Overlæge opfinder coronamirakel: - Som at koge et æg
Nyheder (Ekstern)
Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.
Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.
Overlæge opfinder coronamirakel: - Som at koge et æg
COVID-19: EU-direktiv forhindrer nødproduktion og import af medicinsk udstyr
Verdens største koralrev bliver ødelagt af høje havtemperaturer
Geologer gør spektakulært fund i søgen efter diamanter
"Vi har her til morgen fået oplyst, at der siden grænselukningen er kommet 15 asylansøgere til Danmark. Når vi samtidig hører fra sundhedsmyndighederne, hvordan corona-smitten stiger eksponentielt, er det forargeligt, at regeringen ikke lytter til de ansatte i Sandholmlejren og sætter de 15 i karantæne. Hvordan skal medarbejderne kunne holde afstand, når de skal tage fingeraftryk? Hvorfor gælder sundhedsforanstaltninger ikke, når det kommer til asylansøgere?" - Morten Messerschmidt
Medarbejdere bekymrede: Hvorfor skal asylansøgere ikke i karantæne?
Dukker op hver 16. dag: Mystiske signaler i rummet
Nu angriber grækerne på flygtningeøen Lesbos nødhjælpsarbejdere og tilrejsende læger - de vil have deres ø tilbage, siger borgmester
Nordkorea fremskynder konstruktion af hospital: Melder stadig ingen smittede
Over 10.000 samlede sig i et døgn i Bangladesh for at bede coronavirussen væk
Salling Group udbetaler stort millionbeløb til leverandører
CPH:DOX 2020: Se film online hjemme fra stuerne - få overblikket over festivalens videnskabsfilm
Coronavirus og tekniske problemer forsinker Mars-mission
Chokmåling: En halv million danskere klogere end Sundhedsstyrelsen
Superhovsa: Betelgeuse er ikke i gang med at eksplodere i supernova
Der er masser af pæne ord om, at coronavirussen kræver europæisk sammenhold og solidaritet. Men da virkeligheden meldte sig i Italien, og landet i sidste uge bad de øvrige EU-lande om medicinsk udstyr til personlig beskyttelse, var der helt stille.
»Desværre svarede ikke et eneste EU-land,« lyder det i en skriftlig kommentar til mediet politico.eu fra Italiens permanente repræsentant til EU, Maurizio Massari.
Italien havde blandt andet efterlyst ansigtsmasker og respiratorudstyr hos de allierede i EU. Men fik altså intet tilbudt.
Tværtimod har lande som Tyskland, Frankrig og Tjekkiet den seneste uge indført eksportrestriktioner på nogle typer medicinsk udstyr.
Men heldigvis for Italien var der hjælp at hente et andet sted:
»Kun Kina svarede bilateralt. Det er afgjort ikke et godt tegn på europæisk solidaritet,« konstaterer Massari.
Italien var blandt de første lande til at tilbyde Kina hjælp tilbage i januar. Nu er Kina klar til at gøre gengæld med angiveligt 1.000 respiratorer, to millioner ansigtsmasker, 20.000 beskyttelsesdragter og 50.000 testset. Italien har takket ja.
Den kinesiske hjælpsomhed kommer samtidig med, at landet har travlt med at fortælle verden, at landet er ved at få sygdommen under kontrol. Ifølge det offentligt ejede japanske medie NHK har Kinas udenrigsminister Wang Yi også tilbudt medicinsk personale, hvis Italien beder om det.
Russisk parlament vedtager lov: Putin kan blive siddende til 2036
Krybskytter dræber sjælden hvid giraf og dens kalv
Navne-gakgak: Spare-styrelse skifter navn for 183.000
Interview med Henrik Nielsen ang. CoVid-19 beredskabet på Aalborg Universitetshospital Syd
Forskere: Der er to forskellige slags coronavirus - og de fleste får den mest aggressive
Venstre gjorde klar til at bygge 33 kilometer mur mod Tyskland - købte ind for 22 millioner
Forskere har efter flere års undren løst gåde om Antarktis' is
Forskere har opdaget et dyr, der kan overleve helt uden ilt
Aldrig set før: Sygdom får kvinde til at tisse alkohol
Slut med rygning: Disney ændrer i gammel klassiker
Minister til kommuner: Stop med at oversætte til arabisk, hvordan man søger om penge
Nyt studie: Fortidsmennesker havde mere sex på kryds og tværs, end vi hidtil har troet
Vred minister om Andreas Mogensens lave rumchancer: »Det er helt uacceptabelt«
Ny dansk forskning: Jorden dannet 'ekstraordinært hurtigt'
Hvorfor brugte vores tidlige forfædre tid og kræfter på at ridse abstrakte mønstre ind i sten, strudseæg og andre genstande for omkring 100.000 år siden?
Det har hverken givet mad på bordet eller bedre livsvilkår. Til gengæld har anstrengelserne muligvis fungeret som en måde at styrke gruppens identitet på - ligesom når et fodboldhold eller politisk parti udvikler et logo.
Det konkluderer et nyt studie fra Aarhus Universitet, der har kombineret ældgamle arkæologiske fund med moderne kognitionsvidenskab.
Studiet er baseret på en række opsigtsvækkende arkæologiske fund som over en årrække er blevet gjort i to grotter i Sydafrika: Blombos Cave og Diepkloof Rock Shelter.
Gravearbejdet har med tiden gjort det muligt at kortlægge en serie mønstre i sten og strudseæg, der spænder over 40.000 år.
Da fundene stammer fra de samme to grotter, har de givet en unik mulighed for at undersøge, hvordan mønstrene og den symbolske adfærd, de er et udtryk for, udviklede sig.
»Her har vi et sammenhængende materiale, som, vi tænkte, kunne belyse, hvordan den symbolske adfærd hos mennesker har udviklet sig over lang tid,« siger Kristian Tylén.
»Ved at studere den symbolske adfærd forsøger vi at forstå, hvordan den menneskelige kognition fra den tid så ud. Udfordringen er at slå bro mellem de materielle fund og den menneskelige kognition,« tilføjer han.
Kristian Tylén forklarer, at der findes »et tomrum« mellem mønstrene og de kognitive processer, der har ligget til grund for dem. Det er det tomrum, han gerne vil forstå.
Hvis der var skriftlige eller sproglige kilder fra dengang, kunne man fylde tomrummet med forklaringer. Men det er der ikke.
At mønstrene er enormt abstrakte, gør det heller ikke nemmere at lave kvalificerede fortolkninger af dem.
»Der findes et hav af studier, der forsøger at svare på, hvad meningen kan være med de her mønstre fra stenalderen. Nogle siger, at vi ikke skal lægge så meget i det, og de bare er lavet, fordi man har syntes, at de var flotte. Andre mener, at det er kimen til det, der senere bliver sproglige tegn,« siger Kristian Tylén.
»Men hvordan kommer vi videre fra den diskussion? Det er det, vi forsøger at give et svar på med studiet her,« fortsætter han.
Det er dog til syvende og sidst umuligt at forstå præcist, hvad vores tidlige forfædre sad og grublede over, når de greb en skarp sten og begyndte deres kradse-arbejde.
»Vi er stadig langt fra at sige noget om stenaldermenneskets kognitive processer. Vores tilgang er indirekte, fordi vi kun kigger på moderne mennesker. Vores hjerner har undergået nogle kæmpe forandringer siden dengang, og det er en begrænsning ved vores studie,« påpeger Kristian Tylén.
Ifølge Kristian Tylén er hans metode dog den bedste tilgængelige måde at måle stenaldermenneskets kognitive processer på.
»Men vi er trods alt inde og se på kognitive processer forbundet med symbolsk adfærd, og det synes vi bringer os et lille skridt nærmere i vores forståelse af dem,« fortæller Kristian Tylén.
Han pointerer blandt andet, at de kognitive processer, de har målt på, er forholdsvis primitive, og de sandsynligvis ikke har undergået de allerstørste forandringer fra dengang til i dag.
»Flagermusens immunsystem må have en særlig profil eller svaghed et sted,« siger Irene Ørpetveit, virusforsker ved Veterinærinstituttet i Oslo.
Når vi bliver syge, er det nemlig sjældent selve virussen eller bakterierne, der slår os ud.
Det er derimod feberen og betændelsen - kroppens eget forsvar mod bakterier og virusser - der slår benene væk under os og får os til at overgive os til sengen og den varme dyne.
Men hos flagermus lader det til, at immunforsvaret er pænt ligeglad med, at virusser trænger ind i kroppen.
De flyvende pattedyr kan være bærere af varianter af virusser, som kan resultere i meget alvorlige sygdomme som ebola, SARS og rabies.
Coronavirus, som i disse dage hærger rundt omkring i verden, og som for nylig blev navngivet COVID-19 af Verdenssundhedsorganisationen WHO, stammer højst sandsynligt fra flagermus.
Men hvorfor reagerer flagermusenes immunsystem ikke kraftigt på de farlige virusser? En del af svaret ligger muligvis gemt i et lille protein kaldet STING.
Proteinet opfører sig nemlig helt anderledes i flagermus end i andre dyr som katte, mus, hunde, heste og høns. Det viste forskerne bag et studie, som blev publiceret i 2018.
Proteinet har til opgave at slå alarm, hvis det opdager indtrængere. Når en virus har sneget sig ind i vores celler, frigiver det sit arvestof. Derfor er fritflydende DNA et tegn på, at en celle er blevet angrebet.
Vores eget DNA ligge godt beskyttet inderst inde i cellekernen. Men STING-proteinets respons er meget svagere i flagermus end i mennesker eller andre dyr. Og det er afgørende for flagermusene.
»Det, som er ret spændende ved det nye studie, er, at flagermusene afværger, at immunforsvaret sættes i alarmberedskab, hver gang der er fritflydende DNA i cellerne,« siger Irene Ørpetveit.
For i modsætning til andre pattedyr flyder stykker af flagermusens eget DNA ud i cellerne - helt naturligt.
Når flagermusen flyver, forbrænder de nemlig så meget energi, at såkaldte frie radikaler bliver produceret indeni deres celler.
De frie radikaler kan ødelægge det arvestof, som ligger beskyttet indeni cellekernenerne.
Flagermusene har heldigvis flere mekanismer, som udbedrer skaden på arvestoffet igen.
Men de ødelagte DNA-stykker risikerer at havne ude i cellen, før de bliver repareret.
Det ville ikke være så praktisk, hvis flagermusen troede, at den blev angrebet af en virus, hver gang den var ude og flyve.
Men selv om flagermusene ikke bliver slået ud af deres eget immunsystem, kan de alligevel blive syge, for det er jo ikke kun feber og betændelse, der gør os syge; dødelige virusser er jo farlige i sig selv.
De kan dræbe de celler, som de angriber, og sprede sig til andre celler i kroppen, hvis de ikke bliver stoppet.
Hvis flagermus generer, irriterer eller på anden måde volder plage for mennesker og dyr, kan det være et tegn på, at de er syge. Det er dog kun en lille risiko for at blive smittet med sygdom af en flagermus i Norden.
Medkun knap 400 års forsinkelse, kommer betydningsfuldt videnskabeligt værk på dansk.
»…han sagde i israelitternes nærvær: ’Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!’ Da stod Solen stille, og Månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender.«
Det er sjældent, at Videnskab.dk citerer Biblen, men ovenstående passage fra Joshvabogens kapitel 10 (Det Gamle Testamente), har haft en så afgørende rolle i den videnskabelige revolution, at den fortjener en plads i denne artikel.
Især denne passages antydning af, at Solen bevæger sig rundt om Jorden var nemlig med til at overbevise de gejstlige fra den magtfulde romerskkatolske kirke om, at Jorden er centrum for planeternes omløb.
Et verdensbillede, som kaldes geocentrisme – Jorden i centrum.
Men i 1600-tallet blev kirkens gejstlige provokeret af at blive udfordret på denne overbevisning, og de forbød flere af historiens mest betydningsfulde videnskabelige værker, fordi værkerne argumenterede for, at Solen – og altså ikke Jorden - er centrum for planeternes omløb.
En opfattelse, der kaldes heliocentrisme, og som egentlig havde eksisteret siden antikken, men var blevet genoplivet med nye observationer og matematiske ræsonnementer af den polske astronom Nikolaus Kopernikus i 1543.
I midten af disse historiske begivenheder står især én person, som spillede en afgørende rolle for naturvidenskabens udvikling og kirkens forbud mod heliocentrisme – Galileo Galilei.
Nu er hans forbudte hovedværk om argumenterne for og imod geocentrisme og heliocentrisme for første gang oversat til dansk fra renæssance-italiensk og udgivet på Forlaget Wunderbuch.
Bogen har den danske titel: ’Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske’.
Den oprindelige udgave fra 1632 kom på den romerskkatolske kirkes liste over forbudte bøger kort efter udgivelse og stod på listen helt op til midten af 1800-tallet.
Paven og kirkens håndlangere, inkvisitionen, dømte desuden Galilei til husarrest på livstid på grund af bogens indhold.
Så provokerende var bogen for kirken, og når man dykker ned i den, står det også klart, at Galilei ikke respekterede kirkens ræsonnementer for geocentrisme.
»Det er godt, at bogen endelig er udkommet på dansk, og man kan undre sig over, at det har taget næsten 400 år at få den oversat,« siger Anja C. Andersen.
Hun er professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og har leveret forordet til den nye udgivelse.
Selvom bogen blev skrevet for knap 400 år siden – på et tidspunkt, hvor man vidste meget lidt om verdens indretning – så er den stadig relevant at læse i dag, siger Anja C. Andersen.
»Jeg synes, at det er en vigtig del af hele det demokratiske projekt, at vi kan læse historiske værker, som har ændret historiens gang, og at vi kan gøre det på vores modersmål. Bogen flyttede jo forskningen fremad. Den står som et vigtigt skridt i videnskabens udvikling og et godt eksempel på, hvordan videnskaben og forskere skal søge sandheden uanset hvad.«
ntistof.
Måske har du hørt om den gådefulde modpol til alt det stof, vi ser omkring os. Alt det, din telefon er lavet af, det du ser på dit skrivebord, dit hus og alle du kender. Vi er alle lavet af stof.
Men for hver lille partikel og atom i universet findes der også en tvilling med den modsatte ladning.
I fysikkens verden kaldes den tvilling for antistof, og den er forskere meget interesserede i at undersøge. Problemet er bare, at når antistof kommer i kontakt med stof, så forsvinder begge dele.
Alligevel er det nu lykkedes forskere fra CERN i Schweiz at fastholde antistof længe nok til at lave målinger af hele anti-atomers strukturer og energi med hidtil uset præcision.
»Vores målinger bekræfter indtil videre, at stof og antistof opfører sig ens. Vi viser, at det kan lade sig gøre at måle på antistoffet, og vi gør store fremskridt i øjeblikket,« siger Jeffrey Hangst, der er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.
Jeffrey Hangst arbejder til dagligt på forskningscentret CERN i Geneve, Schweiz.
Her har han nemlig adgang til de antipartikler, som skabes i partikelacceleratoren Proton Synchrotron.
Inde i acceleratoren sender forskere partikler kaldet protoner afsted med næsten samme fart som lysets hastighed - det hurtigste, fysikken tillader - før de smadrer dem ind i stof.
Under sammenstødet skabes antiprotoner, som Jeffrey kan bruge til at danne anti-atomer.
»Vi er meget interesserede i at undersøge anti-atomer, fordi fysikken forudsiger, at stof og antistof bør opføre sig ens. Gør det ikke det, så vil det revolutionere fysikken, og vi vil være nødt til at lave rigtig meget om,« siger han.
Jeffrey Hangst og hans kolleger på projektet ALPHA opfanger antipartiklerne fra partikelacceleratorerne, og sætter dem sammen i antibrint-atomer.
Det er kompliceret at bygge anti-atomer. Men det er måske endda endnu sværere at fastholde dem og måle på dem.
Antibrint må nemlig ikke komme i kontakt med stof, for så forsvinder den i en eksplosion af lys.
Derfor skal antistoffet holdes i et vakuum, hvor Jeffrey og hans kolleger bruger superkraftige magneter til at fastholde dem.
Og de særlige magneter kræver en meget kold temperatur for at fungere - de må nemlig højst blive 5 grader varmere end det absolutte nulpunkt på -273,15 grader celsius.
»Det har taget næsten 30 år at nå hertil. Det er en avanceret proces. Men vi kan nu fastholde antibrint i mere end 100 timer uden at miste nogle af atomerne,« siger han.
Så langt, så godt. Antibrinten er fanget - frit svævende i et vakuum.
Herfra undersøger forskerne, hvordan antibrint reagerer på lys.
»Brint har et særligt spektrum, hvor lys kan tilføre energi, så brinten kommer i en mere energirig tilstand. Hvis antibrint virkelig opfører sig ligesom brint, så skal den også reagere på samme måde på det samme lysspektrum. Og det gør den,« siger Jeffrey Hangst.
Jeffrey kan naturligvis ikke se med det blotte øje, hvordan energitilstanden i antistoffet ændrer sig. Men når den så at sige annihilerer, altså ødelægges, så frigives energien i en lysekplosion, og den kan måles.
»Antibrinten er omgivet af tre lag af sensorer, og når energien flyver ud gennem dem, så kan man spore den tilbage, og så kan jeg læse tallene på computeren,« forklarer Jeffrey Hangst.
Antistof er ikke bare interessant for fysikere, fordi de leder efter fejl i fysikkens love - også kaldet standardmodellen.
Der er en stor gåde, som har naget fysikerne, lige siden de lærte om antistof. Og gåden går faktisk helt tilbage til universets opståen - The Big Bang.
Her regner man med, at alt stof er opstået ud fra ren energi. Men når der dannes stof ud af energi, så dannes der også lige så meget antistof.
»Naturen er meget symmetrisk. Og i fysikken leder vi efter brud på symmetrien. Hvis vi kigger os omkring i dag, så består alt af stof. Derfor må der være en forskel mellem stof og antistof, som har gjort, at der i dag er mest stof. Og den forskel har vi endnu ikke opdaget,« siger Jørgen Beck Hansen.
»Det er det største symmetribrud, fysikken kender til, og det er ikke sikkert, at mine forsøg nogensinde vil kunne forklare det. Men det er heller ikke pointen. I første omgang skal vi finde ud af, om der er nogle effekter i antistof, som vi har overset,« slutter Jeffrey Hangst.
Forskere: Normal kropstemperatur er ikke 37 grader
Hæveautomat amok: Sprøjtede med sedler i København
Hvad gør isolation ved os?
9 polarfarere indvilligede i at blive forskningsobjekter efter 14 måneder i Antarktis. De opholdt sig på en afsidesliggende tysk forskningsstation, Neumayer III, drevet af Alfred Wegener Institute.
I mere end et år havde de næsten ingen kontakt med omverdenen. I vintermånederne er der nærmest ikke dagslys overhovedet, og temperaturen kryber helt ned til minus 50 grader.
De boede alle under samme tag og så de samme omgivelser hver eneste dag.
»Det var meget spændende at se den hvide ørken i starten. Men efterhånden blev det ensformigt,« siger Alexander Stahn ved Charité's Institute of Physiology til Science News.
Han var leder af studiet, der havde til formål at afdække mere om, hvilken effekt et ekstremt miljø har på hjernen.
Alexander Stahn og hans team tog MR-billeder af deltagernes hjerner, før de drog til forskningsstationen. 14 måneder senere tog de nye billeder.
I løbet af opholdet på forskningsstationen gennemførte deltagerne en række kognitive tests.
Der blev også taget blodprøver undervejs.
Det lod til, at ødemarken satte sit præg på polarfarernes hjerner.
Hjernemålingerne viste, at deres hjerner var skrumpet en smule efter opholdet. Det var især tydeligt i området gyrus dentatus i hippocampus.
Hippocampus er vigtig for hukommelse, gemme og hente minder, indlæring af nye oplevelser og sanseindtryk samt rumlig orientering.
Området var i gennemsnit blevet 7 procent mindre blandt polarfarerne.
Det svarede overens med nedgange af et bestemt protein, BDNF, som har betydning for blandt andet langtidshukommelsen, nervecellernes vækst samt forbindelserne mellem hjernecellerne.
Efter tre måneder var niveauet af proteinet var faldet blandt deltagerne. Halvanden måned efter opholdet på forskningsstationen var det stadig ikke tilbage på et normalt niveau.
En kontrolgruppe klarede efter perioden de kognitive prøver bedre end før, hvilket kan forklares af indlæringseffekten - altså effekten af at have prøvet en lignende test tidligere.
Polarfarerne klarede sig imidlertid ikke så godt som før, og især i forbindelse med to slags test havde de problemer: Test, som målte henholdsvis spatiale evner og selektiv opmærksomhed.
Spatiale evner handler om at være i stand til at skabe sig et mentalt billede med rumlige forhold. Et typisk eksempel fra intelligenstests er at forestille sig, hvordan en figur vil se ud, når den roterer.
Selektiv opmærksomhed handler om at være i stand til at koncentrere sig og ignorere irrelevant information.
Opholdet satte altså sine spor blandt deltagerne, der efterfølgende var knap så klarttænkende.
Forskerne skriver i studiet, at forandringerne i hjernen ligner det, man tidligere har set blandt mus, som lever i bur med kun en smule stimuli og social kontakt.
De mener, at det monotone miljø, som deltagerne levede i, kan være årsagen til forandringerne i hjernen.
De understreger dog, at det lave deltagerantal gør, at resultaterne bør tolkes med forsigtighed.
Lørdag 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket ved byen Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen.
Det blev den værste atomkraftulykke nogensinde, og sygdom og død blandt både dyr og mennesker fulgte i kølvandet på ulykken.
Men ud af ødelæggelsen voksede nyt liv. Allerede i 1990'erne opdagede forskere, at væggene på den eksploderede atomreaktor 4 var blevet dækket af sorte svampe.
Det er i sig selv en vild historie, at der findes liv under så ekstreme forhold. Men efterhånden som forskerne blev klogere på svampene, begyndte det at gå op dem, at historien var endnu vildere:
Svampene kunne ikke blot overleve på trods af den heftige radioaktive stråling ved Tjernobyl. Det så ud til, at de rent faktisk høstede energi fra strålingen.
I dag har flere uafhængige studier bekræftet, at svampene i Tjernobyl kan udnytte den radioaktive stråling til at vokse sig større.
Forskere kalder svampene for ‘radiotropiske,’ når de er i stand til at høste energi fra den slags stråling, der ellers kan være dødsensfarlig for mennesker og dyr.
»Det er en øjenåbner for mig. Det er virkelig spændende,« siger svampeforsker ved Københavns Universitet Bo Jensen, da Videnskab.dk præsenterer ham for historien om svampene fra Tjernobyl.
»Jeg vidste godt, at svampe kan leve under ekstreme forhold, men at de ligefrem kan høste energi fra radioaktiv stråling er overraskende og spændende.«
Tjernobyl-svampenes særlige evner har vakt så meget opsigt, at svampene er blevet sendt ud i rummet, for at forskere kan studere, hvordan de modstår farlig stråling.
Men hvordan i alverden kan svampene få noget positivt ud af en stråling, som er farlig og dødbringende for de fleste andre væsner?
Forskerne har fundet ud af, at svampenes evner skyldes pigmentet melanin - en gruppe stoffer, som blandt andet findes i menneskers hud, og som er med til at gøre vores hud brun, når den udsættes for sollys.
Masser af svampetyper indeholder melanin, og i Tjernobyl er det netop de melanin-holdige svampearter, som vokser sig helt tæt på atomreaktoren.
»Det ser ud til, at melanin gør svampene i stand til at høste energi fra strålingen. Lidt på samme måde, som når planter får energi fra Solens stråler,« siger Bo Jensen, som er lektor emeritus ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Udenlandske medier er i disse dage oversvømmet med historier om, at svampene fra Tjernobyl er i stand til at ‘spise’ og leve af radioaktiv stråling. »Opdagelse af svampe i atomreaktor, som SPISER stråling,« lyder eksempelvis overskriften i det britiske medie Daily Express.
Ifølge svampeforsker Jens Christian Frisvad er denne fortolkning imidlertid overdreven.
»Det ser ikke ud til, at svampene kan overleve, hvis de kun får stråling. Ligesom mennesker og de fleste andre levende væsner er svampene nødt til at få fat på nogle kulhydrater for at kunne overleve. Men de får et ekstra skud energi fra strålingen, hvilket også er spændende,« siger professor Jens Christian Frisvad, som forsker i svampe ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på Danmarks Tekniske Universitet.
Katolsk præst: Kvinder der får aborter er værre end pædofile
Nu har NASA-sonde fortalt os, hvordan der er 18 mia km fra Jorden
Forskere finder tegn på spøgelsespopulation af fortidsmennesker
Uddød skildpadde var på størrelse med en bil og bygget til kamp
Da arkæologer undersøgte fire skeletter udgravet i landsbyen Ciepłe i det nordlige Polen, fik de sig en overraskelse.
Skeletterne lå i fire rigt udstyrede kammergrave centralt beliggende på en gravplads fra 1000-tallet, da adelsslægten Piast grundlagde Polens første kongedømme. De storslåede grave indeholdt rige gaver, våben og rideudstyr. De døde var vikinger fra Danmark
Først antog forskerne derfor, at de døde var polske adelsmænd tæt på kongeslægten, men strontium- og DNA-analyse af skeletresterne gav et helt andet resultat.
“Det viste sig, at ingen af mændene kom fra Piast-staten, men derimod fra Skandinavien – sandsynligvis Danmark”, forklarer arkæolog Sławomir Wadyl til HISTORIE.
De døde var med andre ord vikinger og sandsynligvis erfarne krigere. To af mændene var ca. 50 år og en tredje 25 år på dødstidspunktet. Den fjerde er umulig at aldersbestemme, og forskerne kan heller ikke opklare, hvordan de fire vikinger døde.
Havde særstatus i området
Men alt tyder på, at de havde en helt særlig status, for de fire pragtgrave var omgivet af et hegn, som adskilte dem fra de ca. 60 andre grave.
I to af vikingegravene fandt arkæologerne små vægte, der ifølge Wadyl sandsynligvis blev brugt til at veje ædelmetaller på. Han mener, at de fire vikinger bl.a. opkrævede skat fra handlende i området på vegne af Polens første konge, Bolesław 1., som i samme tidsrum grundlagde Ciepłe. Måske udsendt af Knud den Store
Den polske konge havde tætte forbindelser til den danske vikingekonge Knud den Store, hvis mor var Bolesławs søster.
Det er derfor muligt, at det var Knud, der sendte de fire vikinger til Polen for at hjælpe Bolesław. De storladne grave tyder på, at de udførte opgaven med succes.
Ifølge Slawomir Wadyl er det ligefrem muligt, at de fire vikinger herskede over bosættelserne i området, som var ekstremt vigtigt for det unge polske kongdømme. Cieple ligger tæt ved Wisla-floden, der fungerede som en af tidens vigtigste handelsruter med masser af trafik.
Muligvis endnu flere vikinger i Polen
Den type kammergrave, som vikingerne lå begravet i, er sjældne i Polen. Ikke desto mindre har arkæologerne har fundet dem andre steder i Polen, men ingen har hidtil med sikkerhed kunnet bevise, hvem de blev bygget til.
“Vi mistænkte, at nogle af dem var af skandinavisk oprindelse, men indtil nu har vi stort set udelukkende haft gravgaver at dømme ud fra”, forklarer Slawomir Wadyl.
“Men i Cieple har vi for første gang palæobiologiske beviser i form af strontium- og dna-analyser. Og de peger mod en skandinavisk, sandsynligvis dansk, oprindelse for mange af disse mennesker”.
Mystiske radiosignaler fra rummet skaber undren: Hvor er de fra?
Hastemøde om coronavirus: Vil øge grænsekontrollen
Fire sjældne bjerggorillaer døde: Blev ramt af lyn
31-årig fængslet for brandbomber mod Christiansborg
Forsvarsminister: Tørklædeforbud står ved magt i Forsvaret
Storby er træt af larm: Dytter du i din bil, får du aldrig grønt lys
Syv ton tunge panservogne stjålet i Sverige Opdatering: Det ene af de to panserkøretøjer, der er blevet stjålet fra det svenske militær, er nu fundet – det var parkeret i et boligområde
Amatørfotografer opdager ny type nordlys, som ligner sandklitter
Kvinde dømt for afpresning: Jeg siger, du voldtog mig
Sprogforsker: Område i Aarhus har udviklet ny dialekt
Dansk kommune indfører uset forbud for sine ansatte
Vandmænd har ingen hjerner.
Det til trods er det disse gopler, en gruppe forskere har vendt sig mod i håbet om at gøre menneskeheden klogere på både klimaforandringer og havets uudforskede dybder.
For at lykkes med det forehavende har forskerne fra USA måtte gå noget opsigtsvækkende til værks.
Groft sagt har de udviklet en metode til at tune vandmænd, men der ligger meget mere i arbejdet, end hvad der kan siges groft.
Forskerne er således lykkedes med at bygge små elektroniske enheder, som de kan sætte fast på vandmænd.
Enheden er i stand til at manipulere vandmandens bevægelser, så den kan svømme tre gange hurtigere end ellers, og så kan den samtidig lagre information.
Næste trin i udviklingen er at blive i stand til at styre, hvor vandmanden svømmer hen, og forskerne håber ydermere på at kunne udstyre de små enheder med et kamera. Samtidig skal der udvikles bedre sensorer, som kan måle temperatur, saltindhold, syreniveau, ilt, næringsstoffer og mikroorganismer.
Men hvad er meningen med det hele?
Projektet er drevet af en jagt på mere viden om verdenshavene. For selvom størstedelen af planeten er dækket af hav, er der endnu store ubesvarede spørgsmål.
Jo længere ned, man kommer i havene, jo mindre ved mennesker om, hvad der foregår. Det skyldes i høj grad, at det i dag er dyrt og besværligt at udforske i dybden, men dette håber holdet fra USA at ændre på.
»Grundlæggende set vil vi sætte de bioniske vandmænd fri ved overfladen og få dem til at svømme længere og længere ned, og se præcist hvor langt vi kan få dem ned, men stadig til at vende tilbage med data,« forklarer John Dabiri fra California Institute of Technology til Reuters.
Forskerne håber også på, at man kan bruge vandmændene til at blive klogere på den effekt, klimaforandringer har på havene.
Holdet bag den nye teknologi har udgivet en artikel om deres arbejde i magasinet Science Advances. Heri bliver det også understreget, at vandmændene ikke lider overlast ved at blive brugt som værter for teknologien.
For med et fravær af både hjerne og centralnervesystem er det et taknemmeligt dyr at arbejde med. Vandmænd er dog kendt for at udskille en særlig type slim, hvis de bliver udsat for stress, men dette er ikke sket under arbejdet med dette projekt.
Forskerne har samtidig været i stand til at fjerne udstyret fra vandmænd igen uden at skade dem og med den følge, at de atter svømmede i normalt tempo.
Lastbilchaufføren Daniels trick stoppede politijagt
Første menneskeart ud af Afrika var ekstremt sejlivet
Veganere er bekymret over kiks formet som dyr fordi 'dyreformet mad får mennesker til at føle sig overlegne'
Et stort teleskop på Hawaii har taget sine første billeder af vores nærmeste stjerne, Solen.
Det nye teleskop har været i stand til at tage de hidtil mest detaljerede billeder af Solens boblende varme overflade.
»De første billeder fra teleskopet viser, hvordan Solen står og koger. Det er ligesom en gryde med havregrød, hvor det koger og bobler. Her er det bare varm plasma, som bobler ud fra Solens indre,« fortæller Christoffer Karoff, som er lektor ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i Solen.
Han forklarer, at boblerne opstår, fordi de varmeste dele fra Solens indre bliver transporteret ud til Solens overflade med en bevægelse, som kaldes konvektion.
»Konvektionen betyder, at det allervarmeste materiale fra Solens indre transporteres ud til den lidt køligere overflade. På den måde bliver overfladen varmere, og det ser vi som lyse pletter på Solens overflade,« forklarer Christoffer Karoff.
Det nye teleskop er placeret på toppen af bjerget Haleakala på øen Maui i Hawaii, og det har taget billeder af Solen ved hjælp af et spejl med en diameter på fire meter.
Det er det hidtil største spejl, som har til formål at studere Solen, fortæller Christoffer Karoff.
»Grunden til, at man gerne vil have så store teleskoper som muligt, er, at det betyder, at vi kan se endnu flere detaljer på Solens overflade. Jo flere detaljer du vil have, des større skal arealet af spejlet være,« forklarer Christoffer Karoff.
Han påpeger, at hidtil har det bedste teleskop til at tage billeder af Solen været et svensk teleskop, som er placeret på øen La Palma ved Kanarieøerne.
»Men det svenske teleskop bliver overhalet mange længder af det nye teleskop,« siger Christoffer Karoff.
Teleskopet kan blandt andet også observere magnetisk aktivitet fra Solen ved hjælp af to særlige instrumenter, som anvender infrarød teknologi og kompleks optik.
»Med disse nye værktøjer forventer vi at lære, hvordan Solen interagerer med Jorden,« udtaler professor Jeff Kuhn fra University of Hawaii.
Forskerne håber blandt andet at de nye observationer af Solen kan gøre dem klogere på det såkaldte rumvejr.
Rumvejret bliver skabt, når Solen med jævne mellemrum udgyder storme af partikler og stråling, som kan ramme Jorden og i værste fald gøre skade på vores teknologi.
Det er imidlertid ikke fuldstændig uden problemer at rette et teleskop direkte mod Solens 6.000 grader varme overflade. Derfor har teleskopet et indbygget kølesystem, som skal beskytte det imod de massive mængder varme fra Solen.
Et andet problem for et teleskop, som står på jordoverfladen, er, at det skal kigge igennem Jordens atmosfære.
»Jordens atmosfære er fyldt med vanddamp og vanddråber, som forstyrrer vores udsyn og lyset fra Solen. Man fjerner denne støj ved at ændre på krumningen af teleskopets spejl med en masse motorer, som sidder under spejlet. Der er flere tusinde motorer, som får spejlet til at bevæge sig og på den måde kompenserer det for bevægelserne i Jordens atmosfære,« forklarer Christoffer Karoff.
Indtil videre har forskerne kun taget billeder med det nye teleskop, men ikke gjort nogen videnskabelige opdagelser. Christoffer Karoff forventer imidlertid, at teleskopet i fremtiden vil være med til at fravriste Solen flere nye hemmeligheder.
»Lige nu er nyheden blot, at vi har fået taget billeder i endnu højere opløsning end før. Men hvad vi kan bruge dem til rent videnskabeligt, ved vi ikke endnu. Men hidtil har det været sådan, at hver eneste gang, vi har fået nye måder at se på Solen, har vores forståelse af Solen ændret sig,« siger Christoffer Karoff.
Solen har da også fået ekstra svært ved at holde på sine hemmeligheder. I 2018 sendte det amerikanske rumfartsorganisation NASA en satellit afsted, som skal studere Solen fra rummet.
Og i næste måned forventes den europæiske rumfartsorganisation ESA at opsende en anden ny satellit, som ligeledes har til formål at studere vores nærmeste stjerne.
Drastisk tiltag for at stoppe migranter: Lægger flydespærrer i havet
Einsteins relativitetsteori bredes ud syv steder i Himmerland
I fremtiden kan elbiler køre med batterier lavet med havvand
Kina vil bygge virushospital i Wuhan på kun ti dage
Skovbrande afslører arkæologiske fund ældre end pyramiderne
Ægte palæo-kost, som den hulemænd og kvinder spiste, var fyldt med kulhydrater. Det viser et bemærkelsesværdigt fund af 170.000 år gamle, bagte rodfrugter i Sydafrika.
Opdagelsen indikerer, at nutidens “Palæo-kost”, der i vidt omfang forsager fødevarer med stivelse og kulhydrater, ikke stemmer overens med virkeligheden. “Jeg er bange for, at palæo-diæten virkelig er misvisende”, siger professor Lynn Wadley, der står for opdagelsen.
Fundet blev gjort i den kendte sydafrikanske hule Border Cave. Her fandt forskere fra University of the Witwatersrand de forkullede rester af 55 rødder fra planten Hypoxis angustifolia, der er i familie med den såkaldte afrikanske kartoffel og er fuld af kulhydrater.
Ifølge forskerne blev rødderne i sin tid lagt på glødende kul for at blive grillet, men en del forsvandt i asken og blev derfor bevaret. Det er det hidtil ældste fund af bagte rodfrugter.
Den store mængde tyder på, at rodfrugter var en fast del af vore forfædres kost. Det er da heller ikke første gang, at arkæologiske fund modsiger de populære udlægninger af, hvad palæo-kost oprindeligt bestod af.
Ifølge Lynn Wadley giver rodfundet god mening, for alene menneskets hjerne kræver mindst 100 g kulhydrater dagligt for at fungere: “En balanceret, sund kost med en kombination af tilberedte kulhydrater og protein – den “ægte” palæo-kost – forøgede menneskets styrke og udholdenhed”.
Sender 150 containere med plastikaffald i hovedet på forurenerne
Klimaforandringer skubber Australiens næbdyr mod udryddelse
Hidtil hemmeligholdt rapport: PostNord er i større økonomiske problemer end tidligere troet
Sundhedseksperter efter sodavandsforbud: Sodavand kan blive det nye rygning
Pæredanske John har boet i Danmark i 62 år – nu kan han blive smidt ud
Harley forsvandt for knap en måned siden: Nu har man fundet ud af, hvad der blev hans tragiske skæbne