Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.
Der er mere vand på Månen end hidtil antaget, oplyser den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, ifølge AFP.
Desuden mener Nasa at have fundet ud af, at der er findes is indlejret i permanente "kuldefælder" - steder, der ligger i konstant skygge ved Månens nord- og sydpol.
Sidste år fløj et hold af chilenske forskere til Calama for at indsamle Loa-vandfrøer og bringe så mange som muligt tilbage til hovedstaden Santiago.
Ekspeditionen var dog ingen stor succes. Blot 14 overlevende Loa-frøer lykkedes det at finde i det beskidte vand. De skulle nu fragtes til Santiago, hvor de ville blive behandlet for underernæring, mens forskere forberedte et kunstigt levested med samme forhold som i frøernes naturlige habitat. Overlevelseschancerne var små.
Det er lykkedes Santiago National Zoo i Chile at få den kritisk truede Loa-vandfrø til at yngle i stort antal. Ikke færre end 200 frøer er kommet til verden. Dermed ser det ikke længere fuldstændig sort ud for den lille frøs overlevelseschancer.
Danmark og Kina samarbejder om truede dyrearter på flere fronter. Mest kendt er nok kæmpepandaen, der har fundet vej til Københavns Zoo, men også leoparderne i det nordlige Kina er på den danske radar.
Her handler det dog ikke om at få et eksemplar fløjet til en dansk zoo, men om at tælle antallet. En faldende leopardbestand har nemlig fået de kinesiske myndigheder til at forsøge at give mere plads til leoparderne i området Loess Plateu. Og en dansk-kinesisk undersøgelse har nu påvist, at det har båret frugt.
'Osiris-Rex' er efter fire års rejse gennem rummet landet på en asteroide, hvor den har indsamlet sten og støv.
Fornøjelsen for 'Osiris-Rex' på asteroiden Bennus var dog kort. Efter få sekunder på asteroiden er den nemlig allerede på vej hjem igen.
Et nyligt australsk studie viste, at flere og flere mennesker fødes med en ekstra pulsåre i armen. Det skrev Videnskab.dk om i artiklen Evolution: Flere og flere mennesker udvikler en ekstra pulsåre i armene (som vi fortalte om i forrige uge, red).
Generelt udvikler mennesket sig langt hurtigere i dag end for 250 år siden, skriver forskerne, der kalder udviklingen for 'mikro-evolution'.
Menneskets diæt har ændret sig over tid, og vi får mindre og mindre kæber, hvilket medfører, at der er mindre brug for alle vores tænder.
»Mennesket har igennem tiden lært at bruge ild til at lave mad, og vi indtager mad på en helt anden måde end tidligere. Derfor får flere og flere nyfødte ingen visdomstænder,« siger Teghan Lucas, der er læge og forsker ved Flinders University, til The Independent.
I artiklen beskrives der også andre anatomiske ændringer, ligesom der er en halvanden minutter lang video, der beskriver flere ændringer.
Selvom denne nyhed er næsten et år gammelt, så får den alligevel æren af, at være ugens nyhed. Mest fordi den relaterer godt til en nyhed fra sidste uge, om at katte faktisk smiler, ved at blinke langsomt. Nyheden viser også visse markante ligheder mellem katte og sønderjyder. Kattens mjav kan betyde mange ting, fuldstændig ligesom sønderjydernes møjn.
Nogle gange skal der en smule kreativitet til for at sætte kulør på tilværelsen.
Spørg bare Nazca-folket. De levede i et af de tørreste og mest øde steder på Jorden, Nazca-ørkenen i det sydvestlige Peru, men formåede alligevel at fylde livet med små kunstværker.
De tegnede figurer i naturen. Aber, edderkopper, lamaer, hvaler og kolibrier. Ofte så store, at det krævede et fly eller en satellit at spotte dem. Mange af Nazca-folkets myteomspundne geoglyffer er derfor først blevet opdaget i nyere tid, og selv i 2020 fortsætter figurer med at dukke op af ørkensandet.
I denne weekend kunne arkæologer afsløre opdagelsen af en stor kattefigur på en bakkeskråning.
Penisknoglen (baculum) er en knogle, der hos nogle pattedyr afstiver penis i forbindelse med parring.
Penisknoglen er samtidig et af de elementer i pattedyrs biologi, som forskerne kender allermindst til. Det skriver ScienceAlert.
Hvad skal hunden, odderen, sælen og grævlingen bruge den til? Og hvordan kan det være, den ikke findes hos mænd?
Et besætningsmedlem på et China Airlines-fly spottede onsdag, hvad der beskrives som en person med en jetpack i luften nær Los Angeles International Airport (LAX).
Observationen blev gjort i 1829 meters højde og omkring 11 kilometer nordøst fra lufthavnen.
Det er ikke første gang, at man modtager en anmeldelse af den karakter. Således blev der i september rapporteret om en lignende hændelse.
41 år, fire måneder og 29 dage.
Så længe siden er det, at æselpingvinen Olde klækkede - og det gør hende nu til officiel rekordindehaver.
Den flotte alder betyder nemlig, at Olde er blevet optaget i Guinness World Records i kategorien ældste pingvin i fangenskab.
To brudstykker af en amforavase, nogle mosaikfliser og resterne af en væg.
Det kom en canadisk kvinde i sin backpack, da hun som 21-årig besøgte ruinerne af den historiske by Pompeji i det sydlige Italien.
Siden har hun været ramt af det ene uheld efter det andet, og hun mener nu, at der hviler en forbandelse over de stjålne oldtidslevn. Hun har derfor valgt at sende dem retur i en pakke, der også indeholder et tilståelsesbrev, hvor kvinden beder om syndsforladelse.
Hvis den verdensberømte norske polarforsker og Nobelprismodtager Fridtjof Nansen havde levet i dag, havde han formentlig haft behov for at smide pelshuen.
For ifølge lederen af den største og dyreste mission til Nordpolen nogensinde, Markus Rex, er det blevet hele 18 grader varmere på de breddegrader i løbet af de 125 år, der er gået siden den norske opdagelsesrejsende selv tog temperaturen på Nordpolen.
At kortlægge universet er en endeløs rejse, og som næste skridt på den er NASA ved at udforske asteroiden Bennu.
Og eftersom NASA’s sonde har fundet tegn på vand og organisk materiale, har det bestemt været turen værd.
Der er tale om den amerikanske rumsonde OSIRIS-Rex, der for tiden kredser om den kun 500 meter store asteroide Bennu, og som her i oktober er ved at forberede sig til at indsamle nogle prøver, som skal bringes tilbage til Jorden.
En uforklarlig hændelse har udslettet 95 procent af alt liv i havet i Avatjiskaja-bugten ud for den vulkanske halvø Kamtjatka i det østlige Rusland.
Døde blæksprutter, sæler, krabber, søpindsvin og andre havdyr begyndte i slutningen af september at skylle op på stranden i hundredvis.
Årsag? Ingen ved det med sikkerhed.
Nogle siger, at giftige alger er skyld i naturkatastrofen, mens andre peger på menneskeskabt forurening.
Ned mod ti individer er tilbage.
Så kritisk er situationen for golfmarsvinet - også er kendt som vaquitaen - der er det mest truede havpattedyr i verden.
Og den er ikke alene om at sidde på 'udryddelsens knivsæg', advarer over 350 forskere fra 40 lande i et åbent brev. De vil have alle verdensledere til at tage affære og sikre bestanden af hvaler, delfiner og marsvin.
'Lad dette være et historisk øjeblik, hvor hele verden indser, at hvaler er i fare, og en kraftig bølge af handling følger fra alle', skriver forskerne.
Vi er vant til at forestille os pingviner i store grupper, der vralter henover isen.
I 2016 besøgte Steve Emslie, biolog og professor ved University of North Carolina, området Kap Irizar på Antarktis, og her fandt han udtørrede rester af knogler og afføring fra Adélie-pingviner.
I et nyt studie har han haft succes med at sætte dato på de tørre efterladenskaber, der er fordelt på mindst 3 kolonier, som, viser det sig, blev anlagt for mellem 800 og 5.000 år siden.
Katte er kendt for at give alt og alle den kolde skulder, men hvis du vil undgå dette, kan videnskaben nu give dig et 'blink'.
Et forskerhold fra University of Sussex og Portsmouth har nu studeret blinkets rolle i katte-kommunikation.
Katte smiler nemlig ikke med tænderne, som vi mennesker gør, men ved at blinke langsomt med øjnene.
Og mennesker kan med fordel gøre det samme, det vil sige klemme øjnene sammen, lukke dem og holde dem lukkede nogle sekunder.
Op mod 40 procent af regnskoven i Sydamerika risikerer at blive forvandlet til en savanne.
Risikoen kommer, fordi udledningen af drivhusgasser vil reducere den regn, der er nødvendig for at opretholdet dets unikke økosystem. Det vurderede forskere tidligere på ugen.
En gruppe europæiske videnskabsfolk har benyttet de nyeste atmosfæriske data til at forudse, hvordan en tropisk skov måske vil ændre sig, når regnmængden falder.
De har opdaget, at mængden af regn allerede er så lav, at op til 40 procent af skoven risikerer at blive forvandlet til noget, der ligner en savanne.
Muligvis ugens nyhed, selvom den er gammel.
En brite, en tysker og en amerikaner tildeles dette års Nobelpris i fysik for deres opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder.
Det oplyser Nobelkomitéen.
Briten Roger Penrose får prisen for at have opdaget, at en 'formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle teori om relativitet'.
Tyskeren Reinhard Genzel og amerikaneren Andrea Ghez tildeles den anden halvdel af Nobelprisen for at have opdaget et 'supermassivt kompakt objekt' midt i vores galakse.
Et hold arkæologer i Norge har netop udgravet, hvad de selv betegner som »et enestående fund af en hedensk gudehov« - det vil sige et tempel, som skønnes at være fra den yngre jernalder eller måske fra den tidlige vikingetid.
Fundet af tydelige træstolper viser, at huset har været 14 meter langt og 7 meter bredt. Og herinde mener arkæologerne altså, at man har tilbedt Thor, Odin og andre nordiske guder.
Hvordan vil mennesket komme til at se ud om tusindvis af år?
Bliver vi højere? Får vi en større hjerne? Kommer vores hud til at se anderledes ud?
Menneskets fremtidige evolution er svær at forudse, men forskere kan allerede nu se, at der er enkelte anatomiske ændringer på vej.
Om få generationer kan den nyeste ‘tilføjelse’ til menneskets kroppe være en ekstra pulsåre i armene.
Forskere fra Flinders University og University of Adelaide i Australien har opdaget, at en pulsåre i underarmen, der tidligere forsvandt, mens fosteret lå sin mors mave, forekommer oftere og oftere hos voksne mennesker.
Vi elsker guld og vil gerne have mere, men for forskere er det omvendt:
Der er nemlig mere af det på Jorden og i Solsystemet, end vi kan forklare, påviser et nyt studie.
Da guld er et grundstof, kan det ikke skabes gennem en kemisk reaktion.
Det bliver derfor til gennem fusion, der er stærk nok til at binde 79 protoner og 118 neutroner sammen.
Den oftest foreslåede kilde til guld er sammenstød mellem neutron-stjerner, men studiet indikerer, at disse er for sjældne til at kunne have produceret det guld, vi kender til.
Smerterne ved vejrskiftet kan ramme de over 700.000 danskere, der lever med den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark; Gigt.
Et studie på et hospital i Belfast har påvist, hvorfor smerterne kommer ved et vejrskifte. 133 medicinerede patienter med ledgigt indgik i studiet, hvor forskere undersøgte patienternes sygdomsaktivitet under forskellige temperaturer og skifte i vejret.
Studiet viste, at patienterne havde det bedst, når det var solskin og tør luft, men at de mærkede smerter og en forværring af ledgigten ved regn og kulde.
Den danske historie er fyldt med uopklarede mysterier, men nu er et af dem blevet løst.
I mere end 900 år har Knud Den Helliges jordiske rester ligget i et såkaldt helgenskrin i Odense Domkirke. Det samme gælder hans bror, Benedikt, og begge helgenskrin er i dag udstillet med glaslåg, så besøgende kan kigge ned til dem.
Ifølge historiske kilder blev begge brødre svøbt i og lagt på kostbare stoffer, da de blev lagt i deres relikvieskrin.
Og her kommer mysteriet ind i billedet:
Efter at have undersøgt nogle af tekstilerne konkluderer en række forskere, at Knud Den Helliges skrin ikke indeholder de dyrebare silkestoffer, han oprindeligt blev klædt i, men i stedet tyder det på, at han ligger med sin brors ligklæder.
Et hidtil ukendt vrag er dukket op på bunden af Østersøen, og nu håber en gruppe polske dykkere, at lasten kan kaste lys over et af Anden Verdenskrigs store mysterier.
Dykkerne mener, at vraget kan gemme en af de største skatte, der blev taget som krigsbytte af tyske tropper, nemlig det forsvundne ravkammer. Det består af guldudsmykkede og ekstremt værdifulde ravpaneler, der blev plyndret fra Katharinapaladset syd for det nuværende Skt. Petersborg.
Skatten blev sidst set i det daværende Königsberg, i dag Kaliningrad, i 1945. Siden har dets skæbne været genstand for talrige spekulationer.
Nu siger de polske dykkere, at de har lokaliseret og udforsket vraget af det tyske fragtskib »Karlsruhe«, der forlod Königsberg med en tung last i krigens sidste fase. Ifølge polske historikere kan skibet have været brugt til at transportere ravskatten.
Vildt forsøg: Sovende personer kommunikerede fra drømmeland
Bjarke Ingels skal hjælpe med at bygge huse af støv på Månen
Katastrofal masseudryddelse lurer - vi taber kampen mod uret
Forskere undrer sig over mystiske antistoffer: Er der noget særligt på spil i Afrika?
Amerikanske forskere i kæmpe analyse: Virus er muteret og måske blevet mere smitsom
Nyt, dansk studie giver vildt og sjældent indblik i leoparders adfærd
Universet har potentielt billioner af planeter lavet af diamanter
Egypten vælter i uåbnede sarkofager: Nu har de fundet 14 mere
120.000 år gamle menneskefodspor vidner om et grønnere Saudi-Arabien
Intakt 30.000 år gammel uddød hulebjørn fundet i den sibiriske permafrost
Ny viden giver vikinger sydeuropæiske gener og mørkt hår
Årets sommer var den varmeste målt på den nordlige halvkugle
Forskere efter overraskende gode forsøgsresultater: Danske færger bør sejle på el
Tegn på liv? Fund af gasart i Venus' atmosfære undrer forskere
Noget mærkeligt sker på Mars under en solformørkelse
'Mægtige mus': Genmanipulerede mus bevarer muskelmassen i rummet
Universets måske mest sjældne planet gemmer sig muligvis i stjernebilledet Orion
Ny forskning: Derfor smelter dommedagsgletsjer hurtigt
Udgravning af lufthavn afslører mindst 200 mammutskeletter
Jubler over smilende skildpadde: 'Uddød' art reddet
Indlandsisen smelter med en hastighed, der følger de værste forudsigelser
Mystiske figurer på havbunden snød arkæologer i årevis
Hundredvis af elefanter fundet døde på mystisk vis - ingen kan forklare hvorfor
7.000 år gamle: Hvad blev mystiske saudiarabiske monumenter brugt til?
Kvinder får dobbelt så mange bivirkninger som mænd
Pulvermad i tre måneder: Om lidt drager Sebastian og Karl-Johan ud på livsfarlig mission
Fossil af forhistorisk havmonster fundet med bæst af et byttedyr i maven
I stjernernes skygge: NASA-teleskop kan afsløre ninja-planeter
Ny forskning: Den smeltende is på Grønland er nået et kritisk punkt
Forskere har med ny teknik 3D-skannet tre dyremumier, i uhørt detaljegrad
Danske studerende kendt i hele verden: Har løst astronomisk mysterium
Ikke set siden 1970'erne: Forskere har genopdaget den somaliske elefantspidsmus
Hedebølge kan have givet den varmeste måling nogensinde på Jorden
Der var engang, hvor meteorologer brugte en simpel regnmåler til at måle, hvor meget nedbør der var kommet ned fra himlen.
Sådan er det ikke mere.
For cirka 10 år siden skrottede Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, sine sidste manuelle målestationer og indførte automatiske digitale målinger kombineret med komplicerede beregninger af nedbøren for de områder af landet, hvor man ikke direkte måler nedbøren.
DMI gik i forbindelse med omlægningen bl.a. fra at have 150 manuelle målere til 60 automatiske målere.
Nu mener man hos Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, at DMI skyder langt under målet – de vurderer, at der kommer mellem 10 og 25 pct. mere nedbør i Danmark, end DMI’s tal viser.
Hvis vurderingen er rigtig, kom der i 2019 ikke 905 millimeter regn over Danmark – hvilket i øvrigt var en tangering af den hidtidige rekord – men mellem 996 og 1.132 millimeter – eller lige omkring eller et godt stykke over en meter nedbør.
DMI’s direktør, Marianne Thyrring, tager sagen alvorligt.
»Det er klart en alvorlig sag. Men vi kan ikke se, at der mangler vand i vores målinger. Faktisk er det sådan, at vi måler den stigning i nedbøren, som vi burde ifølge klimamodellerne. Dermed dog ikke sagt, at vi bare melder hus forbi,« siger Marianne Thyrring, der er i dialog med Aarhus Universitet og Geus for at finde den mulige fejl.
De to institutioner mener, at DMI ikke har haft en periode, hvor man både har lavet gamle og nye målinger for at sammenligne. Men det skete i 10 måneder, oplyser DMI. Desuden kommer Aarhus Universitet og Geus med alvorlige indvendinger i forhold til de nye målestationer og især deres placering:
»Reduktionen i nedbørsnettet har betydet, at der nu er relativt få nedbørsmålere i den centrale del af Jylland, Fyn og Sjælland (hvor det regner mest) og flest tættere på kysten (hvor det regner mindst) og omkring de store byer. Noget indikerer, at den type måler, der er anvendt i de centrale dele af landet, kan være den mest fejlbehæftede,« lyder det i notatet sendt fra Aarhus Universitet.
Særlig lugt kan være nøglen til at udrydde aggressive græshoppesværme i Afrika
Dinosaur diagnosticeret med kræftform, som mennesker lider af i dag
Forskere finder mælkevejslignende galakse 12 milliarder lysår væk
Verdenskendt forsker dræbt i forfærdelig ulykke: Han fik en grusom død
Kopper var med al sandsynlighed udbredt i vikingetiden, afslører banebrydende DNA-analyser
Ville reducere bestanden med gift: Nu bliver australske vildhunde større og større
Sådan er fiskehan blevet til en 'penis med et hjerte'
Mærkelig stenæske med lillebitte lama indeni måske brugt i menneskeofringer