har fundet resterne af to mænd, der blev skoldet ihjel af vulkanudbruddet ved Pompeji i år 79.

Og det er et helt særligt fund. De to mænd er nemlig usædvanligt godt velbevarede, selvom det er knap 2000 år siden, at den antikke romerske by blev ødelagt.

Det tyder på, at fundene er en rig mand og hans mandlige slave, der ikke nåede at flygte fra Mount Vesuvius udbrud.

Tilbage i 2004 opdagede nogle astronomer hos NASA et mystisk objekt ulig noget andet i Mælkevejen:

En cirkulær, ultraviolet gassky med en stjerne i midten, som de døbte ‘The Blue Ring Nebula’ (Blå Ringtåge).

Sidenhen har flere jord-og rumbaserede teleskoper haft linserne rettet mod objektet, men uden at kunne knække gåden.

Men i dag, 16 år og meget spekulation senere, mener forskere fra NASA endelig, at de har luret, hvad objektet er, skriver rumfartsagenturet i en pressemeddelelse.

Baseret på al den indsamlede data og de nyeste teorier vurderes objektet at være resultatet af sammenstødet og fusioneringen af to stjerner for tusindvis af år siden.

Brainstorm

Science Stories

Radionauterne

Danske forskere har gjort en markaber opdagelse: De har fundet to hidtil ukendte svampearter, som inficerer fluer og æder af fluernes krop.

Svampene er fundet i henholdsvis Jægerspris og på Amager.

Når en flue er blevet inficeret, æder svampen fluen indefra og laver et hul i insektets bagkrop. Trods den forholdsvis store skade kan fluen flyve rundt i dagevis, mens svampen udsender svampesporer.

Efter et par dage lægger fluen sig på ryggen med spasmer, hvorefter dens krop giver op, og den dør. Svampene er ikke set andre steder i verden.

Hvad, der gør asteroider så skræmmende, er ikke kun, at de store af dem vil kunne udrydde alt liv på Jorden, men at de kan slå ned som lyn fra en klar himmel, uden advarsel.

Det var næsten tilfældet med asteroiden ‘2020 VT4’, som fredag 13. november knap og nap passerede Jorden, over det sydlige Stillehav, uden at nogen lagde mærke til, at asteroiden var lige over os.

Asteroiden var ikke mere end 400 kilometer oppe, da den fløj forbi, hvilket er en ny rekord for tætteste passerende ikke-meteorit. Det svarer nogenlunde til samme højde, som rumstationen ISS er i kredsløb i.

Havde 2020 VT4 rent faktisk været på kollisionskurs med Jorden, var der dog ikke sket det store. Asteroiden var knap 10 meter stor, og ville være brændt op i atmosfæren i et flot lysshow og måske have efterladt nogle små rester på jordoverfladen.

Vov at vide

Som der fortælles i klippet, vi skal høre om et lille øjeblik, så kan erfaringer med opbevaring og transport af ebola vaccine overføres til vaccine mod CoVid-19. En løsning der virker i de varme dele af Afrika, vil uden tvivl også kunne virke i vores del af verden. Stor tak til UN News for lån af lyd.

Fuld længde nyhed + afslutning.

Ok, så det længe ventede studie konkluderede, at der ikke er en påviselig beskyttelse ved at bære mundbind. Betyder det så, at vi skal droppe de skide mundbind, der gør det vanskeligt at trække vejret, og som får brillerne til at dugge? Tjaa, det gør vel, men så alligevel ikke. Hvis vi bærer mundbind for at beskytte os selv, mod andre der kan være smittet uden at vide det, så giver det ingen mening at bære det. Men det er, rent faktisk, ikke pointen med mundbind. Pointet er at beskytte alle andre, mod os selv, hvis vi skulle være smittet uden at vide det (langt størstedelen af de smittede er asymtomatiske). Det er bare ikke dét undersøgelsen handler om. Det er tilgengæld dét der er grunden til at sundhedspersonale bar brugt dem i årevis, i de situationer hvor det ikke er skide smart at ånde på folk... Så derfor ændre det her desværre ikke på, at det nok stadig er en god idé, at bruge skidtet...

Ugens nyhed