En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Nyheder (Ekstern)

Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.

Ikke nok med at politiet i Malmø skal bekæmpe banderne – nu skal politiet også beskytte sig selv mod angreb fra banderne

Mand fundet død i Sverige efter tre år

Asylansøger overfaldt to 14-årige drenge: Rejste hjem til Syrien med statsstøtte, før retssagen begyndte

Lesbiske Feminister må ikke længere bruge Kvindehuset

Fremtidsudsigterne for insekter på jordkloden ser alvorlige ud. Meget alvorlige.

Det slår biolog og professor på University of Sussex i Storbritannien Dave Goulson fast i en ny stor rapport med navnet 'Insect declines and why they matter'.

I den 41 side lange rapport er den bekymrende konklusion, at 41 procent af verdens insekter er i fare for at blive udryddet, og det kan have alvorlige konsekvenser. Også for mennesker.

-Hvis denne massive tilbagegang fortsætter, er konsekvenserne enorme. Tre fjerdedele af vores afgrøder er afhængige af, at de bliver bestøvet af insekter. Det vil så betyde, at dyrkningen af afgrøderne vil fejle.

-Eksempelvis vil vi ikke have ting som jordbær længere. Vi kan ikke fodre 7,5 milliarder mennesker uden insekter, siger Dave Goulson til CNN.

Derudover anslås det i rapporten, at antallet af hvirveldyr (fisk, padder, krybdyr, pattedyr og fugle red.) er faldet med 60 procent fra 1970 til 2014.

I rapporten peger forfatterne på, at årsagerne til den kommende apokalypse er mange og til debat, men alligevel nævner Dave Goulson nedgang af steder, hvor dyrene og insekterne kan bo, pesticider og klimaforandringer, som de tre største syndere.

Men det er ikke for sent.

Ifølge Dave Goulson er det afgørende, at vi stopper med at bruge pesticider, ligesom vi skal forsøge at oprette insektvenlige steder i naturen, så de kan finde et sted at bo.

Det vakte stor opsigt, da rumsonden New Horizon nytårsdag observerede en lille isklode, der bestod af to sammenhængende objekter.

Forskerne var henrykte, da kloden, som blev navngivet ’Ultima Thule’, understøttede teorien om, at planeter dannes ved sammenstød.

Det er snart et år siden, at den blev opdaget, men nu trækker Ultima Thule atter overskrifter. Denne gang er årsagen dog en anelse mere kontroversiel.

AFP beretter, at NASA har omdøbt kloden til ’Arrokoth’, som betyder ’himmel’ på powhatan-sproget, der tales af indfødte amerikanere.

Og det har de gjort, da navnet er blevet kædet sammen med den radikale højrefløj.

Thule var oprindeligt en mytisk ø, der første gang blev beskrevet af antikkens grækere som den nordlige grænse til verdens ende.

I starten 1900-tallet proklamerede medlemmer af den yderste højrefløj, der studerede den germanske oldtid, at Thule skulle have været hjemstavn for det ’ariske folk’.

Denne overbevisning førte til, at Thuleselskabet blev dannet i München. Et kontroversielt selskab, der i dag mest er kendt for at have givet økonomisk støtte til, hvad der senere skulle udvikle sig til at blive Adolf Hitlers Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti.

Ordet Thule bruges i dag fortsat i højreradikale kredse, og derfor er flere altså blevet stødt over NASA’s navnevalg.

NASA kommenterede ikke på klodens tidligere navn, da navneskiftet blev offentliggjort, men Simon Porter, der er en del af det hold af forskere, som opdagede kloden, siger til AFP, at de simpelthen ikke havde overvejet de negative konnotationer, da navnet blev valgt.

I Danmark vil de fleste dog nok kende Thule som en grønlandsk by, der også har lagt navn til den amerikanske militærbase Thule Air Base.

I årevis har forskere frygtet, at en lillebitte dværghjort med hugtænder og sølvfarvet pels på rumpen, var en udryddet art.

Men nu er eksemplarer af dyret, der er så lille, at den kan ligge i en hånd, blevet filmet i Vietnam.

Bag de opsigtsvækkende optagelser står forskere fra miljøorganisationen Global Wildlife Conservation.

Optagelserne af dyret, som kaldes en sølvrygget dværghjort (Tragulus Versicolor), er det første bevis i tre årtier for, at arten stadig findes.

Sidst, forskerne så livstegn, var i 1990.

Den sølvryggede dværghjort er også kendt under navnet vietnamesisk hjort. Den er primært truet af trådfælder, som krybskytter sætter ud.

På de nye billeder af dyret kan forskerne tydeligt se, at den har små hugtænder i munden.

Hannernes hugtænder er længere end hunnernes. Derfor formoder forskerne, at dværghjorten bruger hugtænderne til at konkurrere om territorier og hunner.

orskerne fik ideen til, hvor de skulle lede efter den sølvryggede dværghjort, efter at de havde talt med folk i området og skovfogeder, som mente, at de havde set dyr, der svarer til beskrivelsen af den sjælden art, i lavlandsskove i det sydlige Vietnam.

Kamerafælder blev sat op, og på den måde lykkedes det forskerne at fotografere den lille hjort.

»Vi havde ingen idé om, hvad vi kunne forvente, så jeg blev overrasket og overlykkelig, da vi tjekkede kamerafælderne og så, at der var fotografier af en dværghjort med sølvflanker,« siger forskeren An Nguyen, der er leder af ekspeditionsholdet ved Global Wildlife Conservation (GWC), til The Guardian.

»At opdage at arten faktisk stadig er derude, er første skridt mod at sikre, at vi ikke mister den igen, og vi skynder os nu med at finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte den,« tilføjer han.

Højesteret tvinger kvinde til at forblive medmor

Læge i kritik af 'børnenes statsminister': 'Klinger hult i mine ører'

Svensk socialdemokrat tvunget ud af sit parti - blev forelsket i sverigedemokrat

Debatten raser i Japan - må kvinder have briller på i arbejdstiden?

Kønnene atter i fokus på KU: Spørgeskema endte i hidsig debat

Mislykket pirat blev respekteret forskerI skæret fra et blafrende tællelys sad William Dampier bøjet over sine papirer og kradsede notater ned med sin fjerpen. Han ænsede ikke sine brovtende kammerater, der sad i en kreds få meter fra ham på skibsdækket og lod brændevinsflasken gå på omgang, mens de overtrumfede hinanden med skrøner fra verdenshavene.

Denne septemberaften i 1683 havde Dampier travlt med at beskrive de fugle, han samme dag havde set på Kap Verde-øerne ud for Vestafrika. Koncentreret nedfældede han alle detaljer:

Flamingoerne havde “næsten samme form som en hejre”, men var “større og rødlige i farven”. På afstand kunne man let forveksle en flok med en mur, idet “deres fjer havde samme farve som nye, røde mursten”, noterede han.

Efter at have beskrevet fuglenes udseende gik Dampier over til at fortælle om deres kulinariske kvaliteter. Som garvet søulk var han vant til at sulte i lange perioder, så selv en nok så eksotisk fugl blev ikke skånet.

“Kødet er magert og sort, men smager godt. Bagtil på tungen er en stor klump fedt, som smager himmelsk – en tallerkenfuld flamingotunger ville gøre sig fortrinligt på et kongeligt middagsbord”, bemærkede den 32-årige britiske sørøver.

Dampier fik ikke lov til at dvæle ved mindet længe, før han ufrivilligt blev draget ind i kammeraternes snak. Deres venskabelige drillerier havde udartet til en ophedet diskussion, og Dampier blev tilkaldt for at dæmpe gemytterne.

Inden han sluttede sig til de andre, rullede han omhyggeligt sine papirer sammen og stoppede dem i et bambusrør, som han forseglede med voks.

Mange af de 70 pirater på Revenge var vrede. De insisterede på, at skibet straks skulle sejle tilbage over Atlanten – tilbage til de gamle, velkendte jagtmarker i Caribien. Andre – deriblandt kaptajn John Cook – holdt på, at de skulle være tålmodige og vente på, at den store gevinst dukkede op i horisonten.

Dampier var på kaptajnens side.

I fire år havde han sammen med skiftende sørøverbander hærget i de dybblå farvande ved De Vestindiske Øer og langs den sydamerikanske kyst, hvor han havde plyndret både spanske havne og stribevis af tungtlastede spanske galeoner.

Men i de seneste par år var det blevet stadig sværere at ernære sig som pirat på de kanter, for ikke alene var spanierne blevet dygtige til at forsvare deres flydende skatkamre, sørøverne var også blevet et ugleset folkefærd, som nu blev fordrevet af deres tidligere samarbejdspartnere i Vestindien.

Hvor de britiske, hollandske og franske kolonister tidligere havde støttet sørøverne og med begejstring taget imod deres erobrede bytte, havde kolonisterne nu vendt piraterne ryggen. De tider var forbi, hvor sørøverne blev betragtet som heltemodige frontkæmpere, der sloges for at få en bid af de rigdomme, som de spanske conquistadorer uretmæssigt havde tiltusket sig gennem næsten to århundreder.

Nu blæste nye vinde: Kolonisternes købmænd havde erkendt værdien af fredelige handelsforbindelser, og i Vestindien var lovløshed og anarki så småt blevet afløst af ordnede forhold.

Som en konsekvens af de nye tider var sørøverne også forment adgang til deres vigtigste base for plyndringstogterne – Port Royal (det nuværende Kingston) – på Jamaica.

Et halvt år tidligere – i foråret 1683 – var William Dampier påmønstret Revenge i Virginia i Nordamerika, efter at han i knap et år havde holdt pause fra sørøverlivet og i stedet havde arbejdet på en tobaksplantage.

Men den frie og til tider ganske indbringende tilværelse som pirat var gået ham i blodet, så da hans gamle ven, sørøverkaptajnen John Cook, tilbød ham hyre på Revenge, slog han hurtigt til.

Cooks plan var at opsøge nye jagtmarker langs Chiles og Perus kyster. For at udnytte passatvindene ville han sejle til Vestafrika og med den gunstige vind i ryggen krydse tilbage over Atlanten med kurs mod først spidsen af Sydamerika og derefter op langs Stillehavskysten.

Efter at have rundet Sydamerika i hård sø nåede Bachelor’s Delight i marts 1684 til Juan Fernández-øerne i Stillehavet. Turen havde tæret hårdt på besætningen – halvdelen af sørøverne var dødssyge af skørbug – og kaptajn Cook døjede med høj feber.

Dampier derimod var frisk og munter, for selvom sørøveriet viste sig at have trange kår i Stillehavet, havde han meget andet at fornøje sig over: Overalt var der spændende dyr – fx var det næsten umuligt at bane sig vej gennem de store flokke af sæler og søløver, der boltrede sig langs Sydamerikas kyster.

Især var Dampier betaget af søløverne, hvis hoveder “mindede svagt om en løves”, og som var “så fede, at man kan skaffe en hel tønde olie ved at koge fedtet af en enkelt”.

I en rum tid havde Dampier og folkene på Bachelor’s Delight kæmpet side om side med andre piratbander – heriblandt kaptajn Charles Swan og hans besætning på Cygnet.

Da Dampier hørte, at den rødmossede, joviale Swan agtede at sætte kursen over Stillehavet til Asien, besluttede han at skifte til Cygnet. Udsigten til at opleve nye hjørner af verden – og ikke mindst erobre kostbarheder som krydderier, perler og silkestoffer fra Østen – var mere, end hvad Dampier kunne stå for, så en martsdag i 1686 var han på vej på nye eventyr.

På Guam blev Dampiers naturhistoriske interesse for alvor vakt. Han skrev side op og side ned om bl.a. kokospalmen, den eksotiske brødfrugt og de indfødte, som havde “lange og strenge ansigter”, og som var “dygtigere end noget andet folk til at bygge både”.

Efter lang tid uden landkending så Dampier og hans folk den 4. januar 1688 omsider en kyst forude – det var Ny Holland (det nuværende Australien), hvor ingen englændere før havde sat deres fødder. De indfødte – aboriginerne – blev chokerede og løb skrigende væk ved synet af de store, hvide mænd, som gik i land.

Dampier havde ikke meget tilovers for dette folk, som han kaldte det “elendigste i verden”. Han beskrev dem som magre og med fremstående øjenbryn.

“Øjenlågene er altid lukkede for at holde fluerne væk, for disse er så plagsomme her, at man ikke kan vifte dem væk med hånden. Derfor åbner de indfødte fra barndommen aldrig deres øjne som andre folk”.

I de følgende år nåede han vidt omkring – til fods drog han på opdagelse i Vietnam, hvor “indbyggerne er meget yndefulde, men har sorte tænder”, og hvor “elefantsnabler er en stor delikatesse”. Fra Vietnam gik rejsen videre til Malaysia og Indien.

I over 12 år havde han været på farten, men trods en række vellykkede plyndringstogter vendte Dampier hjem uden en mønt på lommen.

Til gengæld havde han noget andet – sine tykke og tætskrevne journaler fyldt med minder fra alverdens have og lande. Dampiers rejseberetninger udkom i 1697 under titlen “A New Voyage Round the World”, og værket blev øjeblikkeligt en bestseller, der udkom i fire oplag.

Dampier fulgte op på succesen med endnu et bind, som foruden medrivende historier rummede en banebrydende afhandling om havvinde og havstrømme. Fra at være en ukendt sørøver var William Dampier som ved et trylleslag blevet en agtværdig og respekteret forfatter.

Den tidligere sørøver blev hyldet af både folket og forskerne, og da det engelske admiralitet i 1698 planlagde en opdagelsesrejse til Australien og New Zealand, blev den rejsevante Dampier som en selvfølge udpeget til at stå i spidsen for ekspeditionen.

Det er bestemt ikke videre morsomt at have influenza. For særligt sårbare grupper kan det endda være dødeligt.

I 2017-2018 havnede rekordmange på hospitalet, og 1.400 personer døde som følge af influenza, ifølge Norges sundhedsmyndigheder, Folkehelseinstituttet.

Det er kroppens kamp mod virussen, som er skyld i den ubehagelige sygdomsfølelse, siger Tone Gregers, som er lektor i biologi ved Universitet i Oslo.

»Kroppen skruer op for temperaturen, for så er det ugunstigt for virussen at formere sig i vores celler. En hel del betændelsesstoffer bliver udskilt, som er med til at dræbe de inficerede celler, og efterhånden bliver en mere varig immunrespons dannet,« fortæller Tone Gregers, som har skrevet en bog om vacciner.

Vi kan opnå en tilsvarende immunrespons gennem en influenzavaccine.

Men det er ikke sikkert, at vi er beskyttet igennem længere tid, for vores immunforsvar genkender ikke nødvendigvis influenzavirussen, når influenzaviraene igen er på spil den følgende sæson. Det handler om, hvordan én virus bliver til mange.

»Influenzavirussen udnytter en svaghed i, hvordan den formerer sig,« bekræfter Olav Hungnes, seniorforsker ved Folkehelseinstituttet og leder af Norges Nationale Influenzacenter.

For når en influenzavirus formerer sig i kroppen, sker der mange fejl på vejen: Virussens arvestof muterer meget let. Mange mutationer betyder, at virussen holder op med at have effekt, men så længe den kan angribe vores celler – og formere sig indeni dem – er mange mutationer faktisk en fordel.

»Influenzavirussen kan 'forklæde sig' og snige sig væk fra immunforsvaret. Derfor er mæslinger en børnesygdom, mens influenza er noget, vi risikerer at få hele livet,« forklarer Olav Hungnes.

Desuden findes der mange forskellige slags influenzavira, og mange af dem forandrer sig fra år til år.

Hvorfor muterer influenzavirussen så ofte?

En del af forklaringen handler om, hvad arvestoffet er produceret af – altså den 'opskrift' som ligger indeni virussen, og som fortæller den, hvordan den skal formere sig.

For mens vira som eksempelvis skoldkopper og herpes har samme type arvestof som os – DNA – er opskriften på influenza lavet af et andet arvestof.

»Influenzaviraene er en RNA-virus, og de muterer meget hurtigere,« forklarer Bjarne Bogen, professor i immunologi ved K.G. Jebsen-senter for forskning i influenzavacciner ved Universitetet i Oslo.

Men det er ikke kun influenzavira, som har et arvestof, der muterer så let.

»Også HIV-virussen er en RNA-virus, og den muterer jo ekstremt hurtigt, mens andre vira ikke ændrer sig synderligt, og så varer én vaccine hele livet,« fortæller Bjarne Bogen.

Bjarne Bogen og hans kolleger forsøger at fremstille en vaccine, som kan beskytte mod alle de forskellige influenzatyper – og helst for resten af livet.

Håbet er, at den nye vaccine også kan beskytte mod pandemier, for med jævne mellemrum krydser en influenzavirus fra dyr til mennesker, hvilket kan resultere i en verdensomspændende influenzabølge. Senest var i forbindelse med svineinfluenzaen i 2009.

Fugleinfluenza og svineinfluenza, som kan være dødelige for mennesker, smitter sjældent arterne imellem.

Nogle af de værste pandemier, vi har oplevet, har netop været konsekvensen af en viruskrydsning fra mennekser og dyr.

Når Elon Musk fortæller om planerne for Starship, kan det være svært at vide, om han er gal eller genial.

Starship vil blive verdens største rumskib med plads til op mod 100 astronauter eller turister, og Elon Musk ser rumskibet som starten på en kolonisering af solsystemet - i første omgang Mars.

Det er planer, der er meget forskellige fra alt, hvad der ellers diskuteres i verdens rumagenturer, men man er nødt til at tage ham alvorligt, for hans firma SpaceX har allerede på flere måder ændret rumfarten.

Således har SpaceX bygget den mest anvendte raket i USA, Falcon 9, og her bragt priserne for en opsendelse ned, ved som de første at bringe første trin til landing, så det kan genbruges.

SpaceX har også bygget rumskibet Dragon, som fra næste år skal færge astronauter op til rumstationen ISS.

Og med deres Starlink-projekt står SpaceX bag verdens hidtil største satellitprojekt – tusinder af satellitter, som for alvor skal gøre internettet globalt. De første 60 satellitter er allerede i bane.

Så med den baggrund er der grund til at lytte, når Elon Musk præsenterer et nyt projekt – og især når han allerede har foretaget de første afprøvninger.

Starship er den fælles betegnelse for en raket med to trin.

  • Første trin er en meget stor raket kaldet Super Heavy
  • Andet trin er bygget sammen med selve rumskibet Starship

Begge trin er beregnet til at skulle genbruges.

Når Starship løfter sig fra rampen, har den en vægt på 5.000 ton, hvilket er 2.000 ton mere end den amerikanske måneraket Saturn 5.

Vægten fordeler sig med cirka 3.500 ton til første trin Super Heavy og cirka 1.500 ton til andet trin og rumskib.

Rakettens samlede længde er 118 meter, hvilket er næsten 13 meter mere end Københavns Rådhustårn, og godt 8 meter mere end længden af Saturn 5.

Alene Super Heavy er større end Saturn 5 og afviger på to punkter fra alle andre raketter:

  • Raketten bruger motorer drevet af flydende metan og flydende ilt
  • Raketten bygges af stål og ikke af kulfiberbaserede materialer eller letmetal

Super Heavy får et sted mellem 31 og 37 raketmotorer af nyeste konstruktion. Motorerne hedder Raptor, og de drives som sagt af flydende metan og flydende ilt.

Brugen af flydende metan er et brud med brugen af det mest effektive raketbrændstof, som er flydende brint. Typisk for Musk, så går han efter et brændstof, som er billigt og let at have med at gøre, frem for at gå efter den højeste effektivitet.

Flydende brint er ved en temperatur på -253o vanskeligt at arbejde med, og desuden er massefylden så lav, at brændstoftankene bliver store og tunge.

Med en temperatur på -161 grader er flydende metan lettere at arbejde med, og desuden er massefylden af flydende metan så høj, at brændstoftankene ikke bliver urimeligt store.

For at opsende den 5.000 ton tunge raket er der brug for mellem 31 og 37 motorer i første trin. Her kan SpaceX henvise til, at de med Falcon Heavy allerede har fået 27 – ganske vist mindre – motorer til at arbejde sammen.

Andet trin, der vil være udstyret med seks Raptor-motorer, er som nævnt sammenbygget med selve rumskibet. Fuldt lastet med brændstof kommer det til at veje 1.500 ton, så alene andet trin er langt større end de raketter, der anvendes i dag.

En anden nyskabelse er, at raket og rumskib bygges af rustfrit stål i stedet for en letvægtslegering af aluminium og lithium eller kulfiberbaserede materialer. De har bestemt deres fordele, men så fandt SpaceX en legering af rustfrit stål, som i stedet for at blive skørt ved lave temperaturer bliver stærkere end aluminium-lithium.

Da både flydende metan og flydende ilt er temmelig kolde, så er det en så vigtig egenskab, at Musk valgte stålet – som desuden også er lettere at arbejde med end de meget dyre materialer, man hidtil har anvendt. Man kan endda konstruere raketter udendørs, og det tiltaler Musk, som mener, at det vil tage alt for lang tid at bygge store hangarer til de første prototyper.

At læse beskrivelsen af selve rumskibet Starship er som at læse en science fiction-roman fra 1940'erne:

Der er plads til 40 kabiner, et eller flere fælles opholdsrum, et stort køkken og måske også en lille have til dyrkning af grønsager.

Det eneste meget moderne er et ’beskyttelsesrum’, hvor man kan søge tilflugt i tilfælde af en solstorm, som kan fylde rummet med dødbringende stråling.

Hvis rumskibet optankes ude i rummet, kan Starship i princippet flyve ikke bare til Mars, men også længere ud i solsystemet til Jupiters og Saturns måner.

Med al den begejstring for menneskets fremtid i rummet er det nu lidt pudsigt, at Musk selv har betegnet det ganske store problem med at holde mennesker raske og sunde under lange rejser eller kolonisering, som ’et muldvarpeskud’ i forhold til at bygge raketter og rumskibe. Han burde måske tale med nogle af de astronauter, som har erfaring med langtidsophold på ISS.

Et andet punkt, hvor han er blevet kritiseret, er – trods planerne om et beskyttelsesrum – at tage ret let på strålingsfaren. Han erkender, at der er en øget kræftrisiko ved at flyve i rummet, men hertil siger han ’it's not too big of a deal’.

Gad vist, hvad passagererne vil sige, når de får at vide, at de på hele rejsen til Mars vil se små lysglimt i øjet, og hvor hvert glimt repræsenterer en kosmisk partikel, der kommer ind i kroppen og ødelægger celler.

Som man kan se, tænker Musk ret ukonventionelt. Han kan godt lide begrebet ’undesigning’, hvilket i praksis er en anden måde at sige ’Keep it simple’. Som han siger: ’Undesigning is the best thing. Just delete it’.

Men i de 17 år SpaceX har eksisteret, har princippet stort set virket, og det endda så godt, at firmaet virkelig har kunnet ændre måden, vi driver rumfart på.

Man kan ikke sige andet, end at Elon Musk er optimist, når han taler om de kommende afprøvninger af Starship.

For tiden er det kun en lille model af andet trin, der har foretaget nogle små hop. Det er sket to gange, 25. juli og 27. august 2019.

Ved det første hop i juli nåede man en højde på 20 meter, og ved det andet hop i august en højde på 150 meter. Ved disse forsøg blev der kun anvendt en Raptor-motor. Senere i år planlægges en flyvning til en højde på 20 km.

Det er da en begyndelse, selv om den er ret beskeden. Alligevel taler Elon Musk om at sende Starship i bane om Jorden allerede i 2020. Problemet er bare, at Starship kun kan komme i bane, hvis den bruger Super Heavy som første trin.

Da man først begynder at bygge Falcon Heavy i 2020, så det er meget optimistisk at tale om en flyvning ud til banen om Jorden allerede samme år, man begynder at bygge raketten.

For at holde prisen nede, er det planen, at begge trin skal være fuldt genanvendelige og hurtigt kunne gøres klar til nye flyvninger – gerne i løbet af en uge eller endnu hurtigere.

Men helt så simpelt som at gøre et passagerfly klart bliver det jo aldrig. En raket, som er højere end rådhustårnet i København, er svær at flytte rundt med – for slet ikke at tale om optankningen med tusinder af ton koldt brændstof.

Det er meget svært at forestille sig, at Starship kan flyve en gang om ugen – det tog jo måneder og flere hundrede teknikere at gøre en rumfærge klar til flyvning. Er Starship mon et så stort spring fremad?

Arkæologer har gjort et unikt fund af resterne fra mindst 14 eksemplarer af den afdøde elefantart mammutten.

Fundet er gjort i det centrale Mexico og består af 800 knogler.

Samtidig mener arkæologerne, at de for første gang nogensinde har fundet en mammutfælde.

Den skal for over 14.000 år siden være blevet brugt af mennesker til at fange de enorme planteædende dyr.

Fundet af mammutresterne blev gjort i Tultepec nær det sted, hvor den mexicanske regering er i gang med at bygge en lufthavn til Mexico City.

Visse steder bar knoglerne tegn på, at dyrene havde været udsat for jagt.

Det førte eksperterne til at konkludere, at de havde fundet "verdens første mammutfælde".

-Mammutter levede her i tusindvis af år. Flokkene voksede, forplantede sig, blev jaget og døde. De levede sammen med andre arter, heriblandt heste og kameler, siger arkæolog Luis Cordoba.

Forskerne mener, at der boede mindst fem mammutflokke i området.

Elefantens fætter var engang blandt de mest udbredte planteædere i Nordamerika og Sibirien, men blev truet på grund af stigende jagt og et varmere klima.

Nogle få overlevede i det østlige Sibirien, indtil de uddøde endeligt for omkring 4000 år siden.

Flere end 11.000 forskere fra 153 lande slår alarm om klimakrisen.

Forskerne har tirsdag publiceret en fælles erklæring i det videnskabelige tidsskrift Bioscience Magazine. Det skriver nyhedsbureauet dpa tirsdag aften.

Krisen kan bringe 'hidtil usete lidelser' for menneskeheden, hvis ikke der skrides til drastiske handlinger.

-Forskere har en moralsk forpligtelse til klart og tydeligt at advare om enhver trussel mod menneskehedens eksistens, skriver forskerne i erklæringen.

-På trods af 40 års globale klimaforhandlinger har vi med få undtagelser fortsat, som vi plejer, og vi har i grove træk ikke formået at adressere krisen, skriver de.

-Klimakrisen er her, og den accelererer hurtigere, end de fleste forskere havde regnet med.

De mange tusind forskere foreslår en række tiltag, som vil kunne mindske de værste konsekvenser af klimakrisen.

Herunder at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder, at gå over til en mere plantebaseret kost, beskytte jordens økosystemer og stabilisere størrelsen på verdens befolkningstal.

Forskerne skriver, at de er "opmuntrede over den nylige bølge af bekymring" for klimakrisen, som blandt andet er kommet til udtryk ved studenterdemonstrationerne "Fridays for Future" og andre græsrodskampagner.

Forskerne opfordrer alle mennesker til at 'gribe til handling for at bevare livet på Jorden, vores eneste hjem'.

Derudover tilføjer de, at Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under to grader ikke er godt nok.

-Selv hvis alle klimamålene blev indfriet, ville det være mindre end halvdelen af, hvad der er behov for at gøre for at begrænse accelereringen af klimaforandringerne i det næste årti, skriver de.

Indtil slutningen af middelalderen var ringbrynjen den mest benyttede form for rustning på de europæiske slagmarker.

Ringbrynjen bestod af tusinder af små, sammensatte metalringe, som beskyttede mod stik og hug fra knive og sværd.

Samtidig gav ringbrynjens konstruktion krigerne god mulighed for at bevæge sig frit under de brutale nærkampe.

Et stort minus var dog, at ringbrynjen var uhyre kostbar og arbejdskrævende, fordi den blev lavet, ved at en håndværker manuelt satte de utallige små jernringe sammen.

Da armbrøsten begyndte at dukke op på slagmarkerne omkring år 1000, begyndte først adelen og senere fodfolk at supplere deres ringbrynjer med store metalplader for at modstå de kraftfulde pile.

Det endelige nådeslag mod ringbrynjens dominans kom et par århundreder senere, da krudt og skydevåben indtog kampene.

De små metalringe kunne ikke længere beskytte deres ejermænd mod livsfarlige skader, og i stedet blev pladerustningen den primære beskyttelse.

Vanvittig forurening: Nej, det er IKKE sne

Skandaløse afslag: Basims kone må ikke komme til Danmark

Sorte huller er afgørende for vores forståelse af, hvordan universet hænger sammen.

Hvis ikke du ved, hvad et sort hul er, så kan det ganske kort betegnes som et gigantisk objekt i rummet, der suger alt til sig – inklusiv lys.

Forskerne finder typisk sorte huller ved at måle røntgenstråler, som de sorte huller udleder, når de absorberer materiale fra andre stjerner.

Men en gruppe forskere har ifølge Live Science undret sig over, om der findes mindre sorte huller, som vi overser, da de ikke udleder den samme høje mængde af røntgenstråler.

»Vi er ret overbeviste om, at der faktisk findes en hel del af denne slags sorte huller. Vi kan bare ikke se dem,« forklarer Todd Thomspon, der er professor i astronomi ved The Ohio State University, og som er hovedforfatter på det nye studie om sorte huller, til Live Science.

Ved at finkæmme data, der måler bølgelængder og energi, fra mere end 100.000 stjerner i vores galakse, satte forskerne sig for at lede efter mindre sorte huller.

Forskerne antog, at hvis stjernernes lysstyrke og lysets bølgelængde havde uforklarlige forandringer, så kunne det betyde, at der var et ukendt objekt, som ikke kan observeres, i kredsløb om stjernen.

Med denne metode fandt forskerne et ukendt objekt i kredsløb om en stjerne, som er 10.000 lysår væk.

Sorte huller opstår ved, at stjerner eksploderer og kollapser. Når dette sker, kan stjernen, hvis den er stor nok, blive til et sort hul. Hvis ikke det sker, så bliver stjernen til en ekstremt tæt lille enhed, der hovedsageligt består af neutroner, og som kaldes en neutronstjerne.

Det usynlige objekt, som forskerne fandt frem til, har en masse, som er 3,3 gange større en Solens, hvilket er for meget til at være en neutronstjerne, men samtidg meget lidt sammenlignet med kendte sorte huller.

Forskerne har indtil nu vurderet, at neutronstjerner maksimalt kan have en masse på 2,6 gange Solen, og den største kendte neutronstjerne har en masse på 2,1 gange Solens masse.

Thompson medgiver, at der selvfølgelig godt kunne være tale om den hidtil største neutronstjerne, som nogensinde er blevet observeret. Men han vurderer, at det er mere realistisk, at man har fundet et sort hul med en lavere masse.

Muslimsk flygtning blev socialrådgiver og fik et chok: “Mange flygtninge gider ikke arbejde”, siger han

Ikke alle vikingekrigere havde langt hår og skæg. Og enkelte var måske endda i stand til at føde børn.

Det mener et hold britiske forskere ifølge The Guardian at have bevist, efter de ved hjælp af digitale metoder har genskabt ansigtet på en norsk kvinde, som blev begravet for mere end 1.000 år siden.

Kvinden er blevet udgravet for længe siden, og hun befinder sig i dag på Kulturhistorisk Museum i Oslo, men ingen har før vurderet, at hun skulle have været en kriger.

Og det undrer arkæolog Ella Al-Shamahi, der er en af forskerne bag det nye studie. Kvinden lå nemlig begravet sammen med både pile, et skjold, et sværd, et spyd og en økse.

Og da forskerne for nyligt undersøgte hendes kranie i forbindelse med rekonstruktionen, viste det sig, at kvinden havde en bule panden, der minder om den type skade, man kan pådrage sig, når man kommer lidt for tæt på et sværd - og det har muligvis været dødbringende.

Al-Shamahi er derfor overbevist om, at kvinden må have været en kriger, og hun vurderer, at hendes køn er den eneste grund til, at man ikke har identificeret hende som sådan fra starten af.

Kvindens ansigt er blevet rekonstrueret ved hjælp af den nyeste teknologi inden for området. Caroline Erolin fra University of Dundee, der arbejdede med rekonstruktionen af kvindens ansigt, forklarer til The Guardian, at rekonstruktioner som denne aldrig bliver helt nøjagtige.

Hun mener dog, at rekonstruktionen er foretaget med så høj præcision, at kvinden ville kunne genkendes af hendes nære, hvis man viste dem et billede.

Forskerne har også undersøgt en anden kvinde, som blev fundet i en svensk grav omgivet af våben for mere end hundrede år siden. Den svenske kvinde blev til at starte med identificeret som en mand, men dette har forskerne siden modbevist.

Historikere diskuterer fortsat, hvor prominente roller kvinder kan have spillet i vikingernes krigsførelse. Men professor Neil Price, der forsker i vikingetiden ved Uppsala Universitetet i Sverige, og som også har deltaget i den nye forskning, medgiver, at opdagelser som denne om ikke andet må udfordre vores opfattelse af vikingetiden.

»Der findes så mange vikingegrave. Det ville undre mig, hvis vi ikke finder flere kvindelige krigere,« siger han til The Guardian.

Undersøgelsen og rekonstruktionen af den norske vikingekvinde kan følges, når National Geographic til december viser udsendelsen 'Viking Warrior Women'.

Forsker: “Sverige ligner en krigszone

Gammel julesang bliver lavet om

Et stort svensk studie af gravide kvinder, der går over terminsdatoen, er blevet afbrudt, fordi seks fostre er døde.

En graviditet varer omkring 40 uger, men i studiet fortsatte kvinderne deres svangerskab indtil uge 43.

Studiet blev afbrudt for knap et år siden, fordi fem babyer blev dødfødt, mens et enkelt foster døde i en af kvindernes mave. Det skriver The Guardian.

»Vi mener ikke, at det ville have været etisk forsvarligt at forsætte«, lyder det fra forskerne bag studiet, som Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg stod bag.

De deltagende kvinder var blevet inviteret med i studiet, da de var 40 uger henne i graviditeten

Kvinderne blev derefter delt ind i to tilfældige grupper, hvoraf den ene gruppe fik fødslen sat igang i uge 42, mens den anden gruppe blev sat i gang i uge 43 - medmindre fødslen gik i gang af sig selv.

Da studiet blev afsluttet, havde forskerne nået en fjerdedel af de planlagte fødsler.

Resultatet har fået forskerne til at konkludere, at der er en betydelig risiko for kvinder, som får fødslen sat i gang i uge 43.

Det skyldes, at alle seks dødsfald skete i 'uge 43'-gruppen.

Sahlgrenska Universitetshospital sagde torsdag, at de ville ændre deres svangerskabs-retningslinjer på grund af resultaterne fra studiet.

»Vi har ventet på videnskabelige analyser, som kunne vise, at det virkelig er sandt, at der er større risici ved at gå to uger over tid. Nu arbejder vi på at kunne sætte alle fødsler i gang i uge 41 for kvinder, der er gået over tid,« siger hospitalet til SVT.

Flere andre svenske hospitaler har desuden udtalt, at de vil følge trop og ændre retningslinjerne, skriver The Guardian.

Mand får pisk på grund af utroskabslov, han selv har skrevet

Vi får flere ældre i Danmark. Det har vi vidst længe.

Fra 1996 til 2015 er ældrebefolkningen - altså den på 65 år eller derover - steget med 32 procent. Ifølge Danmarks Statistik vil denne udvikling fortsætte de næste mange årtier.

En af de ting, der følger med alderdommen er demens, og derfor har man også regnet med, at den voksende ældrebefolkning - nærmest parallelt - vil lede til mange flere nye tilfælde af demens.

Men det er ikke sket.

Det viser et ny befolkningsstudie fra Nationalt Videnscenter for Demens. Faktisk har antallet af nye demenstilfælde procentvis været faldende siden 2004, viser studiet.

Faldet er »overraskende« ifølge studiets hovedforfatter, Lærke Taudorf, der er ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens.

»Jeg synes, det er meget interessant, at vi til trods for større ældre generationer og en stigning i forekomsten af mennesker, der lever med demens, fandt, at antallet af nye demenstilfælde har været faldende,« skriver Lærke Taudorf i en mail til Videnskab.dk.

Allerførst skal det deklareres, at der samlet set - altså i prævalensen - er kommet flere demensramte i Danmark fra 1996 til 2015. Antallet af nye demenstilfælde er også steget fra 1996 til 2015.

Set i det lys er det ingen hurra-historie. Stigningerne i de totale tal er dog forventede, fordi der er kommet flere ældre.

Den store nyhed i studiet er, at andelen af nye tilfælde af demens i ældrebefolkningen - altså incidensraten - årligt er faldet med i gennemsnit 2 procent fra 2004 og frem.

Der er ikke tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for at sige, at cannabis kan hjælpe patienter, der lider af depression, angst eller andre psykiske lidelser.

Det viser den mest omfattende analyse af cannabinoider og mental sundhed til dato, skriver Live Science.

Studiet, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Psychiatry, er en systematisk gennemgang af 83 studier, der tidligere har undersøgt om medicinske cannabinoider kan behandle psykiske lidelser generelt eller lindre forskellige symptomer.

Studiet konkluderer, at der er meget lidt dokumentation for, at cannabinoid, som er det virksomme stof i cannabis, kan behandle psykiske sygdomme mere effektivt end placebo-piller, der er beregnet til ikke at have nogen medicinsk virkning.

De fleste studier undersøgte virkningerne af THC - et psykoaktivt stof, der findes i hampplanten - med eller uden tilsat CBD (cannabidiol).

Kun 40 af de i alt 83 undersøgelser var randomiserede kontrollerede forsøg, hvor deltagerne tilfældigt inddeles i grupper, der enten modtager behandling eller ej, og som ofte siges at være 'guldstandarden' for lægemiddelafprøvning.

Den manglende data og ringe kvalitet taget i betragtning, er der fortsat »utilstrækkelig dokumentation til at give vejledning om brugen af cannabinoider til behandling af psykiske lidelser inden for en lovgivningsmæssig ramme,« konkluderede studiet.

Hvis elbiler skal gøres mere interessante for et bredt publikum, er en nedsættelse af ladetiden en af de væsentlige parametre. Men faktisk er det muligt at oplade 80 procent af et bilbatteris kapacitet på kun 10 minutter - uden at det går ud over batteriets holdbarhed, skriver New Scientist.

Det handler angiveligt om at opvarme batteriet - stik imod hvad mange antager er en væsentlig kilde til slid.

Hvis man forsøger at hælde 400 kw på et gængs bilbatteri på 10 minutter med den nuværende teknologi, går det galt. Lithion-ionernes hurtige bevægelse fra den positive til den negative elektrode indebærer, at der afsættes et lag på den negative elektrode, hvilket forkorter batteriets levetid.

Men hvad nu, hvis man varmer batteriet op, så denne proces ikke sker?

Forskerne fandt ud af, at ved 20 grader kunne testbatterierne kun lynlade med begrænset kapacitet, før batteriets indre blev udsat for en skadelig påvirkning. Men hvis batteriet i stedet blev opvarmet til 60 grader, kunne der hældes hele 40 gange mere energi på batteriet, uden at det tog skade. Det svarer omregnet til, at batteriet kunne holde til 14 års drift eller 750.000 km.

Testopstillingen indebar, at der blev anbragt et mikrometer-tyndt lag af nikkel mellem elektroderne, der gav ionerne mulighed for at bevæge sig hurtigt, uden at der blev afsat et ydelsesbegrænsende lag på den negative elektrode.

Forskerne ved Penn State University konkluderer, at en kortvarig opvarmning i forbindelse med ladningen af elbilbatterier indebærer et stort potentiale. Næste fase er at udvikle en teknik, hvor ladetiden kan komme ned på fem minutter.

Kænguru dræbt i dansk trafik

Indvandringskritiker anmeldt: Bekymring for datterens trivsel

Går du langt nok tilbage i tiden, vil du finde, at dine forfædre boede i et vådområde, der dækkede det, som i dag er Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana.

Vi stammer nemlig alle sammen derfra ifølge ny genetisk forskning, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fra for 200.000 år siden indtil for 130.000 år siden tog menneskeheden udelukkende sine første skridt i dette område i det sydlige Afrika, og først derefter begyndte vi at migrere mod nordøst og mod sydvest, viser studiet.

På et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af fundet, fortæller hovedforfatteren bag studiet, professor Vanessa M. Hayes fra Garvan Institute of Medical research, Sidney, Australien:

»Der har tidligere været spekuleret i, at menneskehedens vugge stod i Østafrika omkring Etiopien (1, se kort). Vores studie peger dog på, at menneskets oprindelige hjemstavn lå i området syd for Zambezifloden i Botswana (2, se kort). Dengang var området frodigt og meget vådt, hvilket skabte perfekte betingelser for vores forfædre,« siger hun.

I studiet har forskerne undersøgt databaser med tusindevis af analyser af mitokondrielt DNA fra hele Afrika.

Mitokondrierne er små energifabrikker inde i cellerne, og de bliver nedarvet fra mor til barn hele vejen op gennem menneskets historie.

Ved at studere DNA’et i mitokondrierne og se på forskelle i DNA’et fra folkeslag til folkeslag kan forskere stykke et genetisk stamtræ sammen.

Eksempelvis kan man hurtigt se, at alt det mitokondrielle DNA, som findes blandt europæere, asiater og nord- og sydamerikanere i dag, blot er et udsnit af mitokondrielt DNA fra Afrika.

Konklusionen er derfor, at det moderne menneske stammer fra Afrika, og at en lille gruppe på et senere tidspunkt migrerede ud af Afrika og spredte sig til resten af verden.

Derfor findes der også meget større variation i det mitokondrielle DNA i Afrika i dag, og kun det DNA, som den lille gruppe havde i deres arvemateriale, da de udvandrede, kom til at danne grundlaget for det mitokondrielle DNA blandt alle andre end Afrikanere.

På samme måde kan forskere gå dybere og dybere ned i det mitokondrielle stamtræ og se, at de mennesker, som i dag bor i Nordafrika, må stamme fra længere mod syd og så videre.

Nordafrikanerne har med andre ord en smallere variation i det mitokondrielle DNA end folk mod syd.

I det nye studie fortsatte forskerne denne øvelse, indtil de kunne sætte en knappenål i kortet oven i Makgadikgadi-saltsletterne, hvor en del af Khoesan-folket bor i dag. Kalahari Khoesan-folket, som de hedder, indeholder al den dybdevariation i det mitokondrielle DNA, som findes i resten af verden.

Vi stammer altså derfra, konkluderer forskerne.

Se også: Studie om, at vi alle stammer fra Botswana, møder kritik

Studiet får nu kritik af forskere, der ikke mener, at undersøgelser af levende menneskers DNA kan afsløre den præcise placering af vores forfædre.

Man ved fra fossiler og DNA, at moderne mennesker opstod i Afrika for mindst 250.000 til 300.000 år siden. Men forskerne har ikke været i stand til at præcisere specifikt hvor, fordi de tidligste Homo sapiens-fossiler findes overalt i Afrika, og gamle fossiler ikke er gamle nok.

Den nye undersøgelse har derfor analyseret levende menneskers DNA fra blandt andet jæger-samlere i Namibia og Sydafrika. Men det er ifølge forskere ikke tilstrækkeligt, skriver Science.

I de årtusinder, der er gået siden dengang, har populationer bevæget sig og blandet sig så meget, at man ikke ud fra DNA kan rekonstruere, hvad der er sket for så mange år siden. Der har man i stedet brug for gammelt DNA eller fossiler.

Mærsk træffer historisk klimavalg: Her er fremtidens brændstof

Den svenske avis, Dagens Nyheter, har nærlæst et studie kaldet »Sex biases in bird and mammal natural history collections« som baserer sig på undersøgelsen af ca. 2,5 millioner samlingsobjekter.

Konklusionen i Dagens Nyheter er klar: Kønsfordelingen mellem de udstoppede dyr på landets museer er helt skæv, hvad angår kønsfordelingen.

Særligt grelt står til blandt de udstoppede fugle, hvor kun sølle 40 procent af de udstoppede dyr er hunner.

Ifølge Dagens Nyheter er det et grundlæggende problem, da de kønsskæve samlinger nemt kan afføde en fejlagtig opfattelse af dyrearterne.

Årsagen til den sløve kønsfordeling menes at være begrundet i, at jægere, som er de primært ansvarlige i indsamlingen af de mange døde dyr, oftest går efter hannerne, da de typisk er større, eller har de mest imponerende fjerdragter eller pelse. Desuden er det også normen, at man ikke jager hunner med unger.

Artiklen har affødt en del vrede og træthed i den svenske befolkning. Blandt andet skriver ordfører i Helsingborg Kommuneforening for Sverigedemokraterna Pontus Andersson:

»Jeg orker ikke 2019 længere. Mens normale mennesker er foruroligede over den tiltagende kriminalitet i samfundet, er den ujævne kønsfordeling mellem dyr på et museum en bekymring for den privilegerede venstreliberale klasse.«

Når mænd og kvinder kurtiserede hinanden i 1600- og 1700-tallets Venedig, var rekvisitter ofte en del af det flirtende spil. Bl.a. moretta-masken, en sort maske i velour, som skjulte kvindens identitet. Masken havde ingen strop, men skulle holdes fast ved at bide sammen om en knap på maskens bagside, så kvinden ikke kunne tale, mens hun havde den på.

Brystvorterne blev sminket

Masken stod i kontrast til kvindernes tøj, der var meget afslørende. Det var bl.a. normalt at putte rød make-up på brystvorterne for at gøre dem synligere under det tynde stof.

Mystikken virkede flirtende

Masken gemte dog på kvindens e­gent­li­­ge skat, hendes ansigt, hvilket gjorde hende mere gådefuld og attraktiv for mændene, der skulle forsøge at vinde kvindens gunst uden at kunne tale med hende. Det var kun de færreste, som havde held til at få kvinden til at tage sin maske af og dermed åbne sig op for sin bejler.

For 3.200 år siden sank et eller flere skibe ud for nutidens Israel med tin-barrer til produktion af bronze.

Nu viser en banebrydende undersøgelse, at metallet har en uventet oprindelse: Sydengland, næsten 4.000 km væk.

“Resultaterne identificerer for første gang tins oprindelse og giver derfor ny indsigt, men også nye spørgsmål for arkæologien”, skriver Daniel Berger fra forskningsinstituttet Curt-Engelhorn-Zentrum Archäometrie i en pressemeddelelse.

Tidligere teori: Tin kom fra Afghanistan

Sammen med forskere fra bl.a. Heidelbergs universitet undersøgte Berger 27 tin-barrer fra bronzealderen fundet i nutidens Grækenland, Tyrkiet og Israel.

Ingen af disse steder findes større forekomster af tin, som sammen med kobber bliver til den eftertragtede legering bronze.

Hidtil har teorien været, at tin blev importeret fra Centralasien, muligvis Afghanistan.

Ved at analysere de 27 barrers bly- og tin-isotoper samt mængden af andre metaller i tinnet kunne eksperterne fastslå, at 21 af barrerne – alle fundet ud for Israels kyst – ikke stammer fra Centralasien. De kommer derimod fra tinminer i Cornwall og Devon i Sydengland.

Mykenerne styrede muligvis handlen

Ifølge forskerne viser opdagelsen, at der fandtes handelsnetværk mellem det østlige Middelhavsområde og Nordeuropa allerede omkring 1200 f.Kr.

Det var muligvis de græske mykenere, som stod for handlen med det britiske tin.

Det er dog uvist, om mykenerne hentede tinnet i England eller fik det fragtet til havne tættere på, fx i nutidens Spanien.

Seriemorder kendt fra australsk gyserfilm er død

Medstuderende lokkede hende op på skolens tag, overhældte hende med paraffin og satte ild til hende

Vejen Kommune får ret i vejstrid med storbonde

Danmarks billigste elbil

Jurist: Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig

»At lægge vægt på ikke-vestlig etnisk herkomst i sagsbehandlingen af den enkelte borger er diskrimination, med mindre, at der er tale om positiv særbehandling.«
Det er da meget muligt, at det i så fald ikke er diskrimination af den ikke-etniske dansker, men så er det rent faktisk diskrimination af etniske danskere, da dé ikke tilbydes samme muligheder.

»Måske fører det til tilbud om ekstra støtte og hjælp«
...hvilket vel ikke burde være nødvendig, hvis etnicitet virkelig er så bragende ligegyldigt. Hvis det derimod ikke er ligegyldigt, så er profilering, vel rent faktisk ikke kun i orden, men vel nærmest at betragte som påkrævet?

Mænd har ret til at udtrykke lyst

Per Braendgaard

Kvinde fandt tilfældigt et hukommelseskort på gaden - indholdet fik hende til at slå alarm

Står til kæmpe straf: Smuglede 12,3 millioner søheste

Udsat for abe-tilråb og indsmurt i blegemiddel

En sag om tyveri fra dansk sygehus er en del at en større sag om tyverier for 450 millioner i Europa.

Midt om eftermiddagen den 23. februar blev der fra Regionshospitalet i Herning stjålet hospitalsudstyr for omkring 13 millioner kroner.

Onsdag blev seks colombianere - tre mænd og tre kvinder - i alderen 30-57 år hver idømt to og et halvt års fængsel samt udvisning for at stå bag det usædvanlige tyveri.

Desuden blev de dømt for forsøg på at stjæle udstyr for omkring 17 millioner kroner fra Sydvestjysk Sygehus.

Forsøget mislykkedes dog, da de ikke kunne finde udstyret, selv om de to dage før havde været inde på sygehuset og lede efter det.

Det oplyser politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV) i en pressemeddelelse.

Allerede samme aften, som udstyret forsvandt fra Regionshospitalet i Herning, blev fire af de nu dømte anholdt på et hotel i Kolding. Dagen efter blev de varetægtsfængslet.

  • De to andre var kørt til Düsseldorf, hvor de sendte udstyret i seks pakker til Colombia. Derefter fortsatte de til Spanien, fortæller sagens anklager Jhin Lee.

Pakkerne nåede dog aldrig frem til Colombia.

  • Tyskerne har oplevet flere af den slags tyverier, så de har særligt fokus på forsendelser til Colombia. De opsnappede pakkerne, og stort set alt udstyret er tilbage i Herning, siger Jhin Lee.

Det lykkedes politiet at finde frem til de to, der forlod Danmark med udstyret. I april blev de udleveret fra Spanien.

Der var tale om udstyr, der bruges ved kikkertundersøgelser til at afsløre kræft i kroppen.

  • Jeg påstod en noget højere straf, da jeg mener, at det er en skærpende omstændighed, når man stjæler vigtigt hospitalsudstyr og ikke for eksempel smykker, men det fik jeg ikke medhold i, siger Jhin Lee.

De dømte modtog dommene. Flere af dem står dog til at blive udleveret til andre europæiske lande. Her er de er mistænkt for lignende tyverier fra sygehuse, oplyser SEV.

Et dokument fra det spanske indenrigsministerium, som Herning Folkeblad har haft adgang til viser da også, at den danske sag blot er en mindre del af en lagt større sag.

Dokumentet fortæller, at spanske politiagenter indledte efterforskningen af "Operation Hipócrates" i begyndelsen af 2019. Sagen handler om tyverier af hospitalsudstyr i Spanien, Portugal, Frankrig, Tyskland og Danmark.

De stjålne sager skal have en samlet værdi af cirka 450 millioner kroner. De er angiveligt blevet videresolgt både i USA og Europa.

I efterforskningen har deltaget FBI, Europol samt colombiansk og dansk politi, skriver Herning Folkeblad.

/ritzau/

Den er hverken plante, svamp eller dyr: Fransk zoo viser mystisk organisme frem

Aldrig set før: Ekstremt vejr førte til »reproduktivt kollaps« i Arktis

Det elektroniske kørekort er lige på trapperne

Troede han boede alene: Så fandt politiet hel familie i kælderen

Hver anden efterkommer vil have religionskritik forbudt

Nyfødt pige blev levende begravet i Indien

13-årig pige gennembanket: Blev tilbudt 100 kroner bagefter

Rolig, Kina: Thailandsk panda døde af naturlige årsager

Skarp kritisk fra tyske jøder: Hvor blev politiet af?

Intact Denmark

Demonstranter stormer Ecuadors parlament

Ugifte turister kan nu sove sammen i Saudi-Arabien

Mystisk aktion: Hvem har tømt skraldesøerne?

Plante spirede på Månen: Nu ved vi mere

Mistanke om ebola i Malmø

6 års fængsel for at omskære børn: Folketinget skal stemme

Nederlag til e-Boks kan kaste danskerne ud i postkaos

Ronald Reagans gamle bil fundet i maskinhal

Nordkorea siger at atommøde med USA er brudt sammen

Thailandsk dommer skyder sig selv under retssag

Mary er blevet rigsforstander

Salg af elbiler stiger med 321 procent

I Tyskland har hver fjerde indbygger nu indvandrerbaggrund – der er en bestemt grund til, at det er anderledes i Danmark

Gazastriben i hjertet af Berlin

Mystisk sygdom hærger koralrev

Lukket kongedømme åbner for første gang op for turister

Politistation angrebet med kanonslag: Politiet har affyret skud

Det gule kort er på vej ud: Sundhedskort på mobilen skal sikre syge let og klimavenlig adgang til lægehjælp

Par adopterede seksårig pige: Viste sig at være 22-årig dværg

Forskere rekonstruerer forsvunden menneskeart

Rumfirma prøver at købe landsby: Beboerne siger nej

Myggemiddel kan være årsag til mystiske symptomer

Kina raser over mystisk panda-død

Forskere afslører grove fejl i nyeste Penkowa-forskning

Har du også tit tænkt på, at kvinder har alt for få bryster? enter image description here

Overraskede en tyv og hoppede med i flugtbilen

Otte pr-firmaer siger nej tak til at genoprette Hongkongs ry

FN: 600.000 i fare for folkedrab

Børnenes første skoledag skulle være en festdag – men den druknede i et vildt voldsopgør inden for en indvandrerfamilie

Chokerer i Saudi-Arabien: Kvinder smider sløret

I Saudi Arabien var der nok mange der tænkte "hvad bliver det næste", da der var tale om at give kvinder lov til at køre bil. "Det er en glidebane", tænkte de sikkert også. Og de fik ret!
Allerede inden de første kvinder (lovligt) satte sig bag rettet i 2018, havde de også fået lov til at se sport, på nogle få specielt ombyggede stadions. Der var også blevet lavet en lovændring, så kvinder faktisk skulle have det at vide, når deres mand var blevet skilt fra dem. Og nu... nu er der en håndfuld kvinder, der (ganske lovligt!!!) har smidt sløret!!! Ja, faktisk ikke kun dét, de har smidt hele den traditionelle abaya, og svanser praktisk taget nøgne rundt, i helt almindeligt vestligt tøj!!! HVAD BLIVER DOG DET NÆSTE!!!!
Det skulle ikke undere nogen om det pludselig bliver ulovligt at slå sin egen kone ihjel???

Arbejdsgiver gjort ansvarlig, efter medarbejder døde efter sex på forretningsrejse

Kæmpe olietanker brænder i Norge

Mand gennemtæsket: Nægtede at acceptere søsterens nye kæreste

Efter et år kan Heini og familien flytte hjem: 'Hele formiddagen sad jeg bare og tudede'

Send også interview.

Japan vil dumpe radioaktivt vand i havet

Medlemsflugt fra den sorte fane truer Hizb ut-Tahrir – »en organisation, der er ved at implodere«