Einsteins relativitetsteori bredes ud syv steder i Himmerland
Nyheder (Ekstern)
Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.
Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.
Einsteins relativitetsteori bredes ud syv steder i Himmerland
I fremtiden kan elbiler køre med batterier lavet med havvand
Kina vil bygge virushospital i Wuhan på kun ti dage
Skovbrande afslører arkæologiske fund ældre end pyramiderne
Ægte palæo-kost, som den hulemænd og kvinder spiste, var fyldt med kulhydrater. Det viser et bemærkelsesværdigt fund af 170.000 år gamle, bagte rodfrugter i Sydafrika.
Opdagelsen indikerer, at nutidens “Palæo-kost”, der i vidt omfang forsager fødevarer med stivelse og kulhydrater, ikke stemmer overens med virkeligheden. “Jeg er bange for, at palæo-diæten virkelig er misvisende”, siger professor Lynn Wadley, der står for opdagelsen.
Fundet blev gjort i den kendte sydafrikanske hule Border Cave. Her fandt forskere fra University of the Witwatersrand de forkullede rester af 55 rødder fra planten Hypoxis angustifolia, der er i familie med den såkaldte afrikanske kartoffel og er fuld af kulhydrater.
Ifølge forskerne blev rødderne i sin tid lagt på glødende kul for at blive grillet, men en del forsvandt i asken og blev derfor bevaret. Det er det hidtil ældste fund af bagte rodfrugter.
Den store mængde tyder på, at rodfrugter var en fast del af vore forfædres kost. Det er da heller ikke første gang, at arkæologiske fund modsiger de populære udlægninger af, hvad palæo-kost oprindeligt bestod af.
Ifølge Lynn Wadley giver rodfundet god mening, for alene menneskets hjerne kræver mindst 100 g kulhydrater dagligt for at fungere: “En balanceret, sund kost med en kombination af tilberedte kulhydrater og protein – den “ægte” palæo-kost – forøgede menneskets styrke og udholdenhed”.
Sender 150 containere med plastikaffald i hovedet på forurenerne
Klimaforandringer skubber Australiens næbdyr mod udryddelse
Hidtil hemmeligholdt rapport: PostNord er i større økonomiske problemer end tidligere troet
Sundhedseksperter efter sodavandsforbud: Sodavand kan blive det nye rygning
Pæredanske John har boet i Danmark i 62 år – nu kan han blive smidt ud
Harley forsvandt for knap en måned siden: Nu har man fundet ud af, hvad der blev hans tragiske skæbne
Dansk rumprojekt kaster lys over gådefulde glimt på himlen
Dette billede bekymrer forskere: Det kan være dårligt nyt
Trump sender fødselsdagshilsen til Kim Jong-un: - En fejl
Tusindvis af bilister kører her hver dag: Nu skal det gøres mere grønt
Rekordsalg i Norge af elbiler - men der mangler ladestationer
Planetjæger opdager jordlignende klode og dansende stjerner
10.000 kameler skal skydes i morgen: De drikker for meget vand
Du bruger paraplyen for at beskytte dig mod regnvejret, men måske regnen ikke er det eneste, der falder fra himlen.
Et nyt studie viser nemlig, at det også regner med mikroplastik, det skriver The Guardian.
Forskere fra King’s College London har analyseret antallet af fibre og partikler, som er faldet ned på taget på en ni-etagers høj bygning midt inde i London.
De valgte et spot, som var så højt, at kun mikroplastik fra atmosfæren blev opsamlet.
Forskerne havde valgt otte separate dage, hvor de opsamlede plastikken.
De fandt små stykker plastik på alle 8 dage, og mellem 575 til 1.008 stykker plastik per kvadratmeter.
Det betyder, at hvis samme mængde mikroplastik falder over hele London, svarer det til, at der falder millioner af mikroplastik-stykker ned hver dag.
»Vi har fundet en høj mængde af mikroplastik, meget højere end hvad der tidligere er rapporteret,« siger hovedforsker på studiet, adjunkt Stephanie Wright fra Kings College London.
»Jeg synes, at det er bekymrende. Det er derfor jeg undersøger det. Den største bekymring er, at vi virkelig ikke ved meget omkring det. Jeg vil finde ud af, om det er skadeligt eller ej,« siger hun til The Guardian.
Der bliver produceret 335 millioner tons nyt plastik hvert år, og meget af det ryger ud i miljøet. De stykker plastik, som forskerne fandt, stammede oftest fra akrylfibre, som bruges til tøj.
Størrelsen på plastikken var mellem 0,02 og 0,5 millimeter.
Ph.d. Steve Allen fra Ecolab Research Institute ved Toulouse i Frankrig, hvis arbejde har vist, at mikroplastik skaber luftforurening, selv i fjerntliggende bjergområder, kalder undersøgelsen for et wake-up-call.
»Denne undersøgelse er en meget godt udført undersøgelse, der viser et utroligt stort antal luftbåren mikroplastik,« siger han
»Vi har i øjeblikket meget lidt viden om, hvilken effekt denne luftbårne forurening vil have på mennesker,« siger han til The Guardian.
»Men med det, vi ved, er, at det er temmelig skræmmende at tænke på, at vi indånder det. Vi har akut brug for mere forskning.«
Nordpolen har pakket rejsekufferten, forladt sit hjemland i det arktiske Canada og begivet sig ud på en tur over Ishavet. Det er i sig selv ikke en nyhed, da den magnetiske Nordpol har være på rejse over Ishavet i hvert fald siden 1831, da forskerne blev opmærksomme på den ensomme færd.
Men i en ny rapport/prognose WMM2020 slår britiske og amerikanske forskere fast, at den magnetiske nordpol har haft mere travlt end forventet. Den krydsede allerede nulmeridianen i september og bevæger sig hurtigt mod øst med hele 55 kilometer om året. I geologisk forstand er det ret hurtigt, da den magnetiske nordpol normalt bevæger sig med 10 kilometer om året. Plejer er også så meget sagt, da den magnetiske nordpol har foretaget flere vendinger i jorden historie, senest for 786.000 år siden, da polerne byttede plads.
I vor digitale tidsalder er en østlig bevægelse på 55 kilometer om året dog hurtigt, og netop placeringen af den magnetiske nordpol er af afgørende betydning for fugle og andre dyr, der benytter sig af magnetisme til at navigere, herunder mennesket, der jo i stigende grad har gjort sig afhængig af navigationssystemer i skibe, telefoner og til styring af olieboringer. Derfor har forskningsenhederne i amerikanske NOAA og British Geological Survey også fået opgaven at holde styr på Nordpolens placering med fem-årlige rapporter kaldet World Magnetic Model.
Rapporterne bruger myndigheder og firmaer verden over til at kalibrere deres navigationsudstyr efter. Men efter at Nordpolen trykkede på speederen - først omkring 1990 og siden yderligere op gennem 2010'erne - skruede forskerne op for rapporterne for at undgå for store unøjagtigheder i navigationsudstyret.
Jordens magnetfelt er skabt af Jordens ydre masse af flydende jern, der bevæger sig omkring den indre faste masse. Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan Nordpolen vil opføre sig i den kommende tid, og om en polvending er lige oppe over. WMM2020 forudser, at Nordpolen stadig vil føle sig tiltrukket af Sibirien i øst, men tager den lidt mere med ro og vil sandsynligvis kun bevæge sig med 40 kilometer om året i de kommende år.
Det er usikkert, om n polvending er på vej, men typisk svækkes magnetfeltet op til en polvending, og netop ESA´s Swarm-satellitter målte for nogle år siden, at magnetfeltet aftager med fem procent hvert årti.
Magnetfeltet er ikke kun afgørende for biologisk og elektronisk navigation, men beskytter også livet på Jorden mod energirige partikler fra Solen og kosmisk stråling.
Nyt abestudie antyder: Dansen var her før mennesket
Efterspørgslen på medicin truer verdensbestanden af æsler
Narhval-bestande i Østgrønland risikerer udryddelse
Mobilepay ekspanderer: Tæt på europæisk betalingssamarbejde
Minister opgiver national talentpulje til folkeskolens kloge børn
Er det en spøg? Nordmænd ryster på hovedet over nyt EU-forbud
I april i år afslørede et kloakarbejde i Tiendeladen i Aalborg en massegrav med 10 ofre.
Ofre, der ifølge arkæologerne formentlig stammer fra feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg i 1534 under borgerkrigen Grevens Fejde.
Siden fundet har man arbejdet på at scanne de fundne skeletter, lave isotopanalyser på dem samt kulstof 14-datere dem.
Undersøgelserne foreligger nu, og de viser ifølge Nordjyllands Historiske Museum, at ofrene døde en ganske voldsom død med mange omfattende skader på skeletterne.
Mængden af knoglebrud og frakturer er meget stor på de begravede ofre.
»F.eks. har to af mændene knoglebrud på overarmen, og flere har voldsomme skader på kraniet. Et af massegravens ofre har således hele 18 skader alene på sit kranie – alle forårsaget af kamphandlinger,« skriver museet i en pressemeddelelse.
Fordi skeletterne, der blev fundet, ikke er intakte, kan der meget vel være endnu flere skader på dem.
»Ud fra mængden af skader er der ikke megen tvivl om, at mændene i massegraven er faldet i en kamphandling, der involverer blankvåben som f.eks. sværd, dolke og hellebarder. Der er omkommet mange på en gang, hvilket også kan ses ved selve gravlægningen. Her har man på grund af omstændighederne helt afveget fra de normale begravelsesritualer,« lyder det fra arkæologerne.
Ifølge undersøgelserne var ni af ofrene med sikkerhed mænd, mens det tiende offer er usikkert - formentlig dog også en mand. De fleste af dem var mellem 20 og 30 år, men også mænd i 30'erne og 40'erne er blandt ofrene.
Johan Rantzau angreb Aalborg den 18. december 1534 og erobrede den fra Skipper Clement, der havde indtaget den i september samme år.
I 2014 blev der i samme område af Aalborg fundet en lignende grav.
De 18 ofre i den grav blev via dna-analyse bestemt til at være lokale borgere fra tiden omkring stormen på Aalborg. De senest fundne ti skeletter har efter undersøgelserne vist sig at være en del af den tidligere fundne massegrav, og også her er de døde mænd fra lokalområdet - ifølge arkæologerne er de formentlig mænd fra Skipper Clements bondehær.
Med droner og rygter: Kriminelle bander spreder bevidst afrikansk svinepest
Et hold danske forskere har som de første i verden trukket hele en persons arvemasse ud af spytrester i et oldgammelt stykke tyggegummi.
Det er på den måde lykkedes at få et ret præcist billede af en pige, som for 5.700 år siden gnaskede på et stykke beg i det sydlige Danmark.
Beg er en slags tjære udvundet af opvarmet birkebark, som mennesker har brugt som blandt andet klæbemiddel til redskaber i hundredtusindvis af år.
Det er aldrig før sket, at et helt genom – altså et komplet billede af et menneskes DNA – er trukket ud af andet end hårde menneskerester som knogler eller tænder.
»Det er helt vildt, at man kan få så meget information ud af en enkelt beg-klump. Vi var alle sammen meget overraskede over, at DNA'et var så velbevaret,« fortæller Theis Jensen, postdoc på Globe Institute ved Københavns Universitet og ophavsmand til ideen om at teste beg for DNA, til Videnskab.dk.
Beg-klumpen er fundet i forbindelse med udgravningerne til den nye Femern-forbindelse ved Lolland.
Forskernes analyser afslører, at det gennemtyggede stykke beg er blevet brugt af en pige, som:
Det er interessant for arkæologerne, for den jagende pige har befundet sig på Lolland, 300 år efter at vi pludseligt begyndte at bedrive landbrug i Danmark for 6.000 år siden.
»Det er spændende, for nu kan vi se, at der måske har boet lommer af jæger-samlere, som kan have haft en rolle i omstillingen til agerbrug. Måske har agerbrugerne overført teknologi, og der har været én eller anden synergi mellem indvandrende bønder og jæger-samlere.«
»Men vi skal have mange flere genomer på bordet, før vi kan sige noget mere konkret,« siger Theis Jensen, førsteforfatter på et studie om opdagelsen, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
Studiet er lavet i samarbejde med forskere fra blandt andet Nationalmuseet, DTU, Museum Lolland-Falster og University of York i England.
Beg-klumpen gemmer også på rester af bakterier, som man kender fra menneskemunde. Det viser forskernes DNA-kortlægning af det såkaldte orale mikrobiom ud fra pigens spyt.
Analyserne viser samtidig spor af virus, måske Epstein-Barr-virus, som kan udløse kyssesyge. De afslører også en streptokok-bakterier, som kan give lungebetændelse.
Desuden har forskerne fundet rester af hasselnød og gråand, som pigen – af forskerne døbt Lola – formentlig har spist på selve dagen, før hun kastede sig over tyggegummiet.
Det får en forsker, som ikke har været med til at lave studiet, til at kalde opdagelsen »fantastisk«.
»Nu åbner sig endnu en mulighed for at finde DNA fra fortidsmennesker, for der er overraskende meget DNA i det stykke beg, de har fundet. Andelen er lige så stor som i de bedste af de knogler, vi finder. Det er ret vildt,« bemærker professor Mikkel Heide Schierup, som selv forsker i blandt andet genom-analyse på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.
»Jeg er sikker på, at der ligger masser af den slags prøver rundt omkring, så nu behøver man ikke længere lede efter knogler, når man skal have en forståelse af, hvem der har været her før os. Det, synes jeg da, er fantastisk,« uddyber Mikkel Heide Schierup over for Videnskab.dk.
Theis Jensen fra Københavns Universitet spæder selv til:
»Det geniale ved det her er, at beg-klumper ser ud til at blive bevaret enormt godt, også fra perioder, hvor vi ikke har menneskeknogler. Og der må have været tygget på tusindvis af beg-klumper op gennem tiden. Det giver os mulighed for at få en helt anden opløsning til vores billede af menneskets historie, end vi har kunnet få tidligere.« Syltholm, udgravning, Lolland, Museum Lolland-Falster, DNA, tyggegummi, Lola, forskning
Theis Jensen tilføjer, at spyt sladrer om, hvad en person har spist på selve dagen. Det giver et langt bedre indblik i, hvad en person har spist, end de analyser man typisk bruger i dag, hvor man ser på kollagen fra knogler og tænder eller på DNA fra tandsten - plak - som opbygger sig over flere årtier.
Den slags giver kun svar på, om en person har levet af føde fra vand eller land.
»Tyggegummiet giver et snapshot på dagen, det blev tygget, og det kan give os en masse detaljer, vi ikke har haft før,« funderer Theis Jensen.
Næste skridt i forskningen er at undersøge beg-klumper fra Danmark og Sverige, som er op til 11.000 år gamle.
Dybt under den antarktiske iskappe har en gruppe forskere fundet det dybeste punkt på landjorden. Nye kort af Det Hvide Kontinents underverden viser en slugt, der graver sig 3,5 km under havets overflade.
Hulen har ligget gemt under Danman-gletsjeren i det østlige Antarktis, som er over 100 kilometer lang og 20 kilometer i bredden.
Forskere har i årevis forsøgt at danne sig et billede af den underjordiske verden, der befinder sig under Antarktis' iskappe. Her har de bl.a. benyttet sig af en blanding af radar og soniske målinger, men de dybe skranter og kløfter forstyrrede målingerne. Derfor har der været store områder, som man har manglet data omkring, og dermed ikke vidste, hvordan så ud.
Men med nye matematiske funderede modeller, har forskerne fået helt nyt indblik i den antartiske underverden.
»Det er de mest nøjagtige billeder af, hvad der ligger under Antarktis' iskappe,« siger Dr. Methieu Morlighem, der har arbejdet på projektet i seks år, til BBC.
Ud over opdagelsen af det dybeste punkt på landjorden, kan de nye kort have stor betydning for, hvordan man skal vurdere ismassetabet forårsaget af global opvarmning, mener forskerne.
De nye kort kan være med til at give forståelse for, hvordan isen flytter sig over og under det store hvide kontinent, og hvor meget af det, der vil ende i havet. Hvilket er afgørende for, hvor meget vandstanden vil stige i fremtiden.
Dr. Emma Smith fra det tyske Alfred Wegener Institut, der har været medforsker på projektet, forklarer, at hældningsgraderne og klippekonstrukterer under isen, kan påvirke, hvordan isen bevæger sig.
»Forestil dig, at du hælder sirup på en flad overflade, og du ser, hvordan den bevæger sig udad. Derefter gør du det samme, men på en overflade med en masse ujævnheder. Her vil du få nogle helt andre resultater. Det er præcis det samme med isen i Antarktis,« forklarer Dr. Emma Smith til BBC.
Slugten under Antarktis er den største på landjorden, mens Marianergraven, der er 11 km under havets overflade, ligger i vestlige Stillehav.
Du kan se de nye kort i BBC-artiklen.
Muslimsk pige tog fejl: Troede dansker-sex gav skældud
For et år siden sendte NASA deres Parker-rumsonde mod Solen. Rumsonden er allerede tættere på Solen, end noget andet rumfartøj har været før.
Nu har vi her på Jorden for første gang modtaget data fra Parker-rumsonden - data som omhandler observationer fra Solens ydre atmosfære, kaldet koronaen. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en fascinerende video af forskernes nye opdagelser.
Første data-sending byder på hints om, hvorfor Solens atmosfære er hundrede gange varmere end planetens overflade - og hvor de såkaldte solvinde kommer fra.
Hidtil har forskere observeret solvindene fra Jorden, hvor man konkluderede, at der er en hurtig og en langsom solvind.
Den hurtige bevæger sig cirka 700 kilometer per sekund og kommer fra gigantiske huller i koronaen ved Solens poler,
Den langsomme bevæger sig med knap 500 kilometer per sekund, og hidtil har man ikke vidst, hvor den kom fra.
Parker-rumsonden har nu fundet ud af, at den langsomme solvind har sit udgangspunkt ved mindre huller i koronaen, som befinder sig omkring Solens ækvator.
Huller i koronaen er køligere og mindre kompakte områder, som tillader, at partikler kan passere og derved danne vindene.
Disse nye observationer blev gjort, da rumsonden befandt sig omkring 24 millioner kilometer fra Solen.
I løbet af de kommende seks år vil rumsonden, som er på størrelse med en personbil, bevæge sig stadig tættere og tættere på Solen. Ifølge planen vil den til slut være blot 6 millioner kilometer væk fra Solens overflade.
Det kan stadig lyde som en stor afstand. Men til sammenligning er det 7 gange tættere på, end hvad man tidligere har formået - nemlig med Helios 2-rumsonden i 1976.
-Jeg har aldrig set noget lignende før. Jeg har naturligvis set hundredvis af hulemalerier i denne region, men vi har aldrig set en sådan jagt-scene beskrevet.
Sådan lyder beskrivelsen af et eventyrligt fund på den indonesiske ø Sulawesi.
Manden med det store ord er arkæolog Adam Brumm fra Griffith University i Brisbane. Han er en del af en gruppe forskere, der har analyseret hulemaleriet, der efter sigende skulle være mere end 44.000 år gamelt.
Ifølge andre forskere i gruppen er det især bemærkelsesværdigt, at der optræder dyr på maleriet, ligesom det kunne tyde på de første tegn på religiøs tankegang. Men det er dog endnu ikke slået 100 procent fast, at der er tale om en fortælling.
'I Europa har 14.000 til 21.000 år gamle hulemalerier tidligere været beskrevet som de ældste historier i verden,' skriver forskerne i tidsskriftet Nature.
Det er dog ikke den ældste tegning, der nogensinde er fundet. Sidste år fandt en gruppe forskere et 73.000 år gammelt maleri i Sydafrika.
Arkæologerne har brugt en meget kompliceret metode for at anslå, hvor gammelt maleriet er.
Her analyserer de hulens kalksten nøje, og på den måde kan de slå fast, hvornår de første malerier blev malet.
Elbiler lader for længe: Nu kommer der nye regler på p-pladser
Klimaforandringer og udledning af næringsstoffer truer iltindholdet i verdenshavene.
Sådan lyder den dystre prognose i en ny rapport.
Det er dårligt nyt for fisk som som tun, marlin og visse typer af hajer, mens det lover kronede dage for vandmændene.
Det er IUCN, den Internationale Union for Conservation of Nature, en organisation af 1.300 både statslige og ikke-statslige interesseorganisationer fra hele verden, der står bag det hidtil største studie af verdenshavenes tilstand.
Rapporten er netop blevet fremlagt på FNs klimatopmøde i Madrid.
Herhjemme er blandt andet Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening og Miljø- og Fødevareministeriet medlemmer af IUCN.
Prognoserne i rapporten er ikke optimistiske.
»Hvis vi løber tør for ilt, vil det betyde tab af natur, tab af biologisk mangfoldighed. Det er en glidebane mod slim og flere vandmænd,« siger Minna Epps fra IUCN.
Mens det har været kendt i årtier, at udledning af kvælstoffer, fra blandt andet landbrug og virksomheder, skaber iltsvind i vandet, så forudsiger forskere nu, at klimaforandringerne speeder iltmanglen yderligere op.
Mens der i 1960erne var 45 hav-steder, der havde problemer med iltsvind, så er der i dag kortlagt hele 700 steder, hvor iltindholdet i havene er så lavt, at dyre- og plantelivet lider.
naturen kan optage, det fører til drivhuseffekt. Jo flere drivhusgasser, des mere varme, hvilket får middeltemperaturen til at stige på Jorden - det giver klimaforandringerne.
Når temperaturerne stiger, er det havene, der absorberer varmen, men jo varmere havene bliver, des mindre ilt kan de indeholde.
Får vi ikke får styr på klimaforandringerne, forventes verdenshavene at have mistet tre til fire pct. af iltindholdet i 2100, ifølge forskernes prognose.
Julen var et lyspunkt for vikingerne
Vinteren var en hård og kedelig årstid for vikingerne. Når frost og sne lagde sig over landet, søgte de ly i deres mørke huse og pakkede sig ind i skindtæpper for at holde varmen.
Beboerne havde kun få varmekilder til at modvirke trækken fra utætheder i langhuset. Ildstedet i midten gav god varme, men gjorde også dagligt et stort indhug i brændebeholdningen.
Dyrene, der stod opstaldet i den ene ende af huset, var også med til at varme rummet op. Heste, køer, får og geder fik ly for vinteren og bidrog til gengæld med kropsvarme og mælk til smør og ost.
Kreaturernes selskab medførte desværre også en hørm af gødning, uanset hvor ofte drengene mugede ud. Stanken blandede sig med brænderøg, der bredte sig til hver en krog, inden den sivede ud af et hul i taget.
Mens vikingerne hostede og krøb sammen under deres skind, havde de god tid til at bekymre sig om forrådet.
Gennem sommerhalvåret havde de slidt for at fylde lagrene, men hvis høsten gav et magert udbytte, kunne det knibe med at holde liv i både familie, dyr og trælle hele vinteren, selv med en streng rationering.
Endelig led vikingerne under kedsomheden. Tiden sneglede sig afsted i halvmørket indenfor, mens mænd og kvinder fordrev tiden med at fremstille tøj, flette reb, reparere hullede sejl og slibe deres redskaber.
Vikingerne havde kun én ting at se frem til i den mørke tid: julen, hvor al frygt for fremtiden blev glemt, og vikingerne gav sig selv lov til at fråse uden de mindste hæmninger.
Festen gik i gang
Det oldnordiske ord for jul var “jól”, som nogle sprogforskere oversætter til “genfødsel” eller “drejning”.
Begivenheden fandt nemlig sted ved midvinter i januar, hvor den kolde tid var halvvejs overstået, og dagene blev længere.
Ved jul fejrede vikingerne det nye års komme. Og de gjorde det grundigt, for ifølge de islandske sagaer varede gildet tre nætter i træk.
Vikingerne samledes så mange som muligt for at spise og drikke til gudernes ære.
De færreste værter havde forråd nok til at bespise et stort selskab i dagevis, så julen var traditionelt et sammenskudsgilde, hvor alle deltagerne bidrog med noget.
Naboer og slægtninge havde derfor kød, øl, mjød og nogle få slagtedyr med, når de ankom til festen.
Fremmede på rejse var også velkomne omkring langbordet, selvom de sjældent havde noget at byde de øvrige gæster.
I stedet kunne de underholde med beretninger fra fjerne egne, så de lokale vikinger fik opdateret deres viden om verden – og slap for at høre på hinandens efterhånden alt for velkendte anekdoter.
Nogle foretrak ligefrem at rejse ud og tilbringe julen langt væk hjemmefra. En af dem var Harald Hårfager, der regerede som den første konge over Norge i begyndelsen af 900-tallet.
“Ude vil kongen drikke jul”, fortæller skjalden Torbjørn Hornkløve i det såkaldte Haraldskvad, der blev digtet i kongens egen levetid.
Kvadet er den ældste kilde til de hedenske vikingers jul, og det afslører et vigtigt aspekt af festen: Midvinteren blev fejret med fyldte drikkehorn.
Øl var alvor
Til daglig slukkede vikingerne deres tørst i tyndt øl, som selv børnene kunne tåle.
Det stærke og mere velsmagende bryg blev gemt til årets særlige lejligheder, hvoraf jul var en af de vigtigste.
Sammen med øllet drak de opstemte gæster også mjød, der blev fremstillet af honning, vand og krydderier.
Gæringen bragte alkoholprocenten op på mellem 10 og 20 pct. – det højest mulige, indtil destilleringsprocessen blev udbredt omkring år 1500.
Høvdinge og stor mænd, der følte behov for at vise deres status, drak i stedet vin, der var røvet eller handlet i Sydeuropa.
Julegæsterne drak tæt og blev meget fulde, men de gjorde det med stor højtidelighed. I hvert fald i begyndelsen, mens de stadig kunne huske, at de deltog i et blót – et ritual, hvor mennesker skabte kontakt til deres guder.
Vikingerne forestillede sig, at Odin og de andre aser havde brug for ekstra kræfter, hvis de skulle drive kulden og den onde vinter bort.
Den styrke kunne mennesker levere, blandt andet gennem hyldest, og derfor drak julegæsterne til gudernes ære.
Sagaforfatteren Snorri Sturluson har beskrevet ritualerne, som vikingerne fulgte under juleblótet. Skålerne blev udråbt af værten, og den første blev altid tilegnet Odin, asernes konge. Alle i salen tømte deres bæger for “sejr og magt”, hvorefter julen kunne gå i gang.
Næste skål var for havguden Njord, der skulle fylde havet med fisk og sikre søfarere en sikker rejse over havet.
Så drak selskabet for frugtbarhedens gud, Frej, med ønsker om “år og fred” – dvs. om et langt liv, velstand og lykke.
Frej sørgede for, at planterne gav sig til at spire og gro efter vinteren, og vikingerne regnede ham for den vigtigste i julen.
På det tidspunkt var effekten af det stærke øl ved at sætte ind, og opmærksomheden rettede sig mod selve gildet.
Ofte gik næste skål derfor til skjaldeguden Brage, som forhåbentlig kunne sikre god underholdning i de tre nætter.
Når de mest betydningsfulde guder var husket, gav de berusede vikinger i salen sig til at foreslå mindeskåler for mennesker, der var døde i løbet af året. Kun fantasien satte grænser for, hvilke navne selskabet skålede for.
Snorri Sturluson fortæller i sagaerne intet om, hvor længe det natlige gilde stod på, og om gæsterne blot faldt om én efter én, eller om værten på et tidspunkt sendte sine fulde venner til køjs. Men næste aften gik alle i gang igen.
Svinet var hædersgæst
Selvom øllet var vigtigst under juleblótet, spillede kød også en stor rolle.
Husdyr og heste blev aflivet, og deres blod opsamlet i kar, så vikingerne kunne smøre det på begge sider af bygningernes vægge.
Alle gæsterne fik også et stænk blod over sig, mens kvinderne kogte offerkødet over ildstedet.
Inden maden blev sat på langbordet, velsignede værten det med religiøse ord og håndtegn.
Kødet, som vikingerne satte til livs under juleblótet, kom både fra ofringer og fra dyr, der var slagtet i efteråret og tørret eller saltet. Maden gjorde gæsterne tørstige, så de skålede ivrigt i det stærke øl under spisningen.
Friskfanget fisk var en velkommen afveksling på julebordet, men den mest eftertragtede ret var svinet.
Grisens kød havde høj status blandt vikingerne, og en af gaverne i efterlivet var muligheden for at spise det hver dag.
Ifølge de mytologiske fortællinger havde Odin grisen Særimner hos sig i Valhal, og hver gang kød blev skåret af dens side, voksede nyt sul ud.
På den måde kunne ét dyr mætte alle de døde krigere, som asernes konge kaldte til sig.
Vikingetidens svin var en anden art end den, der bor i nutidens stalde. Fedtindholdet var væsentlig højere, så vikingernes ansigter og skæg glinsede i det svage lys, mens de fortærede store stykker med fingrene.
Efterhånden som julenætterne skred frem, udgjorde deltagerne et mere og mere uhumsk syn.
De var stænket til med offerblod, smurt ind i kødsaft og våde af ølsjatter, mjød og i nogle tilfælde også opkast.
Alkoholen gjorde deres øjne blanke, og de fór op i glæde eller vrede over de fordrukne ord, deres sidemænd slyngede ud i løbet af gildet.
Efter tre festlige nætter slap øllet og maden omsider op, og julen var forbi. Gæsterne kunne drage hver til sit med gevaldige tømmermænd, mens de lovpriste deres vært og håbede på, at blótet var succesfuldt.
Først et par måneder senere kunne de vide, om guderne havde vundet kræfter nok til at besejre vinteren og hidkalde et frugtbart forår.
Indtil da måtte vikingerne krybe tilbage ind under deres skind i langhusene, hvor kulden bed, og tiden atter sneglede sig afsted. I det mindste havde de nu drukhistorier fra tre dages gilde at more sig over.
Jul var ikke for kristne
Kristne præster så med afsky på vikingernes hedenske tro og især juleblótet, hvor barbariske vaner blev udfoldet.
En af de mest fordømmende var en tysk biskop ved navn Thietmar, der omkring år 1015 skrev om daner i Lejre.
Ifølge præsten afholdt de hvert niende år en stor fest i januar, hvor 99 mennesker, 99 heste samt en mængde andre dyr blev ofret.
60 år senere nedfældede Adam af Bremen en beslægtet historie, der blot udspillede sig i Uppsala.
Arkæologiske fund i Trelleborg antyder, at menneskeofringer faktisk fandt sted i vikingetiden – men næppe i det omfang, som de kristne krønikeskrivere hævdede.
Præsterne var parate til at tro de værste rygter om vikingernes vildskab, og modviljen blev inderligt gengældt.
Det fik den kristne Haakon Haraldsson at føle, da han ankom til Norge omkring år 933 for at overtage kongemagten.
Haakon var søn af den hedenske Harald Hårfager, men opvokset blandt englændere og en overbevist kristen. Snorri Sturluson fortæller i “Haakon den Godes saga” om, hvordan julen udviklede sig faretruende for den nye konge.
Haakon var inviteret til Mære i Trondheimfjorden, hvor en stor forsamling gjorde klar til at fejre midvinteren.
Kongen forsøgte at holde sig i baggrunden, men rasende bønder trængte ind på livet af ham og forlangte, at han tog fuldt ud del i blótet.
“Kong Haakon åd nogle stykker af hestelever og drak alle mindebægrene, som bønderne skænkede ham”, skrev Snorri Sturluson.
Af frygt for sit liv måtte kongen endda lade være med at gøre korsets tegn over den mad og drikke, han fik stukket i hænderne.
Da julen og prøvelserne omsider var forbi, skyndte Haakon sig væk fra egnen, mens han rasende pønsede på hævn.
Kun vise ord fra en trofast jarl overbeviste Haakon om, at hans hird ikke var stærk nok til at vinde et åbent opgør med befolkningen ved Trondheim.
I stedet måtte han væbne sig med tålmodighed og langsomt liste kristendommen ind ad bagvejen.
Kirken huggede festen
Ifølge Snorri Sturluson var det Haakon, som indledte transformationen af den hedenske jól til en fest for Jesusbarnet.
Det begyndte, da han forlangte nordmændenes blót flyttet fra midten af januar til 25. december, hvor de kristne fejrede deres frelsers fødselsdag.
Befalingen var en erkendelse af, at det ikke lod sig gøre at afskaffe vikingernes jul. I stedet skulle ritualerne fyldes med ny symbolik, så de kunne fremme omvendelsen.
Oppyntningen med blod skulle stoppe, men julegæsterne fik lov at spise lige så meget svinekød, som de havde lyst til.
Og de kunne drikke sig fra sans og samling, som de plejede, når blot skålerne var for Jesus.
Alle børn ved, at julemanden lever højt mod nord. Ifølge finnerne bor han i Lapland, og forlystelsesparken “Julemandens landsby”, der ligger præcis på polarcirklen, er skabt til at mane enhver ufestlig skepsis i jorden.
Danske børn sender deres juleønsker i en anden retning, nemlig Grønland. 50.000 breve ankommer hvert år til hovedstaden Nuuk, hvor verdens største postkasse står opstillet, og julemanden aflægger besøg i helikopter den 24. december. Til daglig gemmer han sig på en ukendt adresse på indlandsisen.
I mange andre lande ved man, at julemandens gaveværksted findes helt oppe på Nordpolen. Men de tager fejl, mener hollænderne og belgierne.
Deres julemand foretrækker Spaniens varme, men hvert år ankommer han til Amsterdam med dampskib – i november.
Historierne om julemandens adresse er en del af den søde juletids traditioner, men de er desværre ikke sande.
Den rigtige julemand har været stendød i snart 1.700 år, og hans jordiske rester findes i Italien. Et kroget spor af myter har forvandlet en ægte person til julens elskede gavegiver.
Skt. Nikolaus kunne det hele
Efter biskop Nikolaus døde, opstod et væld af myter om hans mirakuløse gerninger.
Han hjalp de fattige, og han blev børnenes beskyttter, efter at hans ånd steg ned fra himlen for at frelse en dreng fra slaveri.
Da hungersnød ramte byen Myra, overtalte han en skibsbesætning til give en ladning hvede bort. Kort efter var lasten igen fuld, og derfor er Nikolaus også skytshelgen for sømænd.
Julemanden stjal fra vikingerne
Helgenen skt. Nikolaus var julemandens forfader, men historien om hans travlhed juleaften bygger på hedenske fortællinger. Oprindelig var det Odin, Tor og alle de andre aser, der hvert år red gennem mørket.
De nordiske guder skulle ikke dele gaver ud, men gennemføre “den vilde jagt”, som Odin anførte på sin ottebenede hest Sleipner.
Mennesker skulle være forsigtige, hvis de vovede sig udendørs juleaften. Hørte de en voldsom støj i det fjerne, gjorde de klogt i at kaste sig til jorden og lukke deres øjne.
Ellers risikerede de ulykkelige at blive hvirvlet med af jagtselskabet og forsvinde for evigt ind i dødsriget.
Biskop ødslede med pengene
I året 270 e.Kr. blev en dreng født i Patara, der i dag er en ruinhob i Tyrkiet, men dengang var en driftig havneby i Romerriget og befolket af grækere. Barnet blev døbt Nikolaus, og han voksede op hos en onkel, der var kristen biskop.
I en moden alder fik Nikolaus sit eget bispesæde i nabobyen Myra, og han var blandt de lærde, som kejser Konstantin kaldte sammen i 325 e.Kr. for at vedtage retningslinjer for den kristne tro.
Efter et langt liv i troens tjenestedøde Nikolaus i december 343 e.Kr. og blev begravet i sit Myra. Men han levede videre i sine sognebørns erindring, og snart gik rygterne om hans mirakuløse gerninger.
Nikolaus havde frelst tre unge kvinder fra prostitution, lød én fortælling. Deres fattige far kunne ikke betale den medgift, der var forudsætning for ægteskab, og for at overleve ville de være nødt til at sælge sig selv.
Biskoppen gav pigerne penge, men i hemmelighed for ikke at sætte dem i forlegenhed. Tre gange sneg han sig hen til deres hus for at kaste punge ind ad vinduet, men ifølge én variant af historien lå pigernes far på lur ved det sidste besøg.
Han ville have et glimt af familiens velgører. Nikolaus undgik at blive afsløret ved at kaste den tredje pung ned gennem skorstenen, og den landede i én af pigernes strømper, der hang til tørre efter vask.
Beretningerne om mirakler og godhjertede handlinger sikrede Nikolaus en helgenkåring. Og de var første skridt i hans transformation fra biskop til international julemand.
Hollænderne fik december-besøg
Mere end 1.000 år efter Nikolaus' død kom reformationen til Europa, og i 1500-tallets Holland blev den katolske helgen-dyrkelse forbudt.
Også skt. Nikolaus, som hollænderne havde fejret på hans dødsdag den 6. december med optog, almisser til fattige og gaver til børnene. Mange blev dog ved med at holde “Sinterklaasfeest” i smug.
Som tiden gik, ændrede historien om den gamle helgen form. I børnebogen “Skt. Nikolaus og hans tjener” fra 1850 beskrev Jan Schenckman ham som en godhjertet gamling, der red over hustagene på sin flyvende hest og smed gaver ned i skorstenene.
Derfor vænnede hollandske børn sig til at sætte deres sko ved pejsen, når de gik i seng den 5. december. Næste morgen kunne de finde slik og kager i fodtøjet – hvis de havde været artige i løbet af det forgangne år.
Hollændernes store fest med gaver og sødt knas ligger stadig i begyndelsen af december. Det var i USA, at Sinterklaas blev til julemanden, som er på arbejde om aftenen den 24.
Julemanden blev tyk i USA
Ingen ved, præcis hvornår Sinterklaas gik i land i Amerika og blev til Santa Claus. Han blev nævnt i et par tekster sidst i 1700-tallet, men det var et digt fra 1823, der gav ham flere af julemandens velkendt træk.
Ifølge Clement Clarke Moores “Et besøg af skt. Nikolaus”, var helgenen “blød og rund”, og maven “dansede, når han lo, som en skålfuld gelé”.
Den muntre skikkelse havde røde kinder og en næse, der lignede et kirsebær. Han red ud aftenen inden jul og ikke på skt. Nikolaus' dag den 6. december, og Sinterklaas' hvide hest var erstattet af en kane med rensdyr-forspand.
Kanen og rensdyrene indebar, at julemanden måtte bo et koldt sted, og USA's førende avistegner, Thomas Nast, vidste hvor. I en illustration fra 1866 angav han, at julemandens hjem lå i “Santasville, N.P.” – altså på Nordpolen.
I takt med, at den amerikanske julemand bredte sig til Europa, opstod de andre bud på hans adresse, fx i det finske Lapland og i Grønland.
Siden 1800-tallet har børn sendt deres juleønsker til polarcirklen, men posten burde i virkeligheden adresseres til Italien.
I 1087 stjal italienere fra byen Bari nemlig halvdelen af knoglerne i skt. Nikolaus' grav i Myra og bragte dem med sig hjem som relikvier. 13 år senere tog venetianere resten.
Helgenens legeme er i dag fordelt mellem to kirker: Basilica de San Nicola i Bari og Venedigs San Nicolò al Lido.
Begge får hvert år besøg af mange katolske og ortodokse pilgrimme, der ønsker hjælp fra den berømte helgen. Ingen af dem forventer dog at blive forkælet med indpakkede gaver.
Planter kan på en måde tale!
Eller de kan i hvert fald noget, der kunne minde lidt om at råbe om hjælp.
Det tyder et israelsk studie på, som er foretaget af forskere i molekylærbiologi og planteøkologi fra Tel Aviv University.
Forskerne placerede mikrofoner ti centimeter fra tobaks- og tomatplanter og optog lyden. De fik sig en overraskelse.
For de fandt ud af, at planterne lavede 'hvin', på frekvenser som mennesker ikke kan høre.
Det skete især, når planterne var stressede på grund af vandmangel, eller hvis deres stilke blev beskåret.
I gennemsnit lavede tørkeramte tomatplanter 35 lyde i timen, mens tobaksplanter lavede 11. De planter, som ikke havde stress, lavede færre end én lyd i timen.
De ultralyde, som planterne udsendte, var på frekvenserne 20 til 100 kilohertz, hvilket betyder, at insekter og nogle pattedyr vil kunne høre det helt op til 5 meter fra planten, mens mennesker ikke kan.
»De her fund kan ændre måden, vi tænker om planteriget, som indtil nu har været betegnet som stille,« skriver forskerne fra Tel Aviv University i deres studie.
Studiet er endnu ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og er derfor heller ikke blevet peer-reviewed - bedømt af andre uvildige fagfæller.
Det betyder, at vi endnu ikke ved, om resultaterne fra undersøgelsen er gangbare.
Men hvis resultaterne viser sig at være rigtige, kan det i fremtiden måske betyde, at landmænd kan lytte til planterne og dermed forbedre dyrkelsen af afgrøder.
Adventskransen stammer fra 1839, hvor den tyske teolog Johann Hinrich Wichern introducerede den i sit missionsarbejde.
I forhold til vore dages krans, var der en forskel: Wicherns krans havde fire store lys - et for hver søndag i advent, men også et antal mindre røde lys.
De små lys varierede i antal, afhængig af antal hverdage fra første søndag i advent til juleaften.
Wichern brugte et kasseret vognhjul til sin første adventskrans, hvilket tyder på, at han har skævet til ældre traditioner, da han indførte skikken.
Kranse-traditionen er nemlig nævnt i ældre kilder, hvor symbolikken i hjulet omtales.
I middelalderen betragtedes adventskransen som årets hjul, der op mod årets mørkeste dag havde drejet en hel omgang og nu ville bringe solen og lysere tider tilbage.
Lys-skikken går helt tilbage til hedensk tid, hvor man markerede årests mørkeste fest med solhvervsfester, der skulle bringe lyset tilbage.
Wichern gav adventskransen en moderne betydning, selvom det tog tid.
Først i 1860 beklædte han hjulet med gran, hvis stikkende nåle mindede om tornekronen på Jesus hoved ved korsfæstelsen.
Wichern lagde også betydning i lysenes farver. Han valgte hvid, som symboliserede uskyld og rød for kærlighed. Men her løb han ind i vanskeligheder.
I andre kirkelige kredse mente man nemlig, at lysene skulle være violette, som er den kirkelige farve for advent.
Det har siden delt adventstraditionerne i to lejre.
Sætter ild til voldtaget kvinde: Indisk politi skuddræber fire
Habsburgerne var et meget indflydelsesrigt dynasti i Europa gennem århundreder. Men i forsøget på at fastholde magten internt mellem spanske og østrigske konger og deres hustruer, blev ægteskaber arrangeret mellem familiemedlemmer. Og det førte til sidst til fyrsteslægtens fald i 1701, skriver The Independent.
Mens indavlen førte til alvorlige problemer som manglende fertilitet, bevirkede den også den berømte fremskudte Habsburgske hage, der karakteriserede en række af medlemmerne af slægten.
»Vi kan nu for første gang konkludere, at der er en sammenhæng,« udtaler professor Roman Vilas fra universitetet i Santiago de Compostela i Spanien.
I forbindelse med studiet, publiceret i Annals of Human Biology, lod forskerne 10 anerkendte ansigtskirurger gennemgå 66 malede portrætter af Habsburgere, der hænger på en række verdens mest berømte museer. Kirurgerne forsøgte at finde tegn på to ansigtskarakteristika: En fremskudt hage og en kombination af dominerende underlæbe samt markant næse.
Den mest fremtrædende Habsburgske hage blev fundet hos Philip IV, der var konge i Spanien til 1665. En dominerende underlæbe og markant næse sås blandt andet hos den britiske Charles II.
Omfanget af indavl indbefattede i alt flere end 6000 individer gennem mere end 20 generationer.
Habsburgerne var et af de mest indflydelsesrige kongehuse i Europa. Sidste medlem af den mandlige gren af dynastiet døde i 1740.
Forskerne bag undersøgelsen gør opmærksom på, at indavl stadig er et problem i moderne tid. Det gælder blandt andet nogle geografiske områder og blandt visse religiøse og etniske grupper.
»Habsburgdynastiet fungerer som en slags menneskeligt laboratorium på grund af den høje grad af indavl,« pointerer professor Roman Vilas fra universitetet i Santiago de Compostela.
Hvor langt vil du gå for at finde en kæreste? Det udtryk er netop blevet sat i perspektiv.
I hvert fald har en tiger i Indien vandret cirka 1.300 kilometer de seneste 5 måneder, bare for at få mad og finde én at parre sig med.
Det er den længste rejse for en tiger, som nogensinde er blevet sporet. Tigeren fik sat en tracker på i februar måned, men fra juni begyndte den at vandre.
»Tigeren er formentlig på udkig efter et territorie, mad og en partner. De fleste af de potentielle områder for tigre i Indien er optagede, og nye tigre bliver nødt til at udforske mere,« udtaler seniorforsker Bilal Habib fra Wildlife Institute of India til BBC.
Tigeren, som kaldes C1, er blevet sporet til både at krydse gårde, floder og endda motorveje på sin lange færd.
Indtil videre er kun et menneske kommet til skade efter at have været i kontakt med tigeren, da en gruppe mennesker gik forbi et krat, hvor den lå og sov.
Ifølge BBC er den store udfordring for tigrene, at antallet af dyrene er steget i Indien, men deres levesteder er svundet ind, og der er ikke altid byttedyr.
Hver tiger kræver cirka en population på 500 byttedyr for at sikre en ordentlig opsparing i 'mad-banken' i dens territorie. Derfor må nogle søge andre levesteder i jagten på et bedre liv.
Hærværk: Juletræet på Brønshøj Torv fik lov at stå i fred knapt 24 timer!
Opdatering: Ny udvikling: Brønshøj Torvs juletræ lyser igen takket være hjælp fra lokale firmaer!
Fire mænd erkender at have voldtaget og brændt kvinde levende
En gravplads og syv huse fra Jernalderen har ikke bare sat en stopper for en jysk landmands byggeri af drømmelandejendommen, men fundet sender nu potentielt set også en kæmperegning i landmandens retning. Det skriver TV2 MidtVest.
Landmand Jonas Balleby købte i foråret en byggegrund ved Stoholm lidt uden for Viborg. Her gik han i gang med byggeriet af, hvad der skulle blive til et stort landbrug, men han nåede slet ikke så langt.
Under udgravningen af det område på grunden, hvor kostalden ifølge planen skulle stå, blev der i stedet fundet en forhistorisk gravsted og i alt syv huse fra Jernalderen.
Ifølge museumsloven er det lodsejeren, altså Jonas Balleby, som skal finansiere udgravningen. Og den regning lyder nu på 250.000 kroner, fortæller landmanden til TV2 MidtVest. Et beløb, han ikke har råd til at betale.
»Det er penge, jeg ikke kan låne. De kommer til at gå af den sparegris, som jeg allerede har brugt af. Vi havde sat lidt penge af, fordi vi havde hørt om, at sådan nogle situationer kunne opstå, men slet ikke i den størrelsesorden,« siger Jonas Balleby til mediet.
Han mener, at loven, som den er indrettet i dag, stiller lodsejerne i en uretfærdig situation, og at lovgivningen bør ændres.
Det synspunkt kan afdelingsleder ved Viborg Museum Kamilla Fiedler Terkildsen godt tilslutte sig. Hun henviser dog til den gældende lovgivning.
»Det er en politisk beslutning, der er blevet taget. Så det er den, vi administrerer efter. Det er selvfølgelig ikke det sjoveste i verden, men så er vores rolle jo så at gøre det hele så gnidningsfrit som muligt,« siger afdelingslederen.
Hidtil har man været af den overbevisning, at et sort hul skabt af en stjerne højst kunne have en bestemt masse.
Men den opfattelse skal nu til revurdering efter en ny opdagelse.
Indtil nu har man ment, at et sort hul, der opstår efter en stor stjernes kollaps i Mælkevejen, højst kan have en masse, der er 20 gange større end Solens. Og man mener, at der er omkring 100 millioner af slagsen i galaksen.
Men forskerne bag det nye studie mener nu, at de har opdaget et sort hul, der har en masse, der er mere end 70 gange så stor som Solens.
Det gigantiske rumfænomen har fået navnet LB-1 og befinder sig ifølge forskerne 15.000 lysår fra Jorden.
Ifølge pressemeddelelsen er forskerne selv overraskede over fundet.
-Sorte huller på sådan en størrelse burde slet ikke eksistere i vores glase ifølge de nuværende modeller af stjerners udvikling. Vi troede, at meget massive stjerner med den typiske kemiske opbygning i vores galakse ville sprede det meste af deres gas i stjernevinde efterhånden som de nærmer sig enden på deres liv.
-Derfor burde de ikke efterlade sådan en massiv rest. LB-1 er dobbelt så massiv, som vi troede, det var muligt. Nu må teoretikerne tage udfordringen op og forklare dens oprindelse, lyder det fra professor Liu Jifeng fra det nationale atronomiske observatorium i Kina.
Et sort hul er karakteriseret ved et rumfangsmæssigt relativt lille omfang, som har så stor masse og tyngdekraft, at intet kan undslippe - ikke engang lys. Sorte huller er ofte opstået efter en stjernes kollaps.
Selvom man mener, der er omkring 100 millioner sorte huller i vores galakse, har man kun observeret et fåtal, idet man typisk kun kan registrere et sort hul, når det opsuger gas fra en anden stjerne og dermed udsender en kraftig røntgenstråle, som er mulig at måle fra jorden.
Men ved den nye opdagelse har forskerne ved hjælp af et avanceret teleskop kaldet 'Large Sky Area Multi-Object Fiber Spectroscopic Telescope' (LAMOST) været i stand til at identificere stjerner, som er i kredsløb omkring et usynligt objekt, fordi stjernen er tiltrukket af objektets tyngdekraft. Det er dog stadig svært at finde sådanne stjerner, idet det kun er én ud af 1000 stjerner, man mener er i kredsløb om et sort hul.
Netop den metode blev brugt til at finde LB-1, idet man fandt en stjerne otte gange større end Solen, som kredsede rundt om det sorte hul af den nyopdagede størrelse.
Forskerne mener, at de seneste opdagelser betyder, at man skal undersøge de foreløbige modeller for sorte huller på ny, og at man er i færd med en 'renæssance' af forståelse af sorte hullers astrofysik.
Tusindvis af inaktive satellitter svæver rundt i rummet og udgør en trussel af katastrofale dimensioner.
Det mener formanden for Den Europæiske Rumfarts Organisation, Jan Wörner, som på et møde i Sevilla netop har betonet vigtigheden af at få ryddet op i rummet.
-Der er omkring 4500 satellitter i kredsløb om jorden. Kun de 1500 er aktive. Vi arbejder sammen med en række firmaer - blandt andet Airbus - på at få satellitterne fjernet. Rum-harpuner og net er blandt de redskaber, som skal bruges, forklarede Jan Wörner.
Videnskabsmænd har i årevis frygtet, at udtjente satellitter vil ramme aktive satellitter, som blandt andet kan betyde, at livsvigtig telekommunikation i hele verden kan bryde sammen. Hver gang, der sker et sammenstød i rummet, vil der blive spredt yderligere vragdele, som vil forøge risikoen for flere kollissioner.
-Vi har alle mulige vragdele flyvende rundt, og de udgør en meget stor fare, fastslog Jan Wörner.
Formanden efterlyste også rum-missioner, som skal indøve procedurer til at ødelægge eller afvise meteoritter. En proces som formanden sammenlignede med at spille billiard i rummet.
-Dinosauerne døde formentligt på grund af en meteorit. Vi ønsker ikke at uddø på grund af en meteorit, sagde Jan Wörner.
En hjort er fundet død i Thailand med syv kilo plastikposer og andet skrald i maven.
Det oplyser en kilde fra myndighederne, som samtidig advarer om skrald, der flyder i landets vand- og skovarealer.
Det sydasiatiske land er en af verdens største forbrugere af plastik, da thailændere ifølge nyhedsbureauet AFP gennemsnitligt bruger op mod 3000 engangsplastikposer hvert år.
Plastposerne kan være til at pakke street food ind, til takeaway-kaffe eller til at bære indkøb fra supermarkeder.
Ifølge kilder fra myndighederne blev den tiårige hjort fundet død i en nationalpark i Nan-provinsen - omkring 630 kilometer nord fra hovedstaden Bangkok.
En obduktion har afsløret "plastikposer i maven, hvilket er en af årsagerne til dens død", fortæller Kriangsak Thanompun, der er chef for det beskyttede område i Khun Sathan National Park.
Poserne i hjorten indeholdt kaffegrums, indpakning til kopnudler, skrald, håndklæder og undertøj ifølge billeder fra nationalparken.
Tabet af hjorten er "endnu en tragedie", siger chefen for nationalparken.
-Det viser, at vi er nødt til at tage det seriøst og begrænse (...) engangsplastik, siger Kriangsak Thanompun og opfordrer til, at der i stedet bruges naturvenlige produkter.
Fundet af hjorten sker, måneder efter at en syg dygong-unge, som er en søko-art, smeltede hjerter i Thailand, da den kæmpede for at komme sig, men døde af en infektion forværret af plastikstykker i dens mave.
Flere store butikskæder har bebudet, at de stopper med at uddele engangsplastikposer.
Svensk forsvarsekspert advarer: Den enorme indvandring betyder, at Sverige nu befinder sig i en gråzone mellem krig og fred
Hvis du nogensinde har været vild med ridning, så er der en vis sandsynlighed for, at dit værelse på et tidspunkt i din opvækst har været tilplastret med plakater af heste.
Det har du ikke nødvendigvis fra fremmede. Et nyt studie viser ifølge ScienceAlert, at hesten var stærkt overrepræsenteret, når vores forfædre skulle udsmykke deres vægge.
Og det har skabt undren.
For hvor din fascination for heste kan forklares med, at du måske selv har gået til ridning, så er hulemalerierne faktisk lavet tusindvis af år, før mennesket formåede at tæmme hesten og ride selv - noget, som ifølge tidligere forskning skete for omkring 5.500 år siden.
Hesten var heller ikke det dyr, som vores forfædre foretrak at jage, så hvad der helt præcist har skabt menneskets fascination for heste, det er svært at sige.
Georges Sauvet, der forsker i forhistorisk kunst ved Toulouse Universitet, har baseret sit studie på 4.700 tegninger fra hulemalerier i Spanien og Frankrig, som er mellem 12.000 og 30.000 år gamle.
Tegningerne afslører, at næsten 30 procent af alle de dyr, som optræder på de forhistoriske hulemalerier i Europa, er heste, mens der i mere end tre fjerdedele af de steder, hvor der findes hulemalerier, også er tegnet mindst én hest.
Georges Sauvet pointerer, at afbildningerne af hestene for det meste er blevet tildelt meget prominente pladser.
Sauvet vurderer, at hesten kan have fungeret som en slags mytisk figur for vores forfædre.
April Nowell, der er arkæolog ved University of Victoria i Canada, og som ikke har taget del i forskningen, mener dog ifølge ScienceAlert, at Sauvet med denne vurdering går lidt for langt.
Hun medgiver dog, at forskningen påviser en interessant tendens, selvom det på nuværende tidspunkt er svært at forklare, hvorfor vores forfædre har tegnet så mange heste.
Brødre om kommunes bro-bommert til 700.000 kroner: 'Det er da dejligt'
Professor: Fremmedkrigere på fri fod efter fire år
Australiens måske mest velkendte dyr, koalaen, har det så hårdt for tiden, at dyrerettighedsorganisationen The Australien Koala Foundation har erklæret den for ’funktionel uddød’.
Det kommer som følge af voldsomme skovbrande i Australiens tørkeperiode, hvor det anslås, at mindst 1000 koalaer har måttet lade livet. Ifølge en artikel fra BBC, var der i maj 2019 omkring 80.000 koalaer tilbage i vildmarken.
Ydermere er 80 procent af pungdyrets habitat forsvundet i de massive skovbrande.
Det lave antal af koalaer og destruktionen af deres habitat betyder, at den næste generation af dyret vil være så hårdt sat for, at dens overlevelse i naturen vil være usandsynlig.
Koalaer lever hovedsageligt af eukalyptusblade, hvor en fuldvoksen spiser omkring et kilo af bladene om dagen.
Derfor er der også en risiko for, at de tilbageværende koalaer vil komme til at sulte, da eukalyptusbladene er gået til i brandene.
Den australske regering udarbejdede i 2016 en lov om beskyttelsen af koalaer, som dog aldrig blev vedtaget som lov.
Netop det lovforslag presser flere nu på for at få vedtaget. Det ville betyde, at koalaerne og deres habitat ville få en særlig beskyttelse.
Ydermere er mange private borgere begyndt at indsamle penge til forskellige indsatser for at redde dyret.
Han er forsvarsminister i Irak – men svensk statsborger og mistænkt for socialt bedrageri i Sverige
Lærer lokkede elever til at tungekysse, mens hun filmede: ‘Det er uacceptabelt!’
Se også: Ekspert om tungekys-episode: 'Jeg synes ikke, det er rimeligt'
Arkæologer har fundet et højst usædvanligt begravelsesritual i Norge - og de ved faktisk ikke helt, hvad deres fund skal betyde. Så lad os begynde fra begyndelsen.
I slutningen af det 9. århundrede døde en vikingekvinde i byen Vinjeøra, som ligger cirka midt i landet.
Hun blev begravet i en fin kjole, som foran på brystet var lukket med flere store brocher i bronze. Derudover lå smykker, sakse - og et afhugget kohovede rundt om hende.
Ifølge forskerne tyder dette på, at hun ikke har været en hvem-som-helst.
Men nu bliver det mystisk: Vikingerne valgte ikke at begrave kvinden i en gravhøj. De åbnede i stedet en anden grav, hvor en mand hundrede år tidligere var blevet begravet i en stor båd.
Vikingerne placerede således den afdøde kvinde i en mindre båd og lagde den oven i den store. For derefter at lukke graven igen.
Arkæologerne ved NTNU Videnskabsmuseet i Trondheim, som har fundet graven, kalder det er mysterie. For hvem var manden og kvinden? Og hvorfor blev de begravet oven i hinanden - med hundrede års mellemrum?
Næsten alt træet fra bådene er rådnet væk, men de mange bådnitter, som holdt sammen på træet, lå stadig på deres oprindelige pladser. Og de viste forskerne, at der altså var tale om to forskellige både oven i hinanden.
»Jeg havde hørt om op til flere grave med både før, men jeg havde aldrig hørt om en båd, som blev begravet i en anden båd. Forhåbentlig er det muligt for os at undersøge DNA fra kranierne, så vi kan få mere information,« siger Raymond Sauvage, arkæolog ved NTNU Videnskabsmuseet.
Derudover har arkæologerne allerede studeret en af kvindens brocher, som indikerer, at hun oprindeligt kom fra Irland.
Manden i den store båd var blevet begravet med et spyd, et skjold og en bestemt type sværd. Det er gennem undersøgelser af disse, at forskerne kunne datere denne grav tilbage til det 8. århundrede.
Raymond Sauvage påpeger, at det nok ikke er tilfældigt, at manden og kvinden er blevet begravet sammen.
De har sandsynligvis været i familie med hinanden. Datidens vikinger fra Vinjeøra vidste nok med ret stor sikkerhed, hvor de havde begravet folk, fordi man havde overleveret informationen gennem generationer, forklarer Raymond Sauvage.
Udover de to både, som blev begravet oven i hinanden, og de interessante gravfund er forskerne også begejstrede over placeringen af selve graven - eller gravene.
Den er nemlig placeret på kanten af en af de største høje i området tæt på kanten af en klippe. Som en slags udkigspost ud over fjorden.
»Sammenhængen mellem de to bådgrave og sammenhængen mellem gravene og placeringen på højen er yderst interessant,« uddyber forskeren.
Du tænker nok ikke over dem så ofte, men du benytter dig faktisk af deres dækning lige nu. Der er i skrivende stund mere end 2.000 satellitter i omløb om Jorden, og uden dem ville du ikke have adgang til internettet - og ej heller denne artikel.
Men ikke alle er lige begejstrede. Selvom du måske ikke støder på så mange satellitter i dagligdagen, så er de faktisk kilde til stor frustration for de astronomer, der til daglig retter deres linser mod verdensrummet.
Deres utilfredshed var derfor stor, da SpaceX, som er ejet af Elon Musk, annoncerede deres plan om at sende 42.000 af de såkaldte Starlink-satellitter ud i rummet for at bringe internettet ud i alle verdens afkroge.
Og nu ser det ud til, at astronomernes frygt ikke var helt ubegrundet. I sidste uge sendte SpaceX yderligere 60 satellitter ud i rummet, og ScienceAlert rapporterer, at flere astronomer er begyndt at mærke konsekvenserne af den massive dækning.
Det gik blandt ud over astronom Clara Martinez-Vazquez fra Cerro Tololo Inter-American Observatory i Chile, der kom af med sine frustrationer på Twitter.
Hun skriver i sit tweet, at hendes fotografi, der blev taget med lang lukketid, blev forstyrret af hele 19 satellitter på bare fem minutter, i en oplevelse, hun beskriver som værende »rimelig deprimerende«.
Og det er ikke kun astronomer, som den satellit-spækkede atmosfære kan komme til at gå ud over.
ScienceAlert skriver, at satellitterne kan ses med en kikkert - selv når det ikke er helt mørkt. Og så reflekterer Starlink-satellitterne lys i højere grad end almindelige satellitter, hvilket betyder, at de også kan blive til en irritation for de af os, der blot betragter nattehimlen med det blotte øje.
Selvom klagerne allerede er begyndt at komme, er der stadig planer om at sende masser Starlink-satellitter op endnu. Så måske skal vi bare forberede os på, at nattehimlen aldrig bliver helt mørk igen.
Hvorfor bliver vi syge? Og hvorfor dør vi?
De spørgsmål har mere end 500 forskere fra 300 institutioner i 30 lande forsøgt at finde svar på i et kæmpe projekt kaldet Global Burden of Disease. Undersøgelserne indebærer omfattende dataindsamling og langhåret analysearbejde, men sliddet betaler sig, for det giver os alle et rigtig godt indblik i hele verdensbefolkningens sundhedstilstand.
Forskernes grundige arbejde skaber et glimrende overblik over de mest udbredte sygdomme globalt og lokalt samt de største risikofaktorer for sygdomsrelateret død og lidelse.
Projektet blev sat i værk i 1990, og i hele perioden frem til i dag har de løbende undersøgelser afsløret vigtige informationer om ’den globale sygdomsbyrde’. Ud over overblikket over de globale sygdomsudfordringer, vi står over for i dag, bidrager undersøgelserne også til at fremhæve trends og tendenser, der kan gøre det betydelig lettere at forebygge sygdomme.
Hvad har de mange forskere så fundet ud af? Ikke overraskende er der markante forskelle på de sundhedsudfordringer, forskellige lande står over for. Befolkninger i lavindkomstlande, hvor mange lever under kummerlige og uhygiejniske forhold, er underernærede og ikke har adgang til medicinsk behandling, er plaget af helt andre sygdomme end dem, vi kender herhjemme.
I lavindkomstlande er de hyppigste dødsårsager infektiøs diarré, malaria, lungeinfektioner, fostersygdomme og medfødte defekter, der ofte er direkte konsekvenser af både fejl- og underernæring, samt infektioner.
I højindkomstlande er billedet det modsatte. Her bakser vi paradoksalt nok med en overflod af mad og kalorier samt overdreven hygiejne – her tænkes primært på antibiotika, som har bidraget til seriøse ubalancer i vores bakterielle tarmflora.
Bakterierne i tarmen har enorm indflydelse på vores helbred, og forskere afslører konstant nye sammenhænge mellem ubalancer i tarmfloraen og en lang række sygdomme, der blandt andet inkluderer hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, kræft, Alzheimers og nyresygdom.
Her i Europa er ikke-smitsomme sygdomme ansvarlige for 91 procent af alle dødsfald forårsaget af sygdom. De største dræbere er hjerte-kar-sygdomme og kræft, der samlet er årsagen til 64 procent af alle sygdomsrelaterede dødsfald. Et godt stykke efter følger neurologiske sygdomme med 12 procent, mens luftvejs- og fordøjelsessygdomme tilsammen er ansvarlige for ti procent af dødsfaldene.
Langt størstedelen af de ikke-smitsomme sygdomme, som hærger i Europa og efterhånden plager hele verden, skyldes utrolig dårlige livsstil, og langt hovedparten af sygdommene kan forebygges, hvis blot vi lever sundere. En god og sund livsstil indebærer primært sund mad og fysisk aktivitet, mindre alkohol og stress og ingen rygning.
Ifølge undersøgelserne fra Global Burden of Disease er dårlige kostvaner suverænt det, der forårsager flest sygdomstilfælde i Europa. Ud af 100.000 europæere dør 186 på grund af dårlig kost, 153 på grund af rygning, 48 på grund af alkohol og 30 på grund af fysisk inaktivitet. I 2017 var dårlig kost ansvarlig for en million dødsfald i Europa og 11 millioner på verdensplan.
De største risikofaktorer i forbindelse med kost er utilstrækkeligt indtag af fuldkornsprodukter, frugter, nødder og frø samt for meget salt og forarbejdet kød i maden. I løbet af de seneste 20 år er antallet af mennesker, der holder sig til en sund livsstil, styrtdykket, og det ses blandt andet ved, at antallet af fede, overvægtige og mennesker med sukkersyge er steget, mens den daglige fysisk aktivitet er faldet, og færre spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt.
Temperaturen og trykket i reaktortanken stiger.
Normalt får det alarmer til at hyle og røde lamper til at blinke i atomkraftværkets kontrolrum, mens operatørerne straks må gribe ind og skrue ned for kædereaktionerne, så reaktortanken ikke sprænges i stumper og stykker.
Men nu skriver vi 2030’erne, og operatørerne løfter ikke et øjenbryn.
Den nye smeltet salt-reaktor dæmper selv kernespaltningerne og sænker temperaturen, uden at de behøver at reagere.
De går ikke engang i panik, hvis strømmen til værket svigter, som det skete, da jordskælvet og tsunamien ramte det japanske atomkraftværk Fukushima.
Det varme salt i reaktortanken smelter en bundprop og glider herefter ned i nogle store lagertanke under jorden. Her spredes saltet med det opløste atombrændsel så meget, at kædereaktionerne i brændslet går i stå.
Smeltet salt-kraftværket kan vise sig at blive et atomart guldæg, som giver sikker og effektiv atomkraft i årtusinder.
De nye reaktorer vil være ideelle til at forbrænde thorium og åbne en ny og nærmest uudtømmelig energikilde. Thorium kan ikke selv spaltes, men kan omdannes til spaltelig uran-233 ved neutronbestråling i en reaktor.
Smeltet salt-reaktorer vil forbrænde thorium ekstremt effektivt sammenlignet med nutidens atomkraftværker, som kun afbrænder op til 6,5 pct. af uranen.
De nye reaktorer vil kunne udnytte al energien i thorium, og derfor bliver brændselsforbruget meget lavere.
Et almindeligt atomkraftværk med en kapacitet på 1000 MW forbruger årligt 35 tons beriget uran, som fremstilles ud fra 250 tons uran udvundet fra miner. En smeltet salt-reaktor med samme elproduktion vil kunne klare sig med et enkelt ton udvundet thorium. Mængderne af radioaktivt affald bliver tilsvarende mindre.
Tilmed vil affaldet fra thorium kun være højradioaktivt i 300 år, mens det brugte brændsel fra nutidens atomkraftværker skal deponeres i 100.000 år.
På globalt plan er forekomsterne af thorium tre-fire gange større end reserverne af uran, og pga. det lave brændselsforbrug kan thorium forsyne kloden med energi i flere årtusinder, mens de kendte reserver af uran kun vil kunne dække et par århundreder.
Thorium findes naturligt i undergrunden og er et svagt radioaktivt, sølvskinnende metal, som kan håndteres uden store sikkerhedsforanstaltninger. Metallet findes på alle kontinenter, og interessen i at udnytte thorium er naturligvis størst i lande, som har store reserver.
Et eksempel er Norge, hvor firmaet Thor Energy sammen med Institut for Energiteknik i Halden udvikler og tester keramiske brændselsstave med thorium, som kan anvendes i nutidens atomkraftværker, uden at de behøver at blive bygget om.
For at opnå det blandes thorium med uran eller plutonium, som leverer de neutroner, der skal sætte gang i omdannelsen af thorium til uran. Når en neutron rammer thorium, absorberes den, hvorved der dannes thorium-233.
Thorium-233 henfalder hurtigt til proactinium-233, som derpå henfalder til uran-233. Atomkernen spalter og holder kædereaktionerne kørende.
Indien, som har verdens fjerdestørste reserver af thorium, satser stort på det nye atombrændsel. Siden 1996 har landet haft en forsøgsreaktor kørende på uran-233, som er fremstillet ved at neutronbestråle thorium i en anden reaktor.
I år startes en prototypereaktor med en kapacitet på ti MW. Til sammenligning havde Fukushimas reaktorer en kapacitet på 1100 MW.
I 2020’erne forventer Indien at være klar med en 300-MW-reaktor, som skal forbrænde en blanding af thorium, uran og plutonium, og her skal 60 procent af energien komme fra keramiske piller af thoriumdioxid. Planen er, at en tredjedel af Indiens elforbrug skal dækkes af thorium i 2050.
Mens inderne udvikler thoriumkraftværker med fast brændsel, har Kina taget føringen, når det gælder de mere avancerede smeltet salt-reaktorer, der forbrænder flydende atombrændsel opløst i smeltet salt.
En kinesisk pilotreaktor med en kapacitet på ti MW skal være klar i 2022. Ved opstarten afbrænder reaktoren spaltelig uran, men reaktortanken omgives af en kappe af thorium, som under driften bestråles med neutroner og omdannes til spaltelig uran-233.
Den nydannede uran tilføres reaktortanken, i takt med at det oprindelige brændsel forbruges. Derfor kan reaktoren efter opstarten drives alene med naturligt thorium, som starter i kappen og ender i reaktortanken.
I 2030 planlægger kineserne at bygge en 100-MW-demonstrationsreaktor, som skal bane vej for kommercielle smeltet salt-atomkraftværker baseret på thorium.
I et thoriumbaseret smeltet salt-kraftværk består brændslet i reaktortanken af uran-233, som er opløst i smeltet salt bestående af litiumfluorid og berylliumfluorid.
Saltblandingen er ekstremt kemisk stabil og tager ikke skade af neutronbestråling. Desuden kan saltet hverken brænde eller eksplodere, og det begynder først at koge ved 1400 grader, hvilket ligger langt over reaktorens arbejdstemperatur på 700 grader.
Hvis saltet bliver for varmt, udvider det sig, så afstanden mellem uranatomerne øges. Det betyder færre kernespaltninger og dermed en nedsat varmeproduktion, så saltet synker sammen igen.
På den måde fungerer reaktoren som en termostat, som selv regulerer varmen. Derfor kan reaktoren ikke koge over, som det fx skete på Tjernobyl. Brændslet kan heller ikke nedsmelte på katastrofal vis, fordi det allerede er smeltet under almindelig drift.
Resterne af et skib, der sandsynligvis er fra vikingetiden, er fundet ud for Norges vestkyst.
Fundet er gjort ved øen Smøla, og skibet kan være over 1000 år gammelt, vurderes det.
-Dette er et fund med både national og international betydning, siger klima- og miljøminister Ola Elvestuen fra Venstre i en pressemeddelelse.
Arkæologerne brugte en jordradar for at finde frem til skibet.
-Skibet er vigtigt for vores fælles historie, siger Ola Elvestuen og påpeger, at der nu ligger et stort ansvar på arkæologerne.
-Nu må vi finde den rette måde at behandle det på, siger ministeren.
Det enestående fund blev gjort under kortlægningen af Edøy, hvilket er et kommunalt projekt i området.
-Opdagelsen er helt unik og på linje med Tuneskibet (stort fund gjort i 1867, red.). Dette er et fantastisk fund, som understreger, hvilken central position denne ø har haft i historien, siger arkæolog Arve Nytun.
Det var her, at den store vikingekonge Harald Hårfager ifølge visse historikere udkæmpede to søslag for at vinde magten i Norge i slutningen af 800-tallet. Harald Hårfager regnes som Norges grundlægger.
Europa, en af Jupiters 79 måner, er et af de hotteste objekter i vores solsystem.
Månen har nemlig alle forudsætninger for, at den kan huse liv, hvilket også har gjort den til et højprioritets-objekt at undersøge for NASA.
En NASA-ledet forskergruppe har således - for første gang - fundet et direkte og målbart bevis for, at der findes vanddamp på Jupiter-månen.
Lucas Paganini, planetforsker ved NASA, der har ledet vandjagten på Europa, er tilfreds:
-De væsentlige kemiske grundstoffer (kulstof, brint, ilt, kvælstof, fosfor og svovl) og forskellige energikilder, der udgør to ud af de tre forudsætninger for liv, findes overalt i Solsystemet, fortæller Lucas Paganini.
-Men den tredje - flydende vand - er svær at finde andre steder end på Jorden. Selvom forskere endnu ikke har observeret flydende vand direkte (på Europa, red.), så har vi fundet det næstbedste i form af vanddamp, tilføjer han.
Forskere har længe haft gode indikationer på, at der findes flydende vand, der en gang imellem skydes ud i rummet fra store gejsere under Europas isklædte overflade.
Det er bare aldrig blevet observeret direkte, hvilket forskergruppen nu har gjort ved at observere Europa meget nøje gennem et af verdens største teleskoper ved Keck Observatoriet på Hawaii.
På observatoriet brugte forskerne et spektrogram, der kan give indsigt i partikler og molekylers kemi ved hjælp af infrarødt lys.
Vandmolekyler udsender en specifik frekvens af infrarødt lys, når de bliver ramt af Solens stråler, og forskerne brugte denne egenskab til at afgøre, at der virkelig var tale om vanddamp.
Forskergruppen observerede så mange vandmolekyler på vej ud af Europas iskappe, at de ville kunne fylde et helt olympisk svømmebassin på 2,5 millioner liter inden for et par minutter.
Observationen sætter to streger under, at der findes vanddamp på Europa, og det kommer uden tvivl til at hjælpe forskere med at forstå månen.
Resultatet bakker eksempelvis op om en herskende teori, der går på, at der under Europas is-overflade findes et hav af flydende vand, der er dobbelt så stort som Jordens hav.
Lucas Paganini og hans forskerhold har publiceret deres observationer i tidsskriftet Nature Astronomy.
Nationalmuseet blev ramt af shitstorm, da de præsenterede deres »vintertræ«
Nyt fænomen blandt juletræs-sælgere: Bryder tradition
n stor abe med snoet hale. En enorm ørn med spredte vinger. Mennesker med spyd.
Forskere har opdaget mere end 140 nye kæmpefigurer, som er tegnet ind i det tørre landskab ved Perus vestkyst.
Der er tale om såkaldte Nazca-linjer. De enorme tegninger er ofte op til 100 meter lange og har været en gåde for arkæologer, siden piloter for flere årtier siden opdagede de første figurer fra luften.
Nu viser det sig, at der er langt flere, end videnskaben hidtil har troet. Japanske forskere kan ved hjælp af satellitbilleder og 3D-scanninger løfte sløret for 143 nye tegninger i det sydlige Peru.
Forskerne ved ikke præcist, hvornår figurerne er skabt, men formoder, at de er blevet lavet fra omtrent 500 år før vor tidsregning til omtrent 500 år efter.
UNESCO placerede området på sin verdensarvsliste i 1994. Dengang kendte man kun til omtrent 30 geoglyffer, som figurerne også kaldes.
»Disse linjer er en af arkæologiens største gåder på grund af deres størrelse, udformning og antal,« skriver UNESCO på sin hjemmeside.
I 2017 havde man opnået kenskab til omtrent 300 figurer i området, men nu stiger antallet altså markant.
Tegningerne er skabt ved, at man har flyttet sorte sten, som dækker det tørre område. Når stenene er væk, afsløres det hvide sand nedenunder.
Fascinationen af Nasca-linjerne skyldes blandt andet, at forskerne ikke er sikre på, hvad de er blevet brugt til, og hvilken betydning de har haft. I 1968 udgav den schweiziske forfatter Erich von Däniken bogen Chariots of God, hvor han foreslog, at figurerne skulle hjælpe aliens til at lande på jorden. Bogen blev et hit.
Men arkæologerne giver ikke meget for von Dänikens forklaring. De mener, at nogle af figurerne kan have spillet en rolle i ritualer, da man har fundet massevis af knuste potteskår nær figurerne.
Andre figurer kan have været markører, der skulle gøre det lettere at finde vej i ørkenen.
Ikke nok med at politiet i Malmø skal bekæmpe banderne – nu skal politiet også beskytte sig selv mod angreb fra banderne
Asylansøger overfaldt to 14-årige drenge: Rejste hjem til Syrien med statsstøtte, før retssagen begyndte
Lesbiske Feminister må ikke længere bruge Kvindehuset
Fremtidsudsigterne for insekter på jordkloden ser alvorlige ud. Meget alvorlige.
Det slår biolog og professor på University of Sussex i Storbritannien Dave Goulson fast i en ny stor rapport med navnet 'Insect declines and why they matter'.
I den 41 side lange rapport er den bekymrende konklusion, at 41 procent af verdens insekter er i fare for at blive udryddet, og det kan have alvorlige konsekvenser. Også for mennesker.
-Hvis denne massive tilbagegang fortsætter, er konsekvenserne enorme. Tre fjerdedele af vores afgrøder er afhængige af, at de bliver bestøvet af insekter. Det vil så betyde, at dyrkningen af afgrøderne vil fejle.
-Eksempelvis vil vi ikke have ting som jordbær længere. Vi kan ikke fodre 7,5 milliarder mennesker uden insekter, siger Dave Goulson til CNN.
Derudover anslås det i rapporten, at antallet af hvirveldyr (fisk, padder, krybdyr, pattedyr og fugle red.) er faldet med 60 procent fra 1970 til 2014.
I rapporten peger forfatterne på, at årsagerne til den kommende apokalypse er mange og til debat, men alligevel nævner Dave Goulson nedgang af steder, hvor dyrene og insekterne kan bo, pesticider og klimaforandringer, som de tre største syndere.
Men det er ikke for sent.
Ifølge Dave Goulson er det afgørende, at vi stopper med at bruge pesticider, ligesom vi skal forsøge at oprette insektvenlige steder i naturen, så de kan finde et sted at bo.
Det vakte stor opsigt, da rumsonden New Horizon nytårsdag observerede en lille isklode, der bestod af to sammenhængende objekter.
Forskerne var henrykte, da kloden, som blev navngivet ’Ultima Thule’, understøttede teorien om, at planeter dannes ved sammenstød.
Det er snart et år siden, at den blev opdaget, men nu trækker Ultima Thule atter overskrifter. Denne gang er årsagen dog en anelse mere kontroversiel.
AFP beretter, at NASA har omdøbt kloden til ’Arrokoth’, som betyder ’himmel’ på powhatan-sproget, der tales af indfødte amerikanere.
Og det har de gjort, da navnet er blevet kædet sammen med den radikale højrefløj.
Thule var oprindeligt en mytisk ø, der første gang blev beskrevet af antikkens grækere som den nordlige grænse til verdens ende.
I starten 1900-tallet proklamerede medlemmer af den yderste højrefløj, der studerede den germanske oldtid, at Thule skulle have været hjemstavn for det ’ariske folk’.
Denne overbevisning førte til, at Thuleselskabet blev dannet i München. Et kontroversielt selskab, der i dag mest er kendt for at have givet økonomisk støtte til, hvad der senere skulle udvikle sig til at blive Adolf Hitlers Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti.
Ordet Thule bruges i dag fortsat i højreradikale kredse, og derfor er flere altså blevet stødt over NASA’s navnevalg.
NASA kommenterede ikke på klodens tidligere navn, da navneskiftet blev offentliggjort, men Simon Porter, der er en del af det hold af forskere, som opdagede kloden, siger til AFP, at de simpelthen ikke havde overvejet de negative konnotationer, da navnet blev valgt.
I Danmark vil de fleste dog nok kende Thule som en grønlandsk by, der også har lagt navn til den amerikanske militærbase Thule Air Base.
I årevis har forskere frygtet, at en lillebitte dværghjort med hugtænder og sølvfarvet pels på rumpen, var en udryddet art.
Men nu er eksemplarer af dyret, der er så lille, at den kan ligge i en hånd, blevet filmet i Vietnam.
Bag de opsigtsvækkende optagelser står forskere fra miljøorganisationen Global Wildlife Conservation.
Optagelserne af dyret, som kaldes en sølvrygget dværghjort (Tragulus Versicolor), er det første bevis i tre årtier for, at arten stadig findes.
Sidst, forskerne så livstegn, var i 1990.
Den sølvryggede dværghjort er også kendt under navnet vietnamesisk hjort. Den er primært truet af trådfælder, som krybskytter sætter ud.
På de nye billeder af dyret kan forskerne tydeligt se, at den har små hugtænder i munden.
Hannernes hugtænder er længere end hunnernes. Derfor formoder forskerne, at dværghjorten bruger hugtænderne til at konkurrere om territorier og hunner.
orskerne fik ideen til, hvor de skulle lede efter den sølvryggede dværghjort, efter at de havde talt med folk i området og skovfogeder, som mente, at de havde set dyr, der svarer til beskrivelsen af den sjælden art, i lavlandsskove i det sydlige Vietnam.
Kamerafælder blev sat op, og på den måde lykkedes det forskerne at fotografere den lille hjort.
»Vi havde ingen idé om, hvad vi kunne forvente, så jeg blev overrasket og overlykkelig, da vi tjekkede kamerafælderne og så, at der var fotografier af en dværghjort med sølvflanker,« siger forskeren An Nguyen, der er leder af ekspeditionsholdet ved Global Wildlife Conservation (GWC), til The Guardian.
»At opdage at arten faktisk stadig er derude, er første skridt mod at sikre, at vi ikke mister den igen, og vi skynder os nu med at finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte den,« tilføjer han.
Læge i kritik af 'børnenes statsminister': 'Klinger hult i mine ører'
Svensk socialdemokrat tvunget ud af sit parti - blev forelsket i sverigedemokrat